Serviceloven

Serviceloven § 68

7 publikationer om § 68 i serviceloven, udvalgt og forklaret af dom.dk.

Nævn og Ombudsmanden 3

Folketingets Ombudsmand · 4. oktober 2014Principiel

Kommunal spareplan på anbringelsesområdet gav ombudsmanden anledning til alvorlig bekymring for de allermest udsatte børns retssikkerhed

I november 2013 modtog ombudsmanden en anonym henvendelse om planlagte besparelser på anbringelsesområdet i Guldborgsund Kommune. Det fremgik bl.a. af materialet, at de enkelte sagsbehandlere skulle gennemgå alle deres anbringelsessager og inddele dem i tre kategorier – A, B og C. Sagsbehandlerne skulle derefter kontakte de anbringelsessteder, hvor der var anbragt børn, med henblik på at få nedsat anbringelsesomkostningerne med 10-15 % af den nuværende pris. Hvis det ikke lykkedes, skulle barnet hjemtages til kommunen, eller der skulle findes et billigere tilbud til barnet. Formålet med processen var at hjemtage eller forkorte anbringelsen for 30 % af børnene i kategori A (børn, hvis behov nødvendiggjorde en særlig kvalificeret indsats på et opholdssted eller en døgninstitution) samt hjemtage 30-40 % af de anbragte børn i kategori C (børn anbragt i en plejefamilie). Derudover ville kommunen indføre et såkaldt mindsteindgrebsprincip i arbejdet med anbringelserne. Den anonyme henvendelse gav ombudsmanden anledning til at rejse en sag over for Guldborgsund Kommune. I en redegørelse for sagen gennemgik ombudsmanden både de overordnede retlige principper, der gælder på anbringelsesområdet, og hjemmelsgrundlaget i serviceloven for at hjemtage anbragte børn eller flytte dem til et andet anbringelsessted. Ombudsmanden gav udtryk for bekymring over det forhold, at det materiale, han hav

Ankestyrelsen · 21. oktober 2014

Indbringelse af Ankestyrelsens afgørelse vedrørende anbringelse af to børn udenfor hjemmet, uden forældremyndighedsindehaverens samtykke

Sagens baggrund og parternes påstande Ankestyrelsen har den 3. juni 2014 tiltrådt en afgørelse af 8. april 2014 fra børn og unge-udvalget i Kommune om, at Barn 1, født Dato 1 1999, Barn 2, født Dato 2 2007, uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren anbringes uden for hjem-met. Ankestyrelsens afgørelse er truffet i medfør af lov om social service § 58, stk. 1, 1. punktum nr. 1, og nr. 4, jf. 2. punktum. Mor, Far og Barn 1 har kræ-vet, at Ankestyrelsen indbringer afgørelsen for retten. Mor og Far har nedlagt påstand om, at An-kestyrelsens afgørelse ophæves, og at børnene hjemgives til Mor, subsidiært at genbehandlingsfristen fastsættes til mindre end 1 år. Barn 1 har nedlagt påstand om, at Ankestyrelsens afgørelse op-hæves, og at hun hjemgives til Mor, subsidiært at STD075066-S01-ST15-K187-T3-L02-M14-\D21 Side 2/5 genbehandlingsfristen fastsættes til mindre end 1 år. Ankestyrelsen har påstået afgørelsen stadfæstet. Oplysningerne i sagen Sagen er blevet gennemgået på grundlag af sagsfremstillingen i Ankestyrel-sens afgørelse og en supplerende redegørelse fra Kammeradvokaten. Barn … Resultat: Ankestyrelsens afgørelse af 3. juni 2014 om anbringelse uden for hjemmet af Mors og Fars døtre, Barn 1, født Dato 1 1999, og Barn 2, født Dato 2 2007, stadfæ-stes. Genbehandlingsfristen for Barn 1 er 6 måneder fra endelig dom. Genbehandlingstiden for Barn 2 er 1 år fra endelig dom. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til stats-kassen. Dommer STD075066-S01-ST15-K187-T3-L02-M14-\D21 Side 5/5 STD075

Ankestyrelsen · 30. september 2014

Ankestyrelsens afgørelse om at anbringe barnet uden for hjemmet stadfæstes

Sagens baggrund og parternes påstande Sagsøgeren, Mor, er mor til og eneindehaver af forældremyndigheden over medsagsøgeren, Barn, der er født Dato 2000. Barn har været tvangsmæssigt anbragt udenfor hjemmet fra den 29. juni 2012, indtil hun den 1. maj 2014 blev hjemgivet til Mor af Kommune. Den 4. juni 2014 bestemte Ankestyrelsen i medfør af lov om social service § 65, stk. 4, jf. stk. 1 og stk. 3, jf. § 58, stk. 1, 1. punktum, nr. 1, og 4, jf. 2. punktum, at Barn skulle være anbragt uden for hjemmet. Genbehandlingsfristen blev i medfør af servicelovens § 62, stk. 2, jf. stk. 3, 1. punktum, fastsat til 2 år. Mor og Barn blev underrettet om Ankestyrelsens afgørelse ved brev af 17. juni 2014. Ankestyrelsens afgørelse er efter skriftlige anmodninger af 18. juni 2014 fra Mors advokat og Barns advokat blevet indbragt for retten af Ankestyrelsen ved brev af 20. juni 2014. Barn har siden hjemgivelsen den 1. maj 2014 haft bopæl hos moren, og rettenhar den 2. juli 2014 besluttet at tillægge sagens indbringelse opsættende virkning under henvisning til retsplejelovens § 469, stk. 3, og lov om s … Resultat: Ankestyrelsens afgørelse af 4. juni 2014 stadfæstes. Genbehandlingsfristen på 2 år regnes fra endelig dom. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen. Dommer 1Dommer 3 Dommer 2 STD075066-S01-ST15-K187-T3-L02-M14-\D45

Myndigheder 3

Kommunerne · 11. juli 2018

En kommune havde begået væsentlige sagsbehandlingsfejl i fire sager om hjemgivelse af anbragte børn og unge

Ombudsmanden undersøgte en kommunes sagsbehandling i fire sager om hjemgivelse af anbragte børn og unge. Sagerne var tilfældigt udvalgte stikprøver blandt i alt 12 sager om hjemgivelse inden for en nærmere angiven periode. Det var ombudsmandens opfattelse, at kommunens sagsbehandling samlet set havde været meget kritisabel. Det skyldtes, at kommunen i ingen af de fire sager sås at have revideret børnenes og de unges handleplan og angivet den videre indsats i forbindelse med hjemgivelsen eller at have afholdt børnesamtaler om hjemgivelsen med børnene og de unge, inden kommunen traf afgørelse om at hjemgive dem. Derudover sås kommunen ikke i de tre sager, hvor børnene og de unge var fyldt 12 år, at have meddelt afgørelsen om hjemgivelse til børnene og de unge. Efter ombudsmandens opfattelse burde afgørelsen have været meddelt børnene og de unge skriftligt – eller meget hurtigt efter været bekræftet skriftligt over for dem – og i overensstemmelse med forvaltningslovens §§ 22-25 have været ledsaget af en begrundelse og en klagevejledning. I to afgørelser om hjemgivelse havde kommunen ikke begrundet afgørelserne tilstrækkeligt over for børnenes og de unges forældre. Kommunen havde heller ikke orienteret børn og unge-udvalget i overensstemmelse med servicelovens regler i forbindelse med hjemgivelse af en ung, der var anbragt uden samtykke. Overordnet set gav ombudsmandens gennemgang

Kommunerne · 2. februar 2015

Lange ophold på overbelagt akutinstitution

Seks børn, der akut blev anbragt på en døgninstitution i Esbjerg Kommune, måtte vente 1-2½ år på en afklaring af deres fremtid. I en redegørelse fandt ombudsmanden det henholdsvis kritisabelt og meget kritisabelt, at de seks børn havde opholdt sig så længe på institutionen. Ombudsmanden understregede vigtigheden af, at kommunen ved akutanbringelser holder sig for øje, at anbringelsestiden skal være så kort som muligt for det enkelte barn/den unge. Ombudsmanden lagde bl.a. vægt på, at anbringelse af et barn på en akutinstitution er en midlertidig foranstaltning, og at en akutinstitution ikke kan anses for at være det anbringelsessted, som på sigt bedst kan imødekomme barnets eller den unges behov. Ifølge ombudsmanden må en kommune derfor af hensyn til barnets bedste hurtigst muligt træffe en afgørelse om eventuel videreanbringelse. Døgninstitutionen havde konstant været overbelagt i halvandet år. Ombudsmanden var enig med Esbjerg Kommune i, at belægningen på en institution skal tilpasses institutionens kapacitet, og at overbelægning kan have en række negative konsekvenser for børnene. Med konstant overbelægning i mindst halvandet år fandt ombudsmanden, at det havde været ønskeligt, at Esbjerg Kommune på et tidligere tidspunkt havde oprettet yderligere akutpladser. Ombudsmanden orienterede Folketingets Retsudvalg, Folketingets Socialudvalg, Ministeriet for Børn, Ligestilli

Kommunerne · 1. januar 2006

Kommunes pligt til efter retssikkerhedslovens § 5 at træffe afgørelse om ydelser der ikke var søgt om. Vejledningspligt. Rådighedsbeløb

En mand søgte kommunen om dækning af udgifter til tandbehandling og rejseudgifter til rekreation. Til brug for behandlingen af sagen hos kommunen afleverede han bl.a. oplysninger om hans og hans ægtefælles fælles økonomiske situation. Ægtefællen led af muskelsvind, sad i kørestol og modtog førtidspension. Ægtefællen havde en invalidebil. Kommunen gav afslag og henviste til at manden selv var i stand til at betale udgifterne. Kommunen havde i sagsbehandlingen forholdt sig til hvilke udgifter der kunne tages med i udregningen af rådighedsbeløbet. Blandt disse var udgifter der relaterede sig til ægtefællens handicap, bl.a. medicin og benzin til invalidebilen. Ombudsmanden gik ud fra at kommunen havde vejledt ægtefællen om muligheden for at søge om dækning af merudgifter forbundet med handicappet. Ombudsmanden redegjorde for hvordan retssikkerhedslovens § 5 skal forstås, f.eks. at en myndighed har pligt til at træffe afgørelse efter relevante bestemmelser over for borgeren. Ombudsmanden mente at det var uheldigt at kommunen ikke havde truffet afgørelse om dækning af merudgifter i forhold til ægtefællen. Ombudsmanden henviste til de konkrete omstændigheder som viste at kommunen via de økonomiske oplysninger i mandens sag havde et sådant kendskab til ægtefællens forhold at der burde være truffet afgørelse i forhold til ægtefællen. Ombudsmanden mente at det var beklageligt at det soci

Vejledninger 1

Social- og Boligministeriet · 9. april 2019

Vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område

Vejledningens struktur og introduktion til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område Retssikkerhedslovens anvendelsesområde Oversigt over retssikkerhedsbekendtgørelsens regler om retssikkerhedslovens anvendelsesområde Lovområder, hvor retssikkerhedsloven gælder fuldt ud ved kommunernes og Ankestyrelsens behandling og afgørelse af sager