· 23. juni 2026Påstande Appellant 1, tidligere Sagsøger 1, Appellant 2, tidligere Sagsøger 2, Appellant 3, tidligere Sagsøger 3 og Appellant 4, tidligere Sagsøger 4, har gentaget deres påstande for byretten om, at Appelindstævnte (Kommune) til hver af dem skal betale 300.000 kr. med proces -rente fra den 16. december 2021. Appelindstævnte (Kommune), har påstået dommen stadfæstet. Appellanterne er meddelt fri proces under ankesagen. 2 Supplerende sagsfremstilling Der har under hovedforhandlingen for landsretten været forelagt fra en række bilag vedrørende Appelindstævnte (Kommune)s sagsbehandling i perioden efter anholdel- sen af Mor den 4. november 2020, herunder samtaler med Appellant 3, tidligere Sagsøger 3 Appellant 3, tidligere Sagsøger 3 og Appellant 4, tidligere Sagsøger 4, samtale med Mor, an- bringelse af Appellant 3, tidligere Sagsøger 3 og Appellant 4, tidligere Sagsøger 4, opmærksom- hedsskema fra Skole 4 vedrørende Appellant 4, tidligere Sagsøger 4, opmærksomhedsskema fra Gymnasie vedrørende Appellant 3, tidligere Sagsøger 3, børnefaglige undersøgelser vedrørende Appellant 3, tidligere …
Resultat: Byrettens dom stadfæstes. I sagsomkostninger for landsretten skal statskassen inden 14 dage betale 403.474 kr. til Appelindstævnte (Kommune). Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 23-06-2026 kl. 10:00 Modtagere: Appellant 2, tidligere Sagsøger 2, Appellant 3, tidligere Sagsøger 3, Appellant 4, tidligere Sagsøger 4, Appelindstævnte (Kommune), Appellant 1, tidligere Sagsøger 1
· 5. februar 2024Kommune frifindes for erstatningsansvar for mors mishandling af egne børn Dom afsagt: 5. februar 2024 Sagen kort: En kvinde blev i efteråret 2021 fundet skyldig i at have udsat sine fire børn for mishandling, vanrøgt, nedværdigende behandling og ulovlig tvang under børnenes ophold i kvindens hjem. Overgrebene blev begået fra 1996 til 2020. Efterfølgende fremsatte børnene krav om erstatning mod Sagsøgte (Kommune). Sagsøgte (Kommune) modtog i perioden fra 2005 til 2020 flere underretninger med oplysninger, der gav anledning til bekymring for børnenes forhold. Sagsøgte (Kommune) undersøgte forholdene i hjemmet, men lod børnene blive boende hos deres mor. Børnene mente, at kommunen dermed blev ansvarlig for, at overgrebene mod børnene kunne fortsætte gennem de mange år. Sagens resultat: Sagsøgte (Kommune) blev frifundet for det fremsatte erstatningskrav. Retten har vurderet, at Sagsøgte (Kommune) har reageret på de enkelte underretninger på en relevant og hensigtsmæssig måde, når der tages udgangspunkt i de konkrete oplysningerne i de enkelte underretninger. De enkelte underretninger ind …
Resultat: Sagsøgte (Kommune) frifindes. Statskassen skal til Sagsøgte (Kommune) betale 500.000 kr. i sagsomkostninger. 223 Beløbet skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 05-02-2024 kl. 10:00 Modtagere: Sagsøgte (Kommune), Advokat (H) Jacob Caroc Claus Schall Holberg, Sagsøger 3, Sagsøger 2, Sagsøger 4, Advokat (H) Mads Krøger Pramming, Sagsøger 1
Social- og Indenrigsministeriet · 10. august 2019Ankestyrelsen modtog en anonym underretning om bekymring for to børn. På grund af usikkerhed om, hvem moren var, ringede Ankestyrelsen til morens arbejdsgiver for at få bekræftet hendes identitet. I forbindelse med behandlingen af sagen sendte Ankestyrelsen de to børn partshøringsbreve med akter fra sagen. Børnene var henholdsvis 12 og 14 år; det 12-årige barn havde diagnosen atypisk autisme. Ombudsmanden mente ikke, at han kunne kritisere, at Ankestyrelsen i underretningssager som udgangspunkt partshører ikke bare forældremyndighedsindehaverne, men også børn over 12 år, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Han mente derfor ikke, at han havde grundlag for at kritisere Ankestyrelsens vurdering af, at den 14-årige datter kunne partshøres. Hvad angik den 12-årige søn, mente ombudsmanden ikke, at han havde tilstrækkeligt grundlag for at kritisere Ankestyrelsens vurdering af, at sønnen kunne partshøres. Ombudsmanden mente imidlertid ikke, at Ankestyrelsens fremgangsmåde i forbindelse med partshøringen af børnene havde gjort det tilstrækkeligt klart for dem, hvad sagen drejede sig om, og hvad de skulle forholde sig til. Han mente heller ikke, at fremgangsmåden var hensigtsmæssig eller hensynsfuld over for børnene. Derudover udtalte ombudsmanden, at han ikke mente, at han havde det fornødne grundlag for at kritisere, at Ankestyrelsen valgte at ringe til den arbejdsgiver, d
Kommunerne · 10. maj 2018En 16-årig skoleelev blev alvorligt forbrændt af en flaske med brændende benzin. Efterfølgende blev fire jævnaldrende drenge fra samme skole dømt som gerningsmænd i sagen. Efter episoden henvendte nogle borgere sig til ombudsmanden med bekymring for og utilfredshed med skolens og kommunens manglende handling i sagen forud for episoden. Ombudsmanden besluttede herefter af egen drift at undersøge dele af sagen. I sin udtalelse konstaterede ombudsmanden, at der i sagen var begået væsentlige fejl i forhold til reglerne i bl.a. offentlighedsloven om notat- og journaliseringspligt. Ombudsmanden vurderede, at disse fejl havde haft betydning for såvel skolens og kommunens løbende overblik over sagen som deres mulighed for efterfølgende at kunne forklare og begrunde, hvad der var sket i sagen. Ombudsmanden konstaterede også, at der i sagen var begået væsentlige fejl i forhold til reglerne i serviceloven om underretningspligt. Det fremgik således bl.a., at skolen ikke ”har haft praksis for i udpræget omfang at afgive underretninger”, hvis de sociale myndigheder allerede var involveret i et konkret forløb vedrørende en elev, og der allerede var iværksat tiltag efter servicelovens kapitel 11. Ombudsmanden var enig med myndighederne i, at det indebar en risiko for, at der ikke blev underrettet i overensstemmelse med servicelovens § 153, stk. 1. Samlet set lagde ombudsmanden til grund, at sk
Kommunerne · 11. november 2016Efter at have modtaget to anonyme henvendelser om forhold i Børne- og Familieservice rejste ombudsmanden en sag over for Haderslev Kommune. De anonyme henvendelser handlede for det første om omfanget af kommunens forebyggende indsatser over for børn, unge og familier efter servicelovens § 11, stk. 3. Der stod, at kommunens tre rådgivende teams i et stort antal tunge sager havde arbejdet med forebyggende indsatser i ”måneder og år” uden at iværksætte børnefaglige undersøgelser og udarbejde handleplaner. For det andet blev det oplyst, at der hos kommunens undersøgelsesteam var meget lang sagsbehandlingstid på børnefaglige undersøgelser efter servicelovens § 50. Ombudsmanden redegjorde for servicelovens § 11, stk. 3, om forbyggende indsatser og § 52 om særlige foranstaltninger. § 11 er en egentlig forebyggelsesparagraf, hvis målgruppe er børn og unge med afgrænsede problemstillinger, mens målgruppen for § 52 er børn og unge med så komplekse problemstillinger, at der er behov for en børnefaglig undersøgelse for at afdække behovet for særlige foranstaltninger. På baggrund af oplysninger fra Haderslev Kommune kritiserede ombudsmanden, at kommunen havde anvendt forebyggende indsatser efter servicelovens § 11, stk. 3, over for børn og unge i en række tilfælde, hvor kommunen burde have truffet en afgørelse om at iværksætte foreløbig støtte efter servicelovens § 52, stk. 2, jf. stk. 3. O