Serviceloven § 133

Det fremgår af § 133, stk. 1, i serviceloven, at klager over personalets anvendelse af reglerne i §§ 124 b-124 d, § 136 a, stk. 1, og §§ 136 c-136 e kan indbringes for kommunalbestyrelsen af den person, som foranstaltningen vedrører.

Det følger endvidere af § 133, stk. 3, at en pårørende, en værge, en fremtidsfuldmægtig eller en anden repræsentant for den person, som foranstaltningen vedrører, kan indbringe en klage efter stk. 1, når den person, som foranstaltningen eller afgørelsen vedrører, ikke selv er i stand til at klage.

Det foreslås, at i § 133, stk. 1, i serviceloven ændres »§§ 124 b-124 d, § 136 a, stk. 1, og §§ 136 c-136 e« til: »§§ 124 c, 124 d, § 128 h, stk. 4, § 136 a, stk. 1, eller § 136 c«.

Med forslaget vil den gældende retstilstand i forhold til klageadgang til kommunalbestyrelsen over personalets anvendelse af reglerne i §§ 124 c og 124 d, § 136 a, stk. 1, eller § 136 c blive opretholdt.

For det første vil forslaget betyde, at klager over personalets kortvarige indelåsning af beboer i egen bolig efter § 128 h, stk. 4, vil kunne indbringes for kommunalbestyrelsen af den person, som foranstaltningen vedrører.

Forslaget vil samtidig betyde, at en pårørende, en værge, en fremtidsfuldmægtig eller en anden repræsentant for den person, som foranstaltningen vedrører, vil kunne indbringe en sådan klage, når personen ikke selv er i stand til at klage.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den ved lovforslagets § 1, nr. 19, foreslåede bestemmelse i § 128 h, stk. 4, i serviceloven om personalets mulighed for kortvarige indelåsning af beboer i egen bolig. Baggrunden for ændringen er, at personalets anvendelse af kortvarig indelåsning ligesom personalets anvendelse af andre indgreb, der er omfattet af § 133, stk. 1, i serviceloven, bør kunne påklages til kommunalbestyrelsen.

For det andet vil forslaget betyde, at det ikke længere vil være muligt at indbringe en klage over fysisk guidning efter § 124 b, i serviceloven, over fastholdelse m.v. ved meget grænseoverskridende eller meget konfliktskabende adfærd efter § 136 d, eller over personalets anvendelse af tryghedsskabende efter § 136 e, i serviceloven, for kommunalbestyrelsen. Denne del af forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslaget § 1, nr. 49, hvor § 136 d foreslås ophævet, og at fysisk guidning efter § 124 b ikke er magtanvendelse eller et indgreb i selvbestemmelsesretten, ligesom at anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi efter § 136 e heller ikke er magtanvendelse eller et indgreb i selvbestemmelsesretten, medmindre den pågældende person, dennes fremtidsfuldmægtige eller dennes værge modsætter sig anvendelsen.

Det fremgår af § 133, stk. 2, i serviceloven, at klager over afgørelser truffet efter § 125, §§ 128-128 c, § 136 a, stk. 3, § 137 b og § 137 c, stk. 2, kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i retssikkerhedsloven af den person, som afgørelsen vedrører.

Det følger endvidere af § 133, stk. 3, at en pårørende, en værge, en fremtidsfuldmægtig eller en anden repræsentant for den person, som foranstaltningen vedrører, kan indbringe en klage efter stk. 2, når den person, som foranstaltningen eller afgørelsen vedrører, ikke selv er i stand til at klage.

Det foreslås, at i § 133, stk. 2, i serviceloven ændres »§ 125, §§ 128-128 c« til: »§§ 125 eller 128, § 128 b, stk. 2, og§§ 128 c-128 f«.

For det første vil ændringen betyde, at klager over kommunalbestyrelsens afgørelser truffet efter de foreslåede §§ 128 d, 128 e og 128 f i serviceloven vil kunne indbringes for Ankestyrelsen af den person, som foranstaltningen vedrører.

Dette vil samtidig betyde, at en pårørende, en værge, en fremtidsfuldmægtig eller en anden repræsentant for den person, som foranstaltningen vedrører, vil kunne indbringe en sådan klage, når personen ikke selv er i stand til at klage.

Dette skal ses i sammenhæng med de ved lovforslagets § 1, nr. 19, foreslåede bestemmelser i § 128 d i serviceloven, hvorefter kommunalbestyrelsen vil kunne træffe afgørelse om låsning og sikring af døre til fælles opholdsrum, § 128 e i serviceloven om låsning og sikring af døre til servicearealer eller fælleskøkkener, § 128 f i serviceloven, om aflåsning af låger fra et bo- eller dagtilbuds udeareal, og i § 128 g om låsning og sikring af skabe og skuffer m.v.

Baggrunden for ændringen er, at afgørelser truffet efter §§ 128 d-128 f ligesom de afgørelser, der er omfattet af § 133, stk. 2, i serviceloven, bør kunne påklages til Ankestyrelsen.

For det andet vil forslaget betyde, at det ikke vil være muligt at klage over afgørelser truffet efter § 128 a.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at den ved lovforslagets § 1, nr. 15, foreslåede bestemmelse i § 128 a i serviceloven vil give social- og boligministeren bemyndigelsen til at fastsætte regler om, hvilke former for tryghedsskabende velfærdsteknologi der kan anvendes efter afsnit VII. Bestemmelsen vil således ikke længere indeholde hjemmel til at træffe afgørelser.

Det fremgår af § 124 d, stk. 1, i serviceloven, at personalet kan fastholde, tilbageholde eller føre en person tilbage til boligen eller til et andet opholdsrum, når personen udviser en adfærd, der er til fare for den pågældende selv eller andre.

Det fremgår af § 133, stk. 1, i serviceloven, at klager over personalets anvendelse af bl.a. § 124 d kan indbringes for kommunalbestyrelsen af den person, som foranstaltningen vedrører.

Der følger endvidere af § 133, stk. 2, at klager over afgørelser truffet efter § 125, §§ 128-128 c, § 136 a, stk. 3, § 137 b og § 137 c, stk. 2, kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område af den person, som afgørelsen vedrører.

Det foreslås, at i § 133, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for klage over kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1, når afgørelsen vedrører fastholdelse m.v. efter § 124 d, stk. 2, eller kortvarig indelåsning efter § 128 h, stk. 4.«

Med forslaget vil en klage over kommunalbestyrelsen afgørelse om fastholdelse m.v. efter § 124 d, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, eller om kortvarig indelåsning efter det ved lovforslagets § 1, nr. 19, foreslåede § 128 h, stk. 4, kunne indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område af den person, som afgørelsen vedrører.

Det bemærkes, at med lovforslagets § 1, nr. 36, foreslås § 133, stk. 1, ændret sådan, at den også vil finde anvendelse for klager over personalets anvendelse af den foreslåede bestemmelse i § 128 h, stk. 4.

Forslaget vil også betyde, at en pårørende, en værge, en fremtidsfuldmægtig eller en anden repræsentant for den person, som foranstaltningen vedrører, ligeledes vil kunne indbringe en sådan klage, når den person, som foranstaltningen eller afgørelsen vedrører, ikke selv er i stand til at klage. Der henvises til § 133, stk. 3, i serviceloven.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den ved lovforslagets § 1, nr. 41, foreslåede nyaffattelse af lovens § 135, hvormed det bl.a. foreslås, at ved henvendelse til Ankestyrelsen, inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om Ankestyrelsens afgørelse, kan klageren kræve Ankestyrelsens afgørelse om fastholdelse m.v. efter den foreslåede bestemmelser i § 124 d, stk. 2, eller om kortvarig indelåsning efter den foreslåede bestemmelse i § 128 h, stk. 4, forelagt retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a, når fastholdelsen m.v. eller indelåsningen udgør frihedsberøvelse. På grund af denne mulighed for domstolsprøvelse af de omhandlede indgreb, vil kommunalbestyrelsens afgørelse vedrørende indgrebet kunne påklages til Ankestyrelsen, inden parterne får mulighed for at forlange domstolsprøvelse.

Efter servicelovens § 133 kan kommunalbestyrelsens afgørelser om alarm- og pejlesystemer, særlige døråbnere, fastholdelse, føren til et andet opholdsrum, fastholdelse i personlige hygiejnesituationer, tilbageholdelse i og tilbageførelse til boligen, anvendelse af stofseler samt besøgsrestriktioner indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 10. En ægtefælle, en pårørende, en værge eller en anden repræsentant for den person, som foranstaltningen vedrører, kan klage over kommunalbestyrelsens beslutning, når den person, som afgørelsen vedrører, ikke selv er i stand til at klage.

Efter gældende ret kan personen i øvrigt, såfremt personen er utilfreds med personalets faktiske anvendelse af reglerne i serviceloven, klage over dette til kommunalbestyrelsen. Sådanne klager kan ikke indbringes for Ankestyrelsen, da der ikke er tale om afgørelser.

Det foreslås med bestemmelsen i § 133, stk. 1, at klager over personalets anvendelse af reglerne i §§ 124 b-124 d, § 136 a, stk. 1, og §§ 136 c-136 e kan indbringes for kommunalbestyrelsen af den person, som foranstaltningen vedrører.

De indgreb, der kan klages over efter den foreslåede bestemmelse, er indgreb efter bestemmelserne om fysisk guidning, afværgehjælp, fastholdelse, tilbageholdelse, tilbageførelse og føren til et andet opholdsrum, kortvarig fastholdelse i personlige hygiejnesituationer uden forudgående afgørelse samt anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi uden forudgående afgørelse (sidstnævnte kun over for personer, hvis funktionsnedsættelse er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse (f.eks. personer med demens)). Der er ikke tale om etablering af en ny klageadgang, men om en lovfæstelse af uskreven kommunalret.

Bagrunden for forslaget er et ønske om at tydeliggøre, at indgreb efter disse bestemmelser kan påklages til kommunalbestyrelsen.

Det foreslås med bestemmelsen i § 133, stk. 2, at klager over afgørelser truffet efter § 125, §§ 128-128 c, § 136 a, stk. 3, § 137 b og § 137 c, stk. 2, kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 10 af den person, som afgørelsen vedrører. Retssikkerhedslovens kapitel 10 indeholder bl.a. regler om Ankestyrelsens sagsbehandling, opsættende virkning og domstolsprøvelse.

De afgørelser, der kan klages over efter den foreslåede bestemmelse, er afgørelser om anvendelse af særlige døråbnere, anvendelse af stofseler, anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi, aflåsning og sikring af yderdøre og vinduer, kortvarig fastholdelse i personlige hygiejnesituationer samt besøgsrestriktioner. Reglerne om besøgsrestriktioner fremgår i dag af servicelovens §§ 137 a-137 d, som med dette lovforslag vil blive indført i et nyt kapitel 24 c. Der foretages ikke materiel ændring af reglerne om besøgsrestriktioner.

Bagrunden for forslaget er et ønske om at sikre borgernes retssikkerhed ved, at afgørelser om magtanvendelse kan påklages til Ankestyrelsen.

Det foreslås med bestemmelsen i § 133, stk. 3, at en pårørende, en værge, en fremtidsfuldmægtig eller en anden repræsentant for den person, som foranstaltningen vedrører, kan klage efter § 133, stk. 1 og 2, når den person, som foranstaltningen eller afgørelsen vedrører, ikke selv er i stand til at klage.

Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse i § 133, stk. 3, dog således, at ægtefællen ikke længere fremgår eksplicit af listen over klageberettigede, mens fremtidsfuldmægtigen er tilføjet. Ægtefællen er ikke taget med, da det vurderes, at denne er omfattet af borgerens pårørende. Fremtidsfuldmægtigen er tilføjet som en konsekvens af lov nr. 618 af 8. juni 2016 om fremtidsfuldmagter.

Klage fra borgerens repræsentant forudsætter, at repræsentanten ved, at der er anvendt magt over for borgeren. Det foreslås derfor med § 135 a, stk. 3, at personalelederen jævnligt skal orientere borgerens pårørende, fremtidsfuldmægtige, værge eller anden repræsentant om hvilke indgreb, der er foretaget. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 135 a, stk. 3 (lovforslagets § 1, nr. 24).

Det bemærkes, at det, der kan påklages efter de foreslåede bestemmelser i § 133 er foretagne indgreb og trufne afgørelser om magtanvendelse. At der ikke foretages indgreb eller træffes en afgørelse vil således ikke kunne påklages efter bestemmelserne. F.eks. kan en pårørende ikke efter bestemmelserne klage over, at kommunalbestyrelsen vurderer, at betingelserne for at låse døren til beboerens bolig ikke er til stede og dermed ikke træffer afgørelse herom.

Baggrunden for forslaget er, at mennesker med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne ikke altid er i stand til selv at klage over magtanvendelse. Af hensyn til disse menneskers retssikkerhed vurderes det derfor væsentligt, at det – ligesom i dag – er muligt for repræsentanten at klage på vegne af borgeren, når borgeren ikke selv er i stand til at klage.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.10. i de almindelige bemærkninger.

Med de foreslåede ændringer i § 1, nr. 9-12 af § 123, stk. 4, § 133, stk. 2, og § 36, stk. 1, i serviceloven gennemføres princippet om, at det er kommunalbestyrelsen i den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for borgerens ophold i tilbuddet jf. §§ 9 og 9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, herunder vurdere klager over magtanvendelse efter servicelovens § 126 i medfør af retssikkerhedslovens § 66.

Med forslagene foreslås, at dette også skal gælde i forhold til magtanvendelse over for borgere, der har ophold i regionale tilbud eller i private tilbud, der drives efter aftale med et regionsråd. Som konsekvens heraf foreslås § 133, stk. 3, i serviceloven ophævet.

Ændringen er en konsekvens af de ændrede opholds- og handlekommune regler, der følger af lov nr. 550 af 26. maj 2010 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om social service (Sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar på det specialiserede socialområde).

Indberetning og registrering af foretagne magtanvendelse skal ske under iagttagelse af de almindelige regler i forvaltningsloven og persondataloven. Der henvises til afsnit. 2.3.1.2-2.3.1.3 i de almindelige bemærkninger til forslag til lov om socialtilsyn.

Det foreslås, at servicelovens § 133, stk. 2, affattes således, at klager over indgreb efter servicelovens § 126, der udføres af private leverandører, ansatte i regionale tilbud eller private leverandører i tilbud etableret af regionsrådet, kan påklages efter reglerne i retssikkerhedslovens kap. 10. Det er i givet fald den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for borgerens ophold i tilbuddet, jf. §§ 9-9 b i retssikkerhedsloven, der skal behandle klagen, herunder genvurdere klagen efter retssikkerhedslovens § 66. Hermed præciseres, at det er den kommune, der er handlekommune i forhold til hjælp efter serviceloven, der også er den rette myndighed til at behandle en klage over et indgreb. Og hermed bringes § 133, stk. 2, i overensstemmelse med lov nr. 550 af 26. maj 2010 om sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar på det specialiserede socialområde.

Der er i øvrigt ikke med bestemmelsen tilsigtet ændringer i forhold til gældende ret.

Med de foreslåede ændringer i § 1, nr. 9-12 af § 123, stk. 4, § 133, stk. 2, og § 36, stk. 1, i serviceloven gennemføres princippet om, at det er kommunalbestyrelsen i den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for borgerens ophold i tilbuddet jf. §§ 9 og 9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, herunder vurdere klager over magtanvendelse efter servicelovens § 126 i medfør af retssikkerhedslovens § 66.

Med forslagene foreslås, at dette også skal gælde i forhold til magtanvendelse over for borgere, der har ophold i regionale tilbud eller i private tilbud, der drives efter aftale med et regionsråd. Som konsekvens heraf foreslås § 133, stk. 3, i serviceloven ophævet.

Ændringen er en konsekvens af de ændrede opholds- og handlekommune regler, der følger af lov nr. 550 af 26. maj 2010 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om social service (Sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar på det specialiserede socialområde).

Indberetning og registrering af foretagne magtanvendelse skal ske under iagttagelse af de almindelige regler i forvaltningsloven og persondataloven. Der henvises til afsnit. 2.3.1.2-2.3.1.3 i de almindelige bemærkninger til forslag til lov om socialtilsyn.

Forslaget er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 10.

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter lov om social service kan som hovedregel påklages til det sociale nævn efter reglerne i kap. 10 i retssikkerhedsloven. Det er fastsat i servicelovens § 166 og i § 133, § 137 d, stk. 6, § 142, stk. 8 og § 167.

På baggrund af de foreslåede ændringer af klagestrukturen, som beskrevet i de almindelige bemærkninger afsnit 3.1. , hvorefter de sociale nævn nedlægges, og kommunalbestyrelsens afgørelser på det sociale område i stedet kan indbringes for Ankestyrelsen i det omfang, det fremgår af lovgivningen, foreslås det, at klagebestemmelsen i § 166 og de øvrige nævnte bestemmelser ændres, således at klage over de nævnte afgørelser efter serviceloven kan indbringes for Ankestyrelsen.

Om den foreslåede forenkling af klagestrukturen henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3.

Den foreslåede ændring af servicelovens § 133, stk. 1, er en konsekvensændring som følge af den foreslåede bestemmelse i § 137 d, stk. 6, der sikrer, at de almindelige regler om klageadgang i serviceloven ligeledes finder anvendelse i afgørelser efter § 137 b og § 137 c, stk. 2. Afgørelser efter § 137 b og § 137 c, stk. 2, kan, efter det foreslåede, påklages til det sociale nævn, jf. reglerne i § 133, stk. 1.

Forslaget er en konsekvens af forslag nr. 14, om afgørelseskompetencen. Hermed kan kommunalbestyrelsens afgørelser indbringes for det sociale nævn, efter de almindelige retningslinier i den sociale retssikkerhedslov.

Forslaget er en konsekvens af forslag nr. 14 og 15. Med forslaget er det sociale nævn førsteinstans i afgørelser om flytning uden samtykke. Disse afgørelser vil kunne indbringes for Ankestyrelsen.

Det foreslås, at klager over indgreb udført af regionen eller af private leverandører til henholdsvis regionen eller kommunalbestyrelsen kan indbringes for de sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Kommunalbestyrelsen genvurderer klager over indgreb foretaget af kommunalbestyrelsens private leverandører og regionsrådet genvurderer klager over indgreb foretaget af regionen eller af private leverandører, som leverer service i tilbud etableret af regionsrådet.

Reglerne om genvurdering af klager fremgår af § 66 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Det fremgår heraf, at den myndighed, som har truffet afgørelsen, skal vurdere, om der er grundlag for at give klageren helt eller delvist medhold. Kan myndigheden ikke give klageren medhold, sendes klagen med begrundelse for afgørelsen og genvurderingen videre til klageinstansen.