Serviceloven § 118

Med tilføjelsen i stk. 1, udvides den personkreds, som vil kunne modtage pleje og omsorg under ordningen. Alvorligt uhelbredeligt syge har ikke været omfattet af den hidtil gældende pasningsordning. Udvidelse af personkredsen til også at omfatte alvorligt uhelbredeligt syge skal ses i sammenhæng med den foreslåede mulighed for, at pasningsorloven kan forlænges i særlige tilfælde, eksempelvis hvor der gives livsforlængende behandling. Der henvises til bemærkningerne til nr. 3.

Som led i en lovovervågning har Servicestyrelsen gennemført en undersøgelse, der har vist behov for, at pasningsordningen kan forlænges i særlige tilfælde, f.eks. hvor der ydes livsforlængende behandling. På denne baggrund indføres der hjemmel til, at en pasningsordning kan forlænges i op til 3 måneder i umiddelbar tilknytning til den aftalte pasning, hvis særlige forhold taler herfor. Et eksempel på et særligt forhold, der vil kunne begrunde en forlængelse af pasningsorloven kan være, at der viser sig behov for et nyt eller længere behandlingsforløb end oprindeligt antaget. Et andet eksempel på et særligt forhold, som vil kunne begrunde en forlængelse af pasningsperioden er, at der ydes livsforlængende behandling. Ved livsforlængende behandling forstås behandling, hvor der ikke er udsigt til helbredelse, bedring eller lindring, men alene til en vis livsforlængelse, jf. sundhedslovens § 26, stk. 3. En forlængelse af pasningsordningen med op til 3 måneder vil typisk kunne komme på tale, hvis den nærtstående endnu ikke befinder sig i den terminale fase med mulighed for etablering af et plejeforhold efter servicelovens § 119. I vurderingen af, om der er grundlag for en forlængelse af pasningsperioden på grund af en livsforlængende behandling, vil indgå en lægelig vurdering. Muligheden for at forlænge en pasningsperiode betyder, at pasningen i særlige tilfælde vil kunne strække sig over maksimalt 9 måneder.

Efter forslaget vil en pasning af en nærtstående kunne opdeles i flere perioder af ned til 1 måneds varighed, hvis den nærtståendes pasningsbehov m.v. begrunder en sådan tilrettelæggelse. Der vil f.eks. kunne være tale om, at behandlingsforløbet er tilrettelagt på en sådan måde, at der er behov for en periodisk pasningsordning. F.eks. kan der være et behov for pasning forinden en indlæggelse på sygehus og behov for pasning efter indlæggelse. En pasningsordning vil i sådanne tilfælde kunne deles i to pasningsperioder afbrudt af en periode, hvor den nærtstående er indlagt. Kommunen bør dog ved vurderingen af pasningsforløbet overveje, om der i forbindelse med handicappet eller sygdommen er særlige omstændigheder, der medfører behov for, at personen deltager ved kontrol, behandling eller indlæggelse, f.eks. på grund af den nærtståendes alder, svækkelse, udviklingshæmning m.v.

Efter forslaget kan en tilrettelagt pasningsordning ændres, hvis behovet for pasning ændrer sig, også selv om personen er blevet ansat. Pasningsordningen kan således forlænges, opdeles eller sammenlægges efter behov. Dette vilkår skal fremgå af den ansættelseskontrakt, som kommunen udformer.

Med forslaget indføres mulighed for, at flere personer kan deles om pasningen af den nærtstående. Ofte vil det være en stor arbejdsmæssig og følelsesmæssig belastning at skulle passe en nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med en indgribende kronisk eller langvarig sygdom. Pasningen vil derfor ofte med fordel kunne deles af f.eks. et forældrepar til et alvorligt sygt eller handicappet barn eller af to eller flere søskende, der passer en kræftsyg forælder. Der kan samlet udbetales løn svarende til en fuldtidsansættelse, uanset at en pasning deles af flere personer. Deler flere personer pasningen, aflønnes de forholdsmæssigt.

For at åbne for yderligere fleksibilitet indeholder forslaget mulighed for, at pasningen af en nærtstående, med accept fra den arbejdsgiver som har givet orlov til pasning af nærtstående, kan opdeles i kortere perioder end hele måneder. Det vil f.eks. kunne være et ønske i tilfælde, hvor to personer deler pasningen. En pasning vil f.eks. kunne deles med en uge skiftevis til hver. Herved kan lønmodtageren sikre sig en fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet, og arbejdsgiver kan fortsat gøre brug af medarbejderen.

Lovforslaget åbner mulighed for, at en person kan passes under ordningen mere end én gang over et livsforløb. Personer, der har været passet efter stk. 1, vil dermed kunne blive omfattet af en ny pasningsordning, hvis der tilstøder den pågældende en anden indgribende kronisk eller langvarig lidelse eller en betydelig og varig fysisk eller psykisk funktionsevnenedsættelse, og betingelserne for etablering af en pasningsordning i øvrigt er opfyldt. Denne ændring tilgodeser den enkelte sygdomsramte eller handicappede person samt administrative og retssikkerhedsmæssige hensyn. Det vil f.eks. være uhensigtsmæssigt, hvis pasning under ordningen i tilknytning til en svær kræftlidelse må afvises med henvisning til, at pågældende tidligere har modtaget hjælp i form af en pasningsordning, f.eks. i forbindelse med en ulykke, transplantation m.v.