Serviceloven

Serviceloven § 62

6 publikationer om § 62 i serviceloven, udvalgt og forklaret af dom.dk.

Nævn og Ombudsmanden 3

Ankestyrelsen · 16. december 2021

Sag om, hvorvidt effektuering af Ankestyrelsens afgørelse om tvangsmæssig anbringelse skal tillægges opsættende virkning

Sagens baggrund og parternes påstande Ankestyrelsen har den 25. november 2021 truffet afgørelse af egen drift efter lov om social service § 65, stk. 4, jf. stk. 3, om at Mor og Fars Barn, født 2019, skal være tvangsmæssigt uden for hjemmet i en periode på 1 år. Ankestyrelsens afgørelse er truffet i medfør af lov om social service § 62, stk. 6, jf. stk. 1, jf. stk. 3, 1. pkt., jf. § 58, stk. 1, 1. pkt., nr. 4, jf. 2. pkt. Forældrene har krævet, at Ankestyrelsen indbringer sagen for retten. Forældrene har i indlæg af 6. og 7. december 2021 anmodet om, at effektuering af afgørelsen tillægges opsættende virkning, jf. retsplejelovens § 469, stk. 4, jf. lov om social service § 170, stk. 2. 2 Ankestyrelsen har fremsat påstand om, at forældrenes anmodning om opsættende virkning ikke tages til følge. Sagen er behandlet på skriftligt grundlag og uden fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2 analogt. Forældrene har til støtte for anmodningen anført, at der efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger foreligger sådanne omstændigheder, at betingelserne for un … Resultat: Den af Mor og Far fremsatte anmodning om, at Ankestyrelsens afgørelse af 25. november 2021 om tvangsmæssig anbringelse uden for hjemmet af deres Barn, født 2019, skal tillægges opsættende virkning, tages ikke til følge.

Ankestyrelsen · 21. oktober 2014

Indbringelse af Ankestyrelsens afgørelse vedrørende anbringelse af to børn udenfor hjemmet, uden forældremyndighedsindehaverens samtykke

Sagens baggrund og parternes påstande Ankestyrelsen har den 3. juni 2014 tiltrådt en afgørelse af 8. april 2014 fra børn og unge-udvalget i Kommune om, at Barn 1, født Dato 1 1999, Barn 2, født Dato 2 2007, uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren anbringes uden for hjem-met. Ankestyrelsens afgørelse er truffet i medfør af lov om social service § 58, stk. 1, 1. punktum nr. 1, og nr. 4, jf. 2. punktum. Mor, Far og Barn 1 har kræ-vet, at Ankestyrelsen indbringer afgørelsen for retten. Mor og Far har nedlagt påstand om, at An-kestyrelsens afgørelse ophæves, og at børnene hjemgives til Mor, subsidiært at genbehandlingsfristen fastsættes til mindre end 1 år. Barn 1 har nedlagt påstand om, at Ankestyrelsens afgørelse op-hæves, og at hun hjemgives til Mor, subsidiært at STD075066-S01-ST15-K187-T3-L02-M14-\D21 Side 2/5 genbehandlingsfristen fastsættes til mindre end 1 år. Ankestyrelsen har påstået afgørelsen stadfæstet. Oplysningerne i sagen Sagen er blevet gennemgået på grundlag af sagsfremstillingen i Ankestyrel-sens afgørelse og en supplerende redegørelse fra Kammeradvokaten. Barn … Resultat: Ankestyrelsens afgørelse af 3. juni 2014 om anbringelse uden for hjemmet af Mors og Fars døtre, Barn 1, født Dato 1 1999, og Barn 2, født Dato 2 2007, stadfæ-stes. Genbehandlingsfristen for Barn 1 er 6 måneder fra endelig dom. Genbehandlingstiden for Barn 2 er 1 år fra endelig dom. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til stats-kassen. Dommer STD075066-S01-ST15-K187-T3-L02-M14-\D21 Side 5/5 STD075

Ankestyrelsen · 30. september 2014

Ankestyrelsens afgørelse om at anbringe barnet uden for hjemmet stadfæstes

Sagens baggrund og parternes påstande Sagsøgeren, Mor, er mor til og eneindehaver af forældremyndigheden over medsagsøgeren, Barn, der er født Dato 2000. Barn har været tvangsmæssigt anbragt udenfor hjemmet fra den 29. juni 2012, indtil hun den 1. maj 2014 blev hjemgivet til Mor af Kommune. Den 4. juni 2014 bestemte Ankestyrelsen i medfør af lov om social service § 65, stk. 4, jf. stk. 1 og stk. 3, jf. § 58, stk. 1, 1. punktum, nr. 1, og 4, jf. 2. punktum, at Barn skulle være anbragt uden for hjemmet. Genbehandlingsfristen blev i medfør af servicelovens § 62, stk. 2, jf. stk. 3, 1. punktum, fastsat til 2 år. Mor og Barn blev underrettet om Ankestyrelsens afgørelse ved brev af 17. juni 2014. Ankestyrelsens afgørelse er efter skriftlige anmodninger af 18. juni 2014 fra Mors advokat og Barns advokat blevet indbragt for retten af Ankestyrelsen ved brev af 20. juni 2014. Barn har siden hjemgivelsen den 1. maj 2014 haft bopæl hos moren, og rettenhar den 2. juli 2014 besluttet at tillægge sagens indbringelse opsættende virkning under henvisning til retsplejelovens § 469, stk. 3, og lov om s … Resultat: Ankestyrelsens afgørelse af 4. juni 2014 stadfæstes. Genbehandlingsfristen på 2 år regnes fra endelig dom. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen. Dommer 1Dommer 3 Dommer 2 STD075066-S01-ST15-K187-T3-L02-M14-\D45

Myndigheder 2

Kommunerne · 7. august 2014

Kommunes mangelfulde reaktion ved modtagelse af underretninger om to socialt meget udsatte børn

En kommune modtog i løbet af et år 11 alvorlige underretninger vedrørende to socialt meget udsatte børn. Den første underretning kom fra børnenes tidligere bopælskommune, som var svært bekymret for børnenes trivsel og kraftigt anmodede den nye bopælskommune om at iværksætte foranstaltninger over for familien. De efterfølgende 10 underretninger kom fra politi, skole og borgere. Begge børn blev akutanbragt på en døgninstitution, efter at den ældste af de to søskende 9 år gammel blev indlagt på hospitalet med en alkoholpromille på 2,57. I en redegørelse for sagen beskrev ombudsmanden reglerne om kommunernes tilsynsforpligtelse og kommunernes forpligtelser ved modtagelse af underretninger. Ombudsmanden mente, at kommunen allerede ved modtagelsen af den første underretning fra børnenes tidligere bopælskommune burde have været opmærksom på familien og have taget initiativer med henblik på at afdække børnenes situation. Ifølge ombudsmanden undlod kommunen i meget alvorlig grad at efterleve de lovregler, der skal beskytte børn og unge mod omsorgssvigt. Samlet set anså ombudsmanden kommunens helt utilstrækkelige reaktion på den lange række af underretninger med alvorlige bekymringer for børnene for at være fuldstændig uforsvarlig. Ombudsmanden bad kommunen om at redegøre for, hvordan kommunen fremover vil sikre, at kommunen efterlever de lovregler, der skal beskytte børn og unge mod oms

Kommunerne · 26. oktober 2012

Afgørelseskompetencen i sager om samvær med anbragte børn

Ombudsmanden rejste på baggrund af en konkret sag om samvær mellem en pige anbragt uden for hjemmet og henholdsvis hendes forældre og bedsteforældre en sag af egen drift. Egen drift-sagen handlede om, hvilken myndighed – kommunen eller børn og unge-udvalget – der efter servicelovens regler skal træffe afgørelse i de forskellige typer af sager om samvær med anbragte børn. Ombudsmanden udtalte, at det afgørende for, om det er kommunen eller børn og unge-udvalget, der skal træffe afgørelse efter servicelovens § 71, stk. 1-3, ikke er den personkreds, der skal træffes afgørelse i forhold til, men hvor indgribende afgørelsen er. Hvis samværet f.eks. skal begrænses til mindre end én gang om måneden, eller samværet skal være overvåget, skal børn og unge-udvalget træffe afgørelsen, uanset om afgørelsen retter sig mod forældrene eller andre personer i netværket. Mindre indgribende afgørelser om samvær med det anbragte barn skal træffes af kommunens forvaltning. (J.nr. 12/02371)

Vejledninger 1

Social- og Boligministeriet · 9. april 2019

Vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område

Vejledningens struktur og introduktion til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område Retssikkerhedslovens anvendelsesområde Oversigt over retssikkerhedsbekendtgørelsens regler om retssikkerhedslovens anvendelsesområde Lovområder, hvor retssikkerhedsloven gælder fuldt ud ved kommunernes og Ankestyrelsens behandling og afgørelse af sager