Serviceloven § 114

§ 114 i serviceloven vedrører bilstøtte. § 114, stk. 4, indeholder bemyndigelse for social- og boligministeren til at fastsætte regler om en række forhold vedrørende bilstøtte. Efter § 114, stk. 4, nr. 8, fastsætter social- og boligministeren således regler om, i hvilket omfang et barn eller en ung under 18 år, som er omfattet af personkredsen efter § 114, stk. 1, og som anbringes uden for hjemmet efter § 52, stk. 3, nr. 7, kan bevare støtte til køb af bil eller få bevilget støtte til køb af bil. Bemyndigelsen i § 114, stk. 4, nr. 8, er anvendt til at fastsætte reglerne i § 4 i bekendtgørelse nr. 1252 af 20. november 2017 om støtte til køb af bil efter serviceloven.

Det foreslås, at henvisningen til § 52, stk. 3, nr. 7, i § 114, stk. 4, nr. 8, ændres til barnets lov, og at det indsættes, at der er tale om støtte til køb af bil efter § 90, nr. 7, i barnets lov, jf. § 114, stk. 1.

De foreslåede ændringer vil betyde, at social- og boligministeren efter § 114, stk. 4, nr. 8, i serviceloven vil kunne fastsætte regler om, i hvilket omfang et barn eller en ung under 18 år, som er omfattet af personkredsen efter § 114, stk. 1, og som anbringes uden for hjemmet efter barnets lov, kan bevare støtte til køb af bil eller få bevilget støtte til køb af bil efter § 90, nr. 7, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, jf. § 114, stk. 1, i serviceloven.

Den foreslåede ændring af henvisningen til § 52, stk. 3, nr. 7, er begrundet i, at § 52, stk. 3, nr. 7, om anbringelse med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås ophævet. Anbringelse som indsats foreslås videreført med sproglige ændringer som § 46, stk. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov. Dette medfører et behov for ændring af § 114, stk. 4, nr. 8, således, at social- og boligministeren fortsat kan fastsætte regler vedrørende bilstøtte til børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet.

Den foreslåede tilføjelse af, at bilstøtten gives efter § 90, nr. 7, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, jf. § 114, stk. 1, i serviceloven er begrundet i, at hjælp og støtte til børn og unge, der i dag fremgår af serviceloven, med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås udskilt i en særskilt lov – barnets lov. Dette gælder også bilstøtte, som foreslås reguleret i § 90, nr. 7, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov. Samtidigt foreslås serviceloven med dette lovforslags § 1, nr. 1, afgrænset til at finde anvendelse for voksne over 18 år. Af § 90, nr. 7, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås, at § 114 i serviceloven om bilstøtte også vil finde anvendelse for børn og unge, der har behov for det. Bilstøtte til børn og unge vil herefter blive givet efter § 90, nr. 7, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, jf. § 114, stk. 1, i serviceloven. Dette medfører et behov for ændring af bemyndigelsesbestemmelsen i § 114, stk. 4, nr. 8. De foreslåede ændringer vil ikke medføre materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til §§ 46 og 90 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og til dette lovforslags almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.

§ 114 i serviceloven regulerer støtte til køb af bil til personer med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det fremgår af § 114, stk. 2, at støtten ydes som et retefrit lån inden for en ramme på 187.000 kr. Det fremgår af § 182, stk. 7, at dette beløb reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det fremgår videre, at beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 1.000.

Det foreslås, at beløbet i § 114, stk. 2, ændres fra 187.000 kr. til 201.000 kr. (2022-niveau).

Den foreslåede ændring er begrundet i, at der med lovforsla‍gets § 2, nr. 13, foreslås en præcisering af bestemmelsen i § 182, stk. 7, der vedrører satsreguleringen af beløbet i § 114, stk. 2, således at det udtrykkeligt fremgår, at beløbet først satsreguleres og herefter afrundes. Dette medfører et behov for nyfastsættelse af beløbet i § 114, stk. 2. Der er således ikke tale om en materiel ændring af beløbet i § 114, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 13, samt de almindelige bemærkninger, punkt 2.6.2. og 2.6.3.

Det fremgår af servicelovens § 114, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal yde støtte til køb af bil til personer med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad 1) vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde uden brug af bil, 2) vanskeliggør muligheden for at gennemføre en uddannelse uden brug af bil eller 3) forringer evnen til at færdes, i tilfælde hvor personen har aktiviteter uden for hjemmet, som medfører et betydeligt behov for kørsel med bil. Det fremgår videre af § 114, stk. 2, at støtten efter stk. 1 ydes som et rentefrit lån inden for en ramme på 160.000 kr.

Det foreslås, at der foretages en teknisk ændring af beløbsrammen fra 160.000 kr. til 187.000 kr. (18-pl (pris- og lønregulering)).

Der er alene tale om en teknisk ændring af beløbsrammen. Beløbsrammen for støtte til køb af bil er således uændret. Det følger af servicelovens § 182, stk. 7, at beløbet reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Pr. 1. januar 2018 udgør beløbsrammen således 187.000 kr. Det vurderes hensigtsmæssigt, at lånerammebeløbet opdateres, når der alligevel foretages en ændring af servicelovens § 114.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3. i de almindelige bemærkninger.

Det fremgår af servicelovens § 114, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal yde støtte til køb af bil til personer med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når den nedsatte funktionsevne i væsentlig grad vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde uden brug af bil, vanskeliggør muligheden for at gennemføre en uddannelse uden brug af bil eller forringer evnen til at færdes, i tilfælde hvor personen har aktiviteter uden for hjemmet, som medfører et betydeligt behov for kørsel med bil. Støtten ydes som et rentefrit lån inden for en ramme på 160.000 kr., jf. servicelovens § 114, stk. 2. Hvis der foreligger ganske særlige forhold i forbindelse med den nedsatte funktionsevne, kan der ydes et rente- og afdragsfrit lån til betaling af forskellen mellem støtte efter servicelovens § 114, stk. 1, og bilens anskaffelsespris, jf. servicelovens § 114, stk. 3.

Det foreslås, at servicelovens § 114, stk. 3 , ændres, således at det af bestemmelsen fremgår, at hvis prisen på den billigst egnede bil overstiger den fastsatte låneramme i servicelovens § 114, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen yde et rente- og afdragsfrit lån til betaling af forskellen mellem den fastsatte låneramme og prisen på den billigst egnede bil.

Begrundelsen for den foreslåede ændring er, at vurderingen af ganske særlige forhold efter servicelovens § 114, stk. 3, allerede er indeholdt i den samlede egnethedsvurdering, der foretages efter bilstøttebekendtgørelsens § 7, stk. 1. Således vil den billigst egnede bil ikke kunne overstige lånerammen, medmindre der foreligger ganske særlige forhold. Betingelsen om ganske særlige forhold i servicelovens § 114, stk. 3, er derfor overflødig, og den skaber en uhensigtsmæssig usikkerhed om, hvorvidt der skal foretages to forskellige egnethedsvurderinger afhængig af, om borgeren har behov for en bil, der kan finansieres inden for lånerammen i servicelovens § 114, stk. 2, eller ej. Hensigten med forslaget er således, at der skal foretages én samlet egnethedsvurdering, og at borgeren skal have den støtte, som vedkommende har behov for, uanset bilens pris.

Den foreslåede ændring vil fjerne usikkerhed hos borgere og kommuner om, hvorvidt der skal foretages to forskellige egnethedsvurderinger afhængig af, om borgeren har behov for en bil, der kan finansieres inden for lånerammen i servicelovens § 114, stk. 2, eller ej. Ændringen vil dermed sikre, at alle borgere, der opfylder betingelserne for bilstøtte, og som har en funktionsnedsættelse, der gør, at en bil inden for lånerammen ikke vil være egnet, kan få et rente- og afdragsfrit lån til betaling af forskellen mellem lånerammen og bilens anskaffelsespris. Dette vil bringe retstilstanden i overensstemmelse med kompensationsprincippet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3. i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 5.

Med den foreslåede udvidelse af bemyndigelsesbestemmelsen får socialministeren adgang til at fastsætte regler, som skal gøre det muligt for børn og unge under 18 år med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og som er anbragt uden for hjemmet efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7, at bevare eller få nybevilget støtte til køb af bil i videre omfang end efter de gældende regler.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil, hvis lovforslaget vedtages, blive udnyttet til at ændre bekendtgørelse nr. 1043 af 1. september 2010 om støtte til køb af bil efter servicelovens § 114. Ændringen vil betyde, at kommunalbestyrelsen skal bevilge støtte til køb af bil til børn og unge, som er anbragt uden for hjemmet, og som har en tilstrækkelig nedsat funktionsevne, men som efter de gældende regler har et kørselsbehov, der er utilstrækkeligt. Det vil dog være en betingelse for bilstøtte, at der er et kørselsbehov af et sådant omfang, at familiens befordringsbehov og aktivitetsniveau med barnet eller den unge under samværet medfører et behov for kørsel med bil af et vist omfang. Med et behov for kørsel med bil af et vist omfang menes, at behovet som minimum skal svare til, hvad der er sædvanligt for en familie.

I nævnte bekendtgørelse vil det i en ny paragraf (som indsættes efter den nugældende § 3) blive beskrevet, at kommunalbestyrelsen i sin vurdering af kørselsbehov og væsentlighedskriteriet, jf. den nugældende bekendtgørelses §§ 1-3, skal foretage denne vurdering på baggrund af perioderne, hvor barnet eller den unge har samvær, ferie eller lignende med forældrene. Desuden vil det fremgå, at det er tilstrækkeligt, hvis barnets eller den unges og familiens samlede aktiviteter i forbindelse med samvær, ferie og lignende medfører et kørselsbehov af et vist omfang. Kommunalbestyrelsen skal således i sin vurdering af kørselsbehovet hos børn og unge, som er omfattet af personkredsen, og som samtidig er anbragt uden for hjemmet efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7, anlægge en mildere bedømmelse af kørselsbehovet end efter bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 3, jf. § 2, stk. 4, hvorefter det er en betingelse, at personen har aktiviteter uden for hjemmet, som medfører et betydeligt behov for kørsel med bil. Der foreslås ikke nogen ændringer i de nugældende øvrige visitationskriterier. Om gældende ret henvises i det hele til afsnit 2.2.1 i de almindelige bemærkninger.

Der vil endvidere i bekendtgørelsen blive fastsat regler om, at bevillingen af bilstøtte efter de lempeligere regler skal gælde, så længe den pågældende bil er indregistreret til samme person. Baggrunden herfor er at undgå, at det mere restriktive bedømmelsesgrundlag for bevilling af bil til voksne, jf. servicelovens § 114, stk. 1, skal anvendes, når barnet fylder 18 år, hvilket ellers vil kunne føre til frakendelse. Det vil f.eks. betyde, at en 16-årig kan beholde sin bil tilkendt efter det lempeligere bedømmelsesgrundlag for under 18-årige, så længe bilen er indregistreret til personen.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 5.

Det foreslås, at der i servicelovens § 114, stk. 1, sker en tydeliggørelse af, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for en borger kan bevilges støtte til køb.

Formålet med ændringen er at tydeliggøre, at man ved tildeling af bil til andre formål end erhverv og uddannelse ud over en væsentlig forringet gangevne skal have aktiviteter uden for hjemmet, som medfører et betydeligt behov for kørsel med bil. Med »aktiviteter uden for hjemmet, som medfører et betydeligt behov for kørsel med bil«, menes konkrete aktiviteter af et sådant omfang, at det svarer til, hvad der er sædvanligt for en jævnaldrende person uden handicap og med en i øvrigt tilsvarende livssituation. Som det allerede fremgår af den gældende bekendtgørelse, skal der i kommunalbestyrelsens vurdering af, om betingelserne for støtte til køb af bil er opfyldt, også indgå oplysninger om ansøgerens daglige kørselsbehov.

Baggrunden for ændringen er ønsket om at tydeliggøre personkredsen, så den bedre afspejler administrativ praksis på området. Med tydeliggørelsen forventes der færre ansøgninger, da borgerne får bedre mulighed for på forhånd at vurdere, om de er en del af målgruppen og på den baggrund kan forventes at få bevilget støtte til køb af bil. Det forventes herefter, at der vil kunne ske hurtigere sagsbehandling, da der vil være færre, der ansøger om en handicapbil, og dermed også færre afslag.

Det skal understreges, at forslaget ikke betyder ændringer af den hidtidige målgruppe for støtte til køb af bil. Der er således ikke tilsigtet nogen ændring af den afgrænsning af målgruppen for støtte til køb af bil, som er fastlagt gennem praksis. På baggrund heraf vil vejledningsteksten om afgrænsning af personkredsen også blive udfoldet yderligere.

Der er alene tale om en teknisk ændring, idet reglerne om beløbsramme for støtte til køb af bil flyttes fra den hidtidige placering i servicelovens § 114, stk. 1, til et nyt stk. 2. Beløbsrammen for støtte til køb af bil er således uændret. Ifølge lovens § 182, stk. 5, reguleres beløbet en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Pr. 1. januar 2010 udgør beløbsrammen således 160.000 kr.

Med lovforslagets § 114, stk. 4, nr. 1, gives socialministeren bemyndigelse til at tydeliggøre reglerne om personkredsen for støtteberettigede til handicapbil i bilbekendtgørelsen. Ministeren vil på baggrund heraf ændre bilbekendtgørelsen, så betingelserne om kørselsbehov, selvhjulpenhed og vurdering af mulighed for at benytte offentlige transportmidler og andre transportordninger udfoldes og præciseres.

Såvel efter gældende ret som efter lovforslaget gælder, at der ikke kan bevilges støtte til køb af bil, selvom de helbredsmæssige betingelser er opfyldt, hvis ansøgeren er i stand til at benytte offentlige transportmidler, eller hvis ansøgerens samlede kørselsbehov ud fra en vurdering af alder, almentilstand og forholdene i øvrigt kan tilgodeses ved andre ordninger, herunder ordninger om individuel handicapkørsel. I denne vurdering indgår ansøgerens evne til at færdes, herunder om funktionsevnenedsættelsen nødvendiggør, at der tages særlige hensyn, fx på grund af udtrætning eller risiko for forværring af funktionsevnen. Ministeren vil tydeliggøre dette i bilbekendtgørelsen.

Med forslaget får ministeren bemyndigelse til at tydeliggøre den eksisterende retstilstand i bekendtgørelse og administrativ praksis, hvorefter det skal indgå i vurderingen, om støtte til køb af bil i væsentlig grad vil gøre ansøger selvhjulpen. Det vil blive præciseret i bilbekendtgørelsen, at i tilfælde, hvor ansøgeren ikke selv er i stand til at føre bilen, skal ansøgeren have en anden person til at køre for sig, fx ægtefælle, samlever, hjælperordning m.fl. Den anden person skal være til rådighed i et sådant omfang, at det samlede kørselsbehov i videst muligt omfang kan dækkes herved.

Med tilføjelsen i bemyndigelsesbestemmelsen i servicelovens § 114, stk. 4, nr. 2, foreslås det, at socialministeren får adgang til at fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med afprøvning og valg af bil.

Med bemyndigelsesbestemmelsen vil bilbekendtgørelsen blive ændret, således at kommunalbestyrelsen får adgang til at gennemføre en mere systematisk og smidig sagsbehandling ved, at sagsbehandleren ikke nødvendigvis skal være til stede ved borgerens afprøvning af bil, men at de kan overlade afprøvning af bil til borgeren i samarbejde med en bilforhandler eller anden privat aktør, der besidder den tekniske ekspertise på området.

Resultaterne (oplysningerne) fra afprøvningen, herunder hvordan forskellige bilmodeller opfylder borgerens særlige behov, vil derefter indgå i kommunalbestyrelsens oplysningsgrundlag for udmåling af den konkrete støtte til køb af bil og dermed godkendelse af den konkrete billigst egnede bil.

Sagsbehandleren vil i forbindelse med oplysning af sagen i samarbejde med borgerne skulle formulere, hvilke krav bilen skal opfylde. Borgeren kan herefter medbringe denne funktionsbeskrivelse til en bilforhandler eller anden privat aktør, som i samarbejde med borgeren forestår selve afprøvningen af bilen, og derefter informerer kommunalbestyrelsen om de tekniske resultater fra afprøvningen, herunder om mulige løsninger hvad angår valg af bil eller særlig indretning af bilen. Hvis borgeren ønsker sagsbehandlerens hjælp ved afprøvningen af bil, skal kommunalbestyrelsen tilbyde dette som en del af vejledningsforpligtelsen.

Afprøvningen hos den private aktør drejer sig om en teknisk service i form af tilvejebringelse af biltekniske oplysninger sammenholdt med den konkrete borgers behov for bil og evt. særlig indretning. Formålet hermed er at finde frem til, hvilken bilmodel der er billigst egnet, og evt. hvilke særlige indretninger m.v., der vil være teknisk hensigtsmæssige for at imødekomme den konkrete borgers behov.

Forslaget betyder, at den kommunale deltagelse i forbindelse med afprøvning af bil kan mindskes, og som følge heraf kan sagsbehandlingstiden reduceres. Forslaget betyder endvidere, at både kommunalbestyrelserne og borgerne vil opleve en større fleksibilitet i forbindelse med afprøvning og valg af bil.

Med denne del af lovforslaget gives bemyndigelse i servicelovens § 114, stk. 4, nr. 3, til, at socialministeren kan fastsætte nærmere regler om eftergivelse af restgæld i en handicapbil. Bemyndigelsesbestemmelsen vil fremover også omfatte situationer, hvor et barn eller en voksen har fået frakendt bilen som følge af ændringer i den fysiske eller psykiske funktionsnedsættelse eller andre ændringer, som skyldes den nedsatte funktionsevne, fx flytning til et botilbud eller lignende.

Når der fastsættes regler, vil det betyde, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om eftergivelse af restgæld i en bil, der er købt med støtte efter servicelovens § 114, hvis bilen bliver frakendt fx som følge af, at borgeren ikke længere har det kørselsbehov, der var en betingelse for tilkendelsen af støtte til køb af bil.

Det er en betingelse, at frakendelsen af støtte er direkte relateret til en ændring i funktionsnedsættelsen eller andre ændringer, som skyldes den nedsatte funktionsevne. Det er altså ikke muligt at eftergive restgæld efter § 114, stk. 4, nr. 3, i tilfælde, hvor bilen bliver frakendt af andre årsager end ovenstående, eller hvor borgeren selv vælger at opsige støtten til bil.

Der vil blive fastsat regler om, at forholdsmæssig fordeling af provenu, jævnfør § 114, stk. 4, nr. 4, træder forud for eftergivelse af gæld efter § 114, stk. 4, nr. 3. Det vil sige, at i tilfælde, hvor borgeren har foretaget merkøb, skal borgeren først modtage sin andel af provenuet, før det resterende provenu kan anvendes til betaling af lånet til støtte til køb af bil.

Mulighed for eftergivelse af gæld i bilen kan ikke benyttes i tilfælde, hvor borgeren vælger at beholde bilen efter frakendelsen.

Med hjemmel i bemyndigelsen vil den eksisterende regel i § 16, stk. 1, i bilbekendtgørelsen blive udvidet. Reglen vedrører henstand med tilbagebetaling og eftergivelse af lån ved manglende betalingsevne pga. sygdom, arbejdsløshed m.v. Reglen udvides til, at kommunen træffer afgørelse om eftergivelse af lån i tilfælde, hvor en borger får frakendt bilen som følge af ændringer i funktionsnedsættelsen eller andre ændringer, som skyldes den nedsatte funktionsevne, og som betyder, at borgeren ikke længere opfylder betingelserne for støtte til køb af bil. En kommunalbestyrelse er forpligtet til at eftergive en restgæld, når disse betingelser er til stede.

Ændringen betyder, at kommunen træffer afgørelse om eftergivelse af restgæld, såfremt en række kriterier er opfyldt. Dette gælder, selvom betingelsen i den gældende regel om manglende betalingsevne ikke er opfyldt. Kriterierne for eftergivelse af gæld vil blive yderligere præciseret i bekendtgørelsen.

Med denne del af lovforslaget gives bemyndigelse i servicelovens § 114, stk. 4, nr. 4, til, at socialministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med udskiftning af bil, herunder genbevilling af støtte til køb af ny handicapbil, samt adgang til at fastsætte nærmere regler om tilbagebetaling af lån, herunder om fordeling af salgsprovenu ved udskiftning af bilen.

Ministeren vil på baggrund heraf fastsætte regler om, at nettoprovenuet fra salg af bil eller forsikringssummen fra den tidligere bil skal fordeles forholdsmæssigt mellem borger og kommunalbestyrelse i tilfælde, hvor borgeren har købt en dyrere bil end bevilget, mod selv at betale for merudgiften (merkøb). Dermed vil en borger fremover i en situation, hvor borgeren har foretaget merkøb og købt en dyrere bil end bevilget, få en andel af provenuet svarende til den del af den samlede pris, bilen oprindeligt blev anskaffet for. Med denne ændring af bekendtgørelsen kan borgeren råde over sin andel af provenuet.

Reglerne betyder i praksis, at hvis en kommunalbestyrelse har givet en bevilling til en bil på 120.000 kr., og borgeren har valgt at købe en dyrere bil til 160.000 kr., har borgeren altså foretaget et merkøb svarende til 25 pct. af bilens købspris, mens bevillingen fra kommunalbestyrelsen udgør 75 pct. af bilens købspris. Ved afhændelse af bilen skal et eventuelt provenu dermed også fordeles med 75 pct. til kommunalbestyrelsen og 25 pct. til borgeren.

Forslaget forventes ikke at have konsekvenser for udmålingen af støtte til køb af handicapbil.

Ministeren vil desuden ændre bekendtgørelsen, således at kommunalbestyrelsen får mulighed for at følge en forenklet sagsbehandlingsprocedure i forbindelse med genbevilling af støtte til køb af ny handicapbil. I tilfælde, hvor borgerens funktionsnedsættelse og kørselsbehov er uændret siden sidste afgørelse, bliver det muligt, at borgeren kan underskrive en tro og love-erklæring om, at borgerens forhold er uændrede. Herefter kan kommunalbestyrelsen, hvis den ønsker det, foretage en sagsbehandling alene baseret på de oplysninger, der allerede foreligger i sagen. Dette ændrer dog ikke på, at kommunalbestyrelsen fortsat skal oplyse sagen i nødvendigt omfang. Hvis den derfor skønner, at det er nødvendigt at indhente yderligere oplysninger, kan dette også ske efter underskrivningen af tro og love-erklæringen. Forslaget ændrer ikke på kommunalbestyrelsens pligt til at oplyse sagen.