Gældende tekst efter LBK nr 641 af 01/07/2026 og én publikation om bestemmelsen.
Kapitel 21 – Hjælpemidler, boligindretning og befordring · Fælles bestemmelser for hjælpemidler og forbrugsgoder
Kommunalbestyrelsen kan yde støtte til hjælpemidler eller forbrugsgoder i en tidsbegrænset periode til personer med midlertidigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvis betingelserne for støtte i § 112, stk. 1, eller § 113, stk. 1, i øvrigt er opfyldt.
Støtten ydes i alle tilfælde som naturalhjælp uden egenbetaling for borgeren.
Der kan alene ydes støtte efter stk. 1 til det pågældende hjælpemiddel eller forbrugsgode én gang inden for samme tidsbegrænsede periode.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 641 af 01/07/2026 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Kommunen har pligt til at foretage en konkret og individuel vurdering efter servicelovens § 113 b om midlertidige hjælpemidler og forbrugsgoder. En kommune kan dermed ikke undlade at tage stilling efter bestemmelsen eller give afslag med henvisning til, at det følger af kommunens generelle serviceniveau, at kommunen ikke anvender bestemmelsen.