Serviceloven § 96 a

Efter servicelovens § 96 a, stk. 1, kan social- og indenrigsministeren fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens udmåling af tilskud til borgerstyret personlig assistance, herunder om dækning af blandt andet udgifter til hjælp­ernes løn. Efter bestemmelsens stk. 2, følger det, at hvis borgeren selv eller en nærtstående modtager tilskuddet til ansættelse af hjælpere efter § 95 eller borgerstyret personlig assistance efter § 96, udbetales tilskuddet månedsvis forud. Endvidere følger det, at hvis der er indgået aftale om, at tilskuddet overføres til en godkendt forening eller privat virksomhed, udbetales tilskuddet månedsvis bagud. De nærmere regler om udbetaling og regulering af tilskud, regnskabsaflæggelse og tilbagebetaling af tilskud kan fastsættes af social- og indenrigsministeren, jf. servicelovens § 96 a, stk. 3.

Det foreslås, at der indføjes et nyt stk. 2 i servicelovens § 96 a, som vil medføre at, hvis der er indgået aftale om, at tilskuddet til ansættelse af hjælpere efter § 95 eller borgerstyret personlig assistance efter § 96 skal overføres til en forening eller privat virksomhed, kan kommunalbestyrelsen kun udbetale tilskuddet til foreningen eller den private virksomhed, hvis foreningen eller den private virksomhed er godkendt af socialtilsynet. Herved indføjes en tydeliggørelse af gældende ret, idet der i de nugældende regler er krav om, at foreningen eller den private virksomhed skal være godkendt af socialtilsynet for at kunne varetage arbejdsgiverfunktioner i ordninger efter servicelovens §§ 95 og 96.

Forslaget vil hermed indebære, at kommunalbestyrelsen som hidtil skal påse, at en forening eller privat virksomhed som i en konkret ordning varetager arbejdsgiverfunktionen, også har opnået godkendelse fra socialtilsynet, før tilskuddet kan udbetales hertil. Kommunalbestyrelsen bør således løbende sikre sig, at der foreligger en godkendelse, når tilskuddet løbende afregnes mellem kommunalbestyrelsen og arbejdsgiveren. Hertil vil kommunalbestyrelsen kunne benytte sig af de foreslåede oversigter, som socialtilsynet løbende vil skulle opdatere, jf. lovforslagets § 2, nr. 2 og bemærkningerne dertil.

Såfremt kommunalbestyrelsen fremover bliver bekendt med, at en borger eller en nærtstående har indgået en aftale om overførsel af tilskuddet til en forening eller privat virksomhed, som ikke er godkendt af socialtilsynet, skal kommunalbestyrelsen orientere borgeren eller den nærtstående herom hurtigst muligt. Herved vil borgeren eller den nærtstående få mulighed for at tage de fornødne forholdsregler samt få mulighed for at indgå en aftale med en anden forening eller privat virksomhed, som er godkendt af socialtilsynet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Hjælp i form af kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance efter servicelovens §§ 95 og 96 ydes som et kontant tilskud. I ordninger med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere efter servicelovens § 95, stk. 2, og i ordninger med borgerstyret personlig assistance efter servicelovens § 96 udbetales tilskuddet som udgangspunkt til borgeren selv. I ordninger med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere efter servicelovens § 95, stk. 3, udbetales tilskuddet som udgangspunkt til en nærtstående.

Borgeren eller den nærtstående er herefter arbejdsgiver for hjælperne i ordningen, jf. servicelovens § 95, stk. 4, og § 96, stk. 2. Det er dog muligt for borgeren at indgå aftale med bl.a. en forening eller en privat virksomhed om at overføre tilskuddet til foreningen eller den private virksomhed, som herefter er arbejdsgiver for hjælperne.

Efter servicelovens § 96 a, stk. 2, udbetales tilskud til ansættelse af hjælpere efter servicelovens § 95 og borgerstyret personlig assistance månedsvis forud, uanset om det er borgeren, en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed, der er arbejdsgiver for hjælperne.

Med den foreslåede nyaffattelse af servicelovens § 96 a, stk. 2, sker der en ændring af udbetalingstidspunktet for tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance i de tilfælde, hvor tilskuddet er overført til en forening eller privat virksomhed. Det foreslås således, at tilskuddet udbetales månedsvis bagud i stedet for månedsvis forud i de tilfælde, hvor der er indgået aftale om overførsel af tilskuddet til en forening eller privat virksomhed, der herefter fungerer som arbejdsgiver for hjælperne. I de tilfælde, hvor tilskuddet udbetales til borgeren eller en nærtstående, foreslås reglen om månedsvis forudbetaling af tilskud videreført uændret, hvorved det sikres, at borgerens eller den nærtståendes økonomi ikke belastes unødigt.

Det bemærkes, at forslaget om bagudbetalt tilskud alene omfatter den del af det samlede tilskud, der udbetales månedligt. Den del af det samlede tilskud, der dækkes efter regning, berøres ikke af forslaget.

Hvis lovforslaget vedtages, vil der blive foretaget en konsekvensændring i bekendtgørelse nr. 647 af 25. juni 2012 om udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance efter serviceloven, hvor reglen om udbetalingstidspunktet er gengivet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.8.3 i de almindelige bemærkninger.

Forslaget indebærer ingen ændringer for så vidt angår udmålingen af borgerens hjælpebehov. Kommunalbestyrelsen skal derfor fortsat i samarbejde med borgeren foretage en individuel og helhedsorienteret vurdering af borgerens hjælpebehov. I vurderingen skal indgå, hvilke funktioner hjælpen skal dække, hvor mange timer og på hvilke tidspunkter. Der skal i den forbindelse tages højde for, at hensigten med hjælpen er at sikre borgeren mulighed for at leve et så selvstændigt og normalt liv som muligt, på trods af et omfattende hjælpebehov. Ved vurderingen af hjælpebehovet efter § 96 tager kommunalbestyrelsen udgangspunkt i borgerens samlede behov, herunder både behovet for hjælp i hjemmet og udenfor hjemmet.

I lighed med de gældende regler, kan BPA efter § 96 kun kombineres med andre hjælpeforanstaltninger, eksempelvis personlig og praktisk hjælp, i det omfang borgeren selv foretrækker en sådan løsning.

Det er samtidig fortsat en forudsætning for reglerne om BPA, at der ved udmålingen af udgifterne til aflønning tages udgangspunkt i en konkret vurdering af borgerens behov og, at der kan være behov for at ansætte hjælpere med særlige kvalifikationer og/eller særlig faglig baggrund. I forbindelse med udmålingen af timer til BPA skal der desuden udmåles til oplæring af nye hjælpere samt til personalemøder og medarbejderudviklingssamtaler m.v., i det omfang hjælpen varetages af mere end én hjælper.

Forslagets § 96 a indebærer, at velfærdsministeren kan fastsætte nærmere regler for udmålingen af det kontante tilskud til aflønning af hjælpere. Der skal fastsættes regler om, at kommunalbestyrelsen ved udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere skal tage udgangspunkt i lønniveauet for sammenlignelige faggrupper, inklusive udgifter til tidsbestemte tillæg, stedtillæg, funktions- og kvalifikationstillæg m.v., arbejdsgiverens andel af arbejdsmarkedspension, løn under sygdom og barsel, barnets 1. og 2. sygedag, feriepenge m.v. efter ferieloven, ferie, ATP m.v.

Med lovforslaget får ministeren også en bemyndigelse til at fastsætte regler for udmåling af tilskud til dækning af de øvrige direkte udgifter, der følger af BPA, som for eksempel lovpligtige bidrag til barselsfonde, lovpligtige forsikringer, udgifter til kurser i forflyttelsesteknik, kommunikation m.v.

Der skal ligeledes fastsættes regler om udmåling af tilskud til dækning af udgifter ved arbejdsgiveropgaver og administration af ordningerne, i det omfang borgeren har valgt at overdrage sit tilskud til andre. Det gælder f.eks. udgifter til udformning af kontrakter (ansættelseskontrakter, kontrakter med borgere og kommuner), oplæring og vejledning af borgeren i de opgaver, der følger af BPA, i begrænset omfang at medvirke til at udforme jobannoncer, jobbeskrivelser og deltage ved ansættelsessamtaler, oprette personalesager, forestå eventuel afskedigelse af hjælpere, medvirke til at sikre overholdelse af arbejdsmiljøregler, i et vist omfang at medvirke til at sikre vikardækning, lønadministration, regnskab, ledelse og kontorhold inklusive afledte udgifter til IT, husleje m.v.

Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 549 af 17. juni 2008, at borgere, der selv ønsker at være arbejdsgiver for deres hjælpere, og nærtstående, der påtager sig at være arbejdsgiver for hjælperne, ikke forudsættes aflønnet for denne opgave. Kommunalbestyrelsen skal efter samme lov tilbyde at varetage lønadministrationen for borgere og nærtstående, der er arbejdsgiver for hjælperne i arbejdsretlig forstand, jf. § 95, stk. 5, og § 96, stk. 4.

Det samlede tilskud til dækning af udgifter til løn m.v., arbejdsgiveropgaver og administration i en BPA pr. time kan maksimalt udgøre et beløb, der svarer til kommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger ved levering af hjælpen i form af personlig og praktisk hjælp og ledsagelse i medfør af servicelovens §§ 83 og 97 samt omkostninger forbundet med § 84 om afløsning eller aflastning.

Ministeren får også bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om udmåling af andre udgifter i forbindelse med hjælp i og uden for hjemmet, f.eks. udgifter til annoncering, porto, ekstra forbrugsudgifter, husleje i forbindelse med hjælperværelse i det omfang udgiften ikke dækkes efter andre regler, ekstraudgifter til entre, transport m.v. til hjælperne, jf. beretningen for B 83 (Forslag til folketingsbeslutning om dækning af handicappedes merudgift ved at have handicaphjælpere m.fl. i eget hjem) afgivet af Socialudvalget den 5. september 2007. Der kan fastsættes regler for udbetaling af tilskud til dækning af disse udgifter for borgeren. Det fulde hjælpebehov kan ikke samtidig dækkes efter både §§ 95 og 96 og ved udbetaling af bistands- eller plejetillæg eller merudgiftsydelse efter servicelovens § 100.

Samtidig foreslås det med forslagets § 96 a, stk. 2, at udbetaling af tilskud til BPA sker månedsvis forud. Herved sikres de nødvendige økonomiske rammer for ansættelse af hjælpere til den enkelte borger. I bekendtgørelsen fastsættes det bl.a., at borgeren skal give meddelelse til kommunalbestyrelsen med mindst en måneds varsel fra udgangen af måneden, hvor borgeren har indgået aftale om overdragelse af tilskud til BPA til en forening, en virksomhed eller en nærtstående. Herved sikres, at kommunalbestyrelsen og foreningen, virksomheden eller den nærtstående kan nå at indgå en aftale om udbetaling af tilskuddet.

Med forslagets § 96 a, stk. 3, etableres der samtidig en bemyndigelse for velfærdsministeren til at fastsætte nærmere regler for udbetaling og eventuel tilbagebetaling af tilskud til BPA samt for regnskab for tilskud til BPA. Det er hensigten, at disse regler skal være så enkle og smidige som muligt, samtidig med at det sikres, at der sker en årlig opgørelse over tilskud og udgifter til ordningen. I forbindelse med den årlige opgørelse over tilskuddet og regnskabet herfor, kan der eksempelvis fastsættes regler om, at borgeren efter aftale med kommunalbestyrelsen kan overføre uforbrugte midler/timer til det efterfølgende år.

Der kan desuden fastsættes regler om regulering af tilskuddet, f.eks. i de helt særlige situationer, hvor udgifterne til løn til hjælpere i væsentligt omfang viser sig at overskride forudsætningerne for udmålingen af tilskuddet, eksempelvis på grund af ekstraordinært højt sygefravær blandt hjælperne. Hvis baggrunden for de forøgede udgifter er en ændring af borgerens behov, forudsættes kommunalbestyrelsen, på samme måde som efter de gældende regler, hurtigst muligt at foretage en revurdering af borgerens behov og samlede udmåling.

Det foreslås samtidig, at der med forslagets § 96 b fastsættes regler om pligten til at udbetale tilskud til BPA ved flytning over kommunegrænser. Herved sikres, at borgere, der modtager hjælp i form af BPA, kan fastholde deres hjælpere ved flytning med kort varsel. Herved er det også i højere grad muligt at tage højde for opsigelsesvarsler m.v. for hjælperne. Det foreslås desuden, at opholdskommunen refunderer udgifterne til den tidligere opholdskommune fra fraflytningstidspunktet og frem til den dato, hvor den nye opholdskommune træffer afgørelse om borgerens hjælpebehov.

Endelig foreslås i § 96 c, at der fastsættes regler for tilskud til BPA i forbindelse med dødsfald. Det foreslås, at tilskuddet bortfalder ved udgangen af den måned, hvor en borger, der har modtaget hjælp i form af BPA, dør. Desuden foreslås, at kommunalbestyrelsen som minimum skal dække dokumenterede udgifter til hjælpere i forbindelse med dødsfald i en måned ud over den måned, hvor dødsfaldet er sket. Der tages her udgangspunkt i, at kommunalbestyrelsen skal dække de direkte og indirekte udgifter til hjælpernes løn m.v. Det gælder f.eks. løn, arbejdsmarkedspension og lovpligtige bidrag, forsikringer m.v. Det foreslås endvidere, at ministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om udbetalingen af tilskuddet i denne situation. Hensigten hermed er så vidt muligt at undgå usikkerhed om, hvem der varetager opgaverne med f.eks. aflønning og opsigelse af hjælperne i forbindelse med dødsfald.