Serviceloven § 124 a

Det fremgår af § 124 a i serviceloven, at bestemmelserne i §§ 124 b-135 b gælder for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der får personlig og praktisk hjælp eller socialpædagogisk bistand m.v. efter §§ 83-87, behandling efter §§ 101 og 102 eller aktiverende tilbud efter §§ 103 og 104, og som ikke samtykker i en foranstaltning efter §§ 124 b-129 a. Det er en forudsætning, at der foreligger den fornødne faglige dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne.

Det foreslås, at i § 124 a, 1. pkt., ændres »eller aktiverende« til: », aktiverende«, og efter »104« indsættes: »i denne lov eller §§ 10, 13, 14, 16 og 17 i ældreloven«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven bl.a. er hensigten, at magtanvendelsesreglerne i afsnit VII i serviceloven fortsat vil skulle finde anvendelse for borgere på ældreområdet. Det er derfor nødvendigt i § 124 a, 1. pkt., i serviceloven at indsætte en henvisning til de foreslåede §§ 10, 13, 14, 16 og 17 i ældreloven.

Der henvises til §§ 10, 13, 14, 16 og 17 og bemærkningerne hertil i det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af § 124 a i serviceloven, at bestemmelserne i §§ 124 b-135 b gælder for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der får personlig og praktisk hjælp eller socialpædagogisk bistand m.v. efter §§ 83-87, behandling efter §§ 101 og 102 eller aktiverende tilbud efter §§ 103 og 104, og som ikke samtykker i en foranstaltning efter §§ 124 b-129 a. Det er en forudsætning, at der foreligger den fornødne faglige dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til punkt 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at i § 124 a i serviceloven ændres »129 a« til: »129 b«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den ved lovforslagets § 1, nr. 24, foreslåede nye bestemmelse i § 129 b i serviceloven, der vil give kommunalbestyrelsen mulighed for at træffe afgørelse om, at en person, der ikke modsætter sig flytning, men som mangler evnen til at give informeret samtykke til flytning, skal optages i et bestemt botilbud m.v., når optagelsen tiltrædes af den pågældendes værge eller fremtidsfuldmægtige, og de øvrige betingeler i bestemmelsen er opfyldt.

Servicelovens § 124 a indeholder en beskrivelse af målgruppen for magtanvendelsesreglerne. Bestemmelsen har ikke sin egen overskrift, men hører under overskriften ”Anvendelsesområde”, som står før § 124.

Det foreslås, at § 124 a får overskriften ”Målgruppe”.

Med ændringen gøres det tydeligt, at bestemmelsen beskriver målgruppen for magtanvendelsesreglerne.

Baggrunden for ændringen er et ønske om at gøre magtanvendelsesreglerne tydeligere, end de er i dag.

Efter servicelovens § 124 a gælder bestemmelserne i §§ 124-137 for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der får personlig og praktisk hjælp samt socialpædagogisk bistand m.v. efter §§ 83-87, behandling efter §§ 101 og 102 eller aktiverende tilbud efter §§ 103 og 104, og som ikke samtykker i en foranstaltning efter §§ 125-129 a.

Det foreslås, at ”§§ 124-137” ændres til ”§§ 124 b-135 b”, og at ”§§ 125-129 a” ændres til ”§§ 124 b-129 a”.

Med ændringerne foretages en opdatering af henvisningerne, således at de stemmer overens med paragrafnumrene efter de ændringer, der foretages med dette lovforslag. Der er således tale om konsekvensrettelser som følge af lovforslagets § 1, nr. 10-29.

Det bemærkes, at den gældende bestemmelse i § 128 samt de foreslåede bestemmelser i §§ 124 b-d og 128 b vil kunne anvendes såvel i bo- og dagtilbud som i borgerens eget hjem, i tilfælde hvor borgeren ikke bor på botilbud eller opholder sig i et dagtilbud, men modtager hjælp og støtte i sit eget hjem. Bestemmelserne vil også kunne anvendes under udflugter o. lign. I modsætning hertil vil de regler, der har fokus på fællesskabet, dvs. § 125, stk. 3-4, som med lovforslagets § 1, nr. 12, bliver til § 125, stk. 1-2, alene kunne anvendes i bo- og dagtilbud, mens den foreslåede bestemmelse i § 128 c alene vil kunne anvendes i botilbud. Med botilbud menes f.eks. midlertidige boformer efter servicelovens § 107, længerevarende boformer efter servicelovens § 108, almene plejeboliger efter almenboliglovens § 5, stk. 2, plejehjem o. lign. efter servicelovens § 192, friplejeboliger efter friplejeboligloven og andre tilsvarende boformer, hvor hjælpen udgår fra servicearealer, og der er fast tilknyttet personale. Med dagtilbud menes beskyttet beskæftigelse efter servicelovens § 103, aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens § 104 og aflastningstilbud efter servicelovens § 84.

Baggrunden for ændringen er, at der med dette lovforslag føjes nye bestemmelser til servicelovens afsnit VII, således at der skal foretages opdatering af henvisningerne i målgruppebestemmelsen i servicelovens § 124 a.

Det foreslås endvidere, at ”samt” ændres til ”eller”.

Herved tydeliggøres det, at magtanvendelsesreglerne gælder for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som modtager en af de i bestemmelsen nævnte ydelser.

Baggrunden for denne ændring er, at den gældende formulering kan skabe forvirring omkring, hvorvidt personer, for at være omfattet af målgruppen, skal modtage alle de nævnte ydelser på samme tid.

Fysisk guidning

Ifølge servicelovens § 126 kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne eller føre denne til et andet opholdsrum, når en række betingelser er opfyldt. Fastholdelse er i sagens natur alene nødvendig, når personen gør modstand. Serviceloven indeholder ikke regler om fysisk guidning som led i varetagelsen af omsorgen for borgeren i situationer, hvor borgeren ikke gør modstand.

Det foreslås med § 124 b , at det skrives ind i loven, at personalet kan anvende fysisk guidning over for personer som led i omsorgen, herunder for at sikre tryghed og trivsel på bo- og dagtilbud. Fysisk guidning vil kunne anvendes af hensyn til personen selv for at sikre dennes tryghed og værdighed eller af hensyn til andre i situationer, hvor personens adfærd er grænseoverskridende eller konfliktskabende, eller i situationer, hvor en beboer på et bo- eller dagtilbud er gået ind i en anden beboers egen bolig, uden at den anden beboer ønsker det.

Begrebet ”andre” omfatter alle, herunder alle, der opholder sig på bo-eller dagtilbuddet, f.eks. beboere, besøgende og personale.

Hvorvidt en persons adfærd er grænseoverskridende eller konfliktskabende, vil afhænge af en konkret og individuel vurdering i den enkelte situation.

Fysisk guidning vil først kunne anvendes, når personalet forgæves har forsøgt at løse situationen med en socialpædagogisk indsats. Principperne om proportionalitet og skånsomhed vil skulle overholdes.

Fysisk guidning kan f.eks. bestå i at lægge en arm om skulderen af en borger for at angive, at man ønsker, at personen skal følge med. Fysisk guidning kan også bestå i at tage borgerens hånd og føre borgeren med sig til et andet rum. Det kan f.eks. være relevant i situationer, hvor der er uoverensstemmelse mellem borgerens ageren og ønsker og personalets faglige vurdering af, hvad der er det bedste for den pågældende.

Ifølge den foreslåede bestemmelse i § 124 b, stk. 2, må fysisk guidning ikke indebære fastholdelse. Således skal personalet stoppe guidningen, hvis personen gør modstand. Det bemærkes, at forslaget om fysisk guidning på dette punkt adskiller sig fra den gældende bestemmelse om anvendelse af fysisk guidning på børneområdet, hvor adgangen til at anvende fysisk guidning er reguleret i § 6 i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, jf. lovbekendtgørelse nr. 507 af 2. maj 2017 med senere ændringer (herefter voksenansvarsloven), idet fysisk guidning efter voksenansvarsloven kan indebære kortvarig fastholdelse.

Ifølge den foreslåede bestemmelse i § 124 b, stk. 3, vil fysisk guidning ikke være magtanvendelse eller et indgreb i selvbestemmelsesretten, og der vil derfor ikke skulle ske registrering og indberetning efter den foreslåede § 135 a.

Fysisk guidning vil alene kunne anvendes over for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, herunder personer med demens, der får personlig og praktisk hjælp eller socialpædagogisk bistand m.v. efter servicelovens §§ 83-87, behandling efter servicelovens §§ 101 og 102 eller aktiverende tilbud efter servicelovens §§ 103 og 104, og som ikke samtykker i den fysiske guidning. Bestemmelsen vil kunne anvendes i bo- og dagtilbud. Hermed menes f.eks. midlertidige boformer efter servicelovens § 107, længerevarende boformer efter servicelovens § 108, almene plejeboliger efter almenboliglovens § 5, stk. 2, plejehjem o. lign. efter servicelovens § 192 og andre tilsvarende boformer, hvor hjælpen udgår fra servicearealer, og der er fast tilknyttet personale. Med dagtilbud menes beskyttet beskæftigelse efter servicelovens § 103, aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens § 104 og aflastningstilbud efter servicelovens § 84. Bestemmelsen vil også kunne anvendes i borgerens eget hjem, i tilfælde hvor borgeren ikke bor på botilbud eller opholder sig i et dagtilbud, men modtager hjælp og støtte i sit eget hjem.

Et eksempel på en situation, som vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse, er, at en pædagog har forsøgt at overtale en beboer på et botilbud, som spiller mundharmonika i fællesrummet til stor gene for tre andre beboere, der ser fjernsyn i fællesrummet, til at gå med ud i køkkenet. Da overtalelsen ikke lykkes, lægger pædagogen en hånd på beboerens skulder og fører personen stille og roligt væk fra fællesrummet og ud i køkkenet. Der vil her være tale om fysisk guidning. Hvis beboeren gør modstand, således at pædagogen er nødt til at anvende fysisk magt, f.eks. ved at fastholde personen, er der ikke hjemmel i den foreslåede bestemmelse i § 124 b til at fortsætte handlingen. Der kan alene fastholdes, hvis betingelserne for fysisk magtanvendelse efter den foreslåede bestemmelse i § 124 d er opfyldt eller, i forhold til personer, hvor funktionsnedsættelsen er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse (f.eks. personer med demens), hvis betingelserne for fastholdelse m.v. ved meget grænseoverskridende eller meget konfliktskabende adfærd efter den foreslåede § 136 d er opfyldt.

Personalets anvendelse af reglerne om fysisk guidning vil kunne påklages til kommunalbestyrelsen efter de foreslåede bestemmelser i § 133, stk. 1 og 3.

Baggrunden for præciseringen er et ønske om at gøre magtanvendelsesreglerne tydeligere, end de er i dag. Den manglende regulering af, hvornår personalet må guide en borger, som ikke følger med af sig selv, men som heller ikke gør modstand, skaber usikkerhed hos personalet om, hvor langt personalet må gå inden for lovens rammer. Denne usikkerhed kan føre til, at personalet går for langt i forhold til, hvad der er lovligt. Omvendt kan det også føre til, at personalet undlader at handle af frygt for at overtræde loven, hvilket kan føre til omsorgssvigt over for den pågældende borger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3. i de almindelige bemærkninger.

Afværgehjælp

Efter de gældende regler i serviceloven er det ikke tilladt at anvende fysisk magt alene for at forhindre eller afværge en tingsskade. Magtanvendelse i en sådan situation vil således kun være straffri, hvis der er tale om så ekstraordinær en situation, at straffelovens regler om nødret finder anvendelse.

Ved risiko for væsentlig personskade vil der kunne gribes ind med fysisk magt efter servicelovens § 126.

Det foreslås med § 124 c , at der etableres hjemmel til, at personalet kortvarigt kan fastholde eller føre en person væk fra en situation, når det er nødvendigt for at afværge, at vedkommende forårsager væsentlig ødelæggelse af indbo eller andre værdier. Afværgehjælp vil kunne anvendes akut, dvs. uden forudgående afgørelse fra kommunalbestyrelsen. Indgrebet vil have karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed.

Afværgehjælp vil alene kunne anvendes over for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, herunder personer med demens, der får personlig og praktisk hjælp eller socialpædagogisk bistand m.v. efter servicelovens §§ 83-87, behandling efter servicelovens §§ 101 og 102 eller aktiverende tilbud efter servicelovens §§ 103 og 104, og som ikke samtykker i det pågældende indgreb. Bestemmelsen vil kunne anvendes i bo- og dagtilbud. Med botilbud menes f.eks. midlertidige boformer efter servicelovens § 107, længerevarende boformer efter servicelovens § 108, almene plejeboliger efter almenboliglovens § 5, stk. 2, plejehjem o. lign. efter servicelovens § 192, friplejeboliger efter friplejeboligloven og andre tilsvarende boformer, hvor hjælpen udgår fra servicearealer, og der er fast tilknyttet personale. Med dagtilbud menes beskyttet beskæftigelse efter servicelovens § 103, aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens § 104 og aflastningstilbud efter servicelovens § 84. Bestemmelsen vil også kunne anvendes i borgerens eget hjem, i tilfælde hvor borgeren ikke bor på botilbud eller opholder sig i et dagtilbud, men modtager hjælp og støtte i sit eget hjem.

Afværgehjælp vil først kunne anvendes, når personalet forgæves har forsøgt at løse situationen med en socialpædagogisk indsats. Principperne om proportionalitet og skånsomhed vil skulle overholdes, jf. servicelovens § 124.

Det vil være en betingelse, at der er tale om væsentlig ødelæggelse af fysiske genstande af betydelig økonomisk værdi eller affektionsværdi, der tilhører en anden eller borgeren selv. Der vil i den forbindelse skulle tages højde for den økonomiske værdi eller affektionsværdien af det materielle gode, der er ved at blive ødelagt, ligesom indgrebet altid skal ske under iagttagelse af proportionalitetsprincippet. En fastholdelse skal således være så kortvarig som muligt og må ikke være af mere indgribende karakter end nødvendigt for at forhindre den skadevoldende handling.

Anvendelse af afværgehjælp vil skulle registreres og indberettes til personalelederen, som skal sørge for at videresende indberetningen til kommunalbestyrelsen og til tilsynet, jf. den foreslåede bestemmelse i § 135 a.

Personalets anvendelse af reglerne om afværgehjælp vil kunne påklages til kommunalbestyrelsen efter de foreslåede bestemmelser i § 133, stk. 1 og 3.

Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at det vurderes, at der i praksis kan være behov for at anvende fysisk magt for at afværge, at en borger med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne beskadiger fysiske genstande. Det hænder således, at der opstår situationer, hvor en borger med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne i f.eks. et anfald af raseri ødelægger egne eller andres ting. I langt de fleste tilfælde vil personalet kunne tale borgeren fra den pågældende handling og på denne måde forhindre den forestående tingsskade.

Men der vil være situationer, hvor borgeren i den konkrete situation ikke kan nås med dialog. Som det fremgår af ovenstående, er der i disse tilfælde i dag kun adgang til at gribe ind, hvis borgeren er til fare for sig selv eller andre, eller hvis den konkrete situation er omfattet af straffelovens regler om nødret. I de situationer, der ikke er omfattet af ovenstående, har personalet således ikke mulighed for at gribe ind og forhindre skaden. Det kan betyde, at borgeren pådrager sig et stort erstatningskrav eller får foretaget skade på noget af høj affektionsværdi enten for dem selv eller for andre.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4. i de almindelige bemærkninger.

Fastholdelse m.v. i kapitel 24

Efter servicelovens § 126 kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person eller føre denne til et andet opholdsrum, når der er nærliggende risiko for, at personen udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade, og forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet. Det følger af servicelovens § 124, stk. 5, at indgreb efter § 126 kan udføres af ansatte i det pågældende tilbud.

Efter servicelovens 127 kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person for at forhindre denne i at forlade boligen eller for at føre denne tilbage til boligen, når der er nærliggende risiko for, at en eller flere personer ved at forlade bo- eller dagtilbuddet udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade, forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet for at afværge denne risiko og lovens øvrige muligheder forgæves har været anvendt. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om, for hvilken periode tilbageholdelse i boligen kan anvendes, og skal løbende vurdere, om en mindre indgribende foranstaltning kan anvendes. Indgreb efter servicelovens § 127 kan begæres indbragt for retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a om prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse, jf. servicelovens § 135. Indgreb efter servicelovens §§ 126 og 127 skal registreres og indberettes til kommunalbestyrelsen og tilsynet, jf. servicelovens § 136, stk. 1.

Det foreslås med § 124 d, stk. 1 , at der etableres hjemmel til, at personalet kan fastholde, tilbageholde eller føre en person tilbage til boligen eller til et andet opholdsrum, når personen udviser en adfærd, der er til fare for den pågældende selv eller andre. Fastholdelse m.v. vil kunne ske akut, dvs. uden forudgående afgørelse fra kommunalbestyrelsen. Indgrebet vil have karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed.

Fastholdelse m.v. vil alene kunne ske over for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, herunder personer med demens, der får personlig og praktisk hjælp eller socialpædagogisk bistand m.v. efter servicelovens §§ 83-87, behandling efter servicelovens §§ 101 og 102 eller aktiverende tilbud efter servicelovens §§ 103 og 104, og som ikke samtykker i det pågældende indgreb. Bestemmelsen vil kunne anvendes i bo- og dagtilbud. Med botilbud menes f.eks. midlertidige boformer efter servicelovens § 107, længerevarende boformer efter servicelovens § 108, almene plejeboliger efter almenboliglovens § 5, stk. 2, plejehjem o. lign. efter servicelovens § 192, friplejeboliger efter friplejeboligloven og andre tilsvarende boformer, hvor hjælpen udgår fra servicearealer, og der er fast tilknyttet personale. Med dagtilbud menes beskyttet beskæftigelse efter servicelovens § 103, aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens § 104 og aflastningstilbud efter servicelovens § 84. Bestemmelsen vil også kunne anvendes i borgerens eget hjem, i tilfælde hvor borgeren ikke bor på botilbud eller opholder sig i et dagtilbud, men modtager hjælp og støtte i sit private bolig.

Hvorvidt en persons adfærd er til fare for den pågældende selv eller andre vil afhænge af en konkret og individuel vurdering i den enkelte situation.

Fastholdelse m.v. vil først kunne ske, når personalet forgæves har forsøgt at løse situationen med en socialpædagogisk indsats. Fastholdelsen m.v. skal være så kortvarig som muligt og må ikke være af mere indgribende karakter end nødvendigt for at forhindre den forestående fare, jf. servicelovens § 124.

Med fastholdelse menes, at personalet kan holde en borger fysisk fast for at forhindre eller afværge fare. Med tilbageholdelse menes, at personalet kan holde en borger fysisk tilbage for at forhindre eller afværge fare. Med føren tilbage til boligen menes, at personalet kan føre en borger fysisk tilbage til borgerens egen bolig på botilbuddet eller til borgerens eget hjem (i tilfælde, hvor borgeren ikke bor på botilbud) for at forhindre eller afværge fare. Med føren til et andet opholdsrum menes, at personalet kan føre en borger fysisk til et andet opholdsrum enten på bo- eller dagtilbuddet eller andet steds for at forhindre eller afværge fare.

Fastholdelse m.v. vil skulle registreres og indberettes til personalelederen, som skal sørge for at videresende indberetningen til kommunalbestyrelsen og tilsynet, jf. den foreslåede bestemmelse i § 135 a.

Personalets anvendelse af reglerne om fastholdelse m.v. vil kunne påklages til kommunalbestyrelsen efter de foreslåede bestemmelser i § 133, stk. 1 og 3.

Da visse indgreb efter det foreslåede § 124 d, stk. 1, kan have karakter af frihedsberøvelse foreslås det med § 124 d, stk. 2 , at personer, over for hvem der er foretaget indgreb efter bestemmelsen, for at forhindre den pågældende i at forlade boligen eller et opholdsrum eller føre den pågældende tilbage til boligen eller et opholdsrum, kan begære indgrebet indbragt for retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a om prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse.

Det følger som nævnt af den gældende bestemmelse i servicelovens § 135, jf. servicelovens § 127, stk. 1, at Ankestyrelsens afgørelser, som handler om fysisk magt i form af at fastholde en person for at forhindre denne i at forlade boligen eller føre den pågældende tilbage til boligen, kan begæres indbragt for retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a om prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse. Det foreslås, at denne adgang til at begære domstolsprøvelse videreføres, således at indgreb, der foretages for at forhindre den pågældende i at forlade boligen eller et opholdsrum eller føre den pågældende tilbage til boligen eller et opholdsrum, kan begæres indbragt for retten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43.

Det foreslås i øvrigt med § 124 d, stk. 3, at begæring efter den foreslåede § 124 d, stk. 2, skal kunne indgives af en pårørende, en eventuel værge, en eventuel fremtidsfuldmægtig eller en anden repræsentant for den person, som foranstaltningen vedrører, når den person, som foranstaltningen vedrører, ikke selv er i stand til at indgive begæring.

Det foreslåede stk. 3 vil sikre, at personen også kan få gavn af bestemmelsen om den særlige adgang til domstolsprøvelse, selvom personen på grund af sin funktionsnedsættelse ikke selv er i stand til at indgive begæring.

Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at den gældende sagsgang, hvor kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse, før personalet kan fastholde, tilbageholde eller føre en person tilbage til boligen eller til et andet opholdsrum, vurderes uhensigtsmæssig og fører til, at personalet enten anvender magt uden hjemmel eller undlader at handle, hvilket kan føre til omsorgssvigt af en sårbar persongruppe.

Den gældende bestemmelse i servicelovens § 124, stk. 5, fortolkes i praksis således, at personalet kan træffe afgørelse på vegne af kommunalbestyrelsen i akutte situationer, men ministeriet vurderer ikke, at bestemmelsen giver hjemmel hertil, da det alene fremgår af bestemmelsen, at det i praksis er de ansatte, der udfører indgreb efter servicelovens § 126. Det fremgår ikke af bestemmelsen, at de ansatte træffer afgørelse efter servicelovens § 126.

Det hænder, at mennesker med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne befinder sig i en situation, hvor de er udadreagerende i en sådan grad, at de er til fare for sig selv eller andre. Disse mennesker er ofte ude af stand til at forudse og forstå konsekvenserne af deres egne handlinger, ligesom de ofte vil være ude af stand til at give et samtykke til en given handling, der foretages af personalet. I langt de fleste tilfælde vil personalet kunne tale borgeren fra den pågældende handling og på denne måde forhindre den forestående fare.

Men der vil være situationer, hvor borgeren i den konkrete situation ikke kan nås med dialog, og hvor der derfor er behov for at fastholde, tilbageholde eller føre borgeren tilbage til personens bolig eller til et andet opholdsrum for at forhindre den pågældende fare. Som det fremgår af ovenstående, er der i disse tilfælde i dag kun hjemmel til at gribe ind, hvis kommunalbestyrelsen har truffet en afgørelse på forhånd, og hvis der er nærliggende risiko for væsentlig personskade. Ministeriet vurderer ikke, at det i akutte situationer giver mening, at personalet skal tage kontakt til kommunalbestyrelsen og bede dem om at træffe afgørelse om, at der kan anvendes fysisk magt i den pågældende situation, da man i en akut opstået situation ikke kan vente på dette.

Ligeledes findes det ikke hensigtsmæssigt, at det kun er i situationer, hvor der er nærliggende risiko for væsentlig personskade, at der kan gribes ind, da det også kan være nødvendigt for at varetage omsorgspligten over for borgerne at gribe ind i situationer, hvor der er fare på færde, selvom denne fare ikke indebærer væsentlig personskade.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5. i de almindelige bemærkninger.

§ 124 a i serviceloven fastslår en definition af målgruppen, over for hvem magtanvendelsesreglerne i kapitel 24 kan finde anvendelse.

Det foreslås, at § 129 a indføjes som en del af de positivt afgrænsede magtanvendelser i servicelovens kapitel 24. Herved bliver det muligt for kommunalbestyrelsen at indstille til statsforvaltningen at træffe afgørelse om optagelse af beboere med sindslidelser og heraf følgende betydeligt og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der er til væsentligt fare for eller udviser en særligt truende eller en særligt chikanerende adfærd over for øvrige beboere eller personale i et bestemtbotilbud uden samtykke.

Med indføjelsen af § 129 a i kapitlet om de positivt afgrænsede magtanvendelser understreges det, at bestemmelsen udelukkende kan finde anvendelse over for en specifikt afgrænset målgruppe, og at indgreb i selvbestemmelsesretten skal begrænses til det absolut nødvendige.