Uklar lovgivning på området for specialbørnehaver
En kommune omlagde en specialbørnehave fra et særligt dagtilbud efter serviceloven til et tilbud efter dagtilbudsloven. Omlægningen betød overordnet set ikke noget for pasningen og behandlingen af børnene, men medførte bl.a., at der blev indført samme forældrebetaling som i kommunens øvrige dagtilbud. Det centrale tema i sagen var afgrænsningen mellem servicelovens § 32 om særlige dagtilbud og dagtilbudslovens § 4 om almindelige dagtilbud. Det var ombudsmandens opfattelse, at lovgivningen på området var uklar. Ombudsmanden vurderede, at alene henset til ordlyden af de relevante bestemmelser i serviceloven og dagtilbudsloven gav lovgivningen umiddelbart mulighed for en sådan omlægning. Det var dog også ombudsmandens opfattelse, at forarbejderne til bestemmelserne talte imod, at det havde været lovgivningens intention, at et dagtilbud som den pågældende specialbørnehave skulle kunne etableres efter dagtilbudsloven. På grund af uklarheden i lovgivningen havde ombudsmanden ikke tilstrækkeligt grundlag for kritik af kommunens beslutning om at lade driften af specialbørnehaven overgå fra et særligt dagtilbud efter serviceloven til drift efter dagtilbudsloven. Ombudsmanden fandt det i medfør af ombudsmandslovens § 12 mest korrekt at orientere Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, med henblik på at ministeriet overvejede en afklaring via lovgivning, herund