Serviceloven

Serviceloven § 65

8 publikationer om § 65 i serviceloven, udvalgt og forklaret af dom.dk.

Nævn og Ombudsmanden 3

Folketingets Ombudsmand · 27. juni 2023Principiel

Ombudsmanden anbefaler tiltag for at sikre bedre forhold for børn i Jyderup Fængsel

Ombudsmanden gennemførte i februar 2023 et tilsynsbesøg i Jyderup Fængsel med fokus på forholdene for børn, der opholdt sig i fængslet hos deres mødre. Fængslet havde siden 2021 været et kvindefængsel, og enkelte mindre børn havde i perioder opholdt sig der sammen med deres mødre. Tilsynet blev gennemført sammen med Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY – Dansk Institut mod Tortur. Tilsynsbesøget viste, at behandlingen af anmodninger fra en indsat eller varetægtsfængslet om at have sit barn hos sig i fængslet ikke var sket i overensstemmelse med reglerne. I ingen af de tre sager, der havde været behandlet inden besøget, forelå de nødvendige vurderinger fra myndighederne, og ansvarsfordelingen internt i kriminalforsorgen fremstod uklar. Ombudsmanden anbefalede derfor, at Jyderup Fængsel udarbejdede retningslinjer om sagsbehandlingen og sikrede, at anmodninger om at have sit barn hos sig blev behandlet i overensstemmelse med reglerne. Besøget viste endvidere, at de ansatte var opmærksomme på børnenes trivsel, men også at de oplevede, at det kunne være vanskeligt at vurdere dette, og at der var usikkerhed om personalets opgaver i forhold til indsatte med børn. Ombudsmanden anbefalede derfor forskellige tiltag for at sikre, at personalet havde den fornødne viden. Besøget viste desuden, at der endnu ikke fuldt ud var adgang til alderssvarende indendørs og udendørs faciliteter

Ankestyrelsen · 16. december 2021

Sag om, hvorvidt effektuering af Ankestyrelsens afgørelse om tvangsmæssig anbringelse skal tillægges opsættende virkning

Sagens baggrund og parternes påstande Ankestyrelsen har den 25. november 2021 truffet afgørelse af egen drift efter lov om social service § 65, stk. 4, jf. stk. 3, om at Mor og Fars Barn, født 2019, skal være tvangsmæssigt uden for hjemmet i en periode på 1 år. Ankestyrelsens afgørelse er truffet i medfør af lov om social service § 62, stk. 6, jf. stk. 1, jf. stk. 3, 1. pkt., jf. § 58, stk. 1, 1. pkt., nr. 4, jf. 2. pkt. Forældrene har krævet, at Ankestyrelsen indbringer sagen for retten. Forældrene har i indlæg af 6. og 7. december 2021 anmodet om, at effektuering af afgørelsen tillægges opsættende virkning, jf. retsplejelovens § 469, stk. 4, jf. lov om social service § 170, stk. 2. 2 Ankestyrelsen har fremsat påstand om, at forældrenes anmodning om opsættende virkning ikke tages til følge. Sagen er behandlet på skriftligt grundlag og uden fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2 analogt. Forældrene har til støtte for anmodningen anført, at der efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger foreligger sådanne omstændigheder, at betingelserne for un … Resultat: Den af Mor og Far fremsatte anmodning om, at Ankestyrelsens afgørelse af 25. november 2021 om tvangsmæssig anbringelse uden for hjemmet af deres Barn, født 2019, skal tillægges opsættende virkning, tages ikke til følge.

Ankestyrelsen · 30. september 2014

Ankestyrelsens afgørelse om at anbringe barnet uden for hjemmet stadfæstes

Sagens baggrund og parternes påstande Sagsøgeren, Mor, er mor til og eneindehaver af forældremyndigheden over medsagsøgeren, Barn, der er født Dato 2000. Barn har været tvangsmæssigt anbragt udenfor hjemmet fra den 29. juni 2012, indtil hun den 1. maj 2014 blev hjemgivet til Mor af Kommune. Den 4. juni 2014 bestemte Ankestyrelsen i medfør af lov om social service § 65, stk. 4, jf. stk. 1 og stk. 3, jf. § 58, stk. 1, 1. punktum, nr. 1, og 4, jf. 2. punktum, at Barn skulle være anbragt uden for hjemmet. Genbehandlingsfristen blev i medfør af servicelovens § 62, stk. 2, jf. stk. 3, 1. punktum, fastsat til 2 år. Mor og Barn blev underrettet om Ankestyrelsens afgørelse ved brev af 17. juni 2014. Ankestyrelsens afgørelse er efter skriftlige anmodninger af 18. juni 2014 fra Mors advokat og Barns advokat blevet indbragt for retten af Ankestyrelsen ved brev af 20. juni 2014. Barn har siden hjemgivelsen den 1. maj 2014 haft bopæl hos moren, og rettenhar den 2. juli 2014 besluttet at tillægge sagens indbringelse opsættende virkning under henvisning til retsplejelovens § 469, stk. 3, og lov om s … Resultat: Ankestyrelsens afgørelse af 4. juni 2014 stadfæstes. Genbehandlingsfristen på 2 år regnes fra endelig dom. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part eller til statskassen. Dommer 1Dommer 3 Dommer 2 STD075066-S01-ST15-K187-T3-L02-M14-\D45

Myndigheder 4

Social- og Indenrigsministeriet · 10. august 2019

Partshøring af børn skal ske på en måde, så barnet forstår, hvad sagen handler om

Ankestyrelsen modtog en anonym underretning om bekymring for to børn. På grund af usikkerhed om, hvem moren var, ringede Ankestyrelsen til morens arbejdsgiver for at få bekræftet hendes identitet. I forbindelse med behandlingen af sagen sendte Ankestyrelsen de to børn partshøringsbreve med akter fra sagen. Børnene var henholdsvis 12 og 14 år; det 12-årige barn havde diagnosen atypisk autisme. Ombudsmanden mente ikke, at han kunne kritisere, at Ankestyrelsen i underretningssager som udgangspunkt partshører ikke bare forældremyndighedsindehaverne, men også børn over 12 år, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Han mente derfor ikke, at han havde grundlag for at kritisere Ankestyrelsens vurdering af, at den 14-årige datter kunne partshøres. Hvad angik den 12-årige søn, mente ombudsmanden ikke, at han havde tilstrækkeligt grundlag for at kritisere Ankestyrelsens vurdering af, at sønnen kunne partshøres. Ombudsmanden mente imidlertid ikke, at Ankestyrelsens fremgangsmåde i forbindelse med partshøringen af børnene havde gjort det tilstrækkeligt klart for dem, hvad sagen drejede sig om, og hvad de skulle forholde sig til. Han mente heller ikke, at fremgangsmåden var hensigtsmæssig eller hensynsfuld over for børnene. Derudover udtalte ombudsmanden, at han ikke mente, at han havde det fornødne grundlag for at kritisere, at Ankestyrelsen valgte at ringe til den arbejdsgiver, d

Kommunerne · 11. juli 2018

En kommune havde begået væsentlige sagsbehandlingsfejl i fire sager om hjemgivelse af anbragte børn og unge

Ombudsmanden undersøgte en kommunes sagsbehandling i fire sager om hjemgivelse af anbragte børn og unge. Sagerne var tilfældigt udvalgte stikprøver blandt i alt 12 sager om hjemgivelse inden for en nærmere angiven periode. Det var ombudsmandens opfattelse, at kommunens sagsbehandling samlet set havde været meget kritisabel. Det skyldtes, at kommunen i ingen af de fire sager sås at have revideret børnenes og de unges handleplan og angivet den videre indsats i forbindelse med hjemgivelsen eller at have afholdt børnesamtaler om hjemgivelsen med børnene og de unge, inden kommunen traf afgørelse om at hjemgive dem. Derudover sås kommunen ikke i de tre sager, hvor børnene og de unge var fyldt 12 år, at have meddelt afgørelsen om hjemgivelse til børnene og de unge. Efter ombudsmandens opfattelse burde afgørelsen have været meddelt børnene og de unge skriftligt – eller meget hurtigt efter været bekræftet skriftligt over for dem – og i overensstemmelse med forvaltningslovens §§ 22-25 have været ledsaget af en begrundelse og en klagevejledning. I to afgørelser om hjemgivelse havde kommunen ikke begrundet afgørelserne tilstrækkeligt over for børnenes og de unges forældre. Kommunen havde heller ikke orienteret børn og unge-udvalget i overensstemmelse med servicelovens regler i forbindelse med hjemgivelse af en ung, der var anbragt uden samtykke. Overordnet set gav ombudsmandens gennemgang

Kommunerne · 15. november 2016

Manglende hjemmel til at flytte et barn med fysisk magt fra ét anbringelsessted til et andet

En kommune traf afgørelse om at ændre en 11-årig piges anbringelsessted, så hun skulle flytte fra sin plejefamilie til et andet anbringelsessted. Pigen ønskede ikke at flytte og satte sig fysisk til modværge, da kommunen ville fuldbyrde afgørelsen. Kommunen så sig derfor nødsaget til at anvende fysisk magt i forbindelse med fuldbyrdelsen af afgørelsen. I en redegørelse om sagen beskrev ombudsmanden reglerne for, hvornår myndighederne har mulighed for at anvende fysisk magt. Ombudsmanden mente ikke, at der var hjemmel til at anvende fysisk magt ved fuldbyrdelsen af afgørelsen om at ændre pigens anbringelsessted. Ombudsmanden henviste i den forbindelse til, at anvendelse af fysisk magt er så stort et indgreb, at magtanvendelsen skal have udtrykkelig hjemmel i lov. Ombudsmanden mente, at det var meget kritisabelt, at kommunen havde anvendt fysisk magt ved fuldbyrdelsen af afgørelsen om ændring af pigens anbringelsessted. Ombudsmanden rejste i forbindelse med afslutningen af den konkrete sag en sag over for Social- og Indenrigsministeriet af egen drift, med henblik på at ministeriet kunne overveje at søge tilvejebragt en hjemmel til tvangsfuldbyrdelse af afgørelser om ændret anbringelsessted – også i de tilfælde, hvor barnet opholder sig hos andre end forældremyndighedens indehavere. I lyset af at afgørelsen var af indgribende karakter for den 11-årige pige, udtalte ombudsmanden, a

Socialministeriet · 16. november 2010

Fortolkning af to bestemmelser om gratis behandling til børn og unge i lov om social service

En borger klagede til ombudsmanden i en sag om gratis behandling efter to bestemmelser i lov om social service. Der var tale om træning til en pige på godt 12 år med sansemotoriske vanskeligheder. Kommunen, det sociale nævn og Ankestyrelsen havde givet afslag. Myndighederne havde, for så vidt angik afslaget efter den ene bestemmelse, henvist til at bestemmelsen alene omfattede den enkeltstående eller helt midlertidige og kortvarige behandling, men ikke et længerevarende behandlingsforløb. Ombudsmanden udtalte at ud fra ordlyden af bestemmelsen og en vejledning fra Socialministeriet talte mest for at bestemmelsen også omfattede længerevarende behandlingsforløb. Der var efter ombudsmandens opfattelse heller ikke noget i forarbejderne til bestemmelsen der talte imod denne opfattelse. For så vidt angik afslaget efter den anden bestemmelse, havde myndighederne henvist til at bestemmelsen alene omfattede vedligeholdelsestræning forstået som målrettet træning for at forhindre funktionstab og for at fastholde det hidtidige funktionsniveau. Ombudsmanden udtalte at ud fra forarbejderne til bestemmelsen kunne denne fortolkning ikke lægges til grund. Dette gjaldt uanset hvad der umiddelbart måtte lægges i ordlyden af bestemmelsen der talte om at ”vedligeholde” fysiske eller psykiske færdigheder. Vedligeholdelsestræning” måtte således efter ombudsmandens umiddelbare opfattelse forstås som d

Vejledninger 1

Social- og Boligministeriet · 9. april 2019

Vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område

Vejledningens struktur og introduktion til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område Retssikkerhedslovens anvendelsesområde Oversigt over retssikkerhedsbekendtgørelsens regler om retssikkerhedslovens anvendelsesområde Lovområder, hvor retssikkerhedsloven gælder fuldt ud ved kommunernes og Ankestyrelsens behandling og afgørelse af sager