· 4. maj 2026Kommune frifundetfor omsorgssvigt afbarnDom afsagt: 4. maj 2026Sagsøgte (Kommune) frifundet i en sag,hvor en kvinde havde krævetgodtgørelse for krænkelse efter DenEuropæiskeMenneskerettighedskonventions artikel3 om ret til beskyttelse modumenneskelig og nedværdigendebehandlingSagsnummer: BS-45745/2024Sagen kort fortaltEn nu 26-årig kvinde havde anlagt sag modSagsøgte (Kommune)Sagsøgte (Kommune)Sagsøgte (Kommune) for at have handlet i stridmed Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 ved ikkeat have iværksat tilstrækkelige foranstaltninger tilat beskytte hende som barn mod at blive udsat forblandt andet vold og mistrivsel i hjemmet iperioden fra den 23. maj 2011 til den 23. juli 2013,hvor kvinden var 11-13 år gammel. Kvinden varblevet anbragt uden for hjemmet umiddelbart efterdenne periode.Kvinden havde under sagen krævet, at kommunenskulle betale hende en godtgørelse på 300.000 kr.med den begrundelse, at kommunen på trods afkendskab til forholdene i familiens hjem undlod atforetage tilstrækkelige foranstaltninger for athindre eller bedre forholdene.Sagsøgte (Kommune)Sag …
Resultat: Sagsøgte (Kommune) frifindes. Sagsøger skal inden 14 dage til Sagsøgte (Kommune) betale sagsomkostninger med 55.000 kr. Sagsomkostningerne bliver forrentet med procesrente efter rentelovens § 8. 2 Publiceret til portalen d. 04-05-2026 kl. 09:02 Modtagere: Sagsøgte (Kommune), Sagsøger, Advokat (L) Bo Juul Jensen, Advokat Raquel Alex Esteves
· 8. april 2024Dom i sag om myndigheders ansvar for forholdene på kostskolen Skole 1 Dom afsagt: 8. april 2024 Retten på Frederiksberg har i dag afsagt dom om frifindelse i en sag vedr. krav om erstatning, som 18 sagsøgere har anlagt mod henholdsvis Sagsøgte (Kommune), Arbejdstilsynet og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Søgsmålet har sin baggrund i forholdene på den kostskole, Skole 1, hvor sagsøgerne på forskellige tidspunkter i perioden Årstal 4-Årstal 3 var anbragt som børn eller unge. Sagsøgerne har til støtte for deres påstand, om at de sagsøgte skal betale en erstatning til dem hver på 300.000 kr., overordnet gjort gældende, at Sagsøgte (Kommune), Arbejdstilsynet og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vidste eller burde have vidst, at sagsøgerne hver især under deres anbringelse blev, eller at der var en risiko for, at de ville blive, udsat for forhold omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 3, herunder umenneskelig behandling. Ved afgørelsen af sagen har retten fundet, at sagsøgerne ikke har godtgjort, at Sagsøgte (Kommune), Arbejdstilsynet og Styrelsen for …
Resultat: Sagsøgte (Kommune) (Tilsyn), Arbejdstilsynet og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet frifindes. I sagsomkostninger skal statskassen inden 14 dage betale 500.000 kr. til Sagsøgte (Kommune) (Tilsyn), 500.000 kr. til Arbejdstilsynet og 320.000 kr. til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Beløbene forrentes efter rentelovens § 8 a. 2
· 5. februar 2024Kommune frifindes for erstatningsansvar for mors mishandling af egne børn Dom afsagt: 5. februar 2024 Sagen kort: En kvinde blev i efteråret 2021 fundet skyldig i at have udsat sine fire børn for mishandling, vanrøgt, nedværdigende behandling og ulovlig tvang under børnenes ophold i kvindens hjem. Overgrebene blev begået fra 1996 til 2020. Efterfølgende fremsatte børnene krav om erstatning mod Sagsøgte (Kommune). Sagsøgte (Kommune) modtog i perioden fra 2005 til 2020 flere underretninger med oplysninger, der gav anledning til bekymring for børnenes forhold. Sagsøgte (Kommune) undersøgte forholdene i hjemmet, men lod børnene blive boende hos deres mor. Børnene mente, at kommunen dermed blev ansvarlig for, at overgrebene mod børnene kunne fortsætte gennem de mange år. Sagens resultat: Sagsøgte (Kommune) blev frifundet for det fremsatte erstatningskrav. Retten har vurderet, at Sagsøgte (Kommune) har reageret på de enkelte underretninger på en relevant og hensigtsmæssig måde, når der tages udgangspunkt i de konkrete oplysningerne i de enkelte underretninger. De enkelte underretninger ind …
Resultat: Sagsøgte (Kommune) frifindes. Statskassen skal til Sagsøgte (Kommune) betale 500.000 kr. i sagsomkostninger. 223 Beløbet skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a. Publiceret til portalen d. 05-02-2024 kl. 10:00 Modtagere: Sagsøgte (Kommune), Advokat (H) Jacob Caroc Claus Schall Holberg, Sagsøger 3, Sagsøger 2, Sagsøger 4, Advokat (H) Mads Krøger Pramming, Sagsøger 1
· 14. juni 2023Sagens baggrund og parternes påstandeFamilieretten har modtaget sagen den 24. februar 2022.Farhar nedlagt principal påstand om, at den fælles forældremyndighed over Barn 1, født Dato 1 2017, og Barn 2, født Dato 2 2020, skal ophæves og tilfalde Far alene. Bopælen over Barn 1 og Barn 2 skal tilfalde ham. Samværet fastsættes i en optrappende ordning frem mod en 7/7-ordning som følger; Indledningsvis får Far samvær hver uge mandag, onsdag, fredag af to timers varighed pr. gang. Samværet foregår i institutionen de første to uger. Derefter foregår samværet således: Far afhenter børnene i institutionen kl. 14 og afleverer børnene i institutionen kl. 16 i de samme dage. Dette samvær fortsætter indtil 1. juli. Derefter har Mor sommerferie samvær i uge 26-28. Samværet justeres den 1. august 2023, således at Far får samvær med børnene onsdag og fredag i hver uge med afhentning i institution kl. 13 og aflevering hos Mor kl. 17. Samværet optrappes den 1. december 2023 således: Ulige uger: Fra onsdag til torsdag med afhentning og aflevering i institution. lige uger: Afhentning i institution til a …
Resultat: Mor frifindes for påstanden om forældremyndighed og bopæl. Far og Mor skal fortsat have fælles forældre-myndighed over Barn 1, født Dato 1 2017 og Barn 2, født Dato 2 2020. Barn 1, født Dato 1 2017 og Barn 2, født Dato 2 2020, skal have bopæl hos Mor. Barn 1, født Dato 1 2017 og Barn 2, født Dato 2 2020, skal have samvær med Far. Samværet indledes med, at Far henter Barn 1 og Barn 2 hver fredag i institution kl. 14 og aflevere
· 5. april 2022Sagens baggrund og parternes påstandeFamilieretten har modtaget sagen den 25. juni 2021.Far har fremsat følgende påstande: Principalt: Barn, Født 2009, skal have bopæl hos sagsøge-ren. Overfor Mors påstand om samvær påstås frifindelse. Subsidiært: Hvis Barn, Født 2009, fortsat skal have bopæl hos sagsøgte, skal Barn have samvær med sagsøgte i en 7/7-ordning, fra fre- 2 dag i ulige uger med afhentning i skole/SFO til fredag i lige uger med afleve-ring i skole/SFO. Feriesamvær: Vinterferie: I ulige år, fra fredag eftermiddag før ferien med afhentning i skole/SFO til man-dag med aflevering i skole/SFO 9 dage senere. Efterårsferie: I lige år, fra fredag eftermiddag før ferien med afhentning i skole/SFO til man-dag med aflevering i skole/SFO 9 dage senere. Påske: Ulige år fra onsdag før skærtorsdag med afhentning i skole/SFO eller med af-hentning hos sagsøgte kl. 14.00, hvis skolen/SFO'en er lukket, til dagen efter 2. påskedag med aflevering i skole/SFO. Jul/nytår: Lige år fra den 22. december om eftermiddagen med afhentning i skole/SFO, el-ler med afhentning hos sagsøgte kl. 14.00, hvis …
Resultat: Barn, Født 2009, skal have bopæl hos Far. Far frifindes for påstanden om fastsættelse af samvær. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen.
· 11. februar 2022Sagens baggrund og parternes påstande Familieretten har modtaget sagen den 23. juni 2021. Far har fremsat påstand om, at bopælen over Barn, Født 2010, fremadrettet skal være hos ham. Far har endvidere fremsat følgende påstand om samvær: Ad samvær, såfremt bopælen er hos Far Principalt Barn har samvær med Mor hver måned som følger: 2 De første tre uger er der samvær fra onsdag efter skole til fredag aften kl. 19 med aflevering hos Far, og den 4. uge er der weekendsamvær fra fredag efter skole til mandag morgen med aflevering i skole. Subsidiært Der fastsættes samvær efter rettens skøn. Ad samvær, såfremt bopælen forbliver hos Mor Barn har samvær med Far i en 7/7-ordning, således at Barn er hos Far fra fredag i lige uger til fredag i ulige uger. Mor har fremsat påstand om frifindelse, således at bopælen for Barn, Født 2010, fortsat er hos hende. Mor har endvidere fremsat påstand følgende påstand om samvær: Far har samvær med Barn i samme omfang som hidtil, dvs. i 3 ud af 4 weekender fra fredag kl. 18.00 til søndag kl. 19.00. Hvis bopælen overføres til sagsøger: Mor har fremsat påstand …
Resultat: Barn, født Født 2010, skal fortsat have bopæl hos Mor. Barn skal have samvær med Far fra torsdag i lige uger med afhentning i skole/fritidsordning til tirsdag i ulige uger med afleve-ring i skole/fritidsordning før skoletidens start. Når afhentning ikke kan ske i skole/fritidsordning, skal afhentning ske på bar-nets bopæl kl. 15.00. Når aflevering ikke kan ske i skole/fritidsordning, skal aflevering ske på barnets bopæl kl. 8.
Vis alle 20
· 20. december 2021Sagens baggrund og parternes påstande Sagen, der angår forældremyndighed, bopæl og samvær, er indbragt for retten af Familieretshuset den 22. juni 2021. Far har fremsat følgende påstande: Forældremyndighed: Frifindelse, således at der fortsat er fælles forældremyndighed over Barn 1, født Dato (2017), og Barn 2, født Dato (2010), subsidiært at den fælles forældremyndighed over Barn 1 og Barn 2 ophæves og tilkendes Far alene. Bopæl og samvær: Bopælen over Barn 1 og Barn 2 skal fremadrettet være hos Far, 2 subsidiært at Barn 1 og Barn 2 har samvær med Far efter følgende ordning: - Fra fredag i lige uger til mandag morgen i ulige uger samt fra torsdag i ulige uger til fredag morgen i ulige uger. Afhentning og aflevering fore-går i institution. Hvis samværet starter eller slutter på en fridag, og der i øvrigt er tvivl, sker skiftet kl. 15.30 den pågældende dag, mere subsidiært at Barn 1 og Barn 2 har samvær med Far efter rettens skøn. Feriesamvær uanset bopæl og samvær: - Vinterferie fra fredag i uge 6 til mandag i uge 8: I lige år hos Far Far. I ulige år hos Mor. - Efterårsferie fra fred …
Resultat: Far frifindes, således at Far og Mor fortsat skal have fælles forældremyndighed over Barn 1, født Dato (2017), og Barn 2, født Dato (2010). Mor frifindes, således at Barn 1 og Barn 2 fortsat skal have bopæl hos Mor. For så vidt angår samvær for Barn 2 frifindes Mor, således at der for tiden fortsat ikke fastsættes samvær med Far. For så vidt angår samvær for Barn 1 skal hun have samvær med Far. Samværet indledes med fire overv
· 26. november 2021Sagens baggrund og parternes påstandeFamilieretten har modtaget BS-23559/2021-KBH den 18. juni 2021. BS-32051/2021-KBH er modtaget den 27. august 2021.Sagsøgeren, Far, har nedlagt påstand om, at Barn Barn, født 2019, skal have bopæl hos sagsøgeren og samvær med sagsøgte, Mor, i en 10/4-ordning, således fra torsdag i ulige uger med afhentning i institution/skole/SFO til mandag i lige uger med aflevering i insti- 2 tution/skole/SFO, subsidiært fra fredag i ulige uger med afhentning i institu-tion/skole/SFO til fredag i lige uger med aflevering i institution/skole/SFO. Subsidiært: Barn, født 2019, har samvær med sagsøgeren fra fredag i lige uger med afhentning i institution/skole/SFO til fredag i ulige uger med afle-vering i institution/skole/SFO. Er Barn ikke i institution/skole/SFO på afhentningsdagen, afhenter sagsøgeren Barn kl. 12.00 på sagsøgtes bopæl. Feriesamvær: Vinterferie: I ulige år, fra fredag eftermiddag før ferien med afhentning i institu-tion/skole/SFO til mandag med aflevering i institution/skole/SFO, 9 dage se-nere. Efterårsferie: I lige år, fra fredag eftermiddag før …
Resultat: Barn, født 2019, skal have bopæl hos Mor. Barn skal have samvær med Far som følger: Fra fredag i lige uger med afhentning i institution/skole/SFO til fredag i ulige uger med aflevering i institution/skole/SFO. Jul/Nytår I lige år fra den 22. december med afhentning i institution/skole/SFO til den 27. december, kl. 16.00. I ulige år fra den 27. december, kl. 16.00, til den 2. januar med aflevering i insti-tution/skole/SFO. Somm
· 2. juli 2021Sagens baggrund og parternes påstande Familieretshuset har den 23. november 2020 indbragt sagen for retten. Mor har fremsat påstand om, at den fælles foræl-dremyndighed over Barn, Født-12, skal ophæves og tillægges Mor alene. Der fastsættes for tiden ikke samvær for Barn, Født-12 med Far. Overfor en eventuel påstand om at Barn, Født-12 skal have bopæl hos Far, nedlægges påstand om frifindelse. 2 Fars anmodning om at sagen kan fuldbyrdes, selv om den ankes inden fuldbyrdelsesfristens udløb, jf. retsplejelovens § 480, stk. 2, bør ikke imødekommes. Far fremsatte påstand om, at den fælles forældremyndig-hed over Barn, Født-12, ophæves og at Far skal have forældremyndigheden alene. Subsidiært at Barn, Født-12 skal have bopæl hos Far. Overfor Mors påstand om samvær, nedlægges på-stand om frifindelse. SåfremtBarn, Født-12, fortsat skal have bopæl hos Mor nedlægges påstand om mest muligt samvær efter rettens skøn. Retten anmodes om at træffe afgørelse om, at dommen kan fuldbyrdes, selv om den ankes inden fuldbyrdelsesfristens udløb, jf. rpl. § 480, stk. 2. Oplysningerne i sagen Dommen indeho …
Resultat: Den fælles forældremyndighed ophæves, og Far skal have forældremyndigheden alene over Barn, Født 2012. Der fastsættes for tiden ikke samvær med Mor. Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen.
Social- og Ældreministeriet · 24. marts 2021På baggrund af en række tilsynsbesøg rejste ombudsmanden en sag af egen drift over for Social- og Ældreministeriet med henblik på at afklare voksenansvarslovens anvendelse i forhold til bestemte grupper af børn og unge. Ombudsmanden kunne ikke kritisere ministeriets opfattelse af, hvilke regler der gælder ved magtanvendelse over for børn og unge i aflastning på opholdssteder og døgninstitutioner. I forhold til elever i interne skoler var ombudsmanden enig med ministeriet i, at børn og unge, der er anbragt på et opholdssted eller en døgninstitution og går i en intern skole tilknyttet opholdsstedet eller døgninstitutionen, er omfattet af voksenansvarslovens regler om fysisk guidning, afværgehjælp og fysisk magtanvendelse. Ombudsmanden havde ikke grundlag for at kritisere ministeriets opfattelse af, at det samme gælder børn og unge, der er anbragt på et opholdssted eller en døgninstitution og går i en intern skole på et andet opholdssted eller en anden døgninstitution. Endvidere havde ombudsmanden samlet set ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere ministeriets opfattelse af, at voksenansvarslovens regler ikke gælder for børn og unge, der bor hjemme hos deres forældre eller er anbragt i en plejefamilie og går i en intern skole på en døgninstitution eller et opholdssted. Ombudsmanden måtte på den baggrund konstatere, at der gælder forskellige regelsæt for anvendelse af magt mv
· 22. februar 2021Sagens baggrund og parternes påstande Familieretshuset har den 28. september 2020 indbragt sagen for retten. Sagsøgeren, Mor, har nedlagt følgende påstande: Principalt: Den fælles forældremyndighed over Barn, Født, ophæves, og forældremyndigheden tillægges sagsøgeren. Sagsøgte, Far, har samvær med Barn fra fredag i lige uger til mandag i ulige uger samt i ferier og helligdage, jf. bilag 1. Subsidiært: Parterne har fortsat fælles forældremyndighed over Barn, og Barn har 2 fortsat bopæl hos sagsøgeren. Sagsøgte har samvær med Barn fra fredag i lige uger til mandag i ulige uger samt i ferier og helligdage, jf. bilag 1. Mere subsidiært: Parterne har fortsat fælles forældremyndighed over Barn, og Barn har fortsat bopæl hos sagsøgeren. Sagsøgte har samvær med Barn fra fredag i lige uger til onsdag i ulige uger samt i ferier og helligdage, jf. bilag 2. Sagsøgte, Far, har nedlagt følgende påstande: Forældremyndighed: Principalt: Frifindelse, så der fortsat er fælles forældremyndighed over Barn, Født. Subsidiært: Måtte retten komme frem til at der er grundlag for ophævelse af den fælles for-æ …
Social- og Indenrigsministeriet · 10. august 2019Ankestyrelsen modtog en anonym underretning om bekymring for to børn. På grund af usikkerhed om, hvem moren var, ringede Ankestyrelsen til morens arbejdsgiver for at få bekræftet hendes identitet. I forbindelse med behandlingen af sagen sendte Ankestyrelsen de to børn partshøringsbreve med akter fra sagen. Børnene var henholdsvis 12 og 14 år; det 12-årige barn havde diagnosen atypisk autisme. Ombudsmanden mente ikke, at han kunne kritisere, at Ankestyrelsen i underretningssager som udgangspunkt partshører ikke bare forældremyndighedsindehaverne, men også børn over 12 år, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Han mente derfor ikke, at han havde grundlag for at kritisere Ankestyrelsens vurdering af, at den 14-årige datter kunne partshøres. Hvad angik den 12-årige søn, mente ombudsmanden ikke, at han havde tilstrækkeligt grundlag for at kritisere Ankestyrelsens vurdering af, at sønnen kunne partshøres. Ombudsmanden mente imidlertid ikke, at Ankestyrelsens fremgangsmåde i forbindelse med partshøringen af børnene havde gjort det tilstrækkeligt klart for dem, hvad sagen drejede sig om, og hvad de skulle forholde sig til. Han mente heller ikke, at fremgangsmåden var hensigtsmæssig eller hensynsfuld over for børnene. Derudover udtalte ombudsmanden, at han ikke mente, at han havde det fornødne grundlag for at kritisere, at Ankestyrelsen valgte at ringe til den arbejdsgiver, d
Kommunerne · 11. juli 2018Ombudsmanden undersøgte en kommunes sagsbehandling i fire sager om hjemgivelse af anbragte børn og unge. Sagerne var tilfældigt udvalgte stikprøver blandt i alt 12 sager om hjemgivelse inden for en nærmere angiven periode. Det var ombudsmandens opfattelse, at kommunens sagsbehandling samlet set havde været meget kritisabel. Det skyldtes, at kommunen i ingen af de fire sager sås at have revideret børnenes og de unges handleplan og angivet den videre indsats i forbindelse med hjemgivelsen eller at have afholdt børnesamtaler om hjemgivelsen med børnene og de unge, inden kommunen traf afgørelse om at hjemgive dem. Derudover sås kommunen ikke i de tre sager, hvor børnene og de unge var fyldt 12 år, at have meddelt afgørelsen om hjemgivelse til børnene og de unge. Efter ombudsmandens opfattelse burde afgørelsen have været meddelt børnene og de unge skriftligt – eller meget hurtigt efter været bekræftet skriftligt over for dem – og i overensstemmelse med forvaltningslovens §§ 22-25 have været ledsaget af en begrundelse og en klagevejledning. I to afgørelser om hjemgivelse havde kommunen ikke begrundet afgørelserne tilstrækkeligt over for børnenes og de unges forældre. Kommunen havde heller ikke orienteret børn og unge-udvalget i overensstemmelse med servicelovens regler i forbindelse med hjemgivelse af en ung, der var anbragt uden samtykke. Overordnet set gav ombudsmandens gennemgang
Kommunerne · 22. november 2016Når en handleplan indebærer, at et barn eller en ung anbringes på et anbringelsessted efter servicelovens § 66, skal relevante dele af handleplanen udleveres til tilbuddet. Dette fremgår af servicelovens § 140, stk. 7, som trådte i kraft den 1. januar 2014. I forbindelse med et tilsynsbesøg på et specialpædagogisk behandlings- og botilbud til børn fik ombudsmandens besøgshold oplyst, at en handlekommune for ét af børnene ikke havde udleveret dele af handleplanen til botilbuddet. Barnet var flyttet ind på botilbuddet, før bestemmelsen om udlevering af handleplaner trådte i kraft. Ombudsmanden udtalte, at der ikke er nærmere holdepunkter for at forstå pligten til udlevering af dele af handleplanen indskrænkende, således at den ikke omfatter allerede iværksatte anbringelser. Efter ombudsmandens opfattelse taler også formålet med bestemmelsen i § 140, stk. 7, for, at den må have virkning for anbringelser iværksat inden den 1. januar 2014. På den baggrund var det ombudsmandens opfattelse, at barnets handlekommune – efter at § 140, stk. 7, den 1. januar 2014 var trådt i kraft – burde have udleveret relevante dele af barnets handleplan til botilbuddet. (Sag nr. 15/03303)
Kommunerne · 11. november 2016Efter at have modtaget to anonyme henvendelser om forhold i Børne- og Familieservice rejste ombudsmanden en sag over for Haderslev Kommune. De anonyme henvendelser handlede for det første om omfanget af kommunens forebyggende indsatser over for børn, unge og familier efter servicelovens § 11, stk. 3. Der stod, at kommunens tre rådgivende teams i et stort antal tunge sager havde arbejdet med forebyggende indsatser i ”måneder og år” uden at iværksætte børnefaglige undersøgelser og udarbejde handleplaner. For det andet blev det oplyst, at der hos kommunens undersøgelsesteam var meget lang sagsbehandlingstid på børnefaglige undersøgelser efter servicelovens § 50. Ombudsmanden redegjorde for servicelovens § 11, stk. 3, om forbyggende indsatser og § 52 om særlige foranstaltninger. § 11 er en egentlig forebyggelsesparagraf, hvis målgruppe er børn og unge med afgrænsede problemstillinger, mens målgruppen for § 52 er børn og unge med så komplekse problemstillinger, at der er behov for en børnefaglig undersøgelse for at afdække behovet for særlige foranstaltninger. På baggrund af oplysninger fra Haderslev Kommune kritiserede ombudsmanden, at kommunen havde anvendt forebyggende indsatser efter servicelovens § 11, stk. 3, over for børn og unge i en række tilfælde, hvor kommunen burde have truffet en afgørelse om at iværksætte foreløbig støtte efter servicelovens § 52, stk. 2, jf. stk. 3. O
Kommunerne · 2. februar 2015Seks børn, der akut blev anbragt på en døgninstitution i Esbjerg Kommune, måtte vente 1-2½ år på en afklaring af deres fremtid. I en redegørelse fandt ombudsmanden det henholdsvis kritisabelt og meget kritisabelt, at de seks børn havde opholdt sig så længe på institutionen. Ombudsmanden understregede vigtigheden af, at kommunen ved akutanbringelser holder sig for øje, at anbringelsestiden skal være så kort som muligt for det enkelte barn/den unge. Ombudsmanden lagde bl.a. vægt på, at anbringelse af et barn på en akutinstitution er en midlertidig foranstaltning, og at en akutinstitution ikke kan anses for at være det anbringelsessted, som på sigt bedst kan imødekomme barnets eller den unges behov. Ifølge ombudsmanden må en kommune derfor af hensyn til barnets bedste hurtigst muligt træffe en afgørelse om eventuel videreanbringelse. Døgninstitutionen havde konstant været overbelagt i halvandet år. Ombudsmanden var enig med Esbjerg Kommune i, at belægningen på en institution skal tilpasses institutionens kapacitet, og at overbelægning kan have en række negative konsekvenser for børnene. Med konstant overbelægning i mindst halvandet år fandt ombudsmanden, at det havde været ønskeligt, at Esbjerg Kommune på et tidligere tidspunkt havde oprettet yderligere akutpladser. Ombudsmanden orienterede Folketingets Retsudvalg, Folketingets Socialudvalg, Ministeriet for Børn, Ligestilli
Kommunerne · 7. august 2014En kommune modtog i løbet af et år 11 alvorlige underretninger vedrørende to socialt meget udsatte børn. Den første underretning kom fra børnenes tidligere bopælskommune, som var svært bekymret for børnenes trivsel og kraftigt anmodede den nye bopælskommune om at iværksætte foranstaltninger over for familien. De efterfølgende 10 underretninger kom fra politi, skole og borgere. Begge børn blev akutanbragt på en døgninstitution, efter at den ældste af de to søskende 9 år gammel blev indlagt på hospitalet med en alkoholpromille på 2,57. I en redegørelse for sagen beskrev ombudsmanden reglerne om kommunernes tilsynsforpligtelse og kommunernes forpligtelser ved modtagelse af underretninger. Ombudsmanden mente, at kommunen allerede ved modtagelsen af den første underretning fra børnenes tidligere bopælskommune burde have været opmærksom på familien og have taget initiativer med henblik på at afdække børnenes situation. Ifølge ombudsmanden undlod kommunen i meget alvorlig grad at efterleve de lovregler, der skal beskytte børn og unge mod omsorgssvigt. Samlet set anså ombudsmanden kommunens helt utilstrækkelige reaktion på den lange række af underretninger med alvorlige bekymringer for børnene for at være fuldstændig uforsvarlig. Ombudsmanden bad kommunen om at redegøre for, hvordan kommunen fremover vil sikre, at kommunen efterlever de lovregler, der skal beskytte børn og unge mod oms
Kommunerne · 14. marts 2014Ombudsmanden rejste på eget initiativ en sag over for en kommune, fordi ombudsmanden blev bekendt med, at kommunen havde besluttet at anbringe en mor og et barn i en plejefamilie, hvor plejefaderen samtidig bestred en stilling som leder i kommunen. Plejefaderen var både leder af kommunens Familiehus og kommunens familieplejekonsulenter. På baggrund af oplysninger fra kommunen lagde ombudsmanden til grund, at plejefaderen ikke havde medvirket ved behandlingen af sagen, der førte til anbringelsen af moderen og barnet hos ham og hans hustru. Der var heller ikke grundlag for at antage, at der forelå inhabilitet hos de personer, der havde truffet beslutningen om at anbringe moderen og barnet i plejefamilien. Ombudsmanden vurderede derefter, om plejefaderen – i den periode hvor moderen og barnet var anbragt hos ham og hans hustru – var inhabil i forbindelse med udøvelsen af sin sædvanlige stilling i kommunen. Det mente ombudsmanden ikke var tilfældet. Ombudsmanden mente heller ikke, at der var grundlag for at antage, at bibeskæftigelsen som plejefar var uforenelig med udøvelsen af mandens sædvanlige stilling og med den for stillingen nødvendige agtelse og tillid. Endelig vurderede ombudsmanden, at der ikke var omstændigheder, som var egnede til at vække tvivl om mandens upartiskhed med den virkning, at han var inhabil i forbindelse med Familiehusets fremtidige betjening af moderen og
Socialministeriet · 16. november 2010En borger klagede til ombudsmanden i en sag om gratis behandling efter to bestemmelser i lov om social service. Der var tale om træning til en pige på godt 12 år med sansemotoriske vanskeligheder. Kommunen, det sociale nævn og Ankestyrelsen havde givet afslag. Myndighederne havde, for så vidt angik afslaget efter den ene bestemmelse, henvist til at bestemmelsen alene omfattede den enkeltstående eller helt midlertidige og kortvarige behandling, men ikke et længerevarende behandlingsforløb. Ombudsmanden udtalte at ud fra ordlyden af bestemmelsen og en vejledning fra Socialministeriet talte mest for at bestemmelsen også omfattede længerevarende behandlingsforløb. Der var efter ombudsmandens opfattelse heller ikke noget i forarbejderne til bestemmelsen der talte imod denne opfattelse. For så vidt angik afslaget efter den anden bestemmelse, havde myndighederne henvist til at bestemmelsen alene omfattede vedligeholdelsestræning forstået som målrettet træning for at forhindre funktionstab og for at fastholde det hidtidige funktionsniveau. Ombudsmanden udtalte at ud fra forarbejderne til bestemmelsen kunne denne fortolkning ikke lægges til grund. Dette gjaldt uanset hvad der umiddelbart måtte lægges i ordlyden af bestemmelsen der talte om at ”vedligeholde” fysiske eller psykiske færdigheder. Vedligeholdelsestræning” måtte således efter ombudsmandens umiddelbare opfattelse forstås som d
Kommunerne · 17. august 2010En klasselærer havde mistanke om vold mod et barn i klassen og barnets søskende, begået under samvær med deres far, og indgav derfor en alvorlig underretning til kommunen. Advokaten for børnenes mor klagede til ombudsmanden over at kommunen ikke reagerede tilstrækkeligt på baggrund af den alvorlige underretning. Ombudsmanden kritiserede at kommunen ikke indgav politianmeldelse i forbindelse med underretningen. Ombudsmanden udtalte at kommunen burde have rettet henvendelse til statsforvaltningen, der træffer afgørelse om samvær, og oplyst om den underretning som kommunen havde modtaget. Kommunen skulle således ikke blot have henvist børnenes mor til selv at henvende sig til statsforvaltningen og informere om underretningen. Ombudsmanden kritiserede også sagsbehandlingstiden i relation til den socialfaglige undersøgelse efter servicelovens § 50 som kommunen skulle udarbejde på baggrund af underretningen. Ombudsmanden kritiserede desuden nogle forhold i forbindelse med kommunens kommunikation med morens advokat i advokatens egenskab af partsrepræsentant. (J.nr. 2010-0824-0007).