Serviceloven § 100

Efter servicelovens § 100, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til borgere mellem det fyldte 18. år og folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der efter § 15 a i lov om social pension har opsat udbetalingen af folkepensionen. Det er en betingelse, at merudgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i serviceloven. Ifølge § 100, stk. 5, er borgere, der modtager pension efter § 14 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., ikke berettiget til ydelser efter servicelovens § 100, medmindre de tillige er bevilget kontant tilskud efter servicelovens § 95 eller borgerstyret personlig assistance efter servicelovens § 96.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 2, at i servicelovens § 100, stk. 1, 1. pkt., ændres »merudgifter« til »kompensationsberettigende udgifter« og med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det, at i servicelovens § 100, stk. 1, 2. pkt., ændres »merudgiften« til »de kompensationsberettigende udgifter«.

De foreslåede ændringer vil medføre, at begrebet merudgifter vil ændre betegnelse til kompensationsberettigende udgifter i servicelovens § 100, stk. 1.

De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, hvorved det foreslås, at overskriften på servicelovens kapitel 17 skal være »kompensationsydelse«.

Forslaget vil ikke indebære indholdsmæssige ændringer ud over den foreslåede betegnelse kompensationsberettigende udgifter. Kommunalbestyrelsen vil således uændret skulle yde dækning af nødvendige kompensationsberettigende udgifter ved den daglige livsførelse til borgere mellem det fyldte 18. år og folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der efter § 15 a i lov om social pension har opsat udbetalingen af folkepensionen.

Det vil ligeledes uændret være en betingelse, at de kompensationsberettigende udgifter er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i serviceloven.

Det vil ligeledes uændret gælde, at borgere, der modtager pension efter § 14 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., ikke vil være berettiget til ydelser efter servicelovens § 100, medmindre de tillige er bevilget kontant tilskud efter servicelovens § 95 eller borgerstyret personlig assistance efter servicelovens § 96.

Forslaget vil heller ikke indebære ændringer i forståelsen af begrebet kompensationsberettigende udgifter i forhold til begrebet merudgifter i de gældende regler. Kompensationsberettigende udgifter vil således uændret omfatte de udgifter, som den enkelte borger ikke ville have haft, hvis der ikke havde været tale om en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Som eksempler på kompensationsberettigende udgifter kan nævnes udgifter til medicin, befordring og håndsrækninger, som borgeren ikke ville have haft, hvis der ikke havde været tale om en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.2 og 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter servicelovens § 100, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen yde dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til borgere mellem det fyldte 18. år og folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der efter § 15 a i lov om social pension har opsat udbetalingen af folkepensionen. Det er en betingelse, at merudgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i serviceloven. Ifølge § 100, stk. 5, er borgere, der modtager pension efter § 14 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., ikke berettiget til ydelser efter servicelovens § 100, medmindre de tillige er bevilget kontant tilskud efter servicelovens § 95 eller borgerstyret personlig assistance efter servicelovens § 96.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 2, at i servicelovens § 100, stk. 1, 1. pkt., ændres »merudgifter« til »kompensationsberettigende udgifter« og med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det, at i servicelovens § 100, stk. 1, 2. pkt., ændres »merudgiften« til »de kompensationsberettigende udgifter«.

De foreslåede ændringer vil medføre, at begrebet merudgifter vil ændre betegnelse til kompensationsberettigende udgifter i servicelovens § 100, stk. 1.

De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, hvorved det foreslås, at overskriften på servicelovens kapitel 17 skal være »kompensationsydelse«.

Forslaget vil ikke indebære indholdsmæssige ændringer ud over den foreslåede betegnelse kompensationsberettigende udgifter. Kommunalbestyrelsen vil således uændret skulle yde dækning af nødvendige kompensationsberettigende udgifter ved den daglige livsførelse til borgere mellem det fyldte 18. år og folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der efter § 15 a i lov om social pension har opsat udbetalingen af folkepensionen.

Det vil ligeledes uændret være en betingelse, at de kompensationsberettigende udgifter er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i serviceloven.

Det vil ligeledes uændret gælde, at borgere, der modtager pension efter § 14 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., ikke vil være berettiget til ydelser efter servicelovens § 100, medmindre de tillige er bevilget kontant tilskud efter servicelovens § 95 eller borgerstyret personlig assistance efter servicelovens § 96.

Forslaget vil heller ikke indebære ændringer i forståelsen af begrebet kompensationsberettigende udgifter i forhold til begrebet merudgifter i de gældende regler. Kompensationsberettigende udgifter vil således uændret omfatte de udgifter, som den enkelte borger ikke ville have haft, hvis der ikke havde været tale om en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Som eksempler på kompensationsberettigende udgifter kan nævnes udgifter til medicin, befordring og håndsrækninger, som borgeren ikke ville have haft, hvis der ikke havde været tale om en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.2 og 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Udmålingssystemet for hjælp til dækning af merudgifter til voksne fremgår af servicelovens § 100, stk. 2 og 3. Udmålingen af tilskuddet sker, jf. servicelovens § 100, stk. 2, på grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter for den enkelte, f.eks. merudgifter til individuel befordring, håndsrækninger og fritidsaktiviteter.

Det fremgår af servicelovens § 100, stk. 3, 1. pkt., at tilskud til nødvendige merudgifter kan ydes, når de sandsynliggjorte merudgifter udgør mindst 6.888 kr. (2022-niveau) pr. år svarende til 574 kr. (2022-niveau) pr. måned. Denne grænse for at modtage hjælp til dækning af merudgifter betegnes minimumsbeløbet. Hvis der kan sandsynliggøres merudgifter, der overstiger minimumsbeløbet, udbetales der hjælp fra første krone.

Efter servicelovens § 100, stk. 3, 2. pkt., udgør tilskuddet et standardbeløb på 1.074 kr. (2022-niveau) pr. måned, hvis de sandsynliggjorte merudgifter er i intervallet 574 kr.-1.611 kr. (2022-niveau) om måneden, og et standardbeløb på 2.148 kr. (2022-niveau) pr. måned, hvis de sandsynliggjorte merudgifter er i intervallet 1.612 kr.-2.685 kr. (2022-niveau) om måneden. Kan borgeren, jf. § 100, stk. 3, 3. pkt., dokumentere merudgifter på over 2.685 kr. (2022-niveau) pr. måned, ydes tilskuddet med et beløb svarende til de faktiske merudgifter.

Det foreslås for det første, at servicelovens § 100, stk. 2 og 3, ophæves.

Forslaget vil medføre, at det nugældende udmålingssystem for merudgiftsydelsen, hvor udmålingen af tilskuddet sker på grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter for den enkelte, f.eks. merudgifter til individuel befordring, håndsrækninger og fritidsaktiviteter, og hvor ydelsen fastsættes ud fra de sandsynliggjorte merudgifter pr. måned og udbetales med ét af to faste standardbeløb afhængigt af, hvilket interval borgerens sandsynliggjorte merudgifter ligger i, og hvor borgere, som kan dokumentere særligt høje merudgifter, får udbetalt hjælp svarende til de faktiske merudgifter, vil blive ophævet.

Den foreslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med forslaget om indførelse af et nyt udmålingssystem, hvorved det gældende udmålingssystem ikke længere vil skulle finde anvendelse.

Det foreslås endvidere, at der i serviceloven indsættes et nyt § 100, stk. 2.

Efter det foreslåede nye § 100, stk. 2, 1. pkt., i serviceloven yder kommunalbestyrelsen kompensationsydelsen efter stk. 1, når borgerens sandsynliggjorte kompensationsberettigende udgifter udgør mindst 6.660 kr. (2025-niveau) pr. år svarende til 555 kr. (2025-niveau) pr. måned.

Det foreslåede nye § 100, stk. 2, 1. pkt., vil medføre, at der vil blive indført et lavere minimumsbeløb end i dag for modtagelse af den foreslåede kompensationsydelse, således at den vil skulle ydes, når de sandsynliggjorte kompensationsberettigende udgifter udgør mindst 6.660 kr. (2025-niveau) pr. år svarende til 555 kr. (2025-niveau) pr. måned. Herved vil flere borgere over 18 år kunne modtage ydelsen end i dag, hvor minimumsbeløbet udgør 630 kr. pr. måned svarende til 7.560 kr. årligt (2025-niveau).

Det foreslåede § 100, stk. 2, 1. pkt., har til formål at gøre minimumsbeløbet for kompensationsydelsen for børn, unge og voksne ensartet.

Efter det foreslåede § 100, stk. 2, 1. pkt., skal kommunalbestyrelsen yde den foreslåede kompensationsydelse, når borgerens sandsynliggjorte kompensationsberettigende udgifter udgør mindst 6.660 kr. (2025-niveau) pr. år svarende til 555 kr. (2025-niveau) pr. måned. Det vil således ud over, at borgeren skal være omfattet af personkredsen, og at de kompensationsberettigende udgifter skal være nødvendige og en konsekvens af funktionsnedsættelsen og ikke må kunne dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i serviceloven, jf. servicelovens § 100, stk. 1, som med lovforslagets § 1, nr. 2 og 3, foreslås videreført indholdsmæssigt uændret, være en betingelse for at modtage den foreslåede kompensationsydelse, at der foreligger sandsynliggjorte kompensationsberettigende udgifter på mindst 555 kr. pr. måned svarende til mindst 6.660 kr. årligt (2025-niveau) (»minimumsbeløbet«). Selv om de sandsynliggjorte kompensationsberettigende udgifter udgør under 555 kr. i enkelte måneder, vil kompensationsydelsen i lighed med, hvad der er gældende ret i dag, kunne udbetales, hvis kommunalbestyrelsen skønner, at de samlede udgifter i løbet af et år vil overstige 6.660 kr.

Med »sandsynliggjorte kompensationsberettigende udgifter« menes, at der skal udarbejdes et overslag, men derimod ikke en detaljeret beregning, over omfanget af de behov, som borgeren efter al sandsynlighed vil få, og hvad det vil medføre af kompensationsberettigende udgifter. Overslaget over de kompensationsberettigende udgifter skal fastlægges ud fra kendskabet til niveauet generelt for de omhandlede udgifter. For en nærmere omtale af kravene til kommunalbestyrelsens sagsoplysning ved udarbejdelsen af overslaget over de kompensationsberettigende udgifter henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5.

Kommunalbestyrelsen vil ved udarbejdelsen af overslaget skulle begrænse sagsbehandlingen til en konstatering af, om borgerens sandsynliggjorte kompensationsberettigende udgifter overstiger minimumsbeløbet, og derefter vil kommunalbestyrelsen skulle yde kompensationsydelsen. Der vil dermed ikke skulle ske en sandsynliggørelse af den enkelte kompensationsberettigende udgiftspost og dennes størrelse, idet det vil være tilstrækkeligt med en konstatering af, at de sandsynliggjorte kompensationsberettigende udgifter samlet set overstiger minimumsbeløbet. Det, at en kompensationsberettigende udgift skal være sandsynliggjort, vil betyde, at kommunalbestyrelsen ikke vil kunne kræve dokumentation for den kompensationsberettigende udgift i form af f.eks. udgiftsbilag eller lignende. Ofte vil det dog kunne være det mest enkle at fremvise f.eks. et bilag, men det vil ikke være et krav.

Alle typer af kompensationsberettigende udgifter, både løbende udgifter og enkeltudgifter, vil skulle indgå i overslaget, som danner grundlag for en stillingtagen til, om de samlede kompensationsberettigende udgifter overstiger minimumsbeløbet. Det kan f.eks. dreje sig om kompensationsberettigende udgifter som følge af ekstraordinært slid på tøj og sko som følge af den nedsatte funktionsevne, kompensationsberettigende udgifter ved befordring f.eks. til behandling, fritidsinteresser, arbejde o.l., kompensationsberettigende udgifter til kurser, f.eks. kursusudgifter som følge af borgerens og eventuelle nærtstående personers nødvendige deltagelse, f.eks. deltagelse i tegnsprogskurser eller kurser, som tager sigte på at sætte borgeren i stand til at leve et almindeligt liv.

Efter det foreslåede nye § 100, stk. 2, 2. pkt., i serviceloven udgør ydelsen et standardbeløb på 1.105 kr. (2025-niveau) pr. måned.

Det foreslåede nye § 100, stk. 2, 2. pkt., vil medføre, at der indføres et ændret udmålingssystem, hvorefter ydelsen vil udgøre et standardbeløb på 1.105 kr. (2025-niveau) pr. måned. Herved vil nogle borgere få udbetalt en højere ydelse end med det nugældende udmålingssystem, der består af to faste standardbeløb, mens nogle borgere vil få udbetalt en lavere ydelse.

Det foreslåede nye § 100, stk. 2, 2. pkt., har til formål at gøre udmålingssystemet for børn, unge og voksne ensartet og bidrage til at forenkle udmålingen af hjælp for såvel borgere som for kommuner.

Med det foreslåede nye § 100, stk. 2, 2. pkt., vil ydelsen udgøre et standardbeløb på 1.105 kr. pr. måned (2025-niveau), uanset størrelsen på borgerens kompensationsberettigende udgifter, medmindre det samtidigt foreslåede § 100, stk. 2, 3. pkt., vil finde anvendelse. Kommunalbestyrelsen vil således som udgangspunkt skulle udbetale standardbeløbet, hvis borgeren er omfattet af personkredsen, og de kompensationsberettigende udgifter er nødvendige og en konsekvens af funktionsnedsættelsen og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i serviceloven, jf. servicelovens § 100, stk. 1, som med lovforslagets § 1, nr. 2 og 3, foreslås videreført indholdsmæssigt uændret, og hvis der foreligger sandsynliggjorte kompensationsberettigende udgifter på mindst 555 kr. pr. måned eller mindst 6.660 kr. årligt (2025-niveau), jf. det foreslåede § 100, stk. 2, 1. pkt.

Efter det foreslåede nye § 100, stk. 2, 3. pkt., i serviceloven yder kommunalbestyrelsen dog til borgere, som kan dokumentere visse typer af kompensationsberettigende udgifter på over 24.000 kr. (2025-niveau) pr. år svarende til 2.000 kr. (2025-niveau) pr. måned, en kompensationsydelse svarende til de faktiske kompensationsberettigende udgifter samt et standardbeløb på 500 kr. (2025-niveau) pr. måned.

Det foreslåede nye § 100, stk. 2, 3. pkt., vil medføre, at der for visse typer af kompensationsberettigende udgifter vil blive indført en anderledes udmåling af hjælp end det med § 100, stk. 2, 2. pkt., foreslåede nye udmålingssystem med et standardbeløb, således at kommunalbestyrelsen til borgere, som kan dokumentere visse typer af kompensationsberettigende udgifter på over 24.000 kr. (2025-niveau) pr. år svarende til 2.000 kr. (2025-niveau) pr. måned, skal yde en kompensationsydelse svarende til de faktiske kompensationsberettigende udgifter samt et standardbeløb på 500 kr. (2025-niveau) pr. måned.

Det foreslåede nye § 100, stk. 2, 3. pkt., har til formål at gøre udmålingssystemet for børn, unge og voksne ensartet og undgå markant underkompensation for de borgere, som har væsentlige kompensationsberettigende udgifter inden for visse typer af kompensationsberettigende udgifter.

Efter det foreslåede nye § 100, stk. 2, 3. pkt., skal kommunalbestyrelsen yde en kompensationsydelse svarende til de faktiske kompensationsberettigende udgifter samt et standardbeløb på 500 kr. (2025-niveau) pr. måned, når borgeren kan dokumentere visse typer af kompensationsberettigende udgifter på over 24.000 kr. (2025-niveau) pr. år svarende til 2.000 kr. (2025-niveau) pr. måned. Det vil således ud over, at borgeren skal være omfattet af personkredsen, og at de kompensationsberettigende udgifter skal være nødvendige og en konsekvens af funktionsnedsættelsen og ikke må kunne dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i serviceloven, jf. servicelovens § 100, stk. 1, som med lovforslagets § 1, nr. 2 og 3, foreslås videreført indholdsmæssigt uændret, være en betingelse for at modtage hjælp svarende til de faktiske kompensationsberettigende udgifter samt et standardbeløb på 500 kr. (2025-niveau) pr. måned, at borgeren kan dokumentere visse typer af kompensationsberettigende udgifter på over 24.000 kr. (2025-niveau) pr. år svarende til 2.000 kr. (2025-niveau) pr. måned. Selv om de dokumenterede kompensationsberettigende udgifter udgør under 2.000 kr. i enkelte måneder, vil kompensationsydelsen kunne udbetales, hvis kommunalbestyrelsen finder, at de samlede dokumenterede udgifter i løbet af et år vil overstige 24.000 kr.

Ved de faktiske kompensationsberettigende udgifter forstås det specifikke beløb, som borgeren inden for de omfattede typer af kompensationsberettigende udgifter kan dokumentere. Her vil det således ikke være tilstrækkeligt, at borgeren kan sandsynliggøre sine kompensationsberettigende udgifter.

Det foreslåede krav om dokumentation for kompensationsberettigende udgifter inden for de omfattede typer af kompensationsberettigende udgifter vil kunne opfyldes ved, at borgeren f.eks. fremviser udgiftsbilag eller anden relevant dokumentation for de kompensationsberettigende udgifter. De dokumenterede kompensationsberettigende udgifter inden for de omfattede typer af kompensationsberettigende udgifter vil skulle overstige 24.000 kr. (2025-niveau) pr. år svarende til 2.000 kr. (2025-niveau) pr. måned tilsammen. Det vil således ikke være en betingelse for at modtage hjælp svarende til de faktiske kompensationsberettigende udgifter samt det foreslåede standardbeløb på 500 kr. (2025-niveau) pr. måned, at borgeren kan dokumentere kompensationsberettigende udgifter på over 24.000 kr. (2025-niveau) pr. år svarende til 2.000 kr. (2025-niveau) pr. måned for hver af de omfattede typer af kompensationsberettigende udgifter.

For en nærmere omtale af de typer af kompensationsberettigende udgifter, der forventes at ville være omfattet, henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5.

Det foreslåede standardbeløb på 500 kr. (2025-niveau) pr. måned, som vil skulle udbetales sammen med de faktiske kompensationsberettigende udgifter, vil skulle dække borgerens mindre kompensationsberettigende udgifter ud over de kompensationsberettigende udgifter, som borgeren kan dokumentere, herunder udgifter som falder uden for listen over kompensationsberettigende udgifter. Det vil således ikke være en forudsætning for udbetaling af dette standardbeløb, at borgeren kan sandsynliggøre eller dokumentere yderligere kompensationsberettigende udgifter ud over de dokumenterede kompensationsberettigende udgifter på over 24.000 kr. (2025-niveau) pr. år svarende til 2.000 kr. (2025-niveau) pr. måned. Tilsvarende vil kommunalbestyrelsen ikke skulle vurdere, om borgeren har øvrige mindre kompensationsberettigende udgifter, som ikke er på listen over kompensationsberettigende udgifter. Beløbet vil således uden videre komme til udbetaling, når borgeren er berettiget til kompensationsydelse efter det foreslåede § 100, stk. 2, 3. pkt.

Efter det foreslåede nye § 100, stk. 2, 4. pkt., i serviceloven ansøger borgeren om, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om kompensationsydelse efter 2. eller 3. pkt.

Det foreslåede nye § 100, stk. 2, 4. pkt., vil medføre, at der indføres en bestemmelse, hvorefter borgeren skal ansøge om, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om kompensationsydelse efter den foreslåede bestemmelse om et standardbeløb på 1.105 kr. (2025-niveau) pr. måned eller den foreslåede bestemmelse om kompensationsydelse svarende til de faktiske kompensationsberettigende udgifter og et standardbeløb på 500 kr. (2025-niveau) pr. måned.

Det foreslåede nye § 100, stk. 2, 4. pkt., har til formål at målrette og forenkle ansøgningsprocessen for både borger og kommunalbestyrelsen i sager om den foreslåede kompensationsydelse og dermed også lette administrationen i kommunerne.

Efter det foreslåede nye § 100, stk. 2, 4. pkt., skal borgeren ansøge om, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om kompensationsydelse efter den foreslåede bestemmelse i § 100, stk. 2, 2. pkt., eller efter den foreslåede bestemmelse i § 100, stk. 2, 3. pkt. Det vil således være borgeren, der skal ansøge om dette, og kommunalbestyrelsen vil ikke være forpligtet til at sagsbehandle i forhold til at afdække, hvorvidt borgeren vil kunne modtage den foreslåede kompensationsydelse efter den af de to foreslåede bestemmelser, som borgeren ikke har søgt om, medmindre det ved kommunalbestyrelsens sagsbehandling efter det foreslåede § 100, stk. 2, 3. pkt., konstateres, at borgeren er i personkredsen for hjælp, men der ikke er dokumenteret tilstrækkeligt med kompensationsberettigende udgifter, hvorimod den foreslåede minimumsgrænse for sandsynliggjorte kompensationsberettigende udgifter er opfyldt. Her vil kommunalbestyrelsen skulle yde kompensationsydelsen med det i det foreslåede § 100, stk. 2, 2. pkt., angivne standardbeløb.

Kommunalbestyrelsen vil i overensstemmelse med den generelt gældende vejledningsforpligtelse efter forvaltningsloven og den skærpede vejledningsforpligtelse på det sociale område, jf. § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 13. marts 2024 med senere ændringer, skulle vejlede borgeren i forhold til borgerens ansøgning om, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse efter enten det foreslåede § 100, stk. 2, 2. pkt., eller det foreslåede § 100, stk. 2, 3. pkt. Vejledningen og dens omfang vil skulle baseres på omstændighederne i den konkrete sag, herunder borgerens egen vurdering uden nogen form for sagsbehandling i øvrigt af størrelsen på borgerens kompensationsberettigende udgifter. Vejledningen vil desuden skulle indeholde oplysninger om, at hvis borgeren vil ansøge om kompensationsydelse efter det foreslåede § 100, stk. 2, 2. pkt., vil borgeren skulle sandsynliggøre kompensationsberettigende udgifter, som overstiger det foreslåede minimumsbeløb på 6.660 kr. pr. år svarende til 555 kr. pr. måned, og at hvis borgeren vil ansøge om kompensationsydelse efter det foreslåede § 100, stk. 2, 3. pkt., vil borgeren skulle dokumentere visse typer af kompensationsberettigende udgifter på over 24.000 kr. pr. år svarende til 2.000 kr. pr. måned. Kommunalbestyrelsen vil således ud fra borgerens oplysninger om størrelsen på og typen af sine kompensationsberettigende udgifter skulle vejlede borgeren om, hvorvidt borgeren bør ansøge om, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse efter det foreslåede § 100, stk. 2, 2. pkt., eller efter det foreslåede § 100, stk. 2, 3. pkt. I forlængelse heraf bemærkes, at hvis borgerens kompensationsberettigende udgifter efterfølgende ændrer sig, f.eks. stiger til over 24.000 kr. (2025-niveau) pr. år svarende til 2.000 kr. (2025-niveau) pr. måned, vil borgeren kunne ansøge om, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om kompensationsydelse efter det foreslåede § 100, stk. 2, 3. pkt.

I forlængelse heraf bemærkes, at der ligesom i dag alene vil skulle ske revurdering af en sag, hvis borgeren anmoder herom, eller hvis der i øvrigt sker ændringer i f.eks. borgerens livssituation, som kan medføre ændret hjælp.

Kommunalbestyrelsens afgørelse om udmåling af hjælp vil kunne påklages til Ankestyrelsen efter de gældende regler herom i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 13. marts 2024 med senere ændringer.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.2.2 og 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Ifølge servicelovens § 100, stk. 4, fastsætter social- og boligministeren i en bekendtgørelse regler om, hvilke udgifter der kan ydes hjælp til, og betingelserne herfor, herunder nærmere regler om personkredsen for merudgiftsydelsen. Med hjemmel i denne bestemmelse er udstedt bekendtgørelse nr. 931 af 19. juni 2020 om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse.

Det foreslås, at i servicelovens § 100, stk. 4, der med lovforslagets § 1, nr. 4, vil blive stk. 3, ændres »merudgiftsydelsen« til »kompensationsydelsen, om hvilke typer af kompensationsberettigende udgifter der er omfattet af stk. 2, 3. pkt., og om kravene til kommunalbestyrelsens sagsoplysning«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at betegnelsen merudgiftsydelse i servicelovens § 100, stk. 4, der vil blive stk. 3, ændres til kompensationsydelse, og at social- og boligministerens bemyndigelse udvides til også at omfatte fastsættelse af nærmere regler om, hvilke typer af kompensationsberettigende udgifter der vil være omfattet af det foreslåede § 100, stk. 2, 3. pkt., om hjælp svarende til de faktiske kompensationsberettigende udgifter samt et standardbeløb på 500 kr. (2025-niveau) pr. måned for borgere, der kan dokumentere visse typer af kompensationsberettigende udgifter på over 2.000 kr. (2025-niveau) pr. måned, og nærmere regler om kravene til kommunalbestyrelsens sagsoplysning.

Den foreslåede ændring af betegnelsen merudgiftsydelse til kompensationsydelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1, hvorved det foreslås, at overskriften på servicelovens kapitel 17 skal være »kompensationsydelse«, og vil dermed ikke indebære nogen indholdsmæssige ændringer i øvrigt.

Den foreslåede ændring, hvorved social- og boligministerens bemyndigelse vil blive udvidet, har til formål at skabe hjemmel til, at der vil kunne fastsættes nærmere regler om, hvilke typer af kompensationsberettigende udgifter der ved dokumenterede kompensationsberettigende udgifter på over 24.000 kr. (2025-niveau) pr. år svarende til 2.000 kr. (2025-niveau) pr. måned bliver omfattet af den foreslåede ret til hjælp svarende til de faktiske kompensationsberettigende udgifter samt et standardbeløb på 500 kr. (2025-niveau) pr. måned, og nærmere regler om kravene til kommunalbestyrelsens sagsoplysning.

Den foreslåede udvidede bemyndigelse vil for det første blive anvendt til at foretage en snævert afgrænset og udtømmende opremsning af typer af kompensationsberettigende udgifter, som erfaringsmæssigt medfører særligt høje kompensationsberettigende udgifter og forekommer hyppigt i dag, og hvor der typisk vil opstå markant underkompensation, hvis det ikke gøres muligt at yde hjælp svarende til de faktiske kompensationsberettigende udgifter. Som eksempler på sådanne typer af kompensationsberettigende udgifter, der vil kunne medtages i opremsningen, kan nævnes kompensationsberettigende udgifter til kost- og diætpræparater, medicin, befordring, driftsudgifter ved befordring i egen bil, forhøjet husleje og fritidsaktiviteter.

Desuden vil der som en del af den udtømmende opremsning blive tilføjet »øvrige markante kompensationsberettigende udgifter, hvor den enkelte kompensationsberettigende udgift gennemsnitligt overstiger 1.250 kr. om måneden«. Såvel løbende som enkeltstående udgifter vil kunne medtages, men forskellige typer af udgifter vil ikke kunne lægges sammen med henblik på at overstige de 1.250 kr. Denne tilføjelse skal sikre, at borgeren vil kunne medtage sådanne øvrige markante kompensationsberettigende udgifter i den samlede dokumentation af kompensationsberettigende udgifter på over 24.000 kr. (2025-niveau) pr. år svarende til 2.000 kr. (2025-niveau) pr. måned, som vil indgå i udmålingen af hjælp efter det foreslåede § 100, stk. 2, 3. pkt.

Den foreslåede udvidede bemyndigelse vil for det andet blive anvendt til at fastsætte krav til kommunalbestyrelsens sagsoplysning ved udarbejdelsen af overslaget over de kompensationsberettigende udgifter og stillingtagen til dokumenterede kompensationsberettigende udgifter. Det vil således blive fastsat, at hvis der foreligger offentligt tilgængelige statistiske oplysninger, f.eks. statistikdatabaser, forskningsrapporter eller lignende, om det typiske forbrug for en borger uden funktionsnedsættelse på samme alder og i samme livssituation, vil kommunalbestyrelsen skulle tage udgangspunkt heri ved udarbejdelsen af overslaget eller stillingtagen til dokumentationen. Foreligger der ikke sådanne oplysninger, vil kommunalbestyrelsen skulle foretage en skønsmæssig fastsættelse af det typiske forbrug for borgere uden funktionsnedsættelse på samme alder og i samme livssituation uden forudgående tilvejebringelse af faktiske oplysninger herom. Kommunalbestyrelsen vil ved udøvelsen af sit skøn bl.a. kunne lægge vægt på det generelle prisniveau i lokalområdet for en given udgift og på, hvad der sædvanligvis anses som normalforbrug i lokalområdet.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.2.2 og 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 100 i serviceloven regulerer merudgiftsydelse til personer mellem det fyldte 18. år og folkepensionsalderen, der har varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har opsat udbetalingen af folkepension. Det fremgår af § 100, stk. 3, at tilskud til nødvendige merudgifter kan ydes, når de sandsynliggjorte merudgifter udgør mindst 6.408 kr. pr. år svarende til 534 kr. pr. måned. Det fremgår videre, at tilskuddet udgør et standardbeløb på 1.000 kr. pr. måned, hvis de sandsynliggjorte merudgifter er i intervallet 534 kr.-1.500 kr. om måneden, og et standardbeløb på 2.000 kr. pr. måned, hvis de sandsynliggjorte merudgifter er i intervallet 1.501 kr.-2.500 kr. om måneden. Kan borgeren dokumentere merudgifter på over 2.500 kr. pr. måned, ydes tilskuddet med et beløb svarende til de faktiske merudgifter. Det fremgår af § 182, stk. 6, at de beløb, der fremgår af § 100, stk. 3, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det fremgår videre, at beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, og at reguleringen foretages første gang den 1. januar 2019.

Det foreslås, at beløbene i § 100, stk. 3, ændres fra 6.408 kr. til 6.888 kr., fra 534 kr. til 574 kr., fra 1.000 kr. til 1.074 kr., fra 534 kr.-1.500 kr. til 574 kr.-1.611 kr., fra 2.000 kr. til 2.148 kr., fra 1.501 kr.-2.500 kr. til 1.612 kr.-2.685 kr., og fra 2.500 kr. til 2.685 kr., samt at det for alle beløb angives, at det er i 2022-niveau.

De foreslåede ændringer er begrundet i, at der med lovforslagets § 2, nr. 19, foreslås en præcisering af bestemmelsen i § 182, stk. 6, der vedrører satsreguleringen af beløbene i §100, stk. 3, således at det udtrykkeligt fremgår, at beløbene først satsreguleres og herefter afrundes. Dette medfører et behov for nyfastsættelse af beløbene i § 100, stk. 3. Der er således ikke tale om en materiel ændring af beløbene i § 100, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 19, samt de almindelige bemærkninger, punkt 2.6.2 og 2.6.3.

Efter gældende ret, jf. servicelovens § 100, stk. 2 og 3, udmåles tilskud til dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse på baggrund af de sandsynliggjorte merudgifter for den enkelte borger. Det er en forudsætning, at de sandsynliggjorte merudgifter udgør mindst 534 kr. pr. måned svarende til 6.408 kr. pr. år (2017-priser), for at der kan ydes hjælp. Tilskuddet fastsættes ud fra de sandsynliggjorte merudgifter pr. måned og rundes op til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.

Med forslaget til det nyaffattede § 100, stk. 3, i serviceloven foreslås et nyt udmålingssystem for merudgiftsydelsen. I 1. pkt. , foreslås reglen om, at tilskud til nødvendige merudgifter kan ydes, når de sandsynliggjorte merudgifter udgør mindst 6.408 kr. pr. år, svarende til 534 kr. pr. måned, videreført uændret. Minimumsbeløbet foreslås fastholdt på det nugældende niveau, men er i den foreslåede bestemmelse angivet i 2017-priser, hvilket er årsagen til, at beløbet er højere end anført i den gældende § 100, stk. 3, 1. pkt.

Det foreslås i 2. pkt. , at tilskuddet udgør et standardbeløb på 1.000 kr. pr. måned, hvis de sandsynliggjorte merudgifter er i intervallet 534 kr. - 1.500 kr. om måneden (2017-priser), og et standardbeløb på 2.000 kr. pr. måned, hvis de sandsynliggjorte merudgifter er i intervallet 1.501 kr. - 2.500 kr. om måneden (2017-priser). Forslaget betyder, at hvis det konstateres, at borgerens sandsynliggjorte merudgifter ligger i ét af de to nævnte intervaller, vil tilskuddet udgøre det tilhørende standardbeløb. Der vil dermed ikke skulle ske en sandsynliggørelse af den enkelte merudgiftspost og dennes størrelse, idet det vil være tilstrækkeligt til udbetaling af tilskud, at de sandsynliggjorte merudgifter samlet set ligger inden for det pågældende interval.

Det, at en merudgift skal være sandsynliggjort, betyder, at kommunalbestyrelsen ikke kan kræve dokumentation for merudgiften i form af f.eks. udgiftsbilag eller lignende. Ofte vil det dog være det mest enkle at fremvise f.eks. et bilag, men det er som nævnt ikke et lovkrav, jf. den foreslåede § 100, stk. 3, 2. pkt.

Hvis borgerens sandsynliggjorte merudgifter er tæt på den nedre eller den øvre grænse i et interval, vil det kræve en mere detaljeret sandsynliggørelse af merudgifter med henblik på en stillingtagen til indplacering i det rette interval.

Det foreslås med 3. pkt. , at hvis borgeren kan dokumentere merudgifter på over 2.500 kr. pr. måned (2017-priser), ydes tilskuddet med et beløb svarende til de faktiske merudgifter, hvorved forstås det specifikke beløb, som borgeren kan dokumentere. Her vil det således ikke være tilstrækkeligt, at borgeren sandsynliggør sine merudgifter. Kravet om dokumentation vil kunne opfyldes ved f.eks. at fremvise udgiftsbilag, udskrifter fra apotek eller anden relevant dokumentation for merudgifterne. Kravet om dokumentation gælder alle merudgifter og ikke kun de merudgifter, der er på over 2.500 kr.

Hvis borgeren ikke kan dokumentere merudgifter, der udgør over 2.500 kr. om måneden (2017-priser), vil borgeren få udmålt tilskud efter reglerne i den foreslåede § 100, stk. 3, 2. pkt., ud fra størrelsen på de sandsynliggjorte merudgifter.

Forslaget indeholder ingen ændringer i forhold til de betingelser, der i øvrigt skal være opfyldt, for at en borger er berettiget til hjælp til dækning af nødvendige merudgifter, herunder betingelserne i forhold til personkreds, betingelsen om årsagssammenhæng mellem merudgifterne og den nedsatte funktionsevne og betingelsen om, at merudgiften ikke må kunne dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i serviceloven. Disse betingelser videreføres således uændret.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6.1 og 2.6.3 i de almindelige bemærkninger.

Med den foreslåede affattelse af servicelovens § 100, stk. 3, ændres udmålingssystemet for merudgiftsydelsen, således at de faste ydelsestrin, som tilskuddet udbetales efter, afskaffes. Det foreslås således, at tilskud til nødvendige merudgifter som i dag kan ydes, når de skønnede merudgifter udgør mindst 6.000 kr. pr. år, svarende til 500 kr. pr. måned, men at tilskuddet fastsættes ud fra de skønnede merudgifter pr. måned og rundes op til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. Om gældende ret henvises til pkt. 2.4.4.1 i de almindelige bemærkninger.

Med forslaget ændres der ikke på, at udmålingen af tilskuddet til nødvendige merudgifter skal ske på grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter for den enkelte. Reglen herom videreføres således uændret.

Forslaget indeholder endvidere ingen ændringer i forhold til de betingelser, der i øvrigt skal være opfyldt, for at en person er berettiget til hjælp til dækning af nødvendige merudgifter, herunder betingelserne i forhold til personkreds, (om justering af personkreds, se dog nr. 2), betingelsen om årsagssammenhæng mellem merudgifterne og den nedsatte funktionsevne og betingelsen om, at merudgiften ikke må kunne dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i serviceloven. Disse betingelser videreføres således uændret.

Hvis forslaget vedtages, vil der blive foretaget konsekvensændringer i bekendtgørelse nr. 648 af 25. juni 2012 om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse, som er udstedt med hjemmel i servicelovens § 100, stk. 4, der giver social- og integrationsministeren hjemmel til at fastsætte regler om, hvilke udgifter der kan ydes hjælp til, og betingelserne herfor. Endvidere vil der i bekendtgørelsen blive fastsat regler om, hvornår ydelsesmodtageren har ret til at få omberegnet et tidligere fastsat tilskud til dækning af merudgifter. Her tænkes på den situation, hvor de sandsynliggjorte merudgifter er steget, efter at kommunen har fastsat tilskuddet. Det vil i bekendtgørelsen blive fastsat, at uanset stigninger i de sandsynliggjorte merudgifter, som ligger til grund for kommunens fastsættelse af den udbetalte hjælp, kan ydelsesmodtageren først forlange at få fastsat ydelsen på ny, når der er forløbet et år regnet fra den seneste fastsættelse. Såfremt kommunen herefter finder grundlag for en ændret fastsættelse af den udbetalte hjælp, skal ændringen ske med tilbagevirkende kraft til det tidspunkt, hvor stigningen i de sandsynliggjorte merudgifter fandt sted. Formålet med denne regel er at sikre, at det foreslåede udmålingssystem for merudgiftsydelsen ikke medfører væsentligt øget administration i kommunerne. Samtidig skal reglen også sikre, at ydelsesmodtagerne inden for en rimelig periode (et år, jf. ovenfor) kan forlange at få fastsat deres merudgiftsydelse på ny, hvis der sker stigninger i de sandsynliggjorte merudgifter.

Såfremt lovforslaget vedtages, vil det ændrede udmålingssystem gælde for alle bevillinger af merudgiftsydelse, både eksisterende og nye bevillinger. Der vil således i forbindelse med lovens ikrafttræden skulle ske en omberegning af alle eksisterende bevillinger, således at udmålingen af ydelsen fremadrettet sker i overensstemmelse med den foreslåede ændring.

Med den foreslåede tilføjelse i § 100, stk. 5, sker der en justering i den personkreds, der kan modtage hjælp til dækning af nødvendige merudgifter. Det foreslås således, at personer, der modtager pension efter § 14 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og som samtidig er bevilget kontant tilskud til ansættelse af hjælper efter servicelovens § 95, får ret til hjælp til dækning af nødvendige merudgifter.

Forslaget indebærer i øvrigt ingen ændringer i forhold til vurderingen af, om en person er omfattet af personkredsen for merudgiftsydelsen. Det er således uændret en betingelse for at være omfattet af personkredsen, at personen er mellem 18 år og folkepensionsalderen eller har opsat udbetalingen af folkepensionen, ligesom personen skal have en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Med tilføjelsen præciseres det, at bemyndigelsesbestemmelsen giver velfærdsministeren adgang til at fastsætte nærmere regler om personkredsen for merudgiftsydelsen.

Med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen vil der blive udstedt en ny bekendtgørelse om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse. I denne nye bekendtgørelse vil begrebet ”varigt nedsat funktionsevne” blive ændret, således at der ved varigt nedsat funktionsevne forstås en langvarig lidelse, hvis konsekvenser for den enkelte er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger. Herved forventes det, at den kommunale praksis for personkredsen for merudgiftsydelsen på ny kan bringes i overensstemmelse med det, der var gældende før sommeren 2007 og kompensationsprincippet på handicapområdet.

Efter de gældende regler i serviceloven, § 100, stk. 1, ophører retten til dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse ved det fyldte 65. år, dog først ved overgang til folkepension, hvis personen efter § 15 a i lov om social pension har opsat udbetalingen af folkepensionen. Bestemmelsen konsekvensændres således, at aldersgrænsen fortsat følger folkepensionsalderen. Personer, der har opsat folkepensionen, vil fortsat kunne få hjælp efter denne bestemmelse.