Serviceloven § 100: Hvem kan få dækket merudgifter – og hvordan udmåles de?

Servicelovens § 100 forpligter kommunen til at dække nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse for voksne under folkepensionsalderen med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det kan fx være udgifter til medicin, særlig kost, transport, beklædning eller hjælp til opgaver i og omkring boligen.

Formålet er, at borgeren ikke skal have højere udgifter end jævnaldrende uden funktionsnedsættelse i samme livssituation.

Hvem er omfattet?

Principmeddelelse 84-19 er Ankestyrelsens samlede praksis om personkredsen. Borgeren skal have en langvarig lidelse, der har indgribende konsekvenser for den daglige tilværelse, og som medfører, at der ofte må sættes ind med ikke uvæsentlige hjælpeforanstaltninger.

Vurderingen er en helhedsvurdering, hvor det er følgerne af funktionsnedsættelsen – ikke diagnosen i sig selv – der er afgørende.

Bolig og håndsrækninger

Principmeddelelse 25-22 samler Ankestyrelsens praksis om merudgifter til bolig, herunder husleje, ekstra varme og boligindskud, og om håndsrækninger. Udgangspunktet er en sammenligning med, hvad personer uden funktionsnedsættelse i samme alder og livssituation bruger, og kun udgifter, der skyldes funktionsnedsættelsen, kan dækkes.

Ved håndsrækninger må kommunen ikke afvise udgifter alene med henvisning til et fast serviceniveau, hvis borgerens konkrete behov er større.

Særlige regler går forud

Merudgiftsreglerne er en opsamlingsbestemmelse. Efter principafgørelse 75-16 kan § 100 ikke bruges, når hjælpen hører under en mere specifik bestemmelse i serviceloven, fx praktisk hjælp efter § 83 eller hjælpemidler efter § 112. Kommunen skal derfor først vurdere, om der kan ydes hjælp efter de særlige regler.

Det skal kommunen huske

Kommunen skal foretage en konkret helhedsvurdering af borgerens situation, sammenligne med jævnaldrende uden funktionsnedsættelse og afgrænse merudgifterne til det, der skyldes funktionsnedsættelsen. Et generelt serviceniveau kan ikke erstatte den konkrete vurdering.

Kommunens afgørelse kan påklages til Ankestyrelsen.