Serviceloven § 112: Hjælpemiddel eller forbrugsgode – det afgør, hvor meget kommunen betaler

Kommunen skal efter servicelovens § 112 yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af funktionsnedsættelsen, i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller er nødvendigt for, at borgeren kan udøve et erhverv.

Grænsen til forbrugsgoder efter § 113 og til almindeligt indbo er afgørende for borgeren: Et hjælpemiddel dækkes fuldt ud, et forbrugsgode som udgangspunkt kun med halvdelen af prisen, og til sædvanligt indbo ydes der ikke støtte.

Køretøjer: Hvornår betaler kommunen?

Principafgørelse 40-19 handler om mindre køretøjer til transport i nærområdet. Kommunen kan bevilge et køretøj, når borgerens nedsatte funktionsevne væsentligt begrænser evnen til at færdes i nærområdet, og køretøjet væsentligt afhjælper det.

El-køretøjer og trehjulede knallerter er som udgangspunkt forbrugsgoder, hvor borgeren får støtte med 50 procent af prisen. Fungerer køretøjet udelukkende som et hjælpemiddel, dækkes den fulde pris. Ladcykler og tohjulede elcykler regnes derimod for sædvanligt indbo, og der ydes ikke støtte til dem.

Servicehunde

Efter principafgørelse 49-18 kan en hund, der er specialtrænet til at kompensere for borgerens nedsatte funktionsevne, bevilges som hjælpemiddel. Det kan være en servicehund, der er udvalgt og trænet fra hvalpestadiet, eller borgerens egen hund, der gennemgår servicehundetræning.

Kommunen skal først vurdere, om borgeren tilhører personkredsen – herunder om behandlingsmulighederne er udtømte – og om hunden i væsentlig grad kompenserer sammenlignet med en almindelig hund.

Vejledningens kriterier er kun vejledende

I principmeddelelse 20-22 slog Ankestyrelsen fast, at kompressionsstrømper fortsat kan bevilges som hjælpemiddel efter § 112. De gener, som vejledningen opstiller, er kun vejledende og kan ikke i sig selv begrunde en bevilling eller et afslag.

Pointen rækker ud over kompressionsstrømper: Kommunen skal altid foretage en konkret vurdering af borgerens funktionsnedsættelse og behov – en tjekliste i en vejledning kan ikke erstatte den.

Det skal kommunen huske

Afgørelsen skal bygge på en konkret vurdering af, om betingelserne i § 112 er opfyldt, og kommunen skal tage stilling til, om tingen er et hjælpemiddel, et forbrugsgode eller sædvanligt indbo. Det har betydning for både, om der ydes støtte, og hvor meget.

Kommunens afgørelse kan påklages til Ankestyrelsen.