Serviceloven § 85: Hvem kan få socialpædagogisk støtte – og hvor går grænsen?

Servicelovens § 85 forpligter kommunen til at tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. I praksis kaldes det socialpædagogisk støtte – eller i daglig tale bostøtte.

Bestemmelsen er bred, og netop derfor opstår der mange tvivlsspørgsmål: Hvem hører til personkredsen? Hvad kan støtten bruges til? Og hvornår skal hjælpen i stedet gives efter andre regler? Ankestyrelsens principafgørelser giver svar på de vigtigste.

Hvem har ret til støtte?

Personkredsen er borgere med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. I principafgørelse 6-18 fastslog Ankestyrelsen, at støtten hverken kræver en diagnose eller en bestemt varighed, og at den gives uanset boform.

Samme afgørelse viser, hvor bredt begrebet »særlige sociale problemer« kan være: Analfabetisme og manglende danskkundskaber kan være et særligt socialt problem, hvis det begrænser borgerens muligheder for at leve på lige fod med andre, og borgeren ikke kan kompenseres på anden måde.

Hvad kan støtten bruges til?

Støtten skal kompensere for borgerens nedsatte funktionsevne, så borgeren kan leve og deltage på lige fod med andre. I principafgørelse 29-17 slog Ankestyrelsen fast, at kommunen også skal tilbyde nødvendig socialpædagogisk støtte til aktiviteter og ferie. Kommunen skal konkret vurdere både formålet med aktiviteten og borgerens behov for at deltage – og om borgeren allerede er kompenseret, fx gennem et botilbud.

Principafgørelse 60-15 gik et skridt videre: Borgeren kan have ret til socialpædagogiske hjælpere under kortere ophold uden for hjemmet, herunder flerdages ferieophold i Danmark. Kommunens serviceniveau må ikke bruges til at udelukke støtte – behovet skal vurderes konkret og individuelt, og serviceniveauet kan fraviges, hvis behovet kræver det.

Grænsen til behandling

En hyppig problemstilling er samtaler. Efter principafgørelse 63-17 kan samtaler om håndtering af følelser og tanker bevilges som socialpædagogisk støtte, når de indgår i borgerens behov for praktisk og personlig guidning, kommunikation med det offentlige eller struktur i hverdagen.

Har samtalerne derimod primært et terapeutisk sigte – fx at afklare indre psykiske tilstande eller hændelser i fortiden – falder de uden for § 85 og skal vurderes efter anden lovgivning, herunder sundhedsloven.

Grænsen til hjemmehjælp

Socialpædagogisk støtte skal holdes adskilt fra personlig og praktisk hjælp efter servicelovens § 83. I principafgørelse 10-19 understregede Ankestyrelsen, at kommunen skal afgrænse, hvilken bestemmelse hjælpen bevilges efter, og sikre, at borgeren reelt kan modtage hjælpen. Motivation og guidning til praktiske opgaver i hjemmet kan efter omstændighederne høre under personlig og praktisk hjælp.

For borgere i folkepensionsalderen med behov for pleje er hjemmehjælpen fra 1. juli 2025 flyttet til ældreloven under betegnelsen helhedspleje. Afgrænsningen mellem socialpædagogisk støtte og den hjælp, ældre modtager, skal derfor fremover også ses i lyset af ældreloven.

Det skal kommunen huske

Ankestyrelsens praksis peger på nogle gennemgående krav: Kommunen skal foretage en konkret og individuel vurdering af borgerens behov, og må ikke afslå alene med henvisning til et generelt serviceniveau, ligesom den skal tage højde for den støtte, borgeren allerede får, så der hverken sker under- eller overkompensation.

Er borgeren uenig i kommunens afgørelse, kan den påklages til Ankestyrelsen.