Serviceloven § 125

Efter § 125, stk. 1, i serviceloven kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om at anvende særlige døråbnere ved yderdøre for en eller flere personer i en afgrænset periode, når der er nærliggende risiko for, at en eller flere personer ved at forlade bo- eller dagtilbuddet udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade, og forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet for at afværge denne risiko og lovens øvrige muligheder forgæves har været anvendt.

Det følger af bestemmelsens stk. 2, at hvis foranstaltninger efter stk. 1 iværksættes, skal der af hensyn til personernes frie færden opsættes en døralarm, som sikrer, at personer, der ikke selv kan betjene den særlige døråbner, får den nødvendige hjælp hertil. Personer, der er omfattet af foranstaltningen efter stk. 1, vil således alene kunne tilbageholdes, hvis bestemmelsen i §§ 124 d eller 136 d samtidig hermed finder anvendelse.

Ved anvendelse af særlige døråbnere er der ikke tale om aflåsning af døren, men alene om påsætning af en forsinkende faktor, der f.eks. har til formål at sikre, at personalet kan nå at blive opmærksom på, at en person er ved at forlade bo- eller dagtilbuddet.

Der kan ligeledes træffes mindre indgribende afgørelse om, at den særlige døråbner kun aktiveres i særlige tidsrum, f.eks. aften- og nattetimerne, hvis det er i dette tidsrum, at den pågældende person er dørsøgende.

Efter de gældende regler kan særlige døråbnere efter servicelovens § 125 sættes op til yderdøre for en eller flere personer. Når den særlige døråbner placeres ved en yderdør, kan indgrebet have en konsekvenser for andre personer, da der er tale om en fælles yderdør, som skal kunne anvendes af alle personer på tilbuddet.

Det bemærkes, at det altid først skal undersøges, om øvrige mindre indgribende tiltag kan anvendes, inden særlige døråbnere anvendes. De generelle betingelser for anvendelse af magtanvendelse efter servicelovens § 124 skal således forsat være opfyldt førend, at særlige døråbnere kan anvendes. Anvendelse af magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten alene må ske for at sikre personens omsorg, værdighed og tryghed eller tilgodese hensynet til fællesskabet på bo- og dagtilbuddet eller hensynet til andre.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til punkt 2.4.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i § 125 i serviceloven før stk. 1 som nyt stk. 1 indsættes en bestemmelse, hvoraf det fremgår, at når betingelserne i stk. 2 er opfyldt, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om for en afgrænset periode at tillade anvendelse af særlige døråbnere for en eller flere personer følgende steder:

1) Bo- eller dagtilbuddets yderdøre. 2) Bo- eller dagtilbuddets døre, der tilhører og afgrænser konkrete afdelinger eller boenheder. 3) Låger m.v., der fungerer som udgang fra et bo- eller dagtilbuds omgivende udeareal.

Bo- eller dagtilbuddets yderdøre.

Bo- eller dagtilbuddets døre, der tilhører og afgrænser konkrete afdelinger eller boenheder.

Låger m.v., der fungerer som udgang fra et bo- eller dagtilbuds omgivende udeareal.

Det foreslås endvidere, at i § 125, stk. 1, i serviceloven, der bliver stk. 2, ændres »Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende særlige døråbnere ved yderdøre for en eller flere personer i en afgrænset periode« til: »Afgørelse efter stk. 1 træffes«.

Med botilbud menes f.eks. midlertidige boformer efter servicelovens § 107, længerevarende boformer efter servicelovens § 108, almene plejeboliger efter almenboliglovens § 5, stk. 2, plejehjem og lignende efter servicelovens § 192, friplejeboliger efter friplejeboligloven, botilbudslignende tilbud omfattet af § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om socialtilsyn og andre tilsvarende boformer, hvor hjælpen udgår fra servicearealer, og der er fast tilknyttet personale.

Med dagtilbud menes beskyttet beskæftigelse efter servicelovens § 103, aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens § 104 og aflastningstilbud efter servicelovens § 84.

Forslagene vil betyde, at muligheden for anvendelsen af særlige døråbnere udvides til også at omfatte døre, der tilhører og afgrænser konkrete afdelinger og boenheder samt låger m.v., der er udgang fra et bo- eller dagtilbuds omgivende udeareal.

Anvendelse af særlig døråbner på låger m.v., der er udgang fra et bo- eller dagtilbuds omgivende udeareal, kan f.eks. være relevant, hvor der er tale om et bo- eller dagtilbud, hvor der i tilbuddets nærområde er f.eks. en stærk trafikeret vej, et havneområde og ubevogtede jernbaneoverskæringer, og der derved er nærliggende risiko for væsentlig personskade, hvis den pågældende person forlader tilbuddet.

Afgørelser efter forslaget vil ikke kunne omfatte en dør til en beboers egen bolig.

Klage over kommunalbestyrelsens afgørelser om anvendelse af særlige døråbnere og om registrering og indberetning af de enkelte indgreb vil blive reguleret i henholdsvis § 133, stk. 2, og § 135 a i serviceloven, der foreslås ændret ved lovforslagets § 1, nr. 37 og 43-45.

Den foreslåede ændring, hvorefter særlige døråbnere også vil kunne anvendes på yderdøre, der tilhører og afgrænser konkrete afdelinger, boenheder samt låger m.v., der er udgang fra et bo- eller dagtilbuds omgivende udeareal, vil også som hidtil kunne have konsekvenser for andre personer på det pågældende tilbud.

Ministeriet bemærker, at anvendelse af de særlig døråbnere – ligesom døråbnere på yderdøre – vil kunne have konsekvenser for de øvrige personer på tilbuddet, da deres færden ligeledes vil kunne påvirkes af de særlige døråbnere. Ministeriet skal hertil bemærke, at der skulle findes teknologiske løsninger på en særlig døråbner, som ikke hindrer andres bevægelighed, f.eks. kan den person, som afgørelsen om særlige døråbnere omfatter, bærer et armbånd, som automatisk aktiverer døråbneren, når personen nærmer sig døren.

Såfremt en tilladelse til særlige døråbnere også vil påvirke øvrige personer, skal kommunalbestyrelsen i forbindelse med afgørelsen foretage en vurdering af, om de øvrige personer, som bliver påvirket af indgrebet, vil skulle anses som parter efter forvaltningsloven.

Ud over den person, som afgørelsen om særlige døråbnere, vil være adresseret til, kan øvrige personer også anses som parter i sagen, hvis de eksempelvis har en væsentlig, individuel og retlig interesse i sagen og dens udfald. Det vil bero på en konkret vurdering baseret på de faktiske omstændigheder samt indgrebets omfang, om de øvrige personer skal anses som parter i sagen.

Hvis en afgørelse efter den foreslåede bestemmelse har direkte konsekvenser for øvrige personer, vil de kunne anses for part i sagen, jf. bl.a. FOB 1992.92 og FOB 1992.141. Hvis afgørelsen alene øger sandsynligheden for, at visse følger af betydning for de øvrige personer vil indtræde, vil interessen være så indirekte og usikker, at de ikke vil skulle tillægges partstatus, jf. FOB. 1997.168.

At øvrige personer får partstatus i sagen betyder, at de vil blive tillagt forvaltningsretlige rettigheder, såsom ret til partshøring, klageadgang og partsaktindsigt. Det bemærkes hertil, at manglende partshøring, som udgangspunkt, vil medføre, at afgørelser bliver ugyldige. For de personer, som anses som part i sagen, vil kommunalbestyrelsens afgørelse også vedrøre disse øvrige parter. Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at de øvrige personer ikke skal tillægges partsstatus, skal kommunalbestyrelsen fortsat i sin vurdering lægge vægt på om mindre indgribende tiltag ville være tilstrækkelige, herunder om indgrebet er proportionalt i forhold til påvirkningen af de øvrige personer.

Hvorvidt opsætningen af den særlige døråbnere på dørene vil have særlig betydning for en eller flere andre personer, vil bero på en konkret og individuel vurdering. Det kan eksempelvis være personer, der ikke selv kan betjene den særlige døråbner eller ikke kan bede om hjælp, hvorfor deres udgang kan blive væsentligt forsinket.

Ønsker kommunalbestyrelsen at træffe afgørelse efter den foreslåede ændring af § 125 for en person, men afgørelsen har særlig betydning for eller direkte påvirker en anden eller flere andre personer på bo- eller dagtilbuddet, vil kommunalbestyrelsen skulle foretage en afvejning af hensynet bag den foreslåede bestemmelse, over for hensynet til de øvrige parter i sagen, for at vurdere hvilke hensyn, som skønnes at vægte tungest. Kommunalbestyrelsens afgørelse vil kunne påklages af alle parter i sagen efter § 133, stk. 2 i serviceloven.

Der kan på et bo- eller dagtilbud være tilknyttet borgere fra forskellige handlekommuner, og derfor skal adressatens handlekommune være opmærksom på inddragelse af de respektive øvrige parters kommuner, når en afgørelse om anvendelse af særlige døråbnere kan påvirke flere personer fra forskellige kommuner.

Lovforslaget vil medføre at det vil være muligt at anvende særlige døråbnere på både bo- eller dagtilbud yderdøre, på et bo- eller dagtilbuds døre, der tilhører og afgrænser konkrete afdelinger eller boenheder, og på låger m.v., der er udgang fra et bo- eller dagtilbuds omgivende udeareal. På den måde vil det blive sikret at der er en løsning, som passer på den konkrete person, og samtidig sikre tilstrækkelig beskyttelse af personen.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.4 i de almindelige bemærkninger.

Efter § 125, stk. 1, i serviceloven kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om at anvende særlige døråbnere ved yderdøre for en eller flere personer i en afgrænset periode, når der er nærliggende risiko for, at en eller flere personer ved at forlade bo- eller dagtilbuddet udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade, og forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet for at afværge denne risiko og lovens øvrige muligheder forgæves har været anvendt.

Det følger af bestemmelsens stk. 2, at hvis foranstaltninger efter stk. 1 iværksættes, skal der af hensyn til personernes frie færden opsættes en døralarm, som sikrer, at personer, der ikke selv kan betjene den særlige døråbner, får den nødvendige hjælp hertil. Personer, der er omfattet af foranstaltningen efter stk. 1, vil således alene kunne tilbageholdes, hvis bestemmelsen i §§ 124 d eller 136 d samtidig hermed finder anvendelse.

Ved anvendelse af særlige døråbnere er der ikke tale om aflåsning af døren, men alene om påsætning af en forsinkende faktor, der f.eks. har til formål at sikre, at personalet kan nå at blive opmærksom på, at en person er ved at forlade bo- eller dagtilbuddet.

Der kan ligeledes træffes mindre indgribende afgørelse om, at den særlige døråbner kun aktiveres i særlige tidsrum, f.eks. aften- og nattetimerne, hvis det er i dette tidsrum, at den pågældende person er dørsøgende.

Efter de gældende regler kan særlige døråbnere efter servicelovens § 125 sættes op til yderdøre for en eller flere personer. Når den særlige døråbner placeres ved en yderdør, kan indgrebet have en konsekvenser for andre personer, da der er tale om en fælles yderdør, som skal kunne anvendes af alle personer på tilbuddet.

Det bemærkes, at det altid først skal undersøges, om øvrige mindre indgribende tiltag kan anvendes, inden særlige døråbnere anvendes. De generelle betingelser for anvendelse af magtanvendelse efter servicelovens § 124 skal således forsat være opfyldt førend, at særlige døråbnere kan anvendes. Anvendelse af magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten alene må ske for at sikre personens omsorg, værdighed og tryghed eller tilgodese hensynet til fællesskabet på bo- og dagtilbuddet eller hensynet til andre.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til punkt 2.4.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i § 125 i serviceloven før stk. 1 som nyt stk. 1 indsættes en bestemmelse, hvoraf det fremgår, at når betingelserne i stk. 2 er opfyldt, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om for en afgrænset periode at tillade anvendelse af særlige døråbnere for en eller flere personer følgende steder:

1) Bo- eller dagtilbuddets yderdøre. 2) Bo- eller dagtilbuddets døre, der tilhører og afgrænser konkrete afdelinger eller boenheder. 3) Låger m.v., der fungerer som udgang fra et bo- eller dagtilbuds omgivende udeareal.

Bo- eller dagtilbuddets yderdøre.

Bo- eller dagtilbuddets døre, der tilhører og afgrænser konkrete afdelinger eller boenheder.

Låger m.v., der fungerer som udgang fra et bo- eller dagtilbuds omgivende udeareal.

Det foreslås endvidere, at i § 125, stk. 1, i serviceloven, der bliver stk. 2, ændres »Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende særlige døråbnere ved yderdøre for en eller flere personer i en afgrænset periode« til: »Afgørelse efter stk. 1 træffes«.

Med botilbud menes f.eks. midlertidige boformer efter servicelovens § 107, længerevarende boformer efter servicelovens § 108, almene plejeboliger efter almenboliglovens § 5, stk. 2, plejehjem og lignende efter servicelovens § 192, friplejeboliger efter friplejeboligloven, botilbudslignende tilbud omfattet af § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om socialtilsyn og andre tilsvarende boformer, hvor hjælpen udgår fra servicearealer, og der er fast tilknyttet personale.

Med dagtilbud menes beskyttet beskæftigelse efter servicelovens § 103, aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens § 104 og aflastningstilbud efter servicelovens § 84.

Forslagene vil betyde, at muligheden for anvendelsen af særlige døråbnere udvides til også at omfatte døre, der tilhører og afgrænser konkrete afdelinger og boenheder samt låger m.v., der er udgang fra et bo- eller dagtilbuds omgivende udeareal.

Anvendelse af særlig døråbner på låger m.v., der er udgang fra et bo- eller dagtilbuds omgivende udeareal, kan f.eks. være relevant, hvor der er tale om et bo- eller dagtilbud, hvor der i tilbuddets nærområde er f.eks. en stærk trafikeret vej, et havneområde og ubevogtede jernbaneoverskæringer, og der derved er nærliggende risiko for væsentlig personskade, hvis den pågældende person forlader tilbuddet.

Afgørelser efter forslaget vil ikke kunne omfatte en dør til en beboers egen bolig.

Klage over kommunalbestyrelsens afgørelser om anvendelse af særlige døråbnere og om registrering og indberetning af de enkelte indgreb vil blive reguleret i henholdsvis § 133, stk. 2, og § 135 a i serviceloven, der foreslås ændret ved lovforslagets § 1, nr. 37 og 43-45.

Den foreslåede ændring, hvorefter særlige døråbnere også vil kunne anvendes på yderdøre, der tilhører og afgrænser konkrete afdelinger, boenheder samt låger m.v., der er udgang fra et bo- eller dagtilbuds omgivende udeareal, vil også som hidtil kunne have konsekvenser for andre personer på det pågældende tilbud.

Ministeriet bemærker, at anvendelse af de særlig døråbnere – ligesom døråbnere på yderdøre – vil kunne have konsekvenser for de øvrige personer på tilbuddet, da deres færden ligeledes vil kunne påvirkes af de særlige døråbnere. Ministeriet skal hertil bemærke, at der skulle findes teknologiske løsninger på en særlig døråbner, som ikke hindrer andres bevægelighed, f.eks. kan den person, som afgørelsen om særlige døråbnere omfatter, bærer et armbånd, som automatisk aktiverer døråbneren, når personen nærmer sig døren.

Såfremt en tilladelse til særlige døråbnere også vil påvirke øvrige personer, skal kommunalbestyrelsen i forbindelse med afgørelsen foretage en vurdering af, om de øvrige personer, som bliver påvirket af indgrebet, vil skulle anses som parter efter forvaltningsloven.

Ud over den person, som afgørelsen om særlige døråbnere, vil være adresseret til, kan øvrige personer også anses som parter i sagen, hvis de eksempelvis har en væsentlig, individuel og retlig interesse i sagen og dens udfald. Det vil bero på en konkret vurdering baseret på de faktiske omstændigheder samt indgrebets omfang, om de øvrige personer skal anses som parter i sagen.

Hvis en afgørelse efter den foreslåede bestemmelse har direkte konsekvenser for øvrige personer, vil de kunne anses for part i sagen, jf. bl.a. FOB 1992.92 og FOB 1992.141. Hvis afgørelsen alene øger sandsynligheden for, at visse følger af betydning for de øvrige personer vil indtræde, vil interessen være så indirekte og usikker, at de ikke vil skulle tillægges partstatus, jf. FOB. 1997.168.

At øvrige personer får partstatus i sagen betyder, at de vil blive tillagt forvaltningsretlige rettigheder, såsom ret til partshøring, klageadgang og partsaktindsigt. Det bemærkes hertil, at manglende partshøring, som udgangspunkt, vil medføre, at afgørelser bliver ugyldige. For de personer, som anses som part i sagen, vil kommunalbestyrelsens afgørelse også vedrøre disse øvrige parter. Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at de øvrige personer ikke skal tillægges partsstatus, skal kommunalbestyrelsen fortsat i sin vurdering lægge vægt på om mindre indgribende tiltag ville være tilstrækkelige, herunder om indgrebet er proportionalt i forhold til påvirkningen af de øvrige personer.

Hvorvidt opsætningen af den særlige døråbnere på dørene vil have særlig betydning for en eller flere andre personer, vil bero på en konkret og individuel vurdering. Det kan eksempelvis være personer, der ikke selv kan betjene den særlige døråbner eller ikke kan bede om hjælp, hvorfor deres udgang kan blive væsentligt forsinket.

Ønsker kommunalbestyrelsen at træffe afgørelse efter den foreslåede ændring af § 125 for en person, men afgørelsen har særlig betydning for eller direkte påvirker en anden eller flere andre personer på bo- eller dagtilbuddet, vil kommunalbestyrelsen skulle foretage en afvejning af hensynet bag den foreslåede bestemmelse, over for hensynet til de øvrige parter i sagen, for at vurdere hvilke hensyn, som skønnes at vægte tungest. Kommunalbestyrelsens afgørelse vil kunne påklages af alle parter i sagen efter § 133, stk. 2 i serviceloven.

Der kan på et bo- eller dagtilbud være tilknyttet borgere fra forskellige handlekommuner, og derfor skal adressatens handlekommune være opmærksom på inddragelse af de respektive øvrige parters kommuner, når en afgørelse om anvendelse af særlige døråbnere kan påvirke flere personer fra forskellige kommuner.

Lovforslaget vil medføre at det vil være muligt at anvende særlige døråbnere på både bo- eller dagtilbud yderdøre, på et bo- eller dagtilbuds døre, der tilhører og afgrænser konkrete afdelinger eller boenheder, og på låger m.v., der er udgang fra et bo- eller dagtilbuds omgivende udeareal. På den måde vil det blive sikret at der er en løsning, som passer på den konkrete person, og samtidig sikre tilstrækkelig beskyttelse af personen.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.4 i de almindelige bemærkninger.

Det fremgår af § 125, stk. 1, i serviceloven, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende særlige døråbnere ved yderdøre for en eller flere personer i en afgrænset periode, navnlig når der er nærliggende risiko for, at en eller flere personer ved at forlade bo- eller dagtilbuddet udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade. Det følger af bestemmelsens stk. 2. 1. pkt., at hvis foranstaltninger efter stk. 1 iværksættes, skal der af hensyn til beboernes frie færden opsættes en dør-alarm, som sikrer, at beboere, der ikke selv kan betjene den særlige døråbner, får den nødvendige hjælp hertil, og det følger af 2. pkt., at beboere, der er omfattet af foranstaltningen efter stk. 1, således alene vil kunne tilbageholdes, hvis bestemmelsen i §§ 124 d eller 136 d samtidig hermed finder anvendelse.

Efter §§ 124 d og 136 d kan personalet i visse situationer tilbageholde en person.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til punkt 2.4.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at § 125, stk. 2, 2. pkt., i serviceloven ophæves.

§ 125 omhandler ikke tilbageholdelse af personer, men om betingelserne for at anvende særlige døråbnere, både i relation til bestemte personer og i relation til de øvrige beboere.

Det bemærkes, at anvendelsesområdet for § 125 ved lovforslagets § 1, nr. 9 og 10, foreslås udvidet, men at bestemmelsen fortsat ikke vil dreje sig om tilbageholdelse af en person. Videre bemærkes, at ved lovforslagets § 1, nr. 49, foreslås det, at § 136 d ophæves.

Ifølge servicelovens § 125, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om at anvende personlige alarm- eller pejlesystemer for en person i en afgrænset periode, når der er risiko for, at personen ved at forlade bo- eller dagtilbuddet udsætter sig selv eller andre for at lide personskade, og forholdene i det enkelte tilfælde gør det påkrævet for at afværge denne risiko.

Ifølge servicelovens § 125, stk. 2, kan anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer iværksættes for personer, hvor den nedsatte funktionsevne, jf. § 124 a, er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse (f.eks. personer med demens), medmindre den pågældende modsætter sig dette. Hvis personen modsætter sig anvendelsen af et personligt alarm- eller pejlesystem, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om anvendelsen, og denne afgørelse kan gøres tidsubegrænset.

Det foreslås, at bestemmelserne ophæves.

Baggrunden for ophævelsen er, at det med dette lovforslag foreslås, at bestemmelserne nyaffattes i de foreslåede §§ 128 b og 136 e. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til den foreslåede § 128 b (lovforslagets § 1, nr. 15) og den foreslåede § 136 e (lovforslagets § 1, nr. 25).

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6. i de almindelige bemærkninger.

Ifølge servicelovens § 125, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om at anvende særlige døråbnere. Hvis der anvendes særlige døråbnere, skal der, ifølge servicelovens § 125, stk. 4, af hensyn til beboernes frie færden opsættes en døralarm, som sikrer, at beboere, der ikke selv kan betjene den særlige døråbner, får den nødvendige hjælp hertil. Det fremgår af servicelovens § 125, stk. 4, 2. pkt., at beboere, der er omfattet af foranstaltningen, således alene vil kunne tilbageholdes, hvis bestemmelsen i servicelovens § 127 om tilbageholdelse i boligen samtidig hermed finder anvendelse.

Det foreslås, at henvisningerne til servicelovens § 125, stk. 3, i § 125, stk. 4, 1. og 2. pkt., der med dette lovforslag bliver til § 125, stk. 2, 1. og 2. pkt., ændres til § 125, stk. 1. Det foreslås endvidere, at henvisningen til servicelovens § 127 i § 125, stk. 4, 2. pkt., ændres til de foreslåede bestemmelser i §§ 124 d og 136 d.

Med ændringen opretholdes den gældende retstilstand, ifølge hvilken der i § 125, stk. 4, henvises til bestemmelsen om kommunalbestyrelsens adgang til at træffe afgørelse om særlige døråbnere. Endvidere holdes der fast i, at anvendelse af særlige døråbnere ikke kan medføre tilbageholdelse af borgeren, medmindre betingelserne for tilbageholdelse, som fremgår af de foreslåede bestemmelser i §§ 124 d og 136 d er opfyldt.

Baggrunden for ændringen er, at der med dette lovforslag foreslås en ophævelse af servicelovens § 125, stk. 1 og 2, hvorved § 125, stk. 3, bliver til § 125, stk. 1. Der foreslås endvidere en ophævelse af servicelovens § 127 samt en nyaffattelse af store dele af indholdet i § 127 i de foreslåede bestemmelser i §§ 124 d og 136 d.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10, 12 og 25.

Med den foreslåede formulering, lempes der på reglerne for at anvende personlige alarm- og pejlesystemer over for personer med nedsat psykisk funktionsevne i tilfælde, hvor den nedsatte funktionsevne skyldes en erhvervet, dvs. ikke medfødt mental lidelse, der er fremadskridende. Der åbnes for, at personer, der ikke modsætter sig, herunder personer, som ikke kan give et informeret samtykke, vil kunne tildeles alarm- eller pejlesystemer som led i den pleje og omsorg, der generelt udføres i forhold til den pågældende. Hvis en person, der er omfattet af personkredsen, det vil sige en borger med en demenslidelse, direkte modsætter sig anvendelsen af personligt alarm- eller pejleudstyr, vil kommunalbestyrelsen, jf. § 125, stk. 1, efter forslaget kunne træffe afgørelse om anvendelsen for en tidsubegrænset periode, idet de sædvanlige sagsbehandlingskrav, der er nævnt i lovens § 130 træder i kraft. Kommunalbestyrelsens afgørelse vil kunne indbringes for det sociale nævn.

Med forslaget bliver det kommunalbestyrelsen, der, som myndighed i forhold til enkeltpersoner efter den sociale lovgivning, har beslutningskompetencen. Kommunalbestyrelsens afgørelser vil kunne indbringes for det sociale nævn.

Uanset den foreslåede ændring må afgørelser om at anvende personlige alarm- og pejlesystemer, eller andre teknologiske redskaber, ikke erstatte den socialpædagogiske indsats og tjene som erstatning for den direkte kontakt mellem demente og medarbejderne i sektoren.

For den personkreds, der ikke er omfattet af den foreslåede formulering af § 125, stk. 2, det vil sige personer, hvor den betydelige og varige nedsatte psykiske funktionsevne, ikke skyldes en erhvervet, fremadskridende mental svækkelse, herunder fx udviklingshæmmede ændres der ikke i betingelserne for at anvende alarm- eller pejlesystemer, men afgørelse herom vil skulle træffes af kommunalbestyrelsen.

Der er tale om en konsekvensrettelse.