Serviceloven § 181

Efter § 181, stk. 1, nr. 10, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 155 af 11. februar 2025 som ændret ved § 1 i lov nr. 1703 af 30. december 2024, § 1 i lov nr. 407 af 29. april 2025 og § 13 i lov nr. 469 af 14. maj 2025 (serviceloven), afholder staten efter reglerne i § 181, stk. 2 og 3, udgifter til en udlænding, der har fået opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.

Det foreslås i § 181, stk. 1, nr. 9, i serviceloven at ændre »§ 9 e« til: »§ 9 e, eller«, og at ophæve § 181, stk. 1, nr. 10.

Ændringerne er en konsekvens af ophævelsen af lov nr. 2055 af 16. november 2021, som ændret ved lov nr. 1334 af 25. november 2023, om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. (særloven). Særloven ophæves som følge af solnedgangsklausulen i særlovens § 28, hvilket medfører, at det efter den 30. november 2025 ikke længere er muligt at have opholdstilladelse efter særloven.

Det fremgår af § 181, stk. 1, i serviceloven, at staten afholder efter reglerne i stk. 2 og 3 udgifter til en udlænding, der har fået opholdstilladelse efter 1) udlændingelovens §§ 7 eller 8, 2) udlændingelovens § 9 b, 3) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, 4) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2, som konsekvens af tilknytning til en i Danmark fastboende person, når denne person selv har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen kan føres tilbage til en sådan person, 5) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet til en person over 18 år, hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1, 6) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle til eller et barn af en person med opholdstilladelse som nævnt i nr. 2 og 3, 7) udlændingelovens § 9 c, når tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding, 8) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet som konsekvens af en tilknytning til en mindreårig asylansøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9 c, 9) udlændingelovens § 9 e, 10) lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. eller 11) lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine. Efter § 181, stk. 2, afholder staten fuldt ud udgifter til hjælp efter §§ 96, 98 og 100 i de første 3 år efter datoen for opholdstilladelsen. Det følger af § 181, stk. 3, at uanset bestemmelserne i stk. 2 afholder staten en kommunes udgifter til udlændinge, som inden 2 år efter datoen for opholdstilladelsen på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne anbringes i døgnophold i et tilbud efter §§ 107, 108 eller 192 i denne lov, eller § 43, stk. 1, nr. 1-4 eller 6, i barnets lov, i en friplejebolig efter lov om friplejeboliger eller i en bolig eller boform, som kan sidestilles hermed, dog kun indtil den pågældende i en sammenhængende periode på 2 år har klaret sig selv.

Det foreslås, at i § 181, stk. 3, ændres », 108 eller 192« til »eller 108«.

Med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven er det hensigten, at bestemmelser om ældreområdet i serviceloven skal ophæves og flyttes til den foreslåede nye ældrelov. Dette omfatter også § 192 i serviceloven. Det er derfor nødvendigt, at de dele af § 181, stk. 3, der vedrører ældreområdet, udgår. Forslaget vil således medføre, at henvisningen til § 192 i serviceloven vil udgå.

Der henvises til punkt 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 181 i serviceloven vedrører kommunernes ret til statsrefusion for visse udgifter til udlændinge, som er meddelt en opholdstilladelse efter de i § 181, stk. 1, nævnte hjemmelsgrundlag. Efter § 181, stk. 3, afholder staten fuldt ud en kommunes udgifter til udlændinge, som er meddelt en opholdstilladelse omfattet af § 181, stk. 1, og som inden to år efter datoen for opholdstilladelsen på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne anbringes i døgnophold. Bestemmelsen finder dog kun anvendelse, indtil borgeren i en sammenhængende periode på to år har klaret sig selv.

Af bestemmelsen i § 181, stk. 3, fremgår ikke nærmere om, hvad der forstås ved døgnophold. Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår, at bestemmelsen omfatter døgnophold i institution, bofællesskab eller familiepleje, jf. Folketingstidende 1991-92, tillæg A, spalte 1778. Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at der f.eks. er tale om døgnophold efter §§ 66, 68, 96 og 112 i den dagældende bistandslov, jf. Folketingstidende 1991-92, tillæg A, spalte 1785. § 66 i bistandsloven svarede i sit indhold mere eller mindre til den gældende § 43 i barnets lov. Bistandsloven indeholdt dog ikke mulighed for anbringelse af børn og unge på eget værelse, efterskoler m.v. Af § 68 i bistandsloven fremgik, at personer med vidtgående fysisk eller psykisk handicap kunne anbringes i pleje i private hjem eller tilbydes ophold i et bofællesskab. § 96 i bistandsloven omfattede anbringelsessteder for børn med handicap. Heller ikke efter denne bestemmelse kunne der ske anbringelse på eget værelse, efterskole m.v., men alene anbringelse på institutioner. § 112 svarede nogenlunde til gældende § 108 i serviceloven. Det fremgår videre af forarbejderne, at det ikke er ethvert handicap hos en flygtning, som medfører, at kommunerne kan få refusion fra staten - det gælder kun, når vedkommende får ophold på institution, i bofællesskab eller familiepleje. Udenfor falder tilfælde, hvor den pågældende midlertidigt visiteres til institution eller familiepleje af kortere varighed, som f.eks. aflastningsophold, botræningskurser/bovurderingskurser, behandling m.v., jf. Folketingstidende 1991-92, tillæg A, spalte 1785.

Det foreslås, at det i § 181, stk. 3, i serviceloven efter ”døgnophold” indsættes ” i et tilbud efter §§ 107, 108 eller 192 i denne lov, eller § 43, stk. 1, nr. 1-4 eller 6, i barnets lov, i en friplejebolig efter lov om friplejeboliger eller i en bolig eller boform, som kan sidestilles hermed. ”

Den foreslåede præcisering vil medføre, at kommunerne vil have ret til fuld statsrefusion efter § 181, stk. 3, i serviceloven for udgifter efter serviceloven til en udlænding, som er meddelt opholdstilladelse omfattet af § 181, stk. 1, når udlændingen inden to år efter datoen for opholdstilladelsen på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne anbringes i døgnophold i et tilbud efter §§ 107, 108 eller 192 i serviceloven eller § 43, stk. 1, nr. 1-4 eller 6, i barnets lov, i en friplejebolig efter lov om friplejeboliger eller i en bolig eller boform, som kan sidestilles hermed, dog kun indtil den pågældende i en sammenhængende periode på to år har klaret sig selv.

Med den foreslåede ændring vil der således ske en præcisering af, hvad der forstås ved døgnophold i § 181, stk. 3, i serviceloven. Præciseringen skal ses i lyset af, at der skal være tale om et døgnophold, at opholdet skal være begrundet i betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og at borgeren ikke klarer sig selv under opholdet. Med præciseringen vil det fremgå udtrykkeligt, at der vil skulle være tale om et døgntilbud til midlertidigt eller længerevarende ophold efter §§ 107 eller 108 i serviceloven, et plejehjem efter § 192 i serviceloven, en friplejebolig efter lov om friplejeboliger eller en bolig eller boform, som kan sidestilles med et tilbud efter §§ 107, 108 eller 192 i serviceloven eller med en friplejebolig efter lov om friplejeboliger. Ved sidstnævnte forstås i udgangspunktet botilbudslignende tilbud omfattet af § 4 i socialtilsynsloven samt plejeboliger efter lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1877 af 27. september 2021 (almenboligloven). Endvidere vil der kunne være tale om, at udlændingen som under 18-årig og inden to år efter datoen for opholdstilladelsen har fået ophold i et tilbud efter § 43, stk. 1, nr. 1-4 eller 6, i barnets lov og efterfølgende efter at være fyldt 18 år har fået ophold i et tilbud efter §§ 107, 108 eller 192 i serviceloven, i en friplejebolig efter lov om friplejeboliger eller i en bolig eller boform, som kan sidestilles hermed.

Den foreslåede præcisering er begrundet i, at det ikke bør give anledning til tvivl, hvornår en borger har døgnophold som omhandlet i § 181, stk. 3, i serviceloven og kommunen således har ret til fuld statsrefusion.

§ 181 i serviceloven vedrører statens finansiering af udgifter til hjælp og støtte efter serviceloven til udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter de i § 181, stk. 1, opregnede bestemmelser i udlændingeloven. Det fremgår af § 181, stk. 2, i serviceloven, at staten fuldt ud afholder udgifter til hjælp efter § 11, stk. 3, §§ 41 og 42, § 52, stk. 3, nr. 1-6, 8 og 9, §§ 52 a og 54, § 76, stk. 2 og stk. 3, nr. 2, og §§ 96, 98 og 100 i de første tre år efter datoen for opholdstilladelsen, når udlændingen er omfattet af § 181, stk. 1.

Efter § 11, stk. 3, skal kommunalbestyrelsen tilbyde en forebyggende indsats til et barn, en ung eller familien, når det vurderes, at støtte kan imødekomme barnets eller den unges behov. Støtten kan være konsulentbistand, herunder familierettede indsatser, netværks- eller samtalegrupper, rådgivning om familieplanlægning og andre indsatser, der har til formål at forebygge et barns eller en ungs eller familiens vanskeligheder.

§§ 41 og 42 vedrører merudgiftsydelse og dækning af tabt arbejdsfortjeneste ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.

Kommunalbestyrelsen kan efter § 52, stk. 3, nr. 1-6, 8 og 9, yde hjælp til et barn eller en ung i form af ophold i dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted el.lign., praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet, familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer, døgnophold for både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien, aflastningsordning, en fast kontaktperson for barnet eller den unge eller for hele familien, formidling af praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge og i den forbindelse udbetaling af godtgørelse til den unge samt anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte.

§ 52 a vedrører økonomisk støtte. Efter § 52 a kan kommunalbestyrelsen, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte yde økonomisk støtte til dækning af udgifter i forbindelse med foranstaltninger efter § 52, stk. 3, eller efter §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, eller hvis støtten erstatter en ellers mere indgribende og omfattende foranstaltning efter § 52, stk. 3, eller efter §§ 13 og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, udgifter, der bevirker, at en anbringelse uden for hjemmet kan undgås, eller at en hjemgivelse kan fremskyndes, og udgifter, der kan bidrage til en stabil kontakt mellem forældre og barn under barnets anbringelse uden for hjemmet.

Efter § 54 skal kommunalbestyrelsen tilbyde en kontaktperson til forældre, hvis barn er anbragt uden for hjemmet.

§ 76 vedrører efterværn. Efterværn kan efter § 76, stk. 2, være opretholdelse af en kontaktperson eller udpegning af en kontaktperson.

Det foreslås, at henvisningen i § 181, stk. 2, til § 11, stk. 3, §§ 41 og 42, § 52, stk. 3, nr. 1-6, 8 og 9, §§ 52 a og 54, § 76, stk. 2 og stk. 3, nr. 2, udgår.

Den foreslåede ændring vil betyde, at serviceloven ikke vil indeholde bestemmelser om, at staten fuldt ud afholder udgifterne til hjælp efter § 11, stk. 3, §§ 41 og 42, § 52, stk. 3, nr. 1-6, 8 og 9, § 52 a, § 54, § 76, stk. 2 og stk. 3, nr. 2, i de første tre år efter, at en udlænding har fået visse former for opholdstilladelse.

Den foreslåede ændring er begrundet i, at hjælp og støtte til børn og unge, der i dag fremgår af serviceloven med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås udskilt i en særskilt lov – barnets lov. Dette gælder også bestemmelserne i serviceloven om forebyggende indsatser, merudgiftsydelse, tabt arbejdsfortjeneste, særlig støtte, økonomisk støtte, kontaktperson til forældre til anbragte børn og kontaktperson som efterværn. Det findes i den sammenhæng hensigtsmæssigt, at også de processuelle regler knyttet til hjælp og støtte til børn og unge, herunder om statsrefusion, kommer til at fremgå af barnets lov.

Den foreslåede ændring skal således ses i sammenhæng med, at § 11, stk. 3, §§ 41 og 42, § 52, stk. 3, nr. 1-6, 8 og 9, §§ 52 a og 54, § 76, stk. 2 og stk. 3, nr. 2, i serviceloven med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås ophævet og med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås videreført som §§ 30, 32, 36, 75 og 76, § 77, stk. 1, §§ 78, 86 og 87 og § 114, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, i barnets lov. Bestemmelsen om statsrefusion for kommunernes udgifter i de første tre år efter, at en udlænding har fået visse former for opholdstilladelser, til visse former for forebyggende indsatser, merudgiftsydelse, tabt arbejdsfortjeneste, særlig støtte, økonomisk støtte, kontaktperson til forældre til anbragte børn og kontaktperson som efterværn, der efter gældende ret fremgår af § 181, stk. 2, foreslås med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført med sproglige ændringer som § 203, stk. 2, i barnets lov. Den foreslåede ændring af § 181, stk. 2, i serviceloven vil således ikke medføre materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 14, til §§ 30, 32, 36, 75-78, 86, 87, 114 og 203 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og til dette lovforslags almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.

§ 181 i serviceloven vedrører statens finansiering af udgifter til hjælp og støtte efter serviceloven til udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter de i § 181, stk. 1, opregnede bestemmelser i udlændingeloven. I § 181, stk. 2, er opregnet en række typer af hjælp, som staten afholder udgifterne til, i de første tre år efter, at en udlænding har fået opholdstilladelse efter en af de i § 181, stk. 1, nævnte bestemmelser i udlændingeloven. Af § 181, stk. 3, fremgår, at uanset bestemmelsen i § 181, stk. 2, afholder staten en kommunes udgifter til udlændinge i to tilfælde. Det gælder efter § 181, stk. 3, nr. 1 udgifter til udlændinge, som inden 24 måneder efter datoen for opholdstilladelsen på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne anbringes i døgnophold, dog kun indtil den pågældende i en sammenhængende periode på to år har klaret sig selv. Efter § 181, stk. 3, nr. 2, gælder det udlændinge, når tilladelsen er meddelt en mindreårig asylsøger, dog længst indtil modtageren fylder 18 år eller barnets forældre får lovligt ophold her i landet.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 181, stk. 3, affattes således, at det fremgår, at uanset bestemmelserne i § 181, stk. 2, afholder staten en kommunes udgifter til udlændinge, som inden to år efter datoen for opholdstilladelsen på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne anbringes i døgnophold, dog kun indtil den pågældende i en sammenhængende periode på to år har klaret sig selv.

Den foreslåede nyaffattelse af § 181, stk. 3, vil betyde, at staten vil afholde en kommunes udgifter til udlændinge, som inden to år efter datoen for opholdstilladelsen på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne anbringes i døgnophold, dog kun indtil den pågældende i en sammenhængende periode på to år har klaret sig selv. Der er således tale om en videreførelse uden ændringer af § 181, stk. 3, nr. 1.

Kommunen vil i lighed med efter gældende ret således inden for to år efter datoen for opholdstilladelsen skulle vurdere den enkeltes behov for anbringelse i døgnophold, hvis retten til refusion efter den foreslåede bestemmelse i § 181, stk. 3, skal opnås. Det vil i lighed med gældende ret ligeledes fortsat være en betingelse, at behovet for anbringelse er til stede ved ankomsten til landet, eller at det viser sig kort tid herefter, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 5 som fremsat, side 13. Det vil være uden betydning, om døgnopholdet sker i et tilbud efter serviceloven eller i et botilbudslignende tilbud, omfattet af socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr. efter almenboligloven. 3. Det foreslåede krav om anbringelse inden for 24 månederto år vil være opfyldt i de tilfælde, hvor personen, som mindreårig inden for 24 månederto år efter datoen for opholdstilladelsen er blevet anbragt ipå et døgntilbudanbringelsessted efter det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov grundet betydelig og varigt nedsat funktionsevne, og når personen fylder 18 år anbringes i et døgntilbud efter serviceloven eller i et botilbudslignende tilbud. Udgifterne indtil den mindreårige fylder 18 år vil dog ikke være omfattet af den foreslåede bestemmelse, men af refusionsbestemmelserne i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov.

Den foreslåede nyaffattelse af § 181, stk. 3, vil betyde, at serviceloven ikke vil indeholde bestemmelserne om, at staten afholder en kommunes udgifter til udlændinge, når opholdstilladelsen er meddelt en mindreårig asylsøger, dog længst indtil modtageren fylder 18 år, eller barnets forældre får lovligt ophold her i landet. Den foreslåede affattelse vil således betyde, at bestemmelsen i § 181, stk. 3, nr. 2, vil udgå.

Den foreslåede ændring er begrundet i, at hjælp og støtte til børn og unge, der i dag fremgår af serviceloven med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås udskilt i en særskilt lov – barnets lov. Det findes i den sammenhæng hensigtsmæssigt, at også de processuelle regler knyttet til hjælp og støtte til børn og unge, herunder om statsrefusion for udgifter til hjælp til en mindreårig asylansøger, der har fået opholdstilladelse, indtil den pågældende fylder 18 år eller forældrene får ophold i Danmark, kommer til at fremgå af barnets lov.

Bestemmelsen om statsrefusion i disse situationer, der efter gældende ret fremgår af § 181, stk. 3, nr. 2, i serviceloven, foreslås med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført uændret som § 203, stk. 3, nr. 2, i barnets lov, dog afgrænset til målgrupperne for barnets lov. Den foreslåede nyaffattelse af § 181, stk. 3, i serviceloven vil således ikke medføre materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 203 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og til dette lovforslags almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.

§ 181 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022 (serviceloven), vedrører statslig refusion til kommunerne for kommunale udgifter til visse former for hjælp efter serviceloven til udlændinge med bestemte typer af opholdstilladelse efter udlændingeloven.

Efter § 181, stk. 1, nr. 1-9, finder statsrefusionsordningen anvendelse for udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter følgende bestemmelser i udlændingeloven: 1) §§ 7 eller 8, 2) § 9 b, 3) § 9 c, stk. 1, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9 b, 4) § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2, som konsekvens af tilknytning til en i Danmark fastboende person, når denne person selv har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen kan føres tilbage til en sådan person, 5) § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet til en person over 18 år, hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1, 6) § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle til eller et barn af en person med opholdstilladelse som nævnt i nr. 2 og 3, 7) § 9 c, når tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding, 8) § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet som konsekvens af en tilknytning til en mindreårig asylansøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9 c, eller 9) § 9 e. Herudover finder statsrefusionsordningen efter § 181, stk. 1, nr. 10, anvendelse for udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.

Efter § 181, stk. 2, i serviceloven afholder staten i de første tre år efter datoen for opholdstilladelsen fuldt ud kommunens udgifter til hjælp til udlændinge, der er omfattet af § 181, stk. 1, når der er tale om hjælp efter § 11, stk. 3, §§ 41 og 42, § 52, stk. 3, nr. 1-6, 8 og 9, § 52 a, § 54, § 76, stk. 2 og stk. 3, nr. 2, og §§ 96, 98 og 100. Hjælp efter disse bestemmelser omfatter forebyggende indsatser, merudgiftsydelse og tabt arbejdsfortjeneste ved forsørgelse af et barn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, foranstaltninger til børn og unge, dog ikke anbringelser uden for hjemmet, økonomisk støtte til en forældremyndighedsindehaver, støtteperson til forældremyndighedsindehaveren ved et barns eller en ungs anbringelse uden for hjemmet, efterværn i form af kontaktperson, borgerstyret personlig assistance, kontaktperson til døvblinde samt merudgiftsydelse til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Efter § 181, stk. 3, i serviceloven yder staten refusion til kommunerne for alle udgifter til hjælp efter serviceloven i to tilfælde. Det drejer sig for det første om tilfælde, hvor udlændingen inden 24 måneder efter datoen for opholdstilladelsen på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne anbringes i et døgnophold. Der gives dog alene statsrefusion, indtil den pågældende i en sammenhængende periode på to år har klaret sig selv. For det andet drejer det sig om mindreårige asylansøgere, der har fået opholdstilladelse, dog kun indtil den mindreårige er fyldt 18 år, eller forældrene får lovligt ophold i Danmark.

Der foreslås med lovforslagets § 41, nr. 1 og 2, lovtekniske ændringer af § 181, stk. 1, nr. 9 og 10, i serviceloven som følge af den med lovforslagets § 41, nr. 3, foreslåede indsættelse af et nyt nummer i § 181, stk. 1, i serviceloven.

Med lovforslagets § 41, nr. 3, foreslås indsat et nyt nummer som § 181, stk. 1, nr. 11, i serviceloven, hvorefter udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, omfattes af persongruppen i § 181, stk. 1, i serviceloven.

Det foreslåede nye nummer vil medføre, at en udlænding, der har fået opholdstilladelse efter lovforslaget, omfattes af persongruppen i § 181, stk. 1, i serviceloven.

Den foreslåede ændring vil således medføre, at staten efter § 181, stk. 2, i serviceloven fuldt ud vil afholde udgifterne til hjælp efter § 11, stk. 3, §§ 41 og 42, § 52, stk. 3, nr. 1-6, 8 og 9, § 52 a, § 54, § 76, stk. 2 og stk. 3, nr. 2, og §§ 96, 98 og 100 i serviceloven i de første tre år efter datoen for opholdstilladelsen efter lovforslaget. Derudover vil den foreslåede ændring medføre, at staten efter § 181, stk. 3, nr. 1, i serviceloven vil afholde en kommunes udgifter til udlændinge, der inden 24 måneder efter datoen for opholdstilladelsen efter lovforslaget, på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne anbringes i et døgnophold, dog kun indtil den pågældende i en sammenhængende periode på to år har klaret sig selv. Endelig vil den foreslåede ændring medføre, at staten efter § 181, stk. 3, nr. 2, i serviceloven vil afholde en kommunes udgifter til mindreårige, der har fået opholdstilladelse, dog kun indtil den mindreårige er fyldt 18 år, eller barnets forældre får lovligt ophold i Danmark.

Den foreslåede ændring er begrundet i behovet for at give kommunerne samme adgang til statsrefusion for udgifter til hjælp efter serviceloven, når der er tale om personer, der har fået opholdstilladelse efter lovforslaget, som når der er tale om udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter de i § 181, stk. 1, i serviceloven nævnte bestemmelser i udlændingeloven, herunder udlændingelovens §§ 7, 8 og 9 b, og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.

§ 181 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022 (serviceloven), vedrører statslig refusion til kommunerne for kommunale udgifter til visse former for hjælp efter serviceloven til udlændinge med bestemte typer af opholdstilladelse efter udlændingeloven.

Efter § 181, stk. 1, nr. 1-9, finder statsrefusionsordningen anvendelse for udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter følgende bestemmelser i udlændingeloven: 1) §§ 7 eller 8, 2) § 9 b, 3) § 9 c, stk. 1, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9 b, 4) § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2, som konsekvens af tilknytning til en i Danmark fastboende person, når denne person selv har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen kan føres tilbage til en sådan person, 5) § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet til en person over 18 år, hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1, 6) § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle til eller et barn af en person med opholdstilladelse som nævnt i nr. 2 og 3, 7) § 9 c, når tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding, 8) § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet som konsekvens af en tilknytning til en mindreårig asylansøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9 c, eller 9) § 9 e. Herudover finder statsrefusionsordningen efter § 181, stk. 1, nr. 10, anvendelse for udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.

Efter § 181, stk. 2, i serviceloven afholder staten i de første tre år efter datoen for opholdstilladelsen fuldt ud kommunens udgifter til hjælp til udlændinge, der er omfattet af § 181, stk. 1, når der er tale om hjælp efter § 11, stk. 3, §§ 41 og 42, § 52, stk. 3, nr. 1-6, 8 og 9, § 52 a, § 54, § 76, stk. 2 og stk. 3, nr. 2, og §§ 96, 98 og 100. Hjælp efter disse bestemmelser omfatter forebyggende indsatser, merudgiftsydelse og tabt arbejdsfortjeneste ved forsørgelse af et barn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, foranstaltninger til børn og unge, dog ikke anbringelser uden for hjemmet, økonomisk støtte til en forældremyndighedsindehaver, støtteperson til forældremyndighedsindehaveren ved et barns eller en ungs anbringelse uden for hjemmet, efterværn i form af kontaktperson, borgerstyret personlig assistance, kontaktperson til døvblinde samt merudgiftsydelse til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Efter § 181, stk. 3, i serviceloven yder staten refusion til kommunerne for alle udgifter til hjælp efter serviceloven i to tilfælde. Det drejer sig for det første om tilfælde, hvor udlændingen inden 24 måneder efter datoen for opholdstilladelsen på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne anbringes i et døgnophold. Der gives dog alene statsrefusion, indtil den pågældende i en sammenhængende periode på to år har klaret sig selv. For det andet drejer det sig om mindreårige asylansøgere, der har fået opholdstilladelse, dog kun indtil den mindreårige er fyldt 18 år, eller forældrene får lovligt ophold i Danmark.

Der foreslås med lovforslagets § 41, nr. 1 og 2, lovtekniske ændringer af § 181, stk. 1, nr. 9 og 10, i serviceloven som følge af den med lovforslagets § 41, nr. 3, foreslåede indsættelse af et nyt nummer i § 181, stk. 1, i serviceloven.

Med lovforslagets § 41, nr. 3, foreslås indsat et nyt nummer som § 181, stk. 1, nr. 11, i serviceloven, hvorefter udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, omfattes af persongruppen i § 181, stk. 1, i serviceloven.

Det foreslåede nye nummer vil medføre, at en udlænding, der har fået opholdstilladelse efter lovforslaget, omfattes af persongruppen i § 181, stk. 1, i serviceloven.

Den foreslåede ændring vil således medføre, at staten efter § 181, stk. 2, i serviceloven fuldt ud vil afholde udgifterne til hjælp efter § 11, stk. 3, §§ 41 og 42, § 52, stk. 3, nr. 1-6, 8 og 9, § 52 a, § 54, § 76, stk. 2 og stk. 3, nr. 2, og §§ 96, 98 og 100 i serviceloven i de første tre år efter datoen for opholdstilladelsen efter lovforslaget. Derudover vil den foreslåede ændring medføre, at staten efter § 181, stk. 3, nr. 1, i serviceloven vil afholde en kommunes udgifter til udlændinge, der inden 24 måneder efter datoen for opholdstilladelsen efter lovforslaget, på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne anbringes i et døgnophold, dog kun indtil den pågældende i en sammenhængende periode på to år har klaret sig selv. Endelig vil den foreslåede ændring medføre, at staten efter § 181, stk. 3, nr. 2, i serviceloven vil afholde en kommunes udgifter til mindreårige, der har fået opholdstilladelse, dog kun indtil den mindreårige er fyldt 18 år, eller barnets forældre får lovligt ophold i Danmark.

Den foreslåede ændring er begrundet i behovet for at give kommunerne samme adgang til statsrefusion for udgifter til hjælp efter serviceloven, når der er tale om personer, der har fået opholdstilladelse efter lovforslaget, som når der er tale om udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter de i § 181, stk. 1, i serviceloven nævnte bestemmelser i udlændingeloven, herunder udlændingelovens §§ 7, 8 og 9 b, og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.

§ 181 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022 (serviceloven), vedrører statslig refusion til kommunerne for kommunale udgifter til visse former for hjælp efter serviceloven til udlændinge med bestemte typer af opholdstilladelse efter udlændingeloven.

Efter § 181, stk. 1, nr. 1-9, finder statsrefusionsordningen anvendelse for udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter følgende bestemmelser i udlændingeloven: 1) §§ 7 eller 8, 2) § 9 b, 3) § 9 c, stk. 1, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9 b, 4) § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2, som konsekvens af tilknytning til en i Danmark fastboende person, når denne person selv har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen kan føres tilbage til en sådan person, 5) § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet til en person over 18 år, hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1, 6) § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle til eller et barn af en person med opholdstilladelse som nævnt i nr. 2 og 3, 7) § 9 c, når tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding, 8) § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet som konsekvens af en tilknytning til en mindreårig asylansøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9 c, eller 9) § 9 e. Herudover finder statsrefusionsordningen efter § 181, stk. 1, nr. 10, anvendelse for udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.

Efter § 181, stk. 2, i serviceloven afholder staten i de første tre år efter datoen for opholdstilladelsen fuldt ud kommunens udgifter til hjælp til udlændinge, der er omfattet af § 181, stk. 1, når der er tale om hjælp efter § 11, stk. 3, §§ 41 og 42, § 52, stk. 3, nr. 1-6, 8 og 9, § 52 a, § 54, § 76, stk. 2 og stk. 3, nr. 2, og §§ 96, 98 og 100. Hjælp efter disse bestemmelser omfatter forebyggende indsatser, merudgiftsydelse og tabt arbejdsfortjeneste ved forsørgelse af et barn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, foranstaltninger til børn og unge, dog ikke anbringelser uden for hjemmet, økonomisk støtte til en forældremyndighedsindehaver, støtteperson til forældremyndighedsindehaveren ved et barns eller en ungs anbringelse uden for hjemmet, efterværn i form af kontaktperson, borgerstyret personlig assistance, kontaktperson til døvblinde samt merudgiftsydelse til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Efter § 181, stk. 3, i serviceloven yder staten refusion til kommunerne for alle udgifter til hjælp efter serviceloven i to tilfælde. Det drejer sig for det første om tilfælde, hvor udlændingen inden 24 måneder efter datoen for opholdstilladelsen på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne anbringes i et døgnophold. Der gives dog alene statsrefusion, indtil den pågældende i en sammenhængende periode på to år har klaret sig selv. For det andet drejer det sig om mindreårige asylansøgere, der har fået opholdstilladelse, dog kun indtil den mindreårige er fyldt 18 år, eller forældrene får lovligt ophold i Danmark.

Der foreslås med lovforslagets § 41, nr. 1 og 2, lovtekniske ændringer af § 181, stk. 1, nr. 9 og 10, i serviceloven som følge af den med lovforslagets § 41, nr. 3, foreslåede indsættelse af et nyt nummer i § 181, stk. 1, i serviceloven.

Med lovforslagets § 41, nr. 3, foreslås indsat et nyt nummer som § 181, stk. 1, nr. 11, i serviceloven, hvorefter udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, omfattes af persongruppen i § 181, stk. 1, i serviceloven.

Det foreslåede nye nummer vil medføre, at en udlænding, der har fået opholdstilladelse efter lovforslaget, omfattes af persongruppen i § 181, stk. 1, i serviceloven.

Den foreslåede ændring vil således medføre, at staten efter § 181, stk. 2, i serviceloven fuldt ud vil afholde udgifterne til hjælp efter § 11, stk. 3, §§ 41 og 42, § 52, stk. 3, nr. 1-6, 8 og 9, § 52 a, § 54, § 76, stk. 2 og stk. 3, nr. 2, og §§ 96, 98 og 100 i serviceloven i de første tre år efter datoen for opholdstilladelsen efter lovforslaget. Derudover vil den foreslåede ændring medføre, at staten efter § 181, stk. 3, nr. 1, i serviceloven vil afholde en kommunes udgifter til udlændinge, der inden 24 måneder efter datoen for opholdstilladelsen efter lovforslaget, på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne anbringes i et døgnophold, dog kun indtil den pågældende i en sammenhængende periode på to år har klaret sig selv. Endelig vil den foreslåede ændring medføre, at staten efter § 181, stk. 3, nr. 2, i serviceloven vil afholde en kommunes udgifter til mindreårige, der har fået opholdstilladelse, dog kun indtil den mindreårige er fyldt 18 år, eller barnets forældre får lovligt ophold i Danmark.

Den foreslåede ændring er begrundet i behovet for at give kommunerne samme adgang til statsrefusion for udgifter til hjælp efter serviceloven, når der er tale om personer, der har fået opholdstilladelse efter lovforslaget, som når der er tale om udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter de i § 181, stk. 1, i serviceloven nævnte bestemmelser i udlændingeloven, herunder udlændingelovens §§ 7, 8 og 9 b, og lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.

§ 181 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1548 af 1. juli 2021 (serviceloven), vedrører statslig refusion til kommunerne for kommunale udgifter til visse former for hjælp efter serviceloven til udlændinge med bestemte typer af opholdstilladelse efter udlændingeloven.

Efter § 181, stk. 1, nr. 1-9, finder statsrefusionsordningen anvendelse for udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter følgende bestemmelser i udlændingeloven: 1) §§ 7 eller 8, 2) § 9 b, 3) § 9 c, stk. 1, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9 b, 4) § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2, som konsekvens af tilknytning til en i Danmark fastboende person, når denne person selv har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen kan føres tilbage til en sådan person, 5) § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet til en person over 18 år, hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1, 6) § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle til eller et barn af en person med opholdstilladelse som nævnt i nr. 2 og 3, 7) § 9 c, når tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding, 8) § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet som konsekvens af en tilknytning til en mindreårig asylansøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9 c, eller 9) § 9 e.

Efter § 181, stk. 2, i serviceloven afholder staten i de første tre år efter datoen for opholdstilladelsen fuldt ud kommunens udgifter til hjælp til udlændinge, der er omfattet af § 181, stk. 1, når der er tale om hjælp efter § 11, stk. 3, §§ 41 og 42, § 52, stk. 3, nr. 1-6, 8 og 9, § 52 a, § 54, § 76, stk. 2 og stk. 3, nr. 2, og §§ 96, 98 og 100. Hjælp efter disse bestemmelser omfatter forebyggende indsatser, merudgiftsydelse og tabt arbejdsfortjeneste ved forsørgelse af et barn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, foranstaltninger til børn og unge, dog ikke anbringelser uden for hjemmet, økonomisk støtte til en forældremyndighedsindehaver, støtteperson til forældremyndighedsindehaveren ved et barns eller en ungs anbringelse uden for hjemmet, efterværn i form af kontaktperson, borgerstyret personlig assistance, kontaktperson til døvblinde samt merudgiftsydelse til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Efter § 181, stk. 3, yder staten refusion til kommunerne for alle udgifter til hjælp efter serviceloven i to tilfælde. Det drejer sig for det første om tilfælde, hvor udlændingen inden 24 måneder efter datoen for opholdstilladelsen på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne anbringes i et døgnophold. Der gives dog alene statsrefusion indtil den pågældende i en sammenhængende periode på to år har klaret sig selv. For det andet drejer det sig om mindreårige asylansøgere, der har fået opholdstilladelse, dog kun indtil den mindreårige er fyldt 18 år, eller forældrene får lovligt ophold i Danmark.

Der foreslås med lovforslagets § 27, nr. 1 og 2, lovtekniske ændringer af § 181, stk. 1, nr. 8 og 9 , i serviceloven som følge af den med lovforslagets § 27, nr. 3, foreslåede indsættelse af et nyt nummer i § 181, stk. 1, i serviceloven.

Med lovforslagets § 27, nr. 3, foreslås indsat et nyt nummer som § 181, stk. 1, nr. 10, i serviceloven, hvorefter udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. omfattes af persongruppen i § 181, stk. 1, i serviceloven.

Det foreslåede nye nummer vil medføre, at en udlænding, der har fået opholdstilladelse efter den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., omfattes af persongruppen i § 181, stk. 1, i serviceloven.

Den foreslåede ændring vil således medføre, at staten efter § 181, stk. 2, i serviceloven fuldt ud vil afholde udgifterne til hjælp efter § 11, stk. 3, §§ 41 og 42, § 52, stk. 3, nr. 1-6, 8 og 9, § 52 a, § 54, § 76, stk. 2 og stk. 3, nr. 2, og §§ 96, 98 og 100 i serviceloven i de første tre år efter datoen for opholdstilladelsen efter den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. Derudover vil den foreslåede ændring medføre, at staten efter § 181, stk. 3, i serviceloven vil afholde en kommunes udgifter til udlændinge, der inden 24 måneder efter datoen for opholdstilladelsen efter den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne anbringes i et døgnophold, dog kun indtil den pågældende i en sammenhængende periode på to år har klaret sig selv.

Den foreslåede ændring er begrundet i behovet for at give kommunerne samme adgang til statsrefusion for udgifter til hjælp efter serviceloven, når der er tale om personer, der har fået opholdstilladelse efter den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., som når der er tale om udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter de i § 181, stk. 1, i serviceloven nævnte bestemmelser i udlændingeloven, herunder udlændingelovens §§ 7, 8 og 9 b.

§ 181 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1548 af 1. juli 2021 (serviceloven), vedrører statslig refusion til kommunerne for kommunale udgifter til visse former for hjælp efter serviceloven til udlændinge med bestemte typer af opholdstilladelse efter udlændingeloven.

Efter § 181, stk. 1, nr. 1-9, finder statsrefusionsordningen anvendelse for udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter følgende bestemmelser i udlændingeloven: 1) §§ 7 eller 8, 2) § 9 b, 3) § 9 c, stk. 1, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9 b, 4) § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2, som konsekvens af tilknytning til en i Danmark fastboende person, når denne person selv har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen kan føres tilbage til en sådan person, 5) § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet til en person over 18 år, hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1, 6) § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle til eller et barn af en person med opholdstilladelse som nævnt i nr. 2 og 3, 7) § 9 c, når tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding, 8) § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet som konsekvens af en tilknytning til en mindreårig asylansøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9 c, eller 9) § 9 e.

Efter § 181, stk. 2, i serviceloven afholder staten i de første tre år efter datoen for opholdstilladelsen fuldt ud kommunens udgifter til hjælp til udlændinge, der er omfattet af § 181, stk. 1, når der er tale om hjælp efter § 11, stk. 3, §§ 41 og 42, § 52, stk. 3, nr. 1-6, 8 og 9, § 52 a, § 54, § 76, stk. 2 og stk. 3, nr. 2, og §§ 96, 98 og 100. Hjælp efter disse bestemmelser omfatter forebyggende indsatser, merudgiftsydelse og tabt arbejdsfortjeneste ved forsørgelse af et barn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, foranstaltninger til børn og unge, dog ikke anbringelser uden for hjemmet, økonomisk støtte til en forældremyndighedsindehaver, støtteperson til forældremyndighedsindehaveren ved et barns eller en ungs anbringelse uden for hjemmet, efterværn i form af kontaktperson, borgerstyret personlig assistance, kontaktperson til døvblinde samt merudgiftsydelse til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Efter § 181, stk. 3, yder staten refusion til kommunerne for alle udgifter til hjælp efter serviceloven i to tilfælde. Det drejer sig for det første om tilfælde, hvor udlændingen inden 24 måneder efter datoen for opholdstilladelsen på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne anbringes i et døgnophold. Der gives dog alene statsrefusion indtil den pågældende i en sammenhængende periode på to år har klaret sig selv. For det andet drejer det sig om mindreårige asylansøgere, der har fået opholdstilladelse, dog kun indtil den mindreårige er fyldt 18 år, eller forældrene får lovligt ophold i Danmark.

Der foreslås med lovforslagets § 27, nr. 1 og 2, lovtekniske ændringer af § 181, stk. 1, nr. 8 og 9 , i serviceloven som følge af den med lovforslagets § 27, nr. 3, foreslåede indsættelse af et nyt nummer i § 181, stk. 1, i serviceloven.

Med lovforslagets § 27, nr. 3, foreslås indsat et nyt nummer som § 181, stk. 1, nr. 10, i serviceloven, hvorefter udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. omfattes af persongruppen i § 181, stk. 1, i serviceloven.

Det foreslåede nye nummer vil medføre, at en udlænding, der har fået opholdstilladelse efter den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., omfattes af persongruppen i § 181, stk. 1, i serviceloven.

Den foreslåede ændring vil således medføre, at staten efter § 181, stk. 2, i serviceloven fuldt ud vil afholde udgifterne til hjælp efter § 11, stk. 3, §§ 41 og 42, § 52, stk. 3, nr. 1-6, 8 og 9, § 52 a, § 54, § 76, stk. 2 og stk. 3, nr. 2, og §§ 96, 98 og 100 i serviceloven i de første tre år efter datoen for opholdstilladelsen efter den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. Derudover vil den foreslåede ændring medføre, at staten efter § 181, stk. 3, i serviceloven vil afholde en kommunes udgifter til udlændinge, der inden 24 måneder efter datoen for opholdstilladelsen efter den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne anbringes i et døgnophold, dog kun indtil den pågældende i en sammenhængende periode på to år har klaret sig selv.

Den foreslåede ændring er begrundet i behovet for at give kommunerne samme adgang til statsrefusion for udgifter til hjælp efter serviceloven, når der er tale om personer, der har fået opholdstilladelse efter den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., som når der er tale om udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter de i § 181, stk. 1, i serviceloven nævnte bestemmelser i udlændingeloven, herunder udlændingelovens §§ 7, 8 og 9 b.

§ 181 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1548 af 1. juli 2021 (serviceloven), vedrører statslig refusion til kommunerne for kommunale udgifter til visse former for hjælp efter serviceloven til udlændinge med bestemte typer af opholdstilladelse efter udlændingeloven.

Efter § 181, stk. 1, nr. 1-9, finder statsrefusionsordningen anvendelse for udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter følgende bestemmelser i udlændingeloven: 1) §§ 7 eller 8, 2) § 9 b, 3) § 9 c, stk. 1, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9 b, 4) § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2, som konsekvens af tilknytning til en i Danmark fastboende person, når denne person selv har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen kan føres tilbage til en sådan person, 5) § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet til en person over 18 år, hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1, 6) § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle til eller et barn af en person med opholdstilladelse som nævnt i nr. 2 og 3, 7) § 9 c, når tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding, 8) § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet som konsekvens af en tilknytning til en mindreårig asylansøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9 c, eller 9) § 9 e.

Efter § 181, stk. 2, i serviceloven afholder staten i de første tre år efter datoen for opholdstilladelsen fuldt ud kommunens udgifter til hjælp til udlændinge, der er omfattet af § 181, stk. 1, når der er tale om hjælp efter § 11, stk. 3, §§ 41 og 42, § 52, stk. 3, nr. 1-6, 8 og 9, § 52 a, § 54, § 76, stk. 2 og stk. 3, nr. 2, og §§ 96, 98 og 100. Hjælp efter disse bestemmelser omfatter forebyggende indsatser, merudgiftsydelse og tabt arbejdsfortjeneste ved forsørgelse af et barn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, foranstaltninger til børn og unge, dog ikke anbringelser uden for hjemmet, økonomisk støtte til en forældremyndighedsindehaver, støtteperson til forældremyndighedsindehaveren ved et barns eller en ungs anbringelse uden for hjemmet, efterværn i form af kontaktperson, borgerstyret personlig assistance, kontaktperson til døvblinde samt merudgiftsydelse til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Efter § 181, stk. 3, yder staten refusion til kommunerne for alle udgifter til hjælp efter serviceloven i to tilfælde. Det drejer sig for det første om tilfælde, hvor udlændingen inden 24 måneder efter datoen for opholdstilladelsen på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne anbringes i et døgnophold. Der gives dog alene statsrefusion indtil den pågældende i en sammenhængende periode på to år har klaret sig selv. For det andet drejer det sig om mindreårige asylansøgere, der har fået opholdstilladelse, dog kun indtil den mindreårige er fyldt 18 år, eller forældrene får lovligt ophold i Danmark.

Der foreslås med lovforslagets § 27, nr. 1 og 2, lovtekniske ændringer af § 181, stk. 1, nr. 8 og 9 , i serviceloven som følge af den med lovforslagets § 27, nr. 3, foreslåede indsættelse af et nyt nummer i § 181, stk. 1, i serviceloven.

Med lovforslagets § 27, nr. 3, foreslås indsat et nyt nummer som § 181, stk. 1, nr. 10, i serviceloven, hvorefter udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. omfattes af persongruppen i § 181, stk. 1, i serviceloven.

Det foreslåede nye nummer vil medføre, at en udlænding, der har fået opholdstilladelse efter den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., omfattes af persongruppen i § 181, stk. 1, i serviceloven.

Den foreslåede ændring vil således medføre, at staten efter § 181, stk. 2, i serviceloven fuldt ud vil afholde udgifterne til hjælp efter § 11, stk. 3, §§ 41 og 42, § 52, stk. 3, nr. 1-6, 8 og 9, § 52 a, § 54, § 76, stk. 2 og stk. 3, nr. 2, og §§ 96, 98 og 100 i serviceloven i de første tre år efter datoen for opholdstilladelsen efter den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v. Derudover vil den foreslåede ændring medføre, at staten efter § 181, stk. 3, i serviceloven vil afholde en kommunes udgifter til udlændinge, der inden 24 måneder efter datoen for opholdstilladelsen efter den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne anbringes i et døgnophold, dog kun indtil den pågældende i en sammenhængende periode på to år har klaret sig selv.

Den foreslåede ændring er begrundet i behovet for at give kommunerne samme adgang til statsrefusion for udgifter til hjælp efter serviceloven, når der er tale om personer, der har fået opholdstilladelse efter den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., som når der er tale om udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter de i § 181, stk. 1, i serviceloven nævnte bestemmelser i udlændingeloven, herunder udlændingelovens §§ 7, 8 og 9 b.

Efter servicelovens § 181, stk. 3, nr. 1, kan kommunerne opnå refusion for udgifter til hjælp efter serviceloven for visse udlændinge (flygtninge m.fl.), som inden 12 måneder efter datoen for opholdstilladelsen på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne anbringes i døgnophold. Kommunen skal således efter bestemmelsen inden for 12 måneder vurdere den enkeltes behov for anbringelse i døgnophold, hvis retten til refusion efter servicelovens § 181, stk. 3, nr. 1, skal opnås.

Med lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås, at den periode, som kommunen har til at vurdere den enkeltes behov, udvides fra 12 måneder til 24 måneder i servicelovens § 181, stk. 3, nr. 1. Dette vil give kommunerne længere tid til at afdække den enkeltes konkrete behov. Det kan derved medvirke til at forebygge, at kommunerne alene for at sikre retten til refusion visiterer til døgnophold i stedet for at afprøve mindre indgribende og billigere foranstaltninger. Det er fortsat en betingelse, at behovet for anbringelse skal være til stede ved ankomsten til landet, eller at det viser sig kort tid herefter. En udvidelse af kommunernes afklaringsperiode vil ikke ændre på denne betingelse.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.2. og 2.3.3.

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af ændringerne i lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forældreansvarsloven (Barnets Reform), lov nr. 628 af 11. juni 2010. Med loven blev reglen om kommunens iværksættelse af konsulentbistand til børn, unge og familier med hensyn til børn eller unges forhold flyttet fra § 52, stk. 3, nr. 1, til § 11, stk. 3, jf. lov nr. 628 af 11. juni 2010. Imidlertid blev der ikke gennemført en konsekvensrettelse af denne ændring i forhold til lovens § 181, stk. 2, hvorved hjemlen til at staten efter § 181, stk. 1, fuldt ud afholder udgifter til konsulentbistand, jf. servicelovens § 11, stk. 3, til udlændinge med opholdstilladelse utilsigtet bortfaldt. Med forslaget indføres derfor hjemmel til, at kommunerne får fuld refusion, når der ydes konsulentbistand efter § 11, stk. 3, til udlændige med opholdstilladelse.

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af lov nr. 628 af 11. juni 2010 (Barnets Reform). Med loven blev reglerne om afgørelser om økonomisk støtte i den dagældende § 52, stk. 4 og 5, flyttet til § 52 a, jf. lov nr. 628 af 11. juni 2010 (Barnets Reform), § 1, nr. 24 og 28. Forslaget skal sikre en korrekt henvisning til § 52 a i § 181, stk. 2, om, hvilke udgifter staten afholder vedrørende udlændinge i de første 3 år efter datoen for en opholdstilladelse.

Forslaget er redaktionel ændring som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 39.