Serviceloven § 95

Det fremgår af servicelovens § 95, stk. 2, at en borger med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for personlig hjælp og pleje og for støtte til løsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timer ugentligt, kan vælge at få udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager. Efter § 95, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde beslutte, at hjælpen efter § 95, stk. 2, fortsat skal gives som naturalhjælp eller skal udbetales til en nærtstående person, som helt eller delvis passer borgeren. Den nærtstående vil herefter være tilskudsmodtager i ordningen.

Det fremgår af servicelovens § 95, stk. 4, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen skal udbetale et kontant tilskud til ansættelse af hjælpere til at yde overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten til unge i alderen fra 18 år til og med 23 år, som har behov herfor, og som modtager hjælp efter servicelovens § 95, stk. 3, som et kontant tilskud. Hvis den unge ved det fyldte 24. år efter en lægelig vurdering lider af en livstruende sygdom, skal kommunalbestyrelsen efter servicelovens § 95, stk. 4, 2. pkt., fortsætte udbetalingen af det kontante tilskud til ansættelse af hjælpere til overvågning og støtte i forbindelse hermed, indtil den unge afgår ved døden, dog højst i to år. Tilskuddet til ansættelse af hjælpere til overvågning og støtte i forbindelse hermed skal ifølge § 95, stk. 4, 3. pkt., udbetales til samme nærtstående, forening eller private virksomhed, som får udbetalt tilskuddet efter servicelovens § 95, stk. 3. Det fremgår af § 95, stk. 4, 4. pkt., at den unges forældre ikke må ansættes som hjælpere til at udføre overvågningen og støtten i forbindelse hermed.

Aldersgrænsen på 23 år og dispensationsadgangen til og med det fyldte 25. år i servicelovens § 95, stk. 4, 1. pkt. og 2. pkt., indebærer, at der til borgere over disse alderstrin alene kan ydes personlig og praktisk hjælp i hjemmet og afløsning eller aflastning i ordninger med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere. Derimod kan der ikke i disse ordninger ydes f.eks. overvågning om natten som en del af hjælpen til borgere med omfattende funktionsnedsættelser, som ikke er i stand til at tage vare på sig selv, og som derfor har behov for overvågning som følge af f.eks. epilepsi eller risiko for fejlsynkning.

Det foreslås, at der i servicelovens § 95, stk. 4, 1. pkt., foretages en ændring, hvorved »unge i alderen fra 18 år til og med 23 år« ændres til »personer«.

Den foreslåede ændring i § 95, stk. 4, 1. pkt., vil medføre, at bestemmelsens aldersgrænse på 23 år vil blive ophævet.

Dette vil betyde, at kommunalbestyrelsen vil skulle udbetale et kontant tilskud til ansættelse af hjælpere til at yde overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten til alle borgere uanset alder, som har behov herfor, og som modtager hjælp efter servicelovens § 95, stk. 3, som et kontant tilskud.

Den foreslåede ændring i § 95, stk. 4, 1. pkt., vil alene have betydning i forhold til aldersgrænsen på 23 år, som foreslås ophævet. De øvrige betingelser for at modtage kontant tilskud til ansættelse af hjælpere til at yde overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten videreføres således uændret. Ved overvågning forstås således uændret op til otte timers sammenhængende observation ved fysisk tilstedeværelse af en person i døgnets nattetimer, hvor de hjælpere, der yder personlig og praktisk hjælp i hjemmet til borgeren i døgnets øvrige timer – oftest borgerens nærtstående – kan få hvile.

Hjælpen vil ligeledes uændret omfatte overvågning og støtte i forbindelse hermed. Heri vil være indeholdt selve overvågningen ved observation ved fysisk tilstedeværelse af en person og akut hjælp, hvis der måtte opstå behov herfor, samt øvrig personlig og praktisk hjælp i løbet af natten efter behov.

Det vil endvidere uændret være en betingelse for at modtage kontant tilskud til ansættelse af hjælpere til at udføre overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten i hjemmet, at borgeren samtidig modtager hjælp efter servicelovens § 95, stk. 3, som et kontant tilskud til ansættelse af hjælpere. Borgerens behov for personlig og praktisk hjælp i hjemmet og afløsning eller aflastning skal dermed overstige 20 timer om ugen, og hjælpen skal ydes som et kontant tilskud.

Ydermere vil det uændret være en betingelse for at modtage kontant tilskud til overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten, at borgeren har behov herfor. Ved vurderingen af behovet vil der skulle lægges vægt på, hvorvidt der uden overvågning vurderes at kunne opstå situationer, som kan få fatale konsekvenser eller medføre alvorlig skade på borgeren. Det kan f.eks. dreje sig om tilfælde, hvor borgeren har risiko for fejlsynkning, lider af epileptiske anfald eller tilsvarende situationer, og hvor det kan få fatale konsekvenser eller medføre alvorlig skade på borgeren, hvis der ikke er en person til stede, som yder overvågning, og som kan yde akut hjælp og anden hjælp, hvis der måtte opstå behov herfor.

Tilskuddet til ansættelse af hjælpere til overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten skal ligeledes uændret udbetales til samme nærtstående, forening eller private virksomhed, som får udbetalt tilskuddet i borgerens ordning efter servicelovens § 95, stk. 3. Herved vil de hjælpere, som ansættes til at udføre overvågningen og støtten i forbindelse hermed, blive ansat af den samme nærtstående, forening eller private virksomhed, som varetager arbejdsgiverfunktionerne for hjælperne i borgerens ordning efter servicelovens § 95, stk. 3.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at det kontante tilskud til ansættelse af hjælpere til at yde overvågning og støtte i forbindelse hermed, vil skulle udmåles efter de gældende regler i bekendtgørelse nr. 1069 af 30. juni 2020 om udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance efter lov om social service. Disse regler finder ligeledes anvendelse på udmåling af det kontante tilskud til ansættelse af hjælpere i ordninger efter servicelovens § 95, stk. 3.

Kommunalbestyrelsens afgørelser om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere til at yde overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten vil kunne påklages til Ankestyrelsen efter de gældende regler herom i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 95 af 24. januar 2022.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2 og 2.3.

Det fremgår af servicelovens § 95, stk. 4, 2. pkt., at kommunalbestyrelsen skal fortsætte udbetalingen af det kontante tilskud til ansættelse af hjælpere til overvågning og støtte i forbindelse hermed, hvis den unge ved det fyldte 24. år efter en lægelig vurdering lider af en livstruende sygdom, indtil den unge afgår ved døden, dog højst i to år.

Aldersgrænsen på 23 år og dispensationsadgangen til og med det fyldte 25. år i servicelovens § 95, stk. 4, 1. pkt. og 2. pkt., indebærer, at der til borgere over disse alderstrin alene kan ydes personlig og praktisk hjælp i hjemmet og afløsning eller aflastning i ordninger med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere. Derimod kan der ikke i disse ordninger ydes f.eks. overvågning om natten som en del af hjælpen til borgere med omfattende funktionsnedsættelser, som ikke er i stand til at tage vare på sig selv, og som derfor har behov for overvågning som følge af f.eks. epilepsi eller risiko for fejlsynkning.

Det foreslås, at servicelovens § 95, stk. 4, 2. pkt., ophæves.

Den foreslåede ændring vil medføre, at dispensationsadgangen ved livstruende sygdom hos den unge ved det fyldte 24. år, hvorefter udbetalingen af det kontante tilskud til ansættelse af hjælpere til overvågning og støtte i forbindelse hermed skal fortsætte, indtil den unge afgår ved døden, dog højst i to år, vil blive ophævet.

Dette vil sammen med den ved lovforslagets § 1, nr. 1, foreslåede ophævelse af aldersgrænsen på 23 år betyde, at kommunalbestyrelsen vil skulle udbetale et kontant tilskud til ansættelse af hjælpere til at yde overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten til alle borgere uanset alder, som har behov herfor, og som modtager hjælp efter servicelovens § 95, stk. 3, som et kontant tilskud.

Den foreslåede ændring, hvorved § 95, stk. 4, 2. pkt., foreslås ophævet, vil alene have betydning i forhold til dispensationsadgangen til og med det fyldte 25. år. De øvrige betingelser for at modtage kontant tilskud til ansættelse af hjælpere til at yde overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten videreføres således uændret. For en beskrivelse af disse betingelser henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2 og 2.3.

Det fremgår af servicelovens § 95, stk. 4, 4. pkt., at den unges forældre ikke må ansættes som hjælpere til at udføre overvågningen og støtten i forbindelse hermed.

Det foreslås, at der i servicelovens § 95, stk. 4, 4. pkt., der vil blive 3. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 2, foretages en ændring, hvorved »Den unges forældre« ændres til »Personens nærtstående, som helt eller delvis passer den pågældende, jf. stk. 3,«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der vil ske en ændring i den personkreds, som vil kunne ansættes til at udføre opgaven med overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten.

Med den foreslåede ændring vil det ikke længere kun være den unges forældre, som ikke må blive ansat til at udføre disse opgaver, men alle borgerens nærtstående, som helt eller delvis passer den pågældende, jf. servicelovens § 95, stk. 3.

Den foreslåede ændring i § 95, stk. 4, 4. pkt., der vil blive 3. pkt., skal ses i sammengæng med den med lovforslagets § 1, nr. 1 og nr. 2, foreslåede ophævelse af aldersgrænsen på 23 år og dispensationsadgangen til og med det fyldte 25. år. Den foreslåede ændring i § 95, stk. 4, 4. pkt., der vil blive 3. pkt., vil betyde, at den eller de nærtstående, som helt eller delvis passer borgeren, og som således fungerer som arbejdsleder i borgerens ordning med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere efter servicelovens § 95, stk. 3, ikke må blive ansat til at udføre opgaven med overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten. Den nærtstående, forening eller private virksomhed, der er arbejdsgiver for hjælperne i borgerens ordning efter § 95, stk. 3, skal således sikre, at de hjælpere, der ansættes til at udføre overvågningen og støtten i forbindelse hermed, ikke er den eller de nærtstående, som helt eller delvis passer borgeren, jf. § 95, stk. 3, og som dermed fungerer som arbejdsleder for hjælperne.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 1, samt de almindelige bemærkninger, punkt 2.2 og 2.3.

Efter servicelovens § 95, stk. 2, kan en person med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for personlig hjælp og pleje og for støtte til løsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timer ugentligt, vælge at få udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager.

Det fremgår af servicelovens § 95, stk. 3, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan beslutte, at det kontante tilskud til ansættelse af hjælpere fortsat skal gives som naturalhjælp eller udbetales til en nærtstående person, som helt eller delvist passer den pågældende. Den nærtstående kan, medmindre vedkommende har indgået aftale om overførsel af tilskuddet efter servicelovens § 95, stk. 4, højst varetage pasningsopgaven i 48 timer om ugen.

Som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, om at indsætte et nyt § 95, stk. 4, i serviceloven, hvorved der indføres ret til overvågning og støtte i forbindelse hermed for unge om natten, og hvorved det gældende § 95, stk. 4, vil blive § 95, stk. 5, foreslås det at ændre henvisningen i § 95, stk. 3, fra stk. 4 til stk. 5.

Det vil således fremover fremgå af lovens § 95, stk. 3, at den nærtstående, medmindre vedkommende har indgået aftale om overførsel af tilskuddet efter servicelovens § 95, stk. 5, højst kan varetage pasningsopgaven i 48 timer om ugen.

Forslaget vil ikke indebære indholdsmæssige ændringer.

Det fremgår af servicelovens § 95, stk. 2, at en borger med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for personlig hjælp og pleje og for støtte til løsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timer ugentligt, kan vælge at få udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager. Efter § 95, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde beslutte, at hjælpen efter § 95, stk. 2, fortsat skal gives som naturalhjælp eller skal udbetales til en nærtstående person, som helt eller delvis passer borgeren. Den nærtstående vil herefter være tilskudsmodtager i ordningen.

Den hjælp, der kan ydes i ordninger efter såvel servicelovens § 95, stk. 2, som § 95, stk. 3, omfatter personlig og praktisk hjælp i hjemmet og afløsning eller aflastning. Der er derimod ikke hjemmel til at yde overvågning og støtte i forbindelse hermed som en del af den samlede hjælp i en ordning med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere. Dette er fastslået i Vestre Landsrets dom, 14. afd., af 13. maj 2015, V. L. B. -0122-14.

Det, at der alene kan ydes personlig og praktisk hjælp i hjemmet og afløsning eller aflastning i ordninger med kontant tilskud til ansættelse af hjælpere, indebærer, at der ikke i disse ordninger kan ydes f.eks. overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten som en del af hjælpen til unge med omfattende funktionsnedsættelser, som ikke er i stand til at tage vare på sig selv, og som derfor har behov for overvågning som følge af f.eks. epilepsi eller risiko for fejlsynkning.

Forslaget vedrører indførelse af ret til overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten i hjemmet til unge med svære handicap. Med det foreslåede § 95, stk. 4, 1. pkt., indsættes der en ny bestemmelse i serviceloven, hvorefter kommunalbestyrelsen skal udbetale et kontant tilskud til ansættelse af hjælpere til at yde overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten til unge i alderen fra 18 til og med 23 år, som har behov herfor, og som modtager hjælp efter § 95, stk. 3, som et kontant tilskud.

Disse unge, som ofte ikke vil være parate til at flytte hjemmefra ved det fyldte 18. år, sikres dermed en bedre overgang til voksentilværelsen, idet de ellers ved det fyldte 18. år ville skulle tage imod et botilbud, hvor den nødvendige hjælp om natten kan ydes.

Med det foreslåede § 95, stk. 4, 2. pkt., foreslås det, at hvis den unge ved det fyldte 24. år efter en lægelig vurdering lider af en aktuelt livstruende sygdom, skal kommunalbestyrelsen fortsætte udbetalingen af det kontante tilskud til ansættelse af hjælpere, indtil den unge afgår ved døden, dog højst i to år.

Herved sikres det, at unge, som vil få ret til overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten i eget hjem frem til og med det fyldte 23. år, og som lider af en aktuelt livstruende sygdom, ikke behøver at tage imod et botilbud, indtil de afgår ved døden, for fortsat at kunne modtage den nødvendige hjælp om natten.

Med det foreslåede § 95, stk. 4, 3. pkt., foreslås det, at tilskuddet til ansættelse af hjælpere til overvågning og støtte i forbindelse hermed skal udbetales til samme nærtstående, forening eller private virksomhed, som får udbetalt tilskuddet efter servicelovens § 95, stk. 3.

Herved sikres det, at de hjælpere, som skal ansættes til at udføre overvågnings- og støtteopgaven i forbindelse hermed, får samme arbejdsgiver som de øvrige hjælpere i den unges ordning.

Med det foreslåede § 95, stk. 4, 4. pkt., foreslås det, at den unges forældre ikke må ansættes til at udføre overvågnings- og støtteopgaven i forbindelse hermed.

Herved sikres det, at den unges forældre kan få den fornødne hvile om natten.

Forslaget indebærer dermed, at der skabes hjemmel i serviceloven til at yde overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten for unge i alderen fra 18 år og til og med 23 år kombineret med en dispensationsadgang på op til to år som beskrevet. Det bemærkes, at den unge eller den, der varetager den unges interesser, vil kunne takke nej til at modtage det kontante tilskud til ansættelse af hjælpere til overvågning og støtte i forbindelse hermed.

Det foreslåede § 95, stk. 4, vil indebære en pligt for kommunalbestyrelsen til at udbetale et kontant tilskud til ansættelse af hjælpere til at yde overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten. Ved overvågning forstås op til otte timers sammenhængende observation ved fysisk tilstedeværelse af en person i døgnets nattetimer, hvor de hjælpere, der yder personlig og praktisk hjælp i hjemmet til den unge i døgnets øvrige timer – oftest den unges forældre – kan få hvile. Dermed vil det foreslåede § 95, stk. 4, ikke omfatte overvågning og støtte i forbindelse hermed i døgnets øvrige timer.

Det foreslåede § 95, stk. 4, vil omfatte hjælp i form af overvågning og støtte i forbindelse hermed. Heri vil være indeholdt selve overvågningen ved observation ved fysisk tilstedeværelse af en person og akut hjælp, hvis der måtte opstå behov herfor, samt øvrig personlig og praktisk hjælp i løbet af natten efter behov.

Efter det foreslåede § 95, stk. 4, vil det endvidere være en betingelse for at modtage kontant tilskud til ansættelse af hjælpere til at udføre overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten i hjemmet, at den unge samtidig modtager hjælp efter servicelovens § 95, stk. 3, som et kontant tilskud til ansættelse af hjælpere. Den unges behov for personlig og praktisk hjælp i hjemmet og afløsning eller aflastning skal dermed overstige 20 timer om ugen, og hjælpen skal ydes som et kontant tilskud. De tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen, selv om hjælpebehovet overstiger 20 timer om ugen, beslutter, at hjælpen fortsat skal ydes som naturalhjælp fra kommunen, vil dermed ikke være omfattet af det foreslåede § 95, stk. 4, og der vil derfor i sådanne tilfælde ikke kunne ydes overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten, selv om betingelserne i det foreslåede § 95, stk. 4, i øvrigt er opfyldt. Det samme gælder i de tilfælde, hvor den unge selv er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. I sidstnævnte tilfælde vil der således ikke være tale om en ordning efter servicelovens § 95, stk. 3, men derimod om en ordning efter servicelovens § 95, stk. 2.

Ydermere vil det efter det foreslåede § 95, stk. 4, være en betingelse for at modtage kontant tilskud til overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten, at den unge har behov herfor. Ved vurderingen af behovet vil der skulle lægges vægt på, hvorvidt der uden overvågning vurderes at kunne opstå situationer, som kan få fatale konsekvenser eller medføre alvorlig skade på den unge. Det kan f.eks. dreje sig om tilfælde, hvor den unge har risiko for fejlsynkning, lider af epileptiske anfald eller tilsvarende situationer, og hvor det kan få fatale konsekvenser eller medføre alvorlig skade på den unge, hvis der ikke er en person til stede, som yder overvågning, og som kan yde akut hjælp og anden hjælp, hvis der måtte opstå behov herfor. Overvågningsbehovet vil derimod ikke være til stede, hvis der alene er behov for at tilse den unge på faste tidspunkter enkelte gange i løbet af natten. Det bemærkes herved, at respirationshjælp og overvågning i forbindelse hermed ydes efter sundhedslovgivningens regler, hvorfor en sådan overvågning ikke vil være omfattet af det foreslåede § 95, stk. 4.

Efter det foreslåede § 95, stk. 4, vil det tillige være en betingelse for at modtage kontant tilskud til overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten, at den unge er i alderen fra 18 år til og med 23 år. Dog skal kommunalbestyrelsen fortsætte udbetalingen af det kontante tilskud, indtil den unge afgår ved døden, dog højst i to år, hvis den unge ved det fyldte 24. år efter en lægelig vurdering lider af en aktuelt livstruende sygdom. Ved en aktuelt livstruende sygdom forstås en sygdom, hvor den unge efter en lægelig vurdering forventes at afgå ved døden inden for de næste en til to år. Der er tale om en snæver undtagelse, som vil indebære, at den unges praktiserende læge eller den hospitalslæge, der har den unge i behandling, skal vurdere, at den unge må forventes at afgå ved døden inden for 1-2 år. Der vil ikke være mulighed for at fortsætte udbetalingen af det kontante tilskud til overvågning og støtte i forbindelse hermed ud over to år, men den unges ordning efter servicelovens § 95, stk. 3, vil fortsætte uændret.

I de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsens pligt efter det foreslåede § 95, stk. 4, til at udbetale kontant tilskud til overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten i hjemmet vil ophøre, når den unge fylder 24 år, bør kommunalbestyrelsen i god tid før dette tidspunkt påbegynde sagsbehandlingen med henblik på at træffe afgørelse om, hvilken hjælp den unge skal modtage derefter, herunder om den unge skal flytte i botilbud. Kommunalbestyrelsen må herved være opmærksom på, at den unge ikke må efterlades med et udækket hjælpebehov ved ophøret af overvågningen og støtten i forbindelse hermed efter det foreslåede § 95, stk. 4. Kommunalbestyrelsen bør også i disse situationer være opmærksom på pligten i servicelovens § 141, stk. 2, til at tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen til den unge.

Efter det foreslåede § 95, stk. 4, skal tilskuddet til ansættelse af hjælpere til overvågning og støtte i forbindelse hermed udbetales til samme nærtstående, forening eller private virksomhed, som får udbetalt tilskuddet i den unges ordning efter servicelovens § 95, stk. 3. Herved vil de hjælpere, som ansættes til at udføre overvågningen og støtten i forbindelse hermed, blive ansat af den samme nærtstående, forening eller private virksomhed, som varetager arbejdsgiverfunktionerne for hjælperne i den unges ordning efter servicelovens § 95, stk. 3.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at det kontante tilskud til ansættelse af hjælpere til at yde overvågning og støtte i forbindelse hermed, vil skulle udmåles efter de gældende regler i bekendtgørelse nr. 1632 af 27. december 2019 om udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance efter serviceloven. Disse regler finder ligeledes anvendelse på udmåling af det kontante tilskud til ansættelse af hjælpere i ordninger efter servicelovens § 95, stk. 3.

Efter det foreslåede § 95, stk. 4, må den unges forældre ikke ansættes som hjælpere til at udføre overvågningen og støtten i forbindelse hermed. Den nærtstående, forening eller private virksomhed, der er arbejdsgiver for hjælperne, skal således sikre, at de hjælpere, der ansættes til at udføre overvågningen og støtten i forbindelse hermed, ikke er den unges forældre.

Kommunalbestyrelsens afgørelser om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere til at yde overvågning og støtte i forbindelse hermed efter det foreslåede § 95, stk. 4, vil kunne påklages til Ankestyrelsen efter de gældende regler herom i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 16. august 2019 med senere ændringer.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2 i de almindelige bemærkninger.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i servicelovens § 95, stk. 4, som med lovforslaget vil blive stk. 5, at det er en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere efter stk. 1-3, at tilskudsmodtageren er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Det er desuden en betingelse, at tilskudsmodtageren kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nærtstående eller med en forening eller privat virksomhed, der er godkendt af socialtilsynet, om, at tilskuddet overføres til den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne.

Som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, om at indsætte et nyt § 95, stk. 4, i serviceloven, hvorved der indføres ret til overvågning og støtte i forbindelse hermed for unge om natten, og hvorved § 95, stk. 4, vil blive § 95, stk. 5, foreslås det at ændre henvisningen i § 95, stk. 4, 1. pkt., fra stk. 1-3 til stk. 1-4.

Det vil således fremover fremgå af lovens § 95, stk. 5, at det er en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere efter stk. 1-4, at tilskudsmodtageren er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne.

Forslaget vil indebære, at kravet om, at tilskudsmodtageren skal være i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne vil gælde for de hjælpere, der ansættes til at udføre overvågning og støtte i forbindelse hermed. Ligeledes vil kravet om, at tilskudsmodtageren skal kunne fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre der indgås aftale om overførsel af tilskuddet til en nærtstående eller til en af socialtilsynet godkendt forening eller privat virksomhed, som herefter er arbejdsgiver for hjælperne, også gælde.

Det følger af servicelovens § 95, stk. 1, at hvis kommunalbestyrelsen ikke kan stille den nødvendige hjælp til rådighed for en borger, der har behov for personlig og praktisk hjælp i hjemmet efter servicelovens § 83 og afløsning/aflastning efter § 84, kan kommunalbestyrelsen i stedet udbetale et tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager.

Det fremgår af servicelovens § 95, stk. 2, at en borger med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsev‌ne, der har behov for personlig hjælp og pleje og for støtte til løsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timer ugentligt, kan vælge at få udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager.

Efter servicelovens § 95, stk. 4, er det en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere efter bestemmelsens stk. 1-3, at tilskudsmodtageren er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Det er desuden en betingelse, at tilskudsmodtageren kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nærtstående eller en forening eller en privat virksomhed, der er godkendt af socialtilsynet, om, at tilskuddet overføres til den nærtstående, foreningen eller den private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne.

Det er en betingelse for, at tilskuddet kan overføres, at foreninger og private virksomheder, der skal varetage arbejdsgiverfunktioner i ordninger efter servicelovens § 95, er godkendt af socialtilsynet, jf. § 18 b, stk. 2, i socialtilsynsloven. Det indebærer blandt andet, at kommunalbestyrelsen ikke må udbetale tilskud til foreninger og private virksomheder, der ikke er godkendt af socialtilsynet.

En aftale om overførsel af tilskuddet til en forening eller privat virksomhed, som ikke er godkendt af socialtilsynet, vil i nogle tilfælde kunne binde borgeren eller den nærtstående, og borgeren eller den nærtstående vil kunne risikere at hæfte økonomisk på grund af aftalen med den ikke-godkendte forening eller private virksomhed.

Forslaget medfører alene ændringer i forhold til aftaleindgåelsen mellem tilskudsmodtageren og en forening eller privat virksomhed. Med det foreslåede § 95, stk. 4, 4. pkt., indføjes det i serviceloven, at en aftale om overførsel af tilskuddet til en forening eller privat virksomhed ikke er bindende for tilskudsmodtageren, hvis foreningen eller den private virksomhed ikke var godkendt af socialtilsynet på tidspunktet for aftalens indgåelse, og hvis foreningen eller den private virksomhed ikke på dette tidspunkt gjorde tilskudsmodtageren bekendt med dette.

Forslaget vil dermed indebære, at aftalen om overførsel af tilskuddet mellem tilskudsmodtageren og en forening eller privat virksomhed ikke vil være bindende for tilskudsmodtageren, hvis den pågældende forening eller private virksomhed ikke er godkendt af socialtilsynet til at varetage arbejdsgiverfunktionen. Hertil forudsættes det, at foreningen eller den private virksomhed ikke gjorde tilskudsmodtageren bekendt med den manglende godkendelse på tidspunktet for aftalens indgåelse. Det betyder, at aftalen om overførsel af tilskuddet automatisk bortfalder uden, at tilskudsmodtageren har gjort indsigelser. Herefter vil tilskudsmodtageren ikke være bundet af aftalen, og foreningen eller den private virksomhed vil ikke længere være forpligtet til at stille hjælpere til rådighed, hvis ikke udgifterne hertil allerede er dækket af et fejlagtigt overført tilskud. I denne situation skal der tages hensyn til, at den pågældende aftale afvikles på en hensigtsmæssig måde, se nedenfor.

Da det er en betingelse for, at tilskuddet kan overføres, at foreningen eller den private virksomhed, der skal varetage arbejdsgiverfunktionen i ordningen, er godkendt af socialtilsynet, vil ophør af godkendelsen efter aftaleindgåelsen indebære, at foreningen eller den private virksomhed ikke har krav på udbetaling af tilskuddet. Det vil i dette tilfælde afhænge af en vurdering ud fra de almindelige aftaleretlige og erstatningsretlige regler og principper, herunder om bristede forudsætninger, om aftalen ikke er bindende. Lovforslaget regulerer således ikke denne situation.

Der kan være nogle praktiske forhold i forbindelse med afviklingen af aftalen om overførsel af arbejdsgiverfunktionen, som kommunalbestyrelsen bør være opmærksom på, når udbetalingen af tilskuddet til en forening eller privat virksomhed standser på baggrund af ophør af en godkendelse. Kommunalbestyrelsen bør i disse tilfælde sikre sig, at borgeren fortsat har mulighed for at modtage den nødvendige hjælp og støtte i sin ordning efter § 95 i serviceloven, således at borgeren ikke efterlades med et udækket hjælpebehov.

For en aftale, der er indgået efter lovens ikrafttræden vil en eventuel prøvelse af aftalens gyldighed, såfremt disse spørgsmål rejses, skulle behandles af domstolene på baggrund af den foreslåede § 95, stk. 4, 4. pkt., samt de almindelige aftaleretlige og erstatningsretlige regler og principper.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af servicelovens § 95, stk. 2, at en borger med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for personlig hjælp og pleje og for støtte til løsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timer om ugen, kan vælge at få udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager. Efter § 95, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen desuden i særlige tilfælde vælge at udbetale tilskuddet til en nærtstående, som helt eller delvist passer borgeren med funktionsnedsættelse.

Den eller de nærtstående, som får udbetalt tilskud efter servicelovens § 95, stk. 3, og som dermed er tilskudsmodtager, bliver arbejdsleder og arbejdsgiver for borgerens hjælpere, jf. § 95, stk. 4, medmindre den eller de pågældende indgår aftale med en (anden) nærtstående, en forening eller en privat virksomhed om overførsel af tilskuddet, hvorefter den (anden) nærtstående, foreningen eller den private virksomhed er arbejdsgiver for hjælperne.

Det fremgår af Ankestyrelsens principafgørelse nr. 113-12, at i det omfang den nærtstående selv varetager plejeopgaverne, vil den nærtstående ikke være omfattet af EU-reglerne om maksimal arbejdstid. Disse regler følger af direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (arbejdstidsdirektivet), der fastsætter en øvre grænse for den ugentlige arbejdstid på 48 timer. Undtagelsen er begrundet i, at den nærtstående ikke er arbejdstager efter den definition, der gælder efter arbejdstidsdirektivet.

Den nærtstående har således, jf. principafgørelse nr. 113-12, ingen øvre arbejdstid. Dette betyder, at den pågældende har mulighed for at vælge at varetage hele pasningsopgaven alene uden at ansætte øvrige hjælpere.

Med den foreslåede ændring i servicelovens § 95, stk. 3, indføres der en øvre ugentlig grænse for det antal timer, hvori en nærtstående, der fungerer som hjælper for borgeren med funktionsnedsættelse, og som samtidig er modtager af tilskuddet til ansættelse af hjælpere og dermed arbejdsgiver og arbejdsleder for hjælperne, kan varetage pasningsopgaven i forhold til borgeren.

Det foreslås således, at der i servicelovens § 95, stk. 3, indsættes et nyt 2. pkt. , hvorefter en nærtstående, medmindre der er indgået aftale om overførsel af tilskuddet til en anden nærtstående, en forening eller en privat virksomhed, højst kan varetage pasningsopgaven i forhold til borgeren med funktionsnedsættelse i 48 timer om ugen. Hvis pasningsopgaven deles af flere nærtstående, foreslås det med indsættelsen af et 3. pkt. , i § 95, stk. 3, at grænsen på 48 timer om ugen skal gælde for de nærtstående tilsammen, hvilket har sammenhæng med hovedformålet med denne del af lovforslaget, som er at medvirke til at sikre, at borgeren modtager hjælp i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens bevilling.

Pasning af borgeren med funktionsnedsættelse ud over 48 timer om ugen vil dermed skulle varetages af andre, der ikke er nærtstående. Det foreslås dog i 4. pkt. , at en eller flere nærtstående i særlige tilfælde kan varetage pasningsopgaven i mere end 48 timer om ugen. Det kan f.eks. dreje sig om tilfælde, hvor der er sygdom blandt de af borgerens hjælpere, der ikke er nærtstående, eller i forbindelse med ferier. Det er kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om, hvorvidt en eller flere nærtstående kan varetage pasningsopgaven i mere end 48 timer om ugen. Kommunalbestyrelsens afgørelse herom kan påklages til Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i retssikkerhedsloven.

Som nærtstående anses normalt ægtefælle, samlevende, forældre, børn, søskende samt andre, som har et nært forhold til borgeren med funktionsnedsættelse.

Forslaget om en ugentligt øvre grænse på 48 timer til at varetage pasningsopgaven foreslås alene at gælde i de ordninger, hvor den eller de nærtstående, der varetager pasningsopgaven i forhold til borgeren, også er tilskudsmodtager. I disse ordninger er der således sammenfald mellem arbejdsgiveren, arbejdslederen og hjælperen. Derimod omfatter forslaget ikke ordninger, hvor den nærtstående har indgået aftale om overførsel af tilskuddet til en anden nærtstående, en forening eller en virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Her er der således ikke sammenfald mellem arbejdsgiveren, arbejdslederen og hjælperen, hvilket betyder, at den nærtstående anses som arbejdstager og dermed bliver omfattet af arbejdstidsdirektivets regler om maksimal arbejdstid.

Forslaget berører alene antallet af timer, hvori en eller flere nærtstående, der samtidig er tilskudsmodtager, kan varetage pasningsopgaven i forhold til en borger med funktionsnedsættelse, hvorimod retten til at modtage tilskud til ansættelse af hjælper efter servicelovens § 95, stk. 3, og betingelserne herfor ikke berøres af forslaget og dermed videreføres uændret.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.9.3 i de almindelige bemærkninger.

Det fremgår af servicelovens § 95, stk. 2, at en borger med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for personlig hjælp og pleje og for støtte til løsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timer om ugen, kan vælge at få udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som vedkommende selv antager. Efter § 95, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen desuden i særlige tilfælde vælge at udbetale tilskuddet til en nærtstående, som helt eller delvist passer borgeren med funktionsnedsættelse.

Efter servicelovens § 95, stk. 4, er det en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere, at tilskudsmodtagere (det være sig borgeren eller en nærtstående) er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne.

Det er desuden ifølge § 95, stk. 4, i udgangspunktet en betingelse, at tilskudsmodtageren kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne. Det er dog muligt for tilskudsmodtageren at indgå aftale med bl.a. en forening eller en privat virksomhed om at overføre tilskuddet til foreningen eller den private virksomhed, som herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Der gælder ingen krav om godkendelse af de foreninger eller private virksomheder, med hvem sådanne aftaler om overførsel af tilskud kan indgås.

Det foreslås med ændringen i § 95, stk. 4, 2. pkt. , at tilskudsmodtageren alene kan indgå aftale om overførsel af tilskud til en forening eller privat virksomhed, der er godkendt af socialtilsynet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7.3 i de almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til § 2.

Ophævelsen af servicelovens § 95, stk. 6, om udbetaling af tilskuddet på baggrund af anslåede udgifter, er en konsekvens af, at der i lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås fastsat en bemyndigelsesbestemmelse for velfærdsministeren til at fastsætte nærmere regler om udmåling af tilskud til personer, der modtager hjælp i form af BPA efter servicelovens §§ 95 eller 96.