Serviceloven § 83: Hvem er omfattet efter ældreloven?

Kort fortalt: Servicelovens § 83 om personlig og praktisk hjælp er ikke ophævet. Siden 1. juli 2025 gælder den dog som udgangspunkt kun for borgere under folkepensionsalderen. Ældre, der visiteres til hjælp efter denne dato, får i stedet helhedspleje efter ældreloven. Borgere, der fik hjælp efter § 83 før 1. juli 2025, beholder den indtil 1. juli 2027, medmindre behovet ændrer sig.

Mange søger stadig på »serviceloven § 83« – både borgere, pårørende og sagsbehandlere. Her er overblikket over, hvem bestemmelsen gælder for i dag, og hvad Ankestyrelsens praksis siger om hjælpen.

Hvem er omfattet af § 83 i dag?

Servicelovens § 83 gælder for voksne, der ikke er omfattet af ældreloven. Det er især borgere under folkepensionsalderen med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, som ikke selv kan udføre opgaverne.

Ældreloven gælder for personer over folkepensionsalderen (ældrelovens § 2, stk. 1). Yngre borgere kan også være omfattet af ældreloven, hvis deres behov svarer til ældres, og en samlet vurdering taler for det (§ 2, stk. 2). Borgere med kontant tilskud eller borgerstyret personlig assistance efter servicelovens §§ 95 og 96 er ikke omfattet af ældreloven. Læs mere i vores artikel om ældreloven og helhedspleje.

Hvad kan man få hjælp til efter § 83?

Kommunen skal tilbyde personlig hjælp og pleje, og hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet. Hjælpen skal vedligeholde borgerens fysiske eller psykiske færdigheder og afhjælpe væsentlige følger af funktionsnedsættelsen, og kommunen skal fastsætte individuelle mål for hjælpen.

Før kommunen vurderer behovet for hjælp efter § 83, skal den vurdere, om et rehabiliteringsforløb efter § 83 a kan forbedre borgerens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp. Kommunen kan ikke give afslag på nødvendig hjælp, fordi borgeren ikke kan gennemføre forløbet, og den nødvendige hjælp skal ydes under forløbet.

Rengøring: Ingen faste normer

Ankestyrelsen har flere gange slået fast, at rengøring skal udmåles konkret. Efter principafgørelse 20-15 skal hjælpen vurderes ud fra borgerens samlede funktionsnedsættelse, boligforhold og hjælpemidler – ikke ud fra et fast antal kvadratmeter. Kommunen kan heller ikke kræve en bestemt type dokumentation, fx en lægeerklæring om allergi, hvis behovet kan begrundes på anden måde.

Efter principafgørelse 31-18 kan også opgaver, der kun udføres få gange om året, som hovedrengøring, være omfattet af § 83. En kvalitetsstandard kan ikke afskære den slags opgaver på forhånd.

Kvalitetsstandard og serviceniveau

Kommunens kvalitetsstandard er et udgangspunkt, men kommunen skal altid foretage en konkret og individuel vurdering og fravige serviceniveauet, hvis borgerens behov kræver det. Ankestyrelsen kan i en konkret klagesag tage stilling til, om kvalitetsstandarden er lovlig (principafgørelse 82-12).

Bor der en rask person i husstanden, kan kommunen lægge vægt på det – men den skal konkret vurdere, hvilke opgaver personen kan løse (principafgørelse 3-19). Og nedsætter kommunen hjælpen, selvom borgerens funktionsevne er uændret, skal afgørelsen begrundes særligt grundigt (principafgørelse 93-12).

Gælder praksis om § 83 også efter ældreloven?

Praksis om § 83 er fortsat direkte relevant for borgere under folkepensionsalderen og for ældre i overgangsordningen frem til 1. juli 2027. Det er endnu uafklaret, i hvilket omfang Ankestyrelsen vil overføre praksis til helhedsplejen efter ældreloven, hvor hjælpen gives som samlede pleje- og omsorgsforløb frem for enkeltydelser. dom.dk følger de første principmeddelelser efter ældreloven.

Klage over afgørelser efter § 83

Afgørelser om personlig og praktisk hjælp kan påklages til Ankestyrelsen. Klagen sendes til kommunen inden 4 uger. Klager over selve kommunens serviceniveau – fx hvor ofte der som udgangspunkt gøres rent – kan ikke påklages, men den konkrete vurdering af borgerens behov kan.