Serviceloven § 140

§§ 140 og 140 a i serviceloven vedrører handleplaner for børn og unge. Det fremgår af § 140, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en handleplan, inden der træffes afgørelse om foranstaltninger efter §§ 52, 76 og 76 a. Betyder hensynet til barnet eller den unge, at man ikke kan afvente udarbejdelsen af en handleplan, er en kortfattet angivelse af formålet med foranstaltningen tilstrækkelig. Det påhviler da kommunalbestyrelsen snarest muligt og senest inden fire måneder at opstille en handleplan. Det fremgår videre af § 140, stk. 2, at en handleplan skal angive formålet med indsatsen, og hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet. Handleplanen skal tage udgangspunkt i resultaterne af den børnefaglige undersøgelse af barnets eller den unges forhold efter § 50. Handleplanen skal i forhold til de problemer, der er afdækket i undersøgelsen, indeholde konkrete mål i forhold til barnets eller den unges trivsel og udvikling i overensstemmelse med det overordnede formål med støtten efter § 46. Herudover skal handleplanen for unge, der er fyldt 16 år, opstille konkrete mål for den unges overgang til voksenlivet, herunder i forhold til beskæftigelse og uddannelse. Det fremgår af § 140, stk. 3, at en handleplan endvidere skal angive indsatsens forventede varighed. I sager om anbringelse uden for hjemmet efter § 52, stk. 3, nr. 7, og § 58 skal en handleplan tillige angive, hvilke former for støtte der selvstændigt skal iværksættes over for familien i forbindelse med, at barnet eller den unge opholder sig uden for hjemmet, og i tiden efter barnets eller den unges hjemgivelse. For unge, der er idømt en sanktion efter straffelovens § 74 a, fremgår det af § 140, stk. 4, i serviceloven, at handleplanen skal indeholde en konkret plan for, hvordan den unge snarest muligt og senest ved afslutningen af sanktionen påbegynder en uddannelse eller kommer i beskæftigelse. Efter § 140, stk. 5, kan der udarbejdes én samlet handleplan for flere børn i familien. Handleplanen skal i så fald tage højde for børnenes individuelle forhold. Endelig fremgår af § 140, stk. 6, at når et barn eller en ung anbringes på et anbringelsessted efter § 66 eller visiteres til et behandlingstilbud for personer med et stofmisbrug efter § 101, skal relevante dele af handleplanen eller den helhedsorienterede plan udleveres til tilbuddet.

Af § 140 a, stk. 1, fremgår, at når kommunalbestyrelsen skal udarbejde en handleplan til et barn eller en ung efter § 140, kan kommunalbestyrelsen tilbyde, at de elementer af en handleplan efter § 140, stk. 1-3 og 5, der vedrører forældrene, erstattes af en helhedsorienteret plan. For unge mellem 16 og 23 år kan kommunalbestyrelsen tilbyde, at handleplanen efter § 140, stk. 1-4, erstattes af en helhedsorienteret plan. Efter § 140 a, stk. 2, kan den helhedsorienterede plan tilbydes forældre og unge med komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed. Det er en forudsætning, at forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 16 år, giver samtykke til, at handleplanen erstattes af en helhedsorienteret plan. Endelig fremgår af § 140 a, stk. 3, at den helhedsorienterede plan indeholder de sociale foranstaltninger og indsatser samt øvrige relevante indsatser efter anden lovgivning. Den helhedsorienterede plan skal opfylde kravene til indholdet af en handleplan efter § 140, stk. 1-4.

§ 146 i serviceloven vedrører kommunalbestyrelsens tilsynsforpligtelse. Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med de forhold, hvorunder børn og unge under 18 år samt vordende forældre i kommunen lever. Efter § 146, stk. 2, fører kommunalbestyrelsen sit tilsyn på en sådan måde, at kommunen så tidligt som muligt kan få kendskab til tilfælde, hvor der må antages at være behov for særlig støtte til et barn eller en ung under 18 år, eller hvor det må antages, at der kan opstå et behov for særlig støtte til et barn umiddelbart efter fødslen.

Det foreslås, at §§ 140, 140 a og 146 i serviceloven ophæves.

Den foreslåede ophævelse vil betyde, at serviceloven ikke vil indeholde bestemmelser om handleplaner for børn og unge eller om kommunalbestyrelsens generelle forpligtelse til at føre tilsyn med de forhold, hvorunder børn og unge under 18 år samt vordende forældre i kommunen lever.

Den foreslåede ophævelse af §§ 140, 140 a og 146 er begrundet i, at hjælp og støtte til børn og unge, der i dag fremgår af serviceloven, med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås udskilt i en særskilt lov – barnets lov. Det findes derfor hensigtsmæssigt, at også de processuelle regler knyttet til hjælp og støtte til børn og unge, herunder om handleplaner for børn og unge og kommunalbestyrelsens generelle tilsynsforpligtelse, kommer til at fremgå af barnets lov.

Bestemmelserne i §§ 140 og 140 a i serviceloven om handleplaner foreslås ikke med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført, men der foreslås i §§ 91 og 92 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov bestemmelser om kommunalbestyrelsens forpligtelse til at udarbejde en barnets plan i en række af de tilfælde, hvor der efter gældende ret i § 140 i serviceloven er en forpligtelse til at udarbejde en handleplan. Samtidigt foreslås der med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov som §§ 108 og 109 i forslaget til barnets lov bestemmelser om en ungeplan.

Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at føre et generelt tilsyn med forholdene i kommunen for børn, unge og vordende forældre, der efter gældende ret fremgår af § 146 i serviceloven, foreslås med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført med sproglige ændringer som § 9 i barnets lov. Den foreslåede ophævelse af § 146 i servicelo‍ven vil således ikke medføre materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til §§ 9, 91, 92, 108 og 109 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og til dette lovforslags almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.

Efter servicelovens § 140, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handleplan for den behandling og nødvendige støtte, der iværksættes for unge under 18 år med et behandlingskrævende stofmisbrug.

Efter de gældende regler i servicelovens § 140, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handleplan, inden der træffes afgørelse om støtte til et barn eller en ung efter servicelovens §§ 52, 76 og 76 a. En handleplan skal angive formålet med indsatsen og hvilken indsats, der er nødvendig for at opnå formålet, med udgangspunkt i den børnefaglige undersøgelse, jf. servicelovens § 50, ligesom handleplanen skal angive indsatsens forventede varighed. Handleplanen skal i forhold til de problemer, der er afdækket i den børnefaglige undersøgelse, indeholde konkrete mål i forhold til barnets eller den unges trivsel og udvikling i overensstemmelse med det overordnede formål med støtten, jf. servicelovens § 46.

Efter servicelovens § 140 a, kan kommunalbestyrelsen tilbyde unge mellem 16 og 23 år, at handleplanen efter § 140 erstattes af en helhedsorienteret plan. Ligeledes kan kommunalbestyrelsen tilbyde unge mellem 16 og 23 år med et behandlingskrævende stofmisbrug, der har en handleplan efter servicelovens § 140, stk. 2, at samle indholdet af den unges handleplan i en helhedsorienteret plan på tværs af lovgivning og områder.

Det foreslås, at servicelovens § 140, stk. 2, skal ophæves, så der ikke længere vil skulle udarbejdes en særskilt handleplan for unge med et behandlingskrævende stofmisbrug. Dette vil ikke ændre på kommunalbestyrelsens forpligtelse til at udarbejde en handleplan for unge med et behandlingskrævende stofmisbrug efter servicelovens § 140, stk. 1, eller en helhedsorienteret plan efter § 140 a, hvis der iværksættes støtteforanstaltninger efter serviceloven.

Ved at fjerne kravet om en særskilt handleplan for unge med et behandlingskrævende stofmisbrug vil der ikke blive ændret på kravene til indholdet af den plan, som kommunalbestyrelsen er forpligtet til at udarbejde, hvis der iværksættes støtteforanstaltninger efter serviceloven. Planen vil stadig skulle angive formålet med indsatsen, beskrivelse af, hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet, ligesom handleplanen skal angive indsatsens forventede varighed. En handleplan efter servicelovens § 140, stk. 1, vil ligesom den nuværende særhandleplan for unge med et behandlingskrævende stofmisbrug efter servicelovens § 140, stk. 2, indeholde konkrete mål i forhold til barnets eller den unges konkrete problemer.

Ligeledes vil kommunen fortsat have pligt til følge og vurdere de unges behov for støtte og hjælp, idet kommunens tilsynsforpligtelse og pligt til at sætte ind med tidlig og helhedsorienteret støtte og hjælp, jf. § 46 i serviceloven, består.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter servicelovens § 140 skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handleplan, inden der træffes afgørelse om støtte til et barn eller en ung efter servicelovens §§ 52, 76 eller 76 a. En handleplan skal angive formålet med indsatsen, hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet, med udgangspunkt i resultaterne af den børnefaglige undersøgelse jf. servicelovens § 50, ligesom handleplanen skal angive indsatsens forventede varighed. Handleplanen skal i forhold til de problemer, der er afdækket i den børnefaglige undersøgelse, indeholde konkrete mål i forhold til barnets eller den unges trivsel og udvikling i overensstemmelse med det overordnede formål med støtten, jf. servicelovens § 46.

Når et barn eller en ung er anbragt uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, og § 58, skal handleplanen desuden angive, hvilke former for støtte der selvstændigt skal iværksættes over for familien i forbindelse med, at barnet eller den unge opholder sig uden for hjemmet, og i tiden efter barnet eller den unges hjemgivelse.

Efter servicelovens § 140, stk. 7, skal relevante dele af handleplanen, som er udarbejdet i forhold til den valgte indsats over for barnet eller den unge, udleveres til tilbuddet, når et barn eller en ung anbringes på et anbringelsessted efter servicelovens § 66 eller visiteres til et behandlingstilbud for stofmisbrugere efter servicelovens § 101.

Med lovforslaget foreslås § 140, stk. 7, affattet således, at det fremgår, at når et barn eller en ung anbringes på et anbringelsessted efter § 66 eller visiteres til et behandlingstilbud for stofmisbrugsbehandlere efter § 101, skal relevante dele af handleplanen eller den helhedsorienterede plan udleveres til tilbuddet.

Lovforslaget skal sikre, at der er samme pligt og adgang til at udlevere de relevante oplysninger fra en handleplan eller en helhedsorienteret plan, der er nødvendige for indsatsen over for barnet eller den unge, til anbringelsesstedet eller behandlingstilbuddet, som efter de gældende regler om i servicelovens § 140, stk. 7. Forslaget medfører, at det konkrete tilbud, hvor barnet eller den unge anbringes eller modtager stofmisbrugsbehandling, kan få nærmere oplysninger om barnets eller den unges forhold.

En helhedsorienteret plan for unge mellem 16 og 23 år vil på samme måde som handleplaner efter de gældende regler i servicelovens § 140 i hvert enkelt tilfælde kunne indeholde oplysninger om den unges rent private forhold. Det kan f.eks. være om pågældendes helbredsmæssige forhold, sociale problemer m.v.

Det er vigtigt, at de enkelte tilbud kender til de konkrete forhold for barnet eller den unge, der er anbragt eller visiteret til et behandlingstilbud for stofmisbrugere, for på det bedste mulige grundlag at kunne påse, at pågældende får den nødvendige og rette indsats. Kommunalbestyrelsens udlevering af evt. oplysninger om et barn eller en ungs rent private forhold sker derfor med henblik på at sikre, at barnets eller den behov for hjælp er tilstrækkeligt oplyst.

Kommunalbestyrelsens videregivelse af relevante dele af handleplanen, jf. servicelovens § 140 eller en helhedsorienteret plan, jf. servicelovens § 140 a, til tilbuddet vil medføre, at konkrete oplysninger om rent private forhold vedrørende barnet eller den unge, som oplysningerne i planen vedrører, bliver undergivet databehandling, som er omfattet af persondataloven, idet oplysningerne kan vedrøre barnets eller den unges evt. sociale problemer eller helbredsmæssige forhold. Disse oplysninger vil i så fald kunne være omfattet af persondatalovens §§ 6-8. En videregivelse af de nævnte oplysninger om barnets eller den unge i relevante dele af en handleplan eller en helhedsorienteret plan kan i den forbindelse ske inden for rammerne af persondatalovens videregivelsesregler, jf. § 8, stk. 3, idet videregivelsen er et nødvendigt led i at muliggøre, at borgeren får den rette indsats i tilbuddet.

Kommunalbestyrelsens videregivelse af oplysninger til tilbuddet må aldrig gå ud over, hvad der i det konkrete tilfælde må anses for nødvendigt til brug for tilbuddets indsats over for borgeren. Det er derfor kun de dele af den enkelte plan, som i det konkrete tilfælde anses for relevante og nødvendige i forhold til den konkrete indsats, der skal ydes til borgeren, der af kommunalbestyrelsen må udleveres til det konkrete tilbud.

Hvis andre dele af planen ikke vurderes at være nødvendig til brug for tilbuddets gennemførelse af den konkrete indsats, må den efter forslaget ikke udleveres af kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen skal således i hvert enkelt tilfælde foretage en konkret vurdering af oplysningerne i planen i forbindelse med en evt. udlevering af disse til det konkrete tilbud.

Både kommunalbestyrelsens udlevering af oplysninger til tilbuddet om barnet eller den unge og tilbuddets efterfølgende behandling af disse oplysninger skal i hvert enkelt tilfælde leve op til persondatalovens regler, herunder de grundlæggende krav til databehandlingen, jf. persondatalovens § 5 og lovens regler om oplysningspligt og under iagttagelse af persondatalovens almindelige regler om oplysningspligt, jf. lovens §§ 28 og 29.

Efter de gældende regler i servicelovens § 140 skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handleplan, inden der træffes afgørelse om støtte til et barn eller en ung efter servicelovens §§ 52, 76 eller 76 a. En handleplan skal angive formålet med indsatsen, og hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet, med udgangspunkt i resultaterne af den børnefaglige undersøgelse jf. servicelovens § 50, ligesom handleplanen skal angive indsatsens forventede varighed. Handleplanen skal i forhold til de problemer, der er afdækket i den børnefaglige undersøgelse, indeholde konkrete mål i forhold til barnets eller den unges trivsel og udvikling i overensstemmelse med det overordnede formål med støtten, jf. servicelovens § 46. For unge, der er fyldt 16 år, skal handleplanen desuden opstille konkrete mål for den unges overgang til voksenlivet og herunder konkrete mål i forhold til uddannelse og beskæftigelse. For unge, der er idømt en sanktion efter straffelovens § 74 a, skal handleplanen indeholde en konkret plan for, hvornår den unge snarest muligt og senest når sanktionen afsluttes påbegynder en uddannelse eller kommer i beskæftigelse.

Når et barn eller en ung er anbragt uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, og § 58, skal handleplanen desuden angive, hvilke former for støtte der selvstændigt skal iværksættes over for familien i forbindelse med, at barnet eller den unge opholder sig uden for hjemmet, og i tiden efter barnet eller den unges hjemgivelse.

Kommunalbestyrelsen skal desuden efter de gældende regler i § 140, stk. 2, for unge med et behandlingskrævende stofmisbrug i samarbejde med den unge og dennes familie udarbejde en handleplan for den behandling, der skal i værksættes og for den nødvendige støtte til den unge.

Efter de gældende regler i servicelovens § 140, stk. 6, kan der udarbejdes en samlet handleplan for flere børn i en familie. Det er en forudsætning, at den samlede handleplan tager højde for børnenes individuelle forhold.

Det foreslås, at der i serviceloven indsættes en ny § 140 a. Formålet er at understøtte adgangen til, at der kan ydes en sammenhængende indsats i en helhedsorienteret plan for personer med komplekse og sammensatte problemer.

Det foreslås således i § 140 a, stk. 1 , at når kommunalbestyrelsen skal udarbejde en handleplan til et barn eller en ung, jf. § 140, kan kommunalbestyrelsen tilbyde, at de elementer af en handleplan, jf. § 140, stk. 1, 3, 4 og 6, der vedrører forældrene, erstattes af en helhedsorienteret plan. For unge mellem 16 og 23 år kan kommunalbestyrelsen tilbyde, at handleplanen, jf. § 140, stk. 1-5, erstattes af en helhedsorienteret plan.

Forslaget indebærer, at når et barn eller en ung modtager særlig støtte efter § 52, stk. 3, § 76 eller § 76 a, kan kommunalbestyrelsen vælge at tilbyde forældrene, at de dele af barnets eller den unges handleplan, som vedrører forældrene, kan indgå i en helhedsorienteret plan, der samler forældrenes indsatser og tilbud på tværs af lovgivning og områder.

Den foreslåede § 140 a, stk. 1, indebærer videre, at når en ung mellem 16 og 23 år har en handleplan efter reglerne i § 140, stk. 1, 2 eller 5, kan kommunalbestyrelsen vælge at tilbyde den unge, at indholdet af den unges handleplan samles i en helhedsorienteret plan på tværs af lovgivning og områder. På samme måde kan kommunen jf. integrationslovens § 16, stk. 8, tilbyde unge, uledsagede flygtninge under 18 år en integrationskontrakt, som efter lovforslagets § 6, nr. 1, om en ny § 19 b i integrationsloven, for disse unge kan samle indsatserne i en helhedsorienteret plan.

Således kan kommunen vælge at tilbyde forældrene eller den unge, at indholdet af planen kan indgå i en samlet, helhedsorienteret plan for forældrene eller den unge frem for, at der udarbejdes en særskilt handleplan for støtten efter serviceloven.

Kommunens vurdering af, om en helhedsorienteret plan kan være relevant i den konkrete sag, beror som udgangspunkt på en konkret vurdering og skal bl.a. baseres på, om forældrene eller den unge vurderes at have komplekse og sammensatte problemer, som med fordel kan sammentænkes via en helhedsorienteret plan. Der kan for eksempel være tale om en jobparat kontanthjælpsmodtager, som får en beskæftigelsesrettet indsats i »Min Plan« og også modtager støtte efter serviceloven, hvor det vil være hensigtsmæssigt at samle indsatserne i en helhedsorienteret plan. Eller der kan være tale om en ung, som modtager støtte efter serviceloven, og hvor der er behov for at en særlig indsats i forhold til uddannelse eller beskæftigelse. Derudover kan andre personlige forhold for forældrene og den unge, f.eks. motivation, samarbejdsvilje, egne og familiemæssige ressourcer mv. indgå i vurderingen af, hvordan indsatserne mest hensigtsmæssigt tilrettelægges, herunder også hvorvidt forældrene eller den unge bør tilbydes en helhedsorienteret plan. Samtidig kan administrative hensyn, herunder hensyn til bl.a. organisatoriske, ledelsesmæssige og prioriteringsmæssige forhold, indgå i kommunernes vurdering af, om forældrene eller den unge kan tilbydes en helhedsorienteret plan. Bestemmelsen giver ikke forældrene og den unge et retskrav på at få tilbudt en helhedsorienteret plan, jf. afsnit 2.1.3.3. Om kommunernes vurdering henvises ligeledes til lovforslagets afsnit 2.1.3.3.

På samme måde vil det, med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren være muligt for kommunen at tilbyde at der udarbejdes en samlet plan for familien. Barnets eller den unges handleplan kan ligeledes indgå som en komponent i denne samlede plan for familien, når det vurderes at være relevant for at sikre sammenhæng i indsatserne for hele familien. Det er dog en forudsætning, at barnets eller den unges del af familiens samlede plan kan udskilles særskilt, bl.a. af hensyn til barnets eller den unges selvstændige rettigheder efter serviceloven der f.eks. indebærer, at handleplanen skal udleveres til et barn eller en ung over 12 år i forbindelse med en afgørelse om foranstaltninger, der er omfattet af servicelovens §§ 167 og 168 om klageadgang.

Forslaget medfører ingen ændringer i indsatserne, jf. servicelovens § 52, stk. 3, § 76 eller § 76 a, eller i barnets eller den unges ret til høring og inddragelse i egen sag, til kravene til indholdet eller til revision af handleplanen, jf. servicelovens §§ 70 og 140, uanset om der udarbejdes en handleplan efter de gældende regler i servicelovens § 140, eller en helhedsorienteret plan for forældrene, for hele familien eller for den unge. Forslaget indebærer ligeledes ingen ændringer i adgangen til at klage over en afgørelse om foranstaltninger efter serviceloven, og herunder i barnets eller den unges særskilte ret til at klage efter servicelovens § 167.

Det foreslås i § 140, stk. 2 , at den helhedsorienterede plan, jf. stk. 1, kan tilbydes forældre og unge med komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed. Det er en forudsætning, at forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 16 år, samtykker til, at handleplanen erstattes af en helhedsorienteret plan.

Komplekse og sammensatte problemer kan f.eks. dække over, at forældrene eller den unge over 16 år har flere samtidige udfordringer, som f.eks. sygdom eller misbrugsproblemer, arbejdsløshed eller udfordringer i forhold til uddannelse, der skal tages højde for ved tilrettelæggelsen af indsatser over for forældrene eller den unge. Der kan også være tale om udfordringer, som har betydning for flere områder af forældrenes eller den unges tilværelse f.eks. i forhold til familielivet, beskæftigelse eller uddannelse, og at disse udfordringer medfører kontakt med flere forvaltninger, myndigheder eller tilbud. Ved koordinationsbehov forstås i forlængelse heraf, at forældrenes eller den unges udfordringer og de indsatser, der sættes i gang på baggrund heraf, medfører et behov for at indsatserne koordineres mellem forskellige myndigheder, forvaltninger eller tilbud, så der sikres en sammenhængende indsats.

Forældrene eller den unge, der er fyldt 16 år, skal samtykke til, at der udarbejdes en helhedsorienteret plan, der samler indsatser på tværs af sektorområder. Samtykke kan bidrage til en generel accept fra borgeren af, at kommunen foretager en tværgående koordinering af indsatser og i den forbindelse deler nødvendige oplysninger om forældrene eller den unge til brug for udarbejdelsen af den helhedsorienterede plan.

Samtidig er samtykket et vigtigt element i at sikre forældrenes og den unges ejerskab til og deltagelse i arbejdet med at sikre en sammenhængende og koordineret indsats gennem den helhedsorienterede plan. Med samtykket igangsættes en dialog med forældrene og den unge, som er afgørende for udviklingen af samarbejdet mellem kommunen og forældrene og den unge om den helhedsorienterede plan.

Med samtykke forstås i overensstemmelse med definitionen i databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 11, enhver frivillig, specifik, informeret og utvetydig viljestilkendegivelse fra den registrerede, hvorved den registrerede ved erklæring eller klar bekræftelse indvilliger i, at personoplysninger der vedrører den pågældende, gøres til genstand for behandling.

Såfremt forældrene og den unge, der er fyldt 16 år, ikke samtykker til en helhedsorienteret plan, skal kommunen udarbejde en handleplan i overensstemmelse med servicelovens § 140. Om samtykkebegrebet henvises nærmere til lovforslagets afsnit 2.1.3.4.

Såfremt der udarbejdes en helhedsorienteret plan, jf. den foreslåede § 140 a, stk. 1, og indehaveren af forældremyndigheden eller den unge, der er fyldt 16 år, efterfølgende trækker samtykket tilbage, vil kommunen herefter hurtigst muligt skulle udarbejde en handleplan efter reglerne i servicelovens § 140.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.2.3.

Det foreslås i § 140, stk. 3, at den helhedsorienterede plan indeholder de sociale foranstaltninger og indsatser samt øvrige relevante indsatser efter anden lovgivning. Den helhedsorienterede plan skal opfylde kravene til indholdet af en handleplan efter § 140, stk. 1-5.

Forslaget indebærer, at den helhedsorienterede plan kan indeholde både sociale foranstaltninger og indsatser, der ydes efter serviceloven og andre indsatser efter anden lovgivning, der i det konkrete tilfælde er relevante at indarbejde i den helhedsorienterede plan. Forslaget indebærer videre, at der stilles samme krav til indholdet af helhedsorienterede plan, som der stilles til indholdet handleplaner efter servicelovens § 140, stk. 1-5. Det gælder blandt andet kravet i § 140, stk. 1, om, at der som udgangspunkt skal udarbejdes en handleplan inden der træffes afgørelse om støtte efter servicelovens §§ 52, 76 og 76 a, kravet om, at der for unge under 18 år med et behandlingskrævende misbrug skal udarbejdes en handleplan for den behandling, der iværksættes, jf. § 140, stk. 2, og kravene til indholdet af handleplanen, jf. § 140, stk. 3-5.

Den foreslåede bestemmelse indebærer ingen ændringer i indsatserne over for barnet eller den unge, jf. § 52, stk. 3, § 76 eller § 76, til kravene til indholdet eller til revision af handleplanen, jf. servicelovens §§ 70 og 140, uanset om der udarbejdes en handleplan efter de gældende regler i servicelovens § 140, eller om indholdet indgår i en helhedsorienteret plan for forældrene, den unge mellem 16 og 23 år eller en samlet helhedsorienteret plan for hele familien. Lovforslaget indebærer desuden ingen ændringer i reglerne om handleplaner for børn og unge frem til det fyldte 16. år, når der iværksættes foranstaltninger efter servicelovens § 52, stk. 3, eller en ung under 16 år er idømt en sanktion efter straffelovens § 74 a. I disse tilfælde skal der fortsat udarbejdes en handleplan for barnet eller den unge efter reglerne i servicelovens § 140, stk. 1-5 og 7.

I de tilfælde hvor et barn eller en ung har en handleplan efter reglerne i servicelovens § 140, og det vurderes relevant at udarbejde en helhedsorienteret plan som en samlet plan for familien, kan barnets eller den unges handleplan indgå som et element i familiens samlede plan. Det vil være en forudsætning, at barnets eller den unges del af den samlede plan kan udskilles særskilt, bl.a. af hensyn til barnets eller den unges selvstændige rettigheder efter serviceloven, der f.eks. indebærer, at handleplanen skal udleveres til et barn eller en ung over 12 år, i forbindelse med en afgørelse om foranstaltninger, der er omfattet af servicelovens §§ 167 og 168 om klageadgang. Barnets eller den unges ret til høring og inddragelse efter reglerne i servicelovens kapitel 11 om bl.a. børnesamtale i forbindelse med afgørelse om støtte, jf. servicelovens § 48, finder fortsat anvendelse.

Lovforslaget indebærer desuden ingen ændringer i barnets eller den unges og forældremyndighedsindehaverens adgang til at klage over en afgørelse om foranstaltninger efter servicelovens § 52, stk. 3, eller §§ 76 og 76 a.

Kommunens beslutning om at udarbejde en helhedsorienteret plan er alene en processuel beslutning og berører ikke de tilbud og indsatser, som barnet eller den unge har ret til efter de gældende regler. Beslutningen om at udarbejde en helhedsorienteret plan er således ikke en forvaltningsretlig afgørelse, og barnet eller den unge eller forældremyndighedsindehaveren kan ikke klage over kommunens beslutning. Barnet eller den unge, der er fyldt 12 år, samt forældremyndighedsindehaveren kan som hidtil klage over de afgørelser om foranstaltninger, der indgår i en helhedsorienteret plan.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.3.3. om kommunens vurdering.

Forslaget har til formål at understøtte en helhedsorienteret plan for indsatser til forældre og unge med komplekse problemer på tværs af sektorområder, idet kommunalbestyrelsen får adgang til at tilbyde forældre og unge en helhedsorienteret plan frem for flere planer efter forskellig sektorlovgivning. Den helhedsorienterede plan skal udarbejdes i samarbejde med forældrene og den unge og skal samle indsatser og tilbud på tværs af lovgivning og sektorområder, og skal dermed medvirke til at sikre den og myndighederne overblik over og sammenhæng mellem den unges indsatser f.eks. på tværs af det sociale område, integrationsområdet, undervisningsområdet eller beskæftigelsesområdet.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.2.3

Efter de gældende regler i servicelovens § 140, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handleplan, inden der træffes afgørelse om foranstaltninger, jf. servicelovens §§ 52 og 76. Med den foreslåede ændring af § 140, stk. 1, foreslås det, at kommunalbestyrelsen, inden der træffes afgørelse om opretholdelse af anbringelse af unge med funktionsnedsættelse efter den foreslåede bestemmelse i § 76 a, ligeledes skal revidere den unges handleplan. Konkret vil det betyde, at unge med nedsat funktionsevne, hvor det påtænkes at opretholde anbringelse i plejefamilie efter det 18. år, skal have indarbejdet formålet med foranstaltningen og de videre planer i den unges handlingsplan.

Det foreslås, at der i servicelovens § 140, stk. 7, og i servicelovens § 141, stk. 5, indsættes bestemmelser om, at opholdskommunen skal udlevere de relevante dele af den handleplan, som er udarbejdet i forhold til den valgte indsats over for borgeren, til de tilbud, som henholdsvis barnet eller den unge anbringes i, eller den voksne visiteres til. Forslaget medfører, at det konkrete tilbud, som barnet eller den unge anbringes i eller som den voksne visiteres til, kan få nærmere oplysninger om beboerens forhold.

Handleplanerne vil i hvert enkelt tilfælde kunne indeholde oplysninger om det konkrete barn, unge eller voksnes rent private forhold. Det kan f.eks. være om pågældendes helbredsmæssige forhold, sociale problemer m.v.

Det er vigtigt, at de enkelte tilbud kender til det anbragte barns eller unges eller den visiterede voksnes konkrete forhold for på det bedste mulige grundlag at kunne påse, at pågældende får den nødvendige og rette indsats. Kommunalbestyrelsens udlevering af evt. oplysninger om et konkret barns, unges eller voksnes rent private forhold sker derfor med henblik på at sikre, at borgerens behov for hjælp er tilstrækkeligt oplyst.

Kommunalbestyrelsens videregivelse af konkrete handleplaner til tilbuddet vil medføre, at konkrete oplysninger om rent private forhold vedrørende den unge eller det barn, som oplysningerne i handleplanen vedrører, bliver undergivet databehandling, som er omfattet af persondataloven, idet oplysningerne kan vedrøre barnets eller den unges evt. sociale problemer eller helbredsmæssige forhold. Disse oplysninger vil i så fald kunne være omfattet af persondatalovens §§ 6-8. En videregivelse af de nævnte oplysninger om barnet eller den unge i handleplanen kan i den forbindelse ske inden for rammerne af persondatalovens videregivelsesregler, jf. § 8, stk. 3, idet videregivelsen er et nødvendigt led i at muliggøre, at borgeren får den rette indsats i tilbuddet.

Kommunalbestyrelsens videregivelse af oplysninger til tilbuddet må aldrig gå ud over, hvad der i det konkrete tilfælde må anses for nødvendigt til brug for tilbuddets indsats over for borgeren. Det er derfor kun de dele af den konkrete handleplan, som i det konkrete tilfælde anses for relevante og nødvendige i forhold til den konkrete indsats, der af kommunalbestyrelsen må udleveres til det konkrete tilbud.

Hvis andre dele af handleplanen ikke vurderes at være nødvendig til brug for tilbuddets gennemførelse af den konkrete indsats, må den efter forslaget ikke udleveres af kommunalbestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen skal således i hvert enkelt tilfælde foretage en konkret vurdering af oplysningerne i handleplanen i forbindelse med en evt. udlevering af disse til det konkrete tilbud.

Både kommunalbestyrelsens udlevering af oplysninger til tilbuddet om det konkrete barn, unge eller voksne og tilbuddets efterfølgende behandling af disse oplysninger skal i hvert enkelt tilfælde leve op til persondatalovens regler, herunder de grundlæggende krav til databehandlingen, jf. persondatalovens § 5 og lovens regler om oplysningspligt og under iagttagelse af persondatalovens almindelige regler om oplysningspligt, jf. lovens §§ 28 og 29. Der henvises til afsnit 2.3.2.1 i de almindelige bemærkninger til forslag til lov om socialtilsyn.

Med den foreslåede ændring af § 140, stk. 3, præciseres det, at de konkrete mål for overgangen til voksenlivet, som skal opstilles i handleplanen for unge, der er fyldt 16 år, herunder skal være i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Det bør således allerede på dette tidspunkt drøftes med den unge, hvilke ønsker den unge har til fremtiden, og der skal opstilles mål for, hvordan den unge kan hjælpes på rette vej.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lov nr. 628 af 11. juni 2010 (Barnets Reform). Med loven blev § 52, stk. 3, nr. 8, i lov om social service om anbringelse af børn uden for hjemmet ændret til § 52, stk. 3, nr. 7. Med forslaget sikres det, at henvisningen i § 140, stk. 4, om kravene til handleplaner i forbindelse med anbringelser uden for hjemmet, til reglen i § 52, stk. 3, er korrekt.

Efter gældende ret, jf. lovens § 140, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handleplan, inden der træffes afgørelse om foranstaltninger efter lovens §§ 52 eller 76. Handleplanen skal bygge på den børnefaglige undersøgelse, der er gennemført, jf. lovens § 50, og opstille mål og delmål i forhold til de seks faste forhold, som også den børnefaglige undersøgelse skal omfatte.

Med den foreslåede ændring til stk. 5 fjernes kravet om, at handleplanen skal omhandle hvert af de nævnte punkter i stk. 5, svarende til punkterne i lovens § 50 stk. 2. Samtidig foreslås det at fjerne kravet om, at handleplanen skal indeholde delmål.

Efter stk. 5 skal der i udarbejdelsen af handleplanen alene tages udgangspunkt i resultaterne af den børnefaglige undersøgelse af barnets eller den unges forhold, jf. lovens § 50. Handleplanen skal indeholde konkrete mål i forhold til barnets eller den unges trivsel og udvikling på baggrund af resultaterne af undersøgelsen, og målene skal i øvrigt være i overensstemmelse med det overordnede formål med støtten. En klar sammenhæng mellem behov og indsats betyder, at man har et godt udgangspunkt for at styrke kontinuiteten i den enkelte sag. Der er således ikke længere krav om, at handleplanen skal opstille mål i forhold til de seks forhold, som indgår i undersøgelsen. Disse skal alene indgå i handleplanen i det omfang, der er behov for at have fokus herpå eller for at iværksætte indsatser i forhold hertil.

Kravet om delmål bortfalder, og det er derfor op til kommunalbestyrelsen at fastsætte retningslinjer for udarbejdelsen af mål i handleplanen. Målene bør dog anføres så specifikt som muligt, så det er tydeligt hvad formålet med indsatsen er, og så det er muligt at vurdere indsatsens effekt. En tæt sammenhæng mellem den børnefaglige undersøgelse, handleplanen og opfølgningen sikrer, at man undgår foranstaltninger, som ikke har den ønskede effekt.

Som foreslået i lovforslagets § 1, nr. 60-63 er der et ønske om at styrke de udsatte unges overgang til voksenlivet. Det kræver, at der allerede inden det fyldte 18. år er et fokus på at sikre den unge de nødvendige kompetencer til at klare sig selv.

Derfor foreslås det, at handleplanen for unge, der er fyldt 16 år, skal opstille konkrete mål for den unges overgang til voksenlivet. Kravet supplerer de øvrige krav til indholdet i handleplanen.

Kravet har til hensigt at sikre en mere sammenhængende og langsigtet indsats i forhold til de unges overgang til voksenlivet. Handleplanen skal således indeholde initiativer, der kan medvirke til at sikre de unge de nødvendige kompetencer.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.4.3.

Med udgangspunkt i de gældende regler, jf. lovens § 140, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handleplan for hvert barn eller ung, der har brug for en foranstaltning. Det gælder også, selv om flere børn i samme familie har behov for foranstaltninger.

Som led i regeringens afbureaukratiseringsplan foreslås det, at det bliver muligt for kommunalbestyrelsen at udarbejde én fælles handleplan for alle børn i familien. Handleplanen skal dog tage højde for individuelle forskelle hos børnene. Handleplanen skal således tage højde for, at børn i samme familie kan have forskellige behov baseret på forskellige problemstillinger og ressourcer. Handleplanen skal ligeledes tage højde for, at ens problemstillinger og ressourcer ikke nødvendigvis afhjælpes bedst med den samme indsats, når der er tale om forskellige børn. Det forudsættes derfor, at der fortsat er fokus på de enkelte børns behov i handleplanen og i valg af støtteforanstaltninger. Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at handleplanen både er kommunalbestyrelsens redskab i forhold til at sikre en systematisk planlægning af sagen (dvs. over for det enkelte barn) og samt et redskab, som kommunerne kan bruge aktivt i forhold til samarbejdet med familien og barnet eller den unge.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 16, om muligheden for at udarbejde én fælles undersøgelse for alle børn i familien.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.4.3.

Forslaget er en konsekvens af, at reglerne om handleplaner for kriminelle unge i § 140, stk. 3 og 4, flyttes til den nye § 57 c. Se bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 3.

Forslaget er et forsøg på lovteknisk at tydeliggøre systematikken i bestemmelserne om særlig støtte til børn og unge. Der er således tale om sproglige ændringer, som skal sikre at samme systematik anvendes i loven, men som ikke ændrer på retstilstanden. Alle de foranstaltninger, der kan iværksættes over for et barn eller en ung med behov for særlig støtte – herunder anbringelse uden for hjemmet, er oplistet i § 52, stk. 3. På den baggrund omfatter en henvisning til § 52, stk. 3, alle foranstaltningstyper, hvad enten de iværksættes med samtykke efter § 52, stk. 1, 2. pkt., eller uden samtykke efter §§ 56, 58, § 68 stk. 2 og 3 og § 68 a. Der er således alene tale om en teknisk ændring, og der skal således fortsat udarbejdes en handleplan, hvad enten iværksættelsen af foranstaltningen sker med eller uden samtykke.

Efter § 140 i lov om social service skal kommunen udarbejde en handleplan, som skal forholde sig til den unges 1) udvikling og adfærd, 2) familieforhold, 3) skoleforhold, 4) sundhedsforhold, 5) fritid og venskaber og 6) andre relevante forhold. Specielt for unge, idømt en ungdomssanktion, som omfatter et 2-årigt struktureret socialpædagogiske behandlingsforløb, skal handleplanen indeholde en konkret plan for, hvordan de unge i løbet af ungdomssanktionen og senest ved afslutningen af fase 3 kommer i gang med en uddannelse eller i beskæftigelse. Handleplanen skal tillige opstille mål og delmål for, hvordan disse mål nås. Kravet om at handleplanen for unge, idømt en ungdomssanktion, skal forholde sig til uddannelse og beskæftigelse, erstatter ikke de eksisterende krav til handleplanen jf. § 140, stk. 5, men supplerer disse. Det skal af handleplanen fremgå, hvordan man i de enkelte faser arbejder hen mod at forbedre den unges faglige og praktiske forudsætninger, således at den unge kan forbedre sine grundlæggende faglige og sproglige færdigheder, forberede sig på eller gå i gang med en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.

Det forudsættes, at kommunen i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning afdækker den unges uddannelses- eller beskæftigelsessituation.

Ungdommens Uddannelsesvejledning er i dag forpligtet til gennem opsøgende aktiviteter at tilbyde vejledning til unge under 19 år med bopæl i kommunen, når de ikke er i en tilfredsstillende vejlednings-, uddannelses- eller beskæftigelsessituation.