Serviceloven

Serviceloven § 124 b

Gældende tekst efter LBK nr 641 af 01/07/2026.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 24 – Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for alle voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne · Fysisk guidning og konfliktafværgelse

§ 124 b.

Personalet kan anvende fysisk guidning over for personer som led i omsorgen, herunder for at sikre tryghed og trivsel på bo- og dagtilbud.

Fysisk guidning kan anvendes

  1. 1)

    af hensyn til personen selv for at sikre dennes tryghed og værdighed,

  2. 2)

    af hensyn til andre i situationer, hvor personens adfærd er grænseoverskridende eller konfliktskabende, eller

  3. 3)

    i situationer, hvor en beboer på et bo- eller dagtilbud er gået ind i en anden beboers egen bolig, uden at den anden beboer ønsker det.

Stk. 2.

Personalet kan afværge en konflikt ved at stille sig mellem en person, der udviser grænseoverskridende eller konfliktskabende adfærd, og en eller flere andre personer.

Stk. 3.

Fysisk guidning efter stk. 1 og konfliktafværgelse efter stk. 2 må ikke indebære fastholdelse.

Stk. 4.

Fysisk guidning efter stk. 1 og konfliktafværgelse efter stk. 2 er ikke magtanvendelse eller et indgreb i selvbestemmelsesretten.

Der skal derfor ikke ske registrering og indberetning efter § 135 a.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 641 af 01/07/2026 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Forarbejder til Serviceloven § 124 b

Senere ændringer

ÆndringL 188 (2023-24) · bemærkning til § 1, nr. 5LOV nr 680 af 11/06/2024 · 11. juni 2024

Det følger af stk. 1, nr. 2, i § 124 b i serviceloven, at personalet kan anvende fysisk guidning over for personer som led i omsorgen, herunder for at sikre tryghed og trivsel på bo- og dagtilbud. Fysisk guidning kan anvendes af hensyn til andre i situationer, hvor personens adfærd er grænseoverskridende eller konfliktskabende.

Med botilbud menes f.eks. midlertidige boformer efter servicelovens § 107, længerevarende boformer efter servicelovens § 108, almene plejeboliger efter almenboliglovens § 5, stk. 2, plejehjem og lignende efter servicelovens § 192, friplejeboliger efter friplejeboligloven, botilbudslignende tilbud omfattet af § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om socialtilsyn og andre tilsvarende boformer, hvor hjælpen udgår fra servicearealer, og der er fast tilknyttet personale.

Med dagtilbud menes beskyttet beskæftigelse efter servicelovens § 103, aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens § 104 og aflastningstilbud efter servicelovens § 84.

Det foreslås, at der i § 124 b i serviceloven efter stk. 1 indsættes et nyt stykke. Efter det foreslåede nye stk. 2 kan personalet afværge en konflikt ved at stille sig mellem en person, der udviser grænseoverskridende eller konfliktskabende adfærd, og en eller flere andre personer.

Forslaget vil betyde, at der skabes klarhed over, at i situationer, hvor personalet vurderer, at et mindre indgribende indgreb end fastholdelse er tilstrækkeligt, kan personalet stille sig mellem to personer med henblik på at afværge en truende og konfliktskabende adfærd fra den enes side.

Forslaget vil desuden betyde, at personalet vil få mulighed for at afværge en konflikt ved brug af et mindre indgreb en fysisk guidning, som medfører guidning ved hjælp af kropsstøtte.

Forslaget vil endvidere være med til at sikre, at personalet er opmærksom på, at der skal anvendes mindre indgribende indgreb, hvis det i den konkrete situation vurderes tilstrækkeligt.

Konfliktafværgelse som beskrevet i den foreslåede stk. 2 vil ikke være at betragte som magtanvendelse eller et indgreb i selvbestemmelsesretten efter servicelovens magtanvendelsesregler. Det foreslåede nye stk. 2 i § 124 b vil således ikke medføre, at der skal ske registrering og indberetning efter servicelovens § 135 a. Personalets anvendelse af guidning uden hjælp af kropsstøtte vil derimod være omfattet af servicelovens i § 133, stk. 1 og 3, hvorefter indgrebet vil kunne påklages til kommunalbestyrelsen.

Afværgehjælp kan anvendes akut, dvs. uden forudgående afgørelse fra kommunalbestyrelsen.

Afværgehjælp kan først anvendes, når personalet forgæves har forsøgt at løse situationen med en socialpædagogisk indsats. Principperne om proportionalitet og skånsomhed skal overholdes.

ÆndringL 188 (2023-24) · bemærkning til § 1, nr. 6LOV nr 680 af 11/06/2024 · 11. juni 2024

Efter § 124 b, stk. 1, i serviceloven kan personalet i nogle situationer anvende fysisk guidning over for personer som led i omsorgen, herunder for at sikre tryghed og trivsel på bo- og dagtilbud. Efter bestemmelsens stk. 2 må fysisk guidning efter stk. 1 ikke indebære fastholdelse. Det fremgår af bestemmelsens stk. 3, 1. pkt., at fysisk guidning er ikke magtanvendelse eller et indgreb i selvbestemmelsesretten. Efter bestemmelsens 2. pkt. skal der derfor ikke ske registrering og indberetning efter § 135 a.

Med botilbud menes f.eks. midlertidige boformer efter servicelovens § 107, længerevarende boformer efter servicelovens § 108, almene plejeboliger efter almenboliglovens § 5, stk. 2, plejehjem og lignende efter servicelovens § 192, friplejeboliger efter friplejeboligloven, botilbudslignende tilbud omfattet af § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om socialtilsyn og andre tilsvarende boformer, hvor hjælpen udgår fra servicearealer, og der er fast tilknyttet personale.

Med dagtilbud menes beskyttet beskæftigelse efter servicelovens § 103, aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens § 104 og aflastningstilbud efter servicelovens § 84.

Det foreslås, at i § 124 b, stk. 2, i serviceloven, der bliver stk. 3, ændres »efter stk. 1« til: »m.v. efter stk. 1 og 2«. Videre foreslås det, at i § 124 b, stk. 3, 1. pkt., i serviceloven, der bliver stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »guidning«: »efter stk. 1 og konfliktafværgelse efter stk. 2«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 5, om indsættelse af et nyt stk. 2 i servicelovens § 124 b om afværgehjælp som supplement til fysisk guidning, hvorefter de gældende bestemmelser i § 124 b, stk. 2 og 3, vil blive § 124 b, stk. 3 og 4. Bestemmelserne i stk. 2 og 3, der vil blive stk. 3 og 4, vil også skulle anvendes i relation til den foreslåede bestemmelse i § 124 b, stk. 2, og afværgehjælp, og de foreslås tilrettet i overensstemmelse hermed.

ÆndringL 188 (2023-24) · bemærkning til § 1, nr. 7LOV nr 680 af 11/06/2024 · 11. juni 2024

Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 124 b.