Serviceloven § 115

Servicelovens § 115 fastslår, at det er en forudsætning for støtte efter serviceloven til et hjælpemiddel, et forbrugsgode eller en handicapbil, at hjælpemidlet, forbrugsgodet eller bilen ikke kan bevilges efter anden lovgivning. Bestemmelsen er en lovfæstelse af de generelt gældende principper om sektoransvar og subsidiaritet.

Sektoransvarsprincippet fastslår, at den sektor, der stiller en ydelse til rådighed for borgerne, er ansvarlig for, at denne ydelse også er tilgængelig for borgere med funktionsnedsættelse. I forlængelse heraf fastslår subsidiaritetsprincippet, at støtte efter sociallovgivningen er subsidiær til støtte efter andre sektorers lovgivning. Disse to principper fører til, at det er en forudsætning for støtte efter bl.a. serviceloven, at støtten ikke kan bevilges efter anden lovgivning.

Det følger af de to generelt gældende principper, at det er en forudsætning for støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder efter den foreslåede § 113 b i serviceloven, at der ikke kan ske bevilling efter anden lovgivning.

Med lovforslagets § 1, nr. 13, foreslås indsat en bestemmelse i serviceloven om adgang til at yde støtte til hjælpemidler eller forbrugsgoder i en tidsbegrænset periode til borgere med midlertidigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det foreslås i forlængelse heraf med lovforslagets § 1, nr. 14, at § 113 b medtages i opremsningen i servicelovens § 115 for at undgå fortolkningstvivl. Det bemærkes herved, at den foreslåede § 113 a om forenklet sagsbehandlingsprocedure ved ansøgninger om hjælpemidler og forbrugsgoder ikke er medtaget i opremsningen, fordi der ikke er tale om en bestemmelse om hjælp og støtte til borgerne, men derimod en procesregel.