Serviceloven § 158

§ 158 i serviceloven vedrører betalingsforpligtelsen for hjælp efter serviceloven. Det fremgår af § 158, stk. 1, at den, der modtager hjælp efter serviceloven eller lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet til sig selv, sin ægtefælle eller sine børn, medmindre andet er bestemt i serviceloven eller lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, skal betale for den hjælp, der modtages.

Det foreslås, at henvisningen til sig selv, sin ægtefælle eller sine børn i § 158, stk. 1, ændres til sig selv eller sin ægtefælle.

Den foreslåede ændring vil medføre, at den, der modtager hjælp efter serviceloven eller lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet til sig selv eller sin ægtefælle, medmindre andet er bestemt i serviceloven eller lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, betale for den hjælp, der modtages. Bestemmelsen vil således ikke længere vedrøre hjælp givet til børn.

Den foreslåede ændring er begrundet i, at hjælp og støtte til børn og unge, der i dag fremgår af serviceloven, med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås udskilt i en særskilt lov – barnets lov. Der vil således ikke være behov for i serviceloven at regulere betalingsforpligtelsen for hjælp til børn.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.

§ 158 i serviceloven vedrører betalingsforpligtelsen for hjælp efter serviceloven. Det fremgår af § 158, stk. 1, at den, der modtager hjælp efter serviceloven eller lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet til sig selv, sin ægtefælle eller sine børn, medmindre andet er bestemt i serviceloven eller lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, skal betale for den hjælp, der modtages. § 158, stk. 2, i serviceloven indeholder en bemyndigelse for social- og boligministeren til i en bekendtgørelse at fastsætte regler om opkrævning af et gebyr ved ikke rettidig betaling for ydelser efter serviceloven eller lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Det foreslås, at henvisningen til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet i § 158, stk. 1 og 2, i serviceloven udgår.

Den foreslåede ændring vil medføre, at ydelser efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet ikke vil være omfattet af bestemmelserne i § 158 i serviceloven. Udgangspunktet om betalingsforpligtelse i § 158, stk. 1, vil derfor ikke gælde for ydelser efter lov om ungdomskriminalitet, og der vil heller ikke være mulighed for, at social- og boligministeren i en bekendtgørelse vil kunne fastsætte regler om opkrævning af et gebyr ved ikke rettidig betaling for ydelser efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Den foreslåede ændring er begrundet i, at hjælp og støtte til børn og unge, der i dag fremgår af serviceloven, med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås udskilt i en særskilt lov – barnets lov. Det findes i den sammenhæng hensigtsmæssigt, at også de processuelle regler knyttet til hjælp og støtte til børn og unge, herunder om betalingsforpligtelsen, kommer til at fremgå af barnets lov. Idet ydelser efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet alene gives til børn og unge under 18 år, findes det hensigtsmæssigt, at betalingsforpligtelsen også for disse ydelser reguleres i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov.

Bestemmelsen om betalingsforpligtelse i § 158, stk. 1, i serviceloven, foreslås med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført uændret som § 186 i barnets lov. De foreslåede ændringer af § 158, stk. 1 og 2, i serviceloven vil således ikke medføre materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 186 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og til dette lovforslags almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.

Efter § 158, stk. 1, i lov om social service skal den, der modtager hjælp efter lov om social service til sig selv, sin ægtefælle eller sine børn, medmindre andet er bestemt andetsteds i loven, betale for den hjælp, der modtages.

Det foreslås, at der i bestemmelsen tilføjes en henvisning til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, således at reglerne ligeledes vil kunne finde anvendelse på hjælp, der ydes efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Den foreslåede ordning indebærer, at de, der modtager hjælp efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, selv skal betale for den modtagne hjælp, medmindre andet er bestemt i lov om social service eller lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Der er i øvrigt ikke med bestemmelsen tilsigtet ændringer i forhold til gældende ret.

Efter § 158, stk. 2, i lov om social service kan børne- og socialministeren fastsætte regler om opkrævning af gebyr ved ikke rettidig betaling for ydelser efter lov om social service.

Med forslaget tilføjes der i bestemmelsen en henvisning til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, således at børne- og socialministerens bemyndigelse ligeledes vil omfatte fastsættelse af regler om opkrævning af gebyr ved ikke rettidig betaling for ydelser efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.