Serviceloven § 176 a

Det fremgår af servicelovens § 176 a, stk. 2, at staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til botilbud efter § 107 i op til 6 måneder inden for en periode på 1 år efter borgerens udskrivning fra en boform efter § 110, når kommunalbestyrelsen har truffet afgørelsen om botilbud efter § 107 inden borgerens udskrivning.

Det foreslås, at der efter ”kommunens” indsættes ”samlede” og efter ”udgifter til” indsættes ”ophold og støtte i”.

Den foreslåede præcisering medfører, at det fremgår udtrykkeligt, at kommunen kan anmelde de samlede udgifter til både ophold og støtte til borgere under ophold i et botilbud efter § 107 til statsrefusion. Dermed tydeliggøres gældende regler for statsrefusion.

Formålet med de foreslåede ændringer er at tydeliggøre de regler, som blev indført med lov nr. 482 af 12. maj 2023 (Omlægning af indsatsen mod hjemløshed, udvidelse af ordning om udslusningsboliger og indretning af bofællesskaber m.v.).

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 7, og de almindelige bemærkninger, afsnit 2.12.

Det fremgår af servicelovens § 176 a, at staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til bostøtte efter § 85 a i op til 2 år efter borgerens udskrivning fra en boform efter § 110 i følgende situationer:

1) Kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om bostøtten inden borgerens udskrivning fra boformen efter § 110. 2) Borgeren har i umiddelbar forlængelse af udskrivningen fra boformen efter § 110 fået midlertidigt ophold i et botilbud efter § 107, hvorefter kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om, at borgeren skal modtage bostøtte efter § 85 a i egen bolig, efter at borgerens ophold i botilbuddet er afsluttet.

Kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om bostøtten inden borgerens udskrivning fra boformen efter § 110.

Borgeren har i umiddelbar forlængelse af udskrivningen fra boformen efter § 110 fået midlertidigt ophold i et botilbud efter § 107, hvorefter kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om, at borgeren skal modtage bostøtte efter § 85 a i egen bolig, efter at borgerens ophold i botilbuddet er afsluttet.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 4 med teksten: ”Social- og boligministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om statsrefusion efter stk. 1-3. ”

Den foreslåede tilføjelse medfører, at social- og boligministeren gives bemyndigelse til at fastsætte nødvendige tekniske præciseringer om statsrefusion på indsatser og støtte i forlængelse af et ophold på en § 110-boform i en bekendtgørelse. Ministeren vil således kunne præcisere og fastsætte, hvilke udgifter der vil kunne anmeldes til statsrefusion efter bestemmelsen.

Formålet med tilføjelsen er at sikre, at der kan fastsættes de nødvendige tekniske regler vedrørende de refusionsregler, der blev ved lov nr. 482 af 12. maj 2023 (Omlægning af indsatsen mod hjemløshed, udvidelse af ordning om udslusningsboliger og indretning af bofællesskaber m.v.)

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 6, og de almindelige bemærkninger, afsnit 2.12.

Det følger af § 176 a, stk. 1, at i de tilfælde, hvor kommunens udgifter til hjælp og støtte efter loven til personer, som er under 18 år, eller som modtager støtte efter §§ 76 eller 76 a, i en konkret sag overstiger 710.000 kr. årligt, refunderer staten 25 pct. af den del af kommunens udgifter, som ligger over dette beløb. For den del af udgifterne, der overstiger 1.420.000 kr. årligt, udgør statsrefusionen 50 pct. Det følger af § 176 a, stk. 2, at refusionsgrænserne og -beløbene i stk. 1 ligeledes gælder for en kommunes samlede udgifter til hjælp og støtte, hvis fire eller flere børn i samme husstand er anbragt efter § 52, stk. 3, nr. 7, eller har ophold på et anbringelsessted efter § 76, stk. 3, nr. 1 eller 3, eller § 76 a, stk. 2. Det følger af § 176 a, stk. 3, at social- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om statsrefusionen efter stk. 1 og 2.

Bestemmelserne i § 176 a fastsætter særlige grænsebeløb for refusion af udgifter efter serviceloven til børn og unge under 18 år, samt refusion af udgifter til unge i alderen 18 år til 22 år, der modtager hjælp og støtte efter servicelovens §§ 76 og 76 a vedrørende efterværn. Endvidere fastsættes i stk. 2 de særlige regler for, hvornår en kommune kan modtage refusion for summen af udgifter til hjælp og støtte efter serviceloven til søskende i samme husstand.

Det foreslås, at § 176 a ophæves. Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, samt lovforslagets § 1, nr. 4, for så vidt angår den del, der vedrører refusion af udgifter til hjælp og støtte efter serviceloven til søskende.

Med lovforslagets § 1, nr. 1, 2 og 4, hvorved beløbsgrænser og refusionsprocenter på børne- og voksenområdet vil blive harmoniseret og samlet i servicelovens § 176, vil der ikke længere være behov for, at der er fastsat beløbsgrænser for børne- og ungeområdet i en særskilt bestemmelse.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 3.3 samt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, 2 og 4.

Efter de gældende regler i servicelovens § 176 a, stk. 1, skal staten refundere 25 procent af den del af kommunens udgifter til hjælp og støtte til unge efter § 76, der ligger over 70.000 kr. årligt (2013-priser), hvis dette er tilfældet i en konkret sag. For den del af udgiften, der overstiger 1.440.000 kr. årligt (2013-priser), udgør statsrefusionen 50 procent. Med den foreslåede ændring vil disse regler om statsrefusion også omfatte kommunale udgifter til hjælp og støtte tildelt efter den foreslåede nye bestemmelse i § 76 a om opretholdt anbringelse af unge med funktionsnedsættelse i alderen fra 18 og 22 år.

Ifølge servicelovens § 176 a, stk. 2, gælder refusionsgrænserne og – beløbene i § 176 a, stk. 1, ligeledes for en kommunes samlede udgifter til hjælp og støtte, hvis fire eller flere børn i samme husstand er anbragt efter § 52, stk. 3, nr. 7, eller har ophold på et anbringelsessted efter § 76, stk. 3, nr. 1 eller 3. Med den foreslåede ændring foreslås det, at denne regel også skal gælde for opretholdt anbringelse efter det fyldte 18. år efter § 76 a.