Serviceloven § 13 a

(Til § 13 b)

Det foreslås i § 13 b, stk. 1 , at Socialstyrelsen skal følge udviklingen i målgrupper, tilbud og indsatser samt indsamle og formidle viden om effekt af indsatserne på det mest specialiserede socialområde og området for den mest specialiserede specialundervisning.

Forslaget indebærer, at Socialstyrelsen skal opbygge en overvågningsfunktion, der gradvist skal skabe et nationalt overblik over viden og indsatser på det mest specialiserede socialområde og området for den mest specialiserede specialundervisning. Der vil ikke blive videregivet personoplysninger efter denne bestemmelse.

Med forslaget omfattes de mest specialiserede målgrupper af den nationale koordinationsstruktur. Som det fremgår af de almindelige bemærkninger i punkt 3.1.3.1. vil Socialstyrelsen løbende fastlægge målgrupperne ud fra to kriterier.

Undervisningsministeriet inddrages i Socialstyrelsens overvågning af målgrupper m.v. for så vidt angår området for den mest specialiserede specialundervisning.

Socialstyrelsen vil, med den beføjelse styrelsen får med forslaget og i overensstemmelse med aftale om en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov udarbejde vejledende, faglige forløbsbeskrivelser på det mest specialiserede socialområde og området for den mest specialiserede specialundervisning, når Socialstyrelsen vurderer, at der er behov for det, og at der er tilstrækkelig sikker viden om den specialiserede indsats på et område.

Forløbsbeskrivelser skal indeholde den aktuelt bedste viden om, hvilke tilbud og indsatser der kan være relevante for den omfattede målgruppe, herunder hvilke faglige kompetencer, der er relevante at inddrage i indsatsen i de forskellige faser.

Forløbsbeskrivelserne skal på den baggrund udgøre en faglig ramme for tilrettelæggelsen af kommunernes indsats over for en række målgrupper, men skal ikke erstatte den konkrete individuelle vurdering i den enkelte sag.

Den primære målgruppe for forløbeskrivelserne vil være kommunale ledere på afdelings- og forvaltningschefsniveau med ansvar for planlægning, tilrettelæggelse og implementering af indsatsen. Forløbsbeskrivelserne vil også kunne bruges af de faglige ledere til at understøtte deres faglige tilrettelæggelse af indsatsen.

Forløbsbeskrivelserne vil desuden være et vigtigt redskab, som kommunerne kan støtte sig til, når de skal visitere borgere med særligt komplekse og sjældne behov. Forløbsbeskrivelserne vil være på et overordnet niveau, og derfor ikke tilstrækkelige detaljerede til at tage højde for variationer i borgernes komplekse behov, og kunne fungere som en egentlig retningslinje for visitation.

Forløbsbeskrivelserne vil ikke forpligte den enkelte kommune i forhold til visitation og fastsættelse af serviceniveauer eller organisering af opgaven mellem kommuner og regioner. Dette skal fortsat afklares lokalt, herunder bl.a. i regi af sundheds- og rammeaftaler, med mulighed for hensyntagen til lokale strukturer m.v. Ligesom borgeren ikke vil kunne støtte ret på dem i sin sag. Baggrunden for dette er bl.a., at det skal være muligt for kommunerne at tilpasse indsatsen i den enkelte sag afhængigt af borgerens behov.

Forløbsbeskrivelserne vil skulle udarbejdes af en faglig arbejdsgruppe, bestående af Socialstyrelsen og KL samt med deltagelse fra Undervisningsministeriet, når forløbsbeskrivelserne har betydning for området for den mest specialiserede specialundervisning. Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner kan inddrages, hvis forløbet for borgeren indeholder indsatser som går på tværs af social- og sundhedsområdet.

Arbejdsgruppen om forløbsbeskrivelser skal inddrage relevante organisationer m.v., herunder bruger- og interessegruppers erfaringer i udarbejdelsen af forløbsbeskrivelsen. Det overlades til arbejdsgruppen selv at afgøre, hvordan inddragelsen bedst sker i de konkrete tilfælde. Inddragelsen kan for eksempel ske ved, at Socialstyrelsen nedsætter en referencegruppe med relevante organisationer m.v., som kan fungere som dialogforum i forhold til arbejdet i selve arbejdsgruppen om forløbsbeskrivelser, eller ved at relevante organisationer m.v. inviteres til nogle af arbejdsgruppens møder.

Med det foreslåede § 13 b, stk. 2 . gives Socialstyrelsen kompetence til at udmelde målgrupper og særlige indsatser, hvor der er behov for øget koordination eller planlægning mellem kommunerne for at sikre og videreudvikle den mest specialiserede indsats.

Det forudsættes, at Socialstyrelsen tager afsæt i en løbende faglig dialog med kommuner, regioner og bruger- og interesseorganisationer, som har kendskab til lokale, regionale og landsdækkende behov. Det skal sætte fokus på forhold og udviklingstendenser, som er af betydning for sikring af specialiseret viden. Det skal indgå, om kommunalbestyrelserne har viden om specialiserede tilbud, der er sårbare eller lukningstruede på grund af vigende efterspørgsel fra kommunerne. Derudover skal Socialstyrelsens viden på området, eksisterende forløbsbeskrivelser og data fra Socialstyrelsens overvågning indgå.

Det forudsættes derudover, at der hvert år forud for drøftelse af potentielle udmeldinger i det faglige råd foretages en høring, hvor relevante organisationer, herunder bruger- og interesseorganisationer kan komme med input til brug for Socialstyrelsens vurdering af, om der er behov for en central udmelding af målgrupper og indsatser, for at sikre og videreudvikle den mest specialiserede indsats på tværs af kommuner og regioner.

Det forudsættes videre, at potentielle udmeldinger hvert år derefter drøftes med det faglige råd, der sammensættes af repræsentanter fra Socialstyrelsen, Undervisningsministeriet, KL, Danske Regioner, udvalgte eksperter samt evt. andre ministerier.

Det vil med forslaget være Socialstyrelsen der - efter en samlet vurdering af løbende input fra samarbejdspartnere, høringssvar og drøftelse i det faglige råd - træffer den endelige afgørelse af, om der er behov for at komme med en central udmelding på et område.

Socialstyrelsen vil foretage den første centrale udmelding den 1. november 2014.

Der fastlægges ikke krav til hyppighed eller tidsfrist for centrale udmeldinger herunder om, at de skal være årlige. Det forudsættes dog, at en central udmelding foretages senest i januar måned, hvis den skal behandles i forbindelse med rammeaftalen for det næstkommende år.

Den centrale udmelding kan bl.a. dreje sig om:

- Behov for at sikre og videreudvikle specialiseret viden, idet særlige vidensmiljøer er under pres, og - Socialstyrelsen vurderer, at den viden, der findes i det særlige vidensmiljø, ikke kan undværes. - Viden eller indsatser, der bør udvikles, omlægges eller samles, f.eks. på baggrund af national eller international dokumenteret viden om effekt af indsatser på det sociale område, eller fordi de kan skabe mere omkostningseffektivitet. - Behov for, at alle kommuner har adgang til et særligt specialiseret tilbud i relation til den specifikke målgruppe.

Behov for at sikre og videreudvikle specialiseret viden, idet særlige vidensmiljøer er under pres, og - Socialstyrelsen vurderer, at den viden, der findes i det særlige vidensmiljø, ikke kan undværes.

Viden eller indsatser, der bør udvikles, omlægges eller samles, f.eks. på baggrund af national eller international dokumenteret viden om effekt af indsatser på det sociale område, eller fordi de kan skabe mere omkostningseffektivitet.

Behov for, at alle kommuner har adgang til et særligt specialiseret tilbud i relation til den specifikke målgruppe.

En central udmelding vil både kunne være regional eller landsdækkende. I sidstnævnte tilfælde kan der stilles krav om, at der skal ske en koordinering på tværs af regioner.

Det er hensigten at fastsætte i den eksisterende rammeaftalebekendtgørelse (udstedt i medfør af lov om social service § 6, stk.4), at kommunalbestyrelserne i hver region skal behandle den centrale udmelding i det eksisterende rammeaftale-regi. Kommunalbestyrelserne vil herefter skulle træffe politisk beslutning samt afrapportere på deres tilrettelæggelse af indsatsen under et nyt særskilt punkt i forbindelse med fastlæggelse af udviklingsstrategien, som indgår i rammeaftalen. Som en konsekvens heraf vil fristen for fastlæggelse af udviklingsstrategierne blive ændret til 15. oktober, så at fristen herfor bliver denne samme som indgåelse af styringsaftalen. I forbindelse med ændringerne af reglerne om indgåelse af rammeaftaler på det sociale og det almene ændreboligområde, jf. lov nr. 201 af 13. marts 2011 blev det besluttet, at rammeaftalerne skulle opdeles i en udviklingsstrategi og en styringsaftale, som skulle være både indholdsmæssigt og tidsmæssigt adskilte, hvilket fremgår af rammeaftalebekendtgørelsen. Med dette forslag ændres ikke ved den indholdsmæssige adskillelse, men alene ved den tidsmæssige.

Den centrale udmelding den 1. november 2014 vil således indgå i udviklingsstrategien for 2016, som ligger til politisk behandling marts 2015. Der vil dog ikke på dette tidspunkt have været dialog mellem alle kommuner og regioner m.v. Der forudsættes derfor en overgangsordning, så der først skal endelig afrapporteres i første halvår 2016, hvor der foreligger et egentligt løsningsforslag, der er fagligt funderet og behandlet i KKR og alle kommunalbestyrelserne.

Det foreslås i § 13 b, stk. 3 , at Socialstyrelsen, på baggrund af modtagne afrapporteringer for, hvorledes kommunalbestyrelserne i en region vil tilrettelægge indsatsen i forhold til en central udmelding, gives beføjelse til at anmode kommunalbestyrelserne i regionen eller flere regioner om en fornyet behandling heraf. En sådan mulighed vil kun skulle tages i anvendelse, hvis dialogen med kommunalbestyrelsen ikke i sig selv sikrer en tilstrækkelig løsning.

Det er som udgangspunkt op til kommunalbestyrelserne i hver region selv at beslutte, hvordan de vil tilrettelægge og organisere indsatsen i forhold til de udmeldte målgrupper og indsatser. Kommunerne kan f.eks. aftale, at én kommune påtager sig ansvar for drift og udvikling af et specialiseret tilbud og indgår aftaler med en række af de øvrige kommuner om køb af ydelser. Kommunerne kan alternativt bede regionen om at påtage sig driftsansvaret, hvis regionen f.eks. i forvejen har specialiseret viden/tilbud på det konkrete område.

Udgangspunktet for Socialstyrelsens behandling af kommunalbestyrelsernes afrapporteringer vil være en dialogbaseret tilbagemelding. Den dialogbaserede tilbagemelding indebærer, at Socialstyrelsen vil være i løbende dialog med kommunalbestyrelserne om, hvorvidt kommunernes anviste løsningsmuligheder er tilstrækkelige og sikrer den nødvendige specialiserede indsats på det udmeldte område. Socialstyrelsens indgangsvinkel til dialogen vil være kommunekontaktrådene (KKR). Socialstyrelsen kan bistå med viden og rådgivning med henblik på koordination og et landsdækkende overblik på tværs af regioner. Derudover kan eventuelle forløbsbeskrivelser på området fungere som udgangspunkt for kommunernes arbejde med den centrale udmelding og med tilrettelæggelsen af indsatsen på området.

Socialstyrelsen skal beslutte om, kommunalbestyrelsernes tilbagemelding giver anledning til opfølgning, og om der er behov for at Socialstyrelsen benytter sin beføjelse til at pålægge kommunalbestyrelserne en fornyet behandling af afrapporteringerne. Hvis Socialstyrelsen vurderer, at kommunernes løsningsforslag er tilfredsstillende, går kommunerne herefter i gang med implementeringsfasen.

Socialstyrelsen vil skulle gå i dialog med kommunalbestyrelserne i en eller flere regioner om, hvad en fornyet behandling og afrapportering skal fokusere på, herunder om der er behov for koordinering på tværs af flere regioner

I det forslåede § 13 b, stk. 4. foreslås, at Socialstyrelsen i forbindelse med en anmodning om fornyet behandling kan meddele en kommunalbestyrelse eller et regionsråd et midlertidigt pålæg om, at opretholde et konkret tilbud ind til Socialstyrelsen i medfør af den foreslåede § 13 c har truffet afgørelse om pålæg vedrørende det pågældende tilbud, eller ophæver det midlertidige pålæg. Dette sker for at sikre, at formålet med pålægget ikke forspildes i perioden frem til en afgørelse foreligger.

Det er i forhold til specialundervisningsområdet aftalt, at kompetencen deles mellem Socialstyrelsen og Undervisningsministeriet. Det foreslås derfor i § 13 b, stk. 5 , at Socialstyrelsens udmelding af målgrupper og indsatser efter § 13 b, stk. 2 og afgørelser på området for den mest specialiserede specialundervisning efter § 13 b, stk. 3 og 4 sker efter forhandling med Undervisningsministeriet.

(Til § 13 c)

Med forslagets § 13 c gives Socialstyrelsen kompetence til at meddele driftspålæg. Et driftspålæg indebærer, at en kommune eller region pålægges et driftsansvar, og at tilbudsstrukturen på området dermed fastlægges af Socialstyrelsen. Dette er en indgribende foranstaltning, som kun forudsættes anvendt undtagelsesvist for at sikre det fornødne udbud af højt specialiserede tilbud, som er tilpasset udviklingen i målgruppernes behov på det mest specialiserede socialområde og specialundervisningsområde, når det ikke har været muligt at finde en anden løsning til at videreføre indsatsen. Socialstyrelsen skal meddele de omfattede kommuner og regioner om eventuelle fornyede afrapporteringer giver anledning til driftspålæg.

Det foreslås således i § 13 c, stk. 1 , at Socialstyrelsen undtagelsesvist skal kunne pålægge en kommune eller en region at etablere eller fortsat at drive et tilbud eller tilbyde en indsats omfattet af lov om social service. Driftspålæg kan kun meddeles til offentlige driftsherrer og omfatter således ikke private tilbud, ej hellere private som har en driftsaftale. Dog foreslås det, at Socialstyrelsen undtagelsesvis skal kunne pålægge en kommune eller region at videreføre eller forny en driftsaftale med et eksisterende privat tilbud samt at indgå en ny driftsaftale, hvis en eksisterende er opsagt. Socialstyrelsen skal være opmærksom på om videreførelsen kan ske på rimelige vilkår. Socialstyrelsen kan ikke pålægge private tilbud at videreføre, forny eller indgå en ny driftsaftale med en kommune eller en region.

Uanset pålæg om etablering af et tilbud, vil et tilbud ikke kunne indgå i den kommunale forsyning, medmindre det er godkendt af det stedlige socialtilsyn, jf. lov om socialtilsyn § 2, stk. 1, hvorefter socialtilsynene er tildelt myndighedskompetencen i forhold til godkendelse af tilbud på det område.

Det foreslås videre i § 13 c, stk. 2, at Socialstyrelsen på samme betingelser som i stk. 1. undtagelsesvist skal kunne meddele pålæg om samling af små tilbud rettet mod samme målgruppe til ét tilbud, hvis tilbuddene hver for sig ikke vurderes at være fagligt og økonomisk bæredygtige. Der lægges op til, at kommunerne og regionerne indbyrdes aftaler hvilken kommune eller region, der skal drive det samlede tilbud. For at muliggøre en sådan samling, foreslås der i sådanne tilfælde indført mulighed for, at en kommune eller region kan overtage et eller flere tilbud i andre kommuner og regioner, jf. forslaget i § 1, nr. 13. Hvis kommunerne og regionerne ikke inden 4 måneder efter pålægget har indgået aftale om, hvem der skal drive tilbuddet, foreslås det at Socialstyrelsen træffer afgørelse herom. Socialstyrelsen vil forud for en sådan afgørelse drøfte mulige udfald med KL. Endelig foreslås det, at øvrige kommuner og regioner, i den periode pålægget gælder, skal henvende sig til Socialstyrelsen, hvis de ønsker at oprette nye tilbud i forhold til samme målgruppe. Socialstyrelsen skal foretage en vurdering af hensigtsmæssigheden heraf og godkende om oprettelse kan ske.

I forslagets § 13 c, stk. 3 . forslås, at Socialstyrelsen i forbindelse med et pålæg efter stk. 1 og 2 skal pålægge kommunerne i den pågældende region eller landsdel at indgå aftale om finansiering af driften af det tilbud, som pålægget vedrører. Hvis kommunerne ikke inden 4 måneder efter pålægget har indgået aftale om finansiering, foreslås det at Socialstyrelsen træffer afgørelse om finansieringsmodel. Dette sker efter forudgående drøftelse med KL. Finansieringsmodellen vil skulle sammensættes ud fra en konkret vurdering, og vil blandt andet kunne bestå af en kombination af objektiv finansiering og takstfinansiering.

Med det forslåede § 13 c, stk. 4 , foreslås, at Socialstyrelsen i forbindelse med et pålæg, kan meddele eller forlænge et midlertidigt pålæg efter den foreslåede § 13 b, stk. 4, om at opretholde et tilbud ind til aftale eller afgørelse om sikring af den mest specialiserede indsats, herunder finansieringsmodel foreligger. Dette sker for at sikre, at formålet med pålægget ikke forspildes i perioden frem til aftale eller afgørelse foreligger. Ikrafttræden af et driftspålæg er situationsbestemt, idet det afhænger af, hvad der ønskes opnået med pålægget, herunder hvor omfattende det er. I tilfælde, hvor det allerede har været nødvendigt at meddele et midlertidigt pålæg efter §§ 13 b, stk. 4, og 13 c, stk. 4, for at opretholde et tilbud, vil ikrafttræden ofte være i forlængelse heraf, idet formålet ellers risikerer at forspildes. Hvorimod tilfælde, hvor pålæg meddeles med henblik på etablering af tilbud, efter omstændighederne kan have en senere ikrafttræden.

Det foreslås i § 13 c, stk. 5, at Socialstyrelsen i forbindelse med at der meddeles et driftspålæg, samtidig fastsætter en frist for, hvor længe pålægget skal gælde. Fristen fastsættes under hensyntagen til udviklingen på det konkrete område. Et pålæg kan dog højst gælde i 2 år. Socialstyrelsen vil derefter skulle genoverveje driftspålægget og kan inden fristens udløb træffe afgørelse om at forny pålægget. Dette sker for at sikre en dynamisk udvikling og fleksibilitet i tilbudsstrukturen.

Med det foreslåede § 13, c, stk. 6 foreslås, at der ikke skal være adgang til at indbringe afgørelser om driftspålæg, herunder eventuel afgørelse om finansiering af driften, for anden administrativ myndighed. Dette sker for at sikre forsyningen af egnede tilbud på det mest specialiserede socialområde og området for den mest specialiserede specialundervisning, som er tilpasset udviklingen i målgruppernes behov, idet formålet hermed ellers risikerer at forspildes. Der henses til at anvendelse af pålæg er undtagelsesvis, og at der i sådanne tilfælde har været en længere forudgående dialogproces, hvor det ikke har været muligt at finde en anden løsning i forhold til at videreføre indsatsen, samt at Socialstyrelsen vil være den myndighed med størst ekspertise på området.

På specialundervisningsområdet er kompetencen delt mellem Socialstyrelsen og Undervisningsministeriet. Det fremgår derfor af den foreslåede § 13 c, stk. 7 , at Socialstyrelsens afgørelser på området for den mest specialiserede specialundervisning efter § 13 c træffes efter forhandling med Undervisningsministeriet.

De tilbud, der vil kunne være relevante for et pålæg fra Socialstyrelsen efter den foreslåede § 13 c, vil ofte være omfattet af socialtilsynenes godkendelses- og tilsynskompetence efter lov om socialtilsyn. Socialstyrelsen bør derfor til brug for vurderingen af om små tilbud er fagligt og økonomisk bæredygtige indhente relevant information fra socialtilsynene, der, som led i deres godkendelse og tilsyn med sociale tilbud, ligeledes foretager en vurdering af disse tilbuds faglige og økonomiske bæredygtighed. Det foreslås i § 13 c, stk. 8, at et pålæg fra Socialstyrelsen som vedrører nye eller eksisterende tilbud, som er omfattet af socialtilsynet, skal være godkendt eller skal kunne godkendes af socialtilsynet. Det sikrer, at de omfattede tilbud lever op til generelle krav til kvaliteten i tilbuddene.

Forslaget indebærer, at VISO afholder udgifter til borgerens transport til VISOs eksperter i de tilfælde, hvor borgeren selv henvender sig til VISO om specialrådgivning og VISO henviser borgeren til specialrådgivning. Befordring skal ske med det efter forholdene billigste forsvarlige befordringsmiddel og ydes kun, når afstanden til behandlingsstedet overstiger en af socialministeren fastsat grænse.

Lovforslaget indebærer endvidere, at VISO kan yde dækning af andre nødvendige rejseudgifter i forbindelse med henvisning af borgeren til specialrådgivning.

Socialministeren fastsætter efter forhandling med undervisningsministeren i en bekendtgørelse nærmere regler om ydelse af befordringsgodtgørelse og dækning af andre nødvendige rejseudgifter i forbindelse hermed.

Bemyndigelsen forventes udmøntet således, at afstanden mellem borgeren og specialrådgivningen skal ligge over en fastsat grænse - som udgangspunkt 50 km. – før der ydes befordringsgodtgørelse og andre nødvendige rejseudgifter fra VISO. Denne grænse svarer til grænsen for befordringsgodtgørelse efter sundhedslovgivningen ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Derudover vil der blive fastsat mulighed for befordringsgodtgørelse til ledsager, såfremt ledsagelsen er nødvendig på grund af patientens alder eller helbredstilstand og til godtgørelse for nødvendig overnatning samt time- og dagpenge m.v.