Serviceloven § 13

§ 13 i serviceloven vedrører den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO). § 13 indeholder i stk. 5 og 6 bestemmelser om udvekslingen af oplysninger mellem VISO og kommunalbestyrelsen, når kommunalbestyrelsen anvender VISO i sager om hjælp og støtte til børn og unge. Det fremgår således af § 13, stk. 5, at hvis kommunalbestyrelsen som led i behandlingen af en sag om særlig støtte til børn og unge efter kapitel 11 benytter rådgivning eller udredning fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation efter § 13, stk. 1 og 2, kan kommunalbestyrelsen uden samtykke videregive nødvendige oplysninger, herunder om barnets, den unges eller familiens rent private forhold, til den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation. Kommunalbestyrelsen skal uanset adgangen til at videregive oplysninger uden samtykke forsøge at få samtykke til henholdsvis at videregive og behandle oplysningerne. Videre fremgår af § 13, stk. 6, at den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation uden samtykke kan behandle nødvendige oplysninger, herunder om barnets, den unges eller familiens rent private forhold, som videregives fra en kommune i forbindelse med rådgivning og udredning efter § 13, stk. 1 og 2, hvis oplysningerne videregives som led i behandlingen af en sag om særlig støtte til børn og unge efter kapitel 11.

Efter § 13, stk. 7, yder VISO gratis vejledende rådgivning til kommuner i sager om adoption uden samtykke.

Det foreslås, at § 13, stk. 5-7, ophæves.

Den foreslåede ophævelse vil betyde, at kommunalbestyrelsernes og VISO’s udveksling af oplysninger i sager om støtte til børn og unge og VISO’s behandling af sådanne oplysninger ikke vil være reguleret i § 13, stk. 5 og 6. Endvidere vil ophævelsen betyde, at det ikke vil fremgå af § 13, at VISO yder gratis vejledende rådgivning til kommuner i sager om adoption uden samtykke.

Den foreslåede ophævelse af § 13, stk. 5-7, er begrundet i, at hjælp og støtte til børn og unge, der i dag fremgår af serviceloven, med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås udskilt i en særskilt lov – barnets lov. Det findes derfor hensigtsmæssigt, at også de processuelle regler knyttet til hjælp og støtte til børn og unge, herunder bestemmelserne om VISO’s rådgivning i sager om børn og unge, herunder om adoption uden samtykke, og udvekslingen af oplysninger i forbindelse hermed, kommer til at fremgå af barnets lov.

Bestemmelsen i § 13, stk. 1, i serviceloven om VISO’s bistand i form af gratis vejledende specialrådgivning til kommuner og borgere i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager og til kommuner, regioner, skoler og institutioner m.v. samt borgere om specialundervisning og specialpædagogisk bistand foreslås således, for så vidt rådgivningen vedrører børn og unge, med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført med sproglige ændringer som § 165 i barnets lov. Tilsvarende foreslås den gældende bestemmelse i § 13, stk. 2, i serviceloven om VISO’s gratis vejledende udredning til kommuner og borgere i de få mest sjældent forekommende specielle og komplicerede enkeltsager, hvor den fornødne ekspertise ikke kan forventes at være til stede i den enkelte kommune eller i regionens tilbud og VISO’s gratis bistand til kommunens udredning vedrørende specialundervisning og specialpædagogisk bistand, for så vidt der er tale om udredning af børn og unge, med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført med sproglige ændringer som § 166 i barnets lov. VISO’s gratis vejledende rådgivning til kommuner i sager om adoption uden samtykke foreslås med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført uændret som § 167 i barnets lov.

Bestemmelserne i § 13, stk. 5 og 6, i serviceloven om udveksling og behandling af oplysninger i sager om børn og unge findes i lighed med § 13, stk. 7, ikke fortsat at skulle fremgå af serviceloven, når bestemmelserne om hjælp og støtte til børn og unge og de dertil knyttede processuelle bestemmelser i serviceloven, med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås udskilt til en særskilt barnets lov. Bestemmelserne i § 13, stk. 5 og 6, findes dog at burde samles med den øvrige regulering af indhentning, udveksling og behandling af oplysninger i socialretlige sager, der fremgår af retssikkerhedsloven. Bestemmelserne i § 13, stk. 5 og 6, i serviceloven foreslås derfor med lovforslagets § 2, nr. 10, videreført uændret som en ny § 11 d i retssikkerhedsloven.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 10, til bemærkningerne til §§ 165-167 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og til dette lovforslags almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.

Den gældende bestemmelse i § 13 i serviceloven regulerer den nationale videns- og specialrådgivningsorganisations (VISO) opgaver i forhold til kommuner, regioner, skoler, institutioner og borgere. VISO bistår kommuner og borgere med gratis vejledende specialrådgivning i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager.

Med forslaget om at indsætte et nyt stk. 7 i § 13, præciseres det over for kommunerne, at VISO’s rådgivningsforpligtelse overfor kommunerne også omfatter sager om adoption uden samtykke.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.4.

Det foreslås at præcisere i den centrale bestemmelse om den nationale videns- og rådgivningsorganisation (VISO), at organisationen er en integreret del af Socialstyrelsen, der som sin centrale overordnede opgave skal bidrage aktivt til en vidensbaseret socialpolitik, der medvirker til effektive sociale ydelser til gavn for borgerne.

Med den foreslåede § 13, stk. 4 foreslås, at VISO i Socialstyrelsen for at sikre en samlet koordination af specialrådgivningen og vidensudvikling på området for den mest specialiserede specialundervisning skal tilvejebringe de specialrådgivningsydelser, der bl.a. gives i henhold til lov om folkeskolen eller lov om specialundervisning for voksne, og i dag hører under de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud.

Disse specialrådgivningsydelser er i dag omfattet af objektiv finansiering i henhold til Socialministeriets bekendtgørelse nr. 781 af 6. juli 2006 om principper for kommunernes finansiering af de mest specialiserede lands- eller landsdelsdækkende tilbud. De objektivt finansierede udgifter til rådgivningsfunktionerne på de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud, som er omfattet af bekendtgørelsen udgjorde i 2012 knap 91 mio. kr. Hertil kommer 14 mio. kr. fra køb af ydelser gennem VISO.

Målgrupperne for de lands- og landsdelsdækkende tilbud er børn, unge og voksne med synshandicap, hørehandicap og epilepsi samt førskolebørn med svære kommunikative, sociale, udviklingsmæssige eller motoriske vanskeligheder.

De lands- og landsdelsdækkende tilbuds specialrådgivning ydes på baggrund af kommunernes visitation i form af f.eks.:

- Udredning af borgere med henblik på en kommunalt baseret indsats - Rådgivning, vejledning og supervision til professionelle i kommuner og regioner samt lærere og PPR-konsulenter - Rådgivning for borgere og pårørende - Rådgivning om hjælpemidler (kommuner og borgere) - Udvikling af undervisningsmaterialer - Specialrådgivning rekvireret gennem VISO i Socialstyrelsen - Kurser for forældre, børn og unge med rådgivning og vejledning om, hvordan de skal forholde sig til en tilværelse med handicap

Udredning af borgere med henblik på en kommunalt baseret indsats

Rådgivning, vejledning og supervision til professionelle i kommuner og regioner samt lærere og PPR-konsulenter

Rådgivning for borgere og pårørende

Rådgivning om hjælpemidler (kommuner og borgere)

Udvikling af undervisningsmaterialer

Specialrådgivning rekvireret gennem VISO i Socialstyrelsen

Kurser for forældre, børn og unge med rådgivning og vejledning om, hvordan de skal forholde sig til en tilværelse med handicap

Rådgivningsaktiviteterne via de lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud er således meget varierede og bredere end VISOs hidtidige opgaver, hvor der alene ydes rådgivning og udredning i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager og i forhold til grupper af borgere med samme problemstilling.

Den præcise afgrænsning af de specialrådgivningsydelser, som VISO overtager ansvaret for at tilvejebringe, fremgår ikke af dette lovforslag.

Det er derfor vigtigt at sikre et tilstrækkeligt oplyst grundlag for VISO’s nærmere overtagelse af ansvaret for at tilvejebringe specialrådgivningsydelserne og for at koordinere vidensudviklingen på området. Med henblik på at vurdere, hvilke specialrådgivningsydelser med tilhørende finansiering, som VISO fremover skal have ansvaret for at tilvejebringe, er der primo 2014 igangsat en afdækning af den samlede specialrådgivning, herunder hvilke ydelser – rådgivning, materialeproduktion, kursusvirksomhed m.m. – hver af de relevante institutioner yder til hvilke målgrupper, og hvordan ydelserne er finansieret. Afdækningen forventes afsluttet medio april 2014.

Det er hensigten at den præcise afgræsning af de specialrådgivningsydelser, som VISO overtager ansvaret for at tilvejebringe, derefter fastsættes i bekendtgørelse med hjemmel i den gældende § 13, stk. 9, efter forhandling med Undervisningsministeriet.

Kommuner, borgere m.fl. vil fortsat kunne henvende sig direkte til leverandøren og skal således ikke først henvende sig til VISO.

Forslaget indebærer, at VISO skal tilvejebringe den produktion og levering af materialer til brug i administration og undervisning af blinde og svagsynede over hele landet, som i dag varetages af materialelaboratoriet ved Synscenter Refsnæs.

Forslaget indebærer endvidere, at VISO også skal tilvejebringe den produktion og levering af undervisningsmaterialer for døve, hørehæmmede og døvblinde, som i dag varetages af materialecentret ved Center for Døvblindhed og Høretab.

Den objektive finansiering af de to centre udgjorde i 2012 13,2 mio. kr. Materialeproduktionen sker i henhold til folkeskoleloven og lov om specialundervisning for voksne.

Den ovenfor omtalte igangsatte afdækning som forventes afsluttet medio april 2014 vedrører tillige omfanget af materialeproduktionen. Det er hensigten at den præcise afgrænsning af den materialeproduktion, som VISO overtager ansvaret for at tilvejebringe, derefter fastsættes i bekendtgørelse med hjemmel i den gældende stk. 9 efter forhandling med Undervisningsministeriet.

Det foreslås, at den gældende lov om social service § 13, stk. 6, der bliver stk. 7, ophæves.

VISOs rådgivning efter § 13, stk. 6, er udtryk for en særlig indsats, der skal sætte et afgrænset og specifikt fokus på indsatsen overfor kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge, hvorfor bestemmelserne herom efter en periode skal ophøre.

Folketinget har ved lov nr. 495 af 21. maj 2013 om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Kriminalpræventive sociale indsatser) vedtaget en ophævelse af den nævnte bestemmelse. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (tidligere social- og integrationsministeren) er efter denne lovbemyndiget til at fastsætte tidspunktet for bestemmelsens ophævelse. Det er, som det fremgår af bemærkningerne til det tidligere lovforslag hensigten, at bestemmelsen skal ophøre pr. 1. juli 2016.

Da dette lovforslag i overensstemmelse med gældende lovtekniske principper udformeres i forhold til gældende ret på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse, foreslås, at ophævelsen af den gældende servicelovs § 13, stk. 6 gentages uændret i dette lovforslags § 1, nr. 5, og at den oprindelige ophævelse af bestemmelsen ved lov nr. 495 ophæves i dette lovforslags § 11. I dette lovforslags § 12, stk. 3, er foreslået, at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, som efter lov nr. 495, bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for ophævelsen af den gældende § 13, stk. 6. Det er som hidtil hensigten, at ændringen skal sættes i kraft den 1. juli 2016.

De nævnte ændringer indebærer, at den vedtagne ophævelse af den gældende servicelovs § 13, stk. 6, videreføres uændret.

Efter den gældende § 13, stk. 7 skal VISO sikrer en systematisk indsamling, udvikling og bearbejdning og formidling af den faglige viden på det sociale område samt sørge for at koordinere og deltage i prøvnings-, forsknings og informationsvirksomhed på hjælpeområdet. Der henvises til de almindelige bemærkninger i punkt. 3.2.1.

Det foreslås i bestemmelsen at udvide VISOs vidensfunktion ved at give VISO en ny rolle med ansvar for koordination af vidensudvikling om den mest specialiserede indsats på specialundervisningsområdet. Der henvises til de almindelige bemærkninger i punkt. 3.2.2.

Efter den gældende § 13, stk. 8, kan kommunalbestyrelser og regionsråd indgå aftale med VISO om, at kommunen eller regionen mod betaling kan levere de ydelser for VISO, der er nævnt i stk. 1 og 2. Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt. 3.2.1.

Det foreslås at udvide bestemmelsen, så der gives hjemmel til, at de ydelser som VISO foreslås at skulle sørge at tilvejebringe, jf. stk. 4, tilvejebringes gennem et leverandørnetværk, som VISO indgår kontrakter med. Der henvises til de almindelige bemærkninger punkt 3.2.2.

VISO’s rådgivning efter servicelovens § 13, stk. 6, samt kravet om en plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet efter servicelovens § 19, stk. 3, er udtryk for en særlig indsats, der skal sætte et afgrænset og specifikt fokus på indsatsen over for kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge, hvorfor bestemmelserne herom efter en periode skal ophøre.

Jf. lovforslagets § 3 bemyndiges social- og integrationsministeren til at fastsætte tidspunktet for bestemmelsernes ophævelse. Det forventes, at bestemmelserne skal ophøre pr. 1. juli 2016.

Med forslaget om at indsætte et nyt stk. 4 og 5 i § 13 i serviceloven tydeliggøres overfor kommunerne muligheden for at gøre brug af VISO’s rådgivning og bistand i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager efter servicelovens kapitel 11 med henblik på at sikre barnet eller den unge den mest optimale, dækkende og fyldestgørende udredning i sociale sager. Bestemmelsen tydeliggør således kommunens adgang til at videregive, og for VISO’s vedkommende, at behandle de nødvendige oplysninger om barnet eller den unge i disse sager.

Adgangen til at videregive sådanne oplysninger til VISO forudsætter, at der forinden forgæves har været forsøgt indhentet samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og, hvis den unge er fyldt 15 år, tillige fra den unge. Samtykket kan udelades i tilfælde, hvor forældremyndighedsindehaveren eller den unge, der er fyldt 15 år, ikke har ønsket at give samtykke, eller hvor det ikke har været muligt at få kontakt til (en af) forældrene eller den unge.

Det er det en forudsætning, at videregivelsen falder inden for VISO’s virksomhed, hvilket blandt andet vil sige, at det for så vidt angår rådgivning, kan ske i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager, og for så vidt angår udredning, kan ske i de få mest sjældent forekommende specielle og komplicerede enkeltsager, hvor den fornødne ekspertise ikke kan forventes at være til stede i den enkelte kommunes eller regionens tilbud, jf. § 13, stk. 1 og 2,

Inden videregivelsen og behandlingen af oplysninger, omfattet af persondatalovens §§ 7 og 8, om barnet, den unge og/eller dennes familie, skal henholdsvis kommunen efter det foreslåede stk. 4 og VISO efter det foreslåede stk. 5 i hvert enkelt tilfælde vurdere, om videregivelsen og behandlingen af de nævnte oplysninger er forenelig med de krav, som persondataloven almindeligvis fastsætter til databehandlingen efter persondatalovens § 5.

Databehandlingen skal endvidere ske i overensstemmelse med persondatalovens almindelige regler om oplysningspligt efter lovens §§ 28 og 29.

Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) kan efter gældende regler bistå kommuner og borgere med gratis vejledende specialrådgivning i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager.

Med forslaget udvides VISO’s rådgivningsforpligtelse til også at omfatte gratis vejledende rådgivning til kommuner om indsatser til at forebygge kriminalitet generelt og i forhold til enkeltsager i en 3-årig periode. Kommunerne vil herunder kunne få vejledning om udarbejdelse af den sammenhængende plan for indsatsen mod ungdomskriminalitet, jf. lovforslaget § 1, nr. 2.

VISO vil i sin vejledning af kommunerne, udover de eksperter, der er knyttet til VISO, kunne trække på Servicestyrelsens erfaringer med ungdomssanktionen og forskellige kriminalitetsforebyggende programmer. Således har Servicestyrelsen erfaringer med forskellige forældre- og behandlingsprogrammer, som retter sig mod familier med kriminalitetstruede børn og unge, ligesom de har erfaring i forbindelse med behandlingsmetoder, som retter sig mod kriminalitetstruede unge, der opholder sig på anbringelsessteder.