Serviceloven § 136 d
Gældende tekst efter LBK nr 641 af 01/07/2026.
Kapitel 24 b – Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af demens eller anden erhvervet og fremadskridende mental svækkelse · Kortvarig fastholdelse i personlig hygiejne-situationer
§ 136 d.
(Ophævet)
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 641 af 01/07/2026 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Forarbejder til Serviceloven § 136 d
Senere ændringer
ÆndringL 188 (2023-24) · bemærkning til § 1, nr. 49LOV nr 680 af 11/06/2024 · 11. juni 2024
Det følger af stk. 1 i servicelovens § 136 d, at personalet kan fastholde, tilbageholde eller føre en person tilbage til egen bolig eller til et andet opholdsrum, hvis det er nødvendigt for at sikre en eller flere andres tryghed, værdighed og sikkerhed, når personen udviser en adfærd, der er meget grænseoverskridende eller meget konfliktskabende over for de øvrige personer på bo- og dagtilbuddet, eller i situationer, hvor en beboer på et bo- eller dagtilbud er gået ind i en anden beboers bolig, uden at vedkommende beboer ønsker det. § 136 d har overskriften »Fastholdelse m.v. ved meget grænseoverskridende eller meget konfliktskabende adfærd«.
Målgruppen for bestemmelsen er personer med betydelig og varigt nedsat psykiske funktionsevne, som er en konsekvens af demens eller anden erhvervet og fremadskridende mental svækkelse.
Forslaget om at ophæve servicelovens § 136 d, stk. 1, er en konsekvens af den foreslåede bestemmelse i servicelovens § 124 d, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 8. Med forslaget vil servicelovens § 124 d, stk. 2, få samme indhold som § 136 d, stk. 1, i serviceloven.
Servicelovens § 136 d, stk. 2 og 3, foreslås ophævet som en konsekvens af ophævelsen af § 136 d, stk. 1.
Overskriften til § 136 d foreslås ophævet som følge af forslaget om at ophæve § 136 d.
Servicelovens § 124 d gælder for alle voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Målgruppen for § 136 d vil således blive omfattet af servicelovens § 124 d, stk. 2.
Forslaget vil således ikke have konsekvenser i forhold til personalets mulighed for fastholdelse m.v. ved meget grænseoverskridende eller meget konfliktskabende adfærd i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af demens eller anden erhvervet og fremadskridende mentalt svækkelse.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.10.2 i de almindelige bemærkninger.
Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 136 d.