Serviceloven § 123 a

Den foreslåede ændring i § 123 a, stk. 1, præciserer, at personalet på en sikret afdeling uden retskendelse kan undersøge, hvilke effekter et barn eller en ung, der er anbragt i afdelingen, har i sin besiddelse i sit opholdsrum, hvis det er nødvendig med en sådan undersøgelse for at sikre, at ordensbestemmelserne på den sikrede afdeling overholdes eller at sikkerhedshensyn iagttages. Ændringen skyldes, at det er nødvendigt at præcisere i § 123 a, stk. 1, at indgrebet kan ske uden retskendelse i lighed med, hvad der gælder i SEL § 123, stk. 2. Bestemmelsen er omfattet af GRL § 72 om boligens ukrænkelighed, og der er således behov for en klar lovhjemmel til at undersøge børn og unges person og opholdsrum uden retskendelse. Der er således ikke tale om en ændring af de beføjelser, som personalet har efter bestemmelsen.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i punkt 2.2.2. i forhold til retssikkerhedslovens anvendelse i og uden for strafferetsplejen.

Den foreslåede ændring i servicelovens § 123 a, stk. 2, præciserer, at anbringelsesstedets leder på døgninstitutioner, herunder sikrede afdelinger, delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner, samt opholdssteder eller den, der bemyndiges dertil, uden retskendelse kan træffe bestemmelse om at foretage en undersøgelse af barnets eller den unges person eller opholdsrum, hvis der er bestemte grunde til at antage, at barnet eller den unge er i besiddelse af effekter, hvor besiddelsen medfører, at ordensbestemmelser ikke kan overholdes, eller at sikkerhedshensyn ikke kan iagttages. Ændringen skyldes, at det er nødvendigt at præcisere, at indgrebet kan ske uden retskendelse. Bestemmelsen er omfattet af GRL § 72 om boligens ukrænkelighed, og der er således behov for en klar lovhjemmel til at undersøge børn og unges person og opholdsrum uden retskendelse. Der er således ikke tale om en ændring af de beføjelser, som personalet har efter bestemmelsen.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i punkt 2.2.2. i forhold til retssikkerhedslovens anvendelse i og uden for strafferetsplejen.

Den foreslåede ændring i servicelovens § 123 a, stk. 6, præciserer, at institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, uden retskendelse kan træffe bestemmelse om tilbageholdelse af effekter, der findes i barnets eller den unges besiddelse, hvis det skønnes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn. Ændringen skyldes, at det er nødvendigt at præcisere i bestemmelsen, at indgrebet kan ske uden retskendelse. Der er derfor ikke tale om en indholdsmæssig ændring af selve beføjelsen til at tilbageholde effekter.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i punkt 2.2.2. i forhold til retssikkerhedslovens anvendelse i og uden for strafferetsplejen.

Ændringen i den foreslåede § 123 a, stk. 7, sikrer, at unge over 18 år er omfattet af reglerne i servicelovens § 123 a, om undersøgelse af børn og unges person og opholdsrum, hvis opholdet på et anbringelsessted efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 eller 6, er led i afsoning på baggrund af en idømt foranstaltning efter straffeloven, opholdet træder i stedet for varetægtsfængsling, jf. retsplejelovens § 765, eller opholdet er led i en idømt foranstaltning efter straffelovens § 74 a. Undersøgelse af hvilke effekter et barn eller en ung har i sin besiddelse i sit opholdsrum når den unge over 18 år anbringes på en sikret afdeling, før og efter besøg, og før og efter fravær på den sikrede afdeling gælder dog kun unge, der er anbragt på en sikret afdeling, jf. § 123 a, stk.1.

Der henvises til de almindelige bemærkninger i punkt 2.2.2. i forhold til retssikkerhedslovens anvendelse i og uden for strafferetsplejen.

Den forslåede ændring i § 123 a, stk. 8, er en konsekvensændring af, at unge over 18 år bliver omfattet af § 123 a.

Forslaget er en redaktionel ændring som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 8-10.

Efter de gældende regler, jf. § 123 a, i serviceloven er der ikke lovhjemmel til på åbne døgninstitutioner og opholdssteder at undersøge personer og opholdsrum svarende til, hvad der gælder på sikrede afdelinger.

Med forslaget gives der mulighed for, at man også på åbne døgninstitutioner, herunder delvist lukkede døgninstitutioner samt opholdssteder, kan undersøge person og opholdsrum, når der er bestemte grunde til at antage, at barnet eller den unge er i besiddelse af effekter, der kan betyde, at ordensbestemmelser ikke kan overholdes, eller at sikkerhedshensyn ikke kan iagttages.

Med bestemte grunde sigtes bl.a. til de situationer, hvor personalet fx observerer, at der mangler bestik eller andre skarpe genstande i køkkenet på anbringelsesstedet, eller hvor der på værelset er ridset i væggen, og hvor det må formodes, at genstanden, med hvilken den unge har ridset, er skarp eller spids. Bestemte grunde kan også være de tilfælde, hvor den unges handlemønster vurderes at være væsentlig anderledes end normalt, og hvor personalet har en formodning om, at den unge er i besiddelse af fx euforiserende stoffer.

Effekter kan bl.a. være euforiserende stoffer eller genstande, som kan bruges som våben, fx knive, barberplade eller skruetrækkere.

Forslaget om at kunne foretage undersøgelser af person- og opholdsrum på åbne døgninstitutioner og opholdssteder og delvist lukkede døgninstitutioner følger hermed de regler i servicelovens § 123 a, stk. 2-7, som i dag gælder for sikrede institutioner.

Efter de gældende regler, jf. § 123 a, i serviceloven er der ikke lovhjemmel til på åbne døgninstitutioner og opholdssteder at undersøge personer og opholdsrum svarende til, hvad der gælder på sikrede afdelinger.

Med forslaget gives der mulighed for, at man også på åbne døgninstitutioner, herunder delvist lukkede døgninstitutioner samt opholdssteder, kan undersøge person og opholdsrum, når der er bestemte grunde til at antage, at barnet eller den unge er i besiddelse af effekter, der kan betyde, at ordensbestemmelser ikke kan overholdes, eller at sikkerhedshensyn ikke kan iagttages.

Med bestemte grunde sigtes bl.a. til de situationer, hvor personalet fx observerer, at der mangler bestik eller andre skarpe genstande i køkkenet på anbringelsesstedet, eller hvor der på værelset er ridset i væggen, og hvor det må formodes, at genstanden, med hvilken den unge har ridset, er skarp eller spids. Bestemte grunde kan også være de tilfælde, hvor den unges handlemønster vurderes at være væsentlig anderledes end normalt, og hvor personalet har en formodning om, at den unge er i besiddelse af fx euforiserende stoffer.

Effekter kan bl.a. være euforiserende stoffer eller genstande, som kan bruges som våben, fx knive, barberplade eller skruetrækkere.

Forslaget om at kunne foretage undersøgelser af person- og opholdsrum på åbne døgninstitutioner og opholdssteder og delvist lukkede døgninstitutioner følger hermed de regler i servicelovens § 123 a, stk. 2-7, som i dag gælder for sikrede institutioner.

Med § 123 b, stk. 1, foreslås en ny type delvist lukkede døgninstitutioner beregnet til døgnophold for børn og unge mellem 12-17 år. Den nye type institution kan anvendes, når der er risiko for, at barnet eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af kriminel adfærd, misbrugsproblemer eller andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge, og det er afgørende for at kunne gennemføre den nødvendige socialpædagogiske behandling, at den unge tilbageholdes. Det kan ske ved aflåsning af yderdøre og vinduer i perioder, eller ved at barnet eller den unge fastholdes fysisk.

Det er ikke afgørende for anvendelsen af den nye bestemmelse, at barnet eller den unge tidligere er rømmet fra andre anbringelsessteder, men kommunalbestyrelsen skal finde det påkrævet for den socialpædagogiske behandling, at fastholdelse og tilbageholdelse kan ske, fx pga. barnets eller den unges adfærd i øvrigt, eller hvis barnet eller den unge fx har givet udtryk for at ville rømme fra anbringelsesstedet. Kriterierne for anbringelse i delvist lukkede døgninstitutioner er således knyttet til barnet eller den unge og ikke til forhold i hjemmet eller hos forældrene. Da der er tale om et indgreb i barnet eller den unges bevægelsesfrihed, skal afgørelsen være proportional med det formål som forsøges opnået.

Med § 123 b, stk. 2, foreslås, at man på delvist lukkede døgninstitutioner kan aflåse yderdøre og vinduer i perioder, og at børn og unge kan fastholdes fysisk. De øgede muligheder for magtanvendelse begrænses til de perioder, hvor barnet eller den unge har behov for en insisterende indsats for at kunne fastholdes i den socialpædagogiske behandling.

Konkret vil muligheden for tilbageholdelse af det enkelte barn eller den enkelte ung i form af periodevis aflåsning af yderdøre og vinduer kunne ske ved, at der på institutionen er en afdeling, hvor det er muligt at aflåse yderdøre og vinduer. Således sikres det, at barnet eller den unge kan forblive på samme institution, uanset at der periodevis er behov for at tilbageholde barnet eller den unge.

Det foreslås endvidere at give videre adgang til fastholdelse af børn og unge på de delvist lukkede døgninstitutioner. Med fastholdelse menes, at der fysisk tages fat i barnet eller den unge i en kortere periode eller at pågældende mandsopdækkes. Efter gældende regler kan fysisk fastholdelse – bortset fra nødværge – alene ske, når barnet eller den unge er til fare for sig selv eller andre, eller når barnet eller den unge udviser en sådan adfærd, at fortsat ophold i fællesskabet er uforsvarlig.

Det foreslås, at reglerne lempes, så det bliver muligt at fastholde børn og unge på delvist lukkede døgninstitutioner efter nærmere fastsatte regler. De nærmere kriterier for fastholdelse vil blive fastsat i bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge anbragt ud for hjemmet. Det er hensigten, at fastholdelse skal kunne finde sted, når:

- Barnet eller den unge tidligere har rømmet fra åbne anbringelsessteder, og det må formodes, at den pågældende vil rømme fra anbringelsesstedet

- Barnet eller den unge tidligere har begået kriminalitet og det må formodes, at den pågældende vil begå ny kriminalitet i forbindelse med udgang fra anbringelsesstedet

- Barnet eller den unge for nylig har indtaget euforiserende stoffer, og det formodes, at den pågældende vil indtage euforiserende stoffer ved udgang fra anbringelsesstedet

- Barnet eller den unge tidligere har skadet sig selv, og det formodes, at den pågældende vil skade sig selv.

Den fysiske magtanvendelse må ikke erstatte omsorg og socialpædagogisk behandling, og den må alene anvendes, når det har afgørende betydning for fx at forhindre barnet eller den unge i at rømme, begå kriminalitet, indtage euforiserende stoffer eller deltage i banderelaterede aktiviteter.

Når barnet eller den unge fastholdes, skal indgrebet være proportionalt med det, der skal opnås med indgrebet. Den enkelte institution og den socialpædagogiske indsats på institutionen skal målrettes den gruppe af unge, som institutionen kan modtage. Det kan fx være institutioner, der er målrettet unge med psykiske problemer, hvor den socialpædagogiske behandling netop er rettet mod at afhjælpe disse problemer.

Der skal desuden lægges afgørende vægt på, at der ikke skabes døgninstitutioner, hvor belastede kriminelle unge over den kriminelle lavalder kan påvirke kriminelle børn og unge under den kriminelle lavalder negativt. Således er det ikke hensigtsmæssigt at anbringe børn på 12-13 år sammen med 16-17-årige, der afsoner en dom for alvorlig kriminalitet.

Med § 123 b, stk. 3, foreslås, at børn og unge-udvalget efter indstilling fra kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om anbringelse af et barn eller en ung i alderen 12-17 år i delvist lukkede døgninstitutioner. Beslutningen kan alene træffes, når der er risiko for, at barnet eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af kriminel adfærd, misbrugsproblemer eller andre adfærds- eller tilpasningsproblemer, og det er afgørende for den socialpædagogiske behandling at kunne aflåse yderdøre og vinduer i perioder, eller at barnet eller den unge på anden måde kan fastholdes fysisk.

Baggrunden for, at det er børn og unge-udvalget, der skal træffe beslutningen om anbringelse på delvist lukkede døgninstitutioner, er, at anbringelsen er et omfattende indgreb i et barn eller en ungs frihed.

Kan der ikke opnås samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, vil børn og unge-udvalget kunne træffe en afgørelse uden samtykke. En sådan afgørelse kan påklages til Ankestyrelsen, jf. servicelovens § 168.

Med § 123 b, stk. 4, foreslås det, at når børn og unge-udvalget har truffet beslutning om anbringelse på en delvist lukket døgninstitution, er det kommunalbestyrelsen, som træffer afgørelse om omfanget af tilbageholdelse i form af aflåsning af yderdøre og vinduer, og som træffer afgørelse om, i hvilke situationer barnet eller den unge må fastholdes.

Kommunalbestyrelsens beslutning omfatter blandt andet, hvor længe barnet eller den unge kan være tilbageholdt på døgninstitutionen, i hvilke situationer barnet og den unge kan fastholdes fysisk samt øvrige vilkår i forbindelse med anbringelsen. De nærmere bestemmelser om hvor længe børn og unge kan tilbageholdes, adgangen til frisk luft, udgang m.v. på den delvist lukkede institution vil blive fastsat i en bekendtgørelse, jf. den foreslåede § 123 b, stk. 6.

Kommunalbestyrelsen kan på baggrund af bestemmelserne i ovennævte bekendtgørelse træffe beslutning om, hvor længe barnet eller den unge kan tilbageholdes inden for rammerne i bestemmelserne. Fx kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at barnet eller den unge kan tilbageholdes i op til 14 dage inden for de næste to måneder. Det er så op til forstanderen på døgninstitutionen at vurdere, hvornår tilbageholdelse af barnet eller den unge konkret skal tages i anvendelse.

Der fastsættes ikke begrænsninger for, hvor længe børn og unge kan være anbragte på delvist lukkede døgninstitutioner eller omfanget af fastholdelsen. I princippet vil de kunne være anbragt på en delvist lukket institution fra de er 12 til de er 17 år. Derimod fastsættes regler om, hvor længe børn og unge kan tilbageholdes, udgangsforbud, adgang til fri luft mv. samt i hvilke situationer børn og unge må fastholdes i den i § 123 b, stk. 6, foreslåede bekendtgørelse. Forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år kan klage over kommunens afgørelse om fastsættelse af rammer for tilbage- og fastholdelse til de sociale nævn, jf. § 166 i serviceloven.

Det foreslås med § 123 b, stk. 5, at formanden eller i dennes fravær næstformanden for børn og unge-udvalget kan træffe foreløbige afgørelser om anbringelse på en delvist lukket døgninstitution efter § 75, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Betingelsen for at træffe en foreløbig afgørelse er, at en afgørelse om iværksættelse af foranstaltningen af hensyn til barnets eller den unges øjeblikkelige behov ikke kan afvente forelæggelse for børn og unge-udvalget. Anbringelsen skal således være akut nødvendig, fx pga. barnets eller den unges aktuelle udadreagerende adfærd, kriminalitet eller lignende.

Det foreslås med § 123 b, stk. 6, at socialministeren i en bekendtgørelse kan fastsætte nærmere regler om anbringelsen på og forholdene under en anbringelse på delvist lukkede døgninstitutioner. Dette omfatter blandt andet betingelser for, hvor længe børn og unge kan tilbageholdes på delvist lukkede døgninstitutioner, regler om adgang til frisk luft og udgang, hvornår der skal foretages indberetninger og i hvilke tilfælde børn og unge kan fastholdes, herunder hvor længe m.v.

Med § 123 c, stk. 1, foreslås det, at børn og unge på døgninstitutioner og opholdssteder kan tilbageholdes i op til 14 dage i starten af anbringelsen.

Det er børn og unge-udvalget, der kan træffe afgørelse om, at døgninstitutioner og opholdssteder kan tilbageholde et barn eller en ung i op til 14 dage i starten af anbringelsen, når det har afgørende betydning for den socialpædagogiske behandling og det er væsentligt for imødekommelse af barnet og den unges særlige behov. Det kan være, at der fx er behov for i starten af opholdet at bringe ro på barnet eller den unge, at have mulighed for at oparbejde relationer mellem barnet eller den unge og de voksne på anbringelsesstedet eller ro til at motivere barnet eller den unge til at indgå i socialpædagogisk behandling på anbringelsesstedet.

En afgørelse om at tilbageholde et barn eller en ung i de første 14 dage af anbringelsen, kan træffes igen, hvis et sammenbrud i anbringelsen betyder, at den unge skal overflyttes til et nyt anbringelsessted.

En sådan model med indledningsvis tilbageholdelse kendes bl.a. fra den svenske udgave af MultifunC, som er et behandlingsprogram, hvor behandlingsforløbet i nogle tilfælde indledes med en kortere ”lukket” anbringelse med henblik på at arbejde uforstyrret med barnet eller den unges motivation til at modtage behandling. I Danmark imødekommes dette behov i praksis ved, at barnet eller den unge fx anbringes i et sommerhus med pædagogisk ”mandsopdækning”. Det vurderes dog at være uhensigtsmæssigt at indlede det pædagogiske forløb uden for anbringelsesstedets rammer, da den unge i starten af anbringelsen samtidig skal tilpasse sig de fysiske rammer, reglerne på anbringelsesstedet, de andre børn og unge samt personalet på stedet.

Afgørelsen om tilbageholdelse efter forslagets stk. 1, kan træffes i forbindelse med en afgørelse om anbringelse uden for hjemmet på døgninstitution eller opholdssted. Det gælder, både hvor der er givet samtykke til anbringelsen og ved anbringelser uden samtykke.

Børn og unge-udvalgets afgørelse forudsætter, at § 50 undersøgelsen og handleplanen efter § 140 vedrørende barnet eller den unge viser, at en tilbageholdelse på op til 14 dage har væsentlig betydning for at imødekomme et barns eller en ungs særlige behov for støtte samt har afgørende betydning for den socialpædagogiske indsats, herunder at indgrebet står i rimeligt forhold til det, der opnås med indgrebet. At indgrebet har afgørende betydning for den socialpædagogiske indsats og for at i mødekomme barnet og den unges særlige behov betyder, at den socialpædagogiske indsats alene kan finde sted, hvis den unge opholder sig på anbringelsesstedet. Fx, at det ikke vil være muligt at opbygge relationer til de ansatte, hvis den unge gentagne gange rømmer fra institutioner eller udebliver fra den socialpædagogiske behandling. Indgrebet i den pågældendes bevægelsesfrihed skal begrænses til det absolut nødvendige og må aldrig erstatte omsorg og pædagogisk bistand.

En afgørelse om at tilbageholde et barn eller en ung i op til 14 dage kan påklages til Ankestyrelsen, jf. § 168.

Det foreslås med § 123 c, stk. 2, at socialministeren i en bekendtgørelse fastsætter nærmere regler om procedurerne og vilkårene for tilbageholdelsen.

Om § 123 a, stk. 1

Med lovforslaget foreslås det, at de sikrede afdelinger skal kunne undersøge den unges opholdsrum, hvis en sådan undersøgelse er nødvendig for at sikre, at ordensbestemmelser overholdes eller sikkerhedshensyn iagttages. Med opholdsrum menes såvel værelse, skabe, tasker eller andre rum, som den unge råder over. Det foreslås, at de sikrede afdelinger skal kunne undersøge den unges opholdsrum ved starten af anbringelsen, før og efter besøg, samt før og efter fravær. Det foreslås, at der i disse situationer i øvrigt ikke kræves bestemte grunde til at undersøge den unges rum. Opremsningen af situationer, hvori afdelingen kan undersøge den unges opholdsrum uden særlige grunde, er udtømmende. Hvis en undersøgelse af den unges opholdsrum indebærer en fuldstændig gennemgang af den unges genstande i opholdsrummet, skal den sikrede afdeling enten lade den unge overvære undersøgelsen eller efter undersøgelsen give den unge tilbud om at få gennemgået undersøgelsen og dens resultat, med mindre særlige omstændigheder taler imod dette. Tilbud om at få gennemgået undersøgelsen skal gives til den unge straks. Tilbuddet kan eventuelt gives skriftligt samtidig med en orientering om, at undersøgelsen har fundet sted. Der vil blive fastsat nærmere regler herom, jf. stk. 7.

Om § 123 a, stk. 2

Med lovforslaget foreslås det, at den sikrede institutions leder eller den, der bemyndiges dertil, af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn træffer bestemmelse om en undersøgelse af den unges person eller opholdsrum, hvis der er bestemte grunde til at antage, at barnet eller den unge er i besiddelse effekter, der kan betyde, at ordensbestemmelser ikke kan overholdes, eller sikkerheden ikke kan iagttages. Det kan bl.a. være effekter i form af mobiltelefoner, euforiserende stoffer eller andre genstande så som barberblade, knive eller andre ting, der kan bruges som våben.

Med bestemte grunde sigtes bl.a. til de situationer, hvor personalet fx observerer, at der mangler bestik eller andre skarpe genstande i køkkenet på den sikrede afdeling, eller hvor der på værelset er ridset i væggen, og hvor det må formodes, at genstanden, med hvilken den unge har ridset, er skarp eller spids. Bestemte grunde kan også være i de tilfælde, hvor den unges handlemønstre vurderes at være væsentlig anderledes end normalt, og hvor personalet har en formodning om, at den unge er besiddelse af fx euforiserende stoffer eller mobiltelefoner.

Med udtrykket ”undersøgelse af barnet eller den unges person” sigtes til indgreb, hvor der ikke sker nogen indtrængen i det menneskelige legeme eller nogen egentlig beføling af legemet i undersøgelses-øjemed. Der tænkes på besigtigelse, der ikke kræver afklædning, men alene klap uden på tøjet og undersøgelse af lommer og sko. Dog kan barnet eller den unge blive bedt om at tage sit overtøj af.

En undersøgelse af den unges person, som nævnt ovenfor, kan kun foretages, hvis der er bestemte grunde til at antage, at barnet eller den unge er i besiddelse af effekter, der betyder, at ordensbestemmelser ikke kan overholdes, eller at sikkerhedshensyn ikke kan iagttages.

Den unge har ret til, inden undersøgelsen foretages, at få oplyst grunden til, at undersøgelsen iværksættes, medmindre særlige omstændigheder taler imod dette.

Om § 123 a, stk. 3

Det foreslås, at undersøgelsen ikke må gennemføres hvis det efter indgrebets formål og den krænkelse og det ubehag, som indgrebet må antages at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb. Dette vil altid bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.

Bestemmelsen indebærer en lovfæstelse af proportionalitetsgrundsætningen, hvorefter det er en forudsætning for undersøgelse af barnet eller den unges person eller opholdsrum, at andre og lempeligere midler har været forsøgt eller åbenbart vil være tilstrækkelige.

Om § 123 a, stk. 4

Undersøgelsen af barnets eller den unges opholdsrum og person skal foretages så skånsomt som muligt. Det betyder, at undersøgelsen skal foretages på en sådan måde, der i størst muligt omfang er egnet til at formindske den unges oplevelse af at blive krænket blandt andet ved at den pågældende opfordres til selv at aflevere eventuelle effekter.

Om § 123 a, stk. 5

Undersøgelsen af, hvilke effekter barnet eller den unge har i sin besiddelse på sin person, må kun undtagelsesvis foretages og overværes af personer af andet køn end den unge. Undersøgelsen skal ligeledes bevidnes af personale af samme køn som den unge. Andre unge må ikke være til stede under undersøgelsen.

Om § 123 a, stk. 6

Med lovforslaget foreslås det, at institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, kan træffe bestemmelse om tilbageholdelse af effekter, der findes i den unges besiddelse, hvis det skønnes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn.

Hvis genstande tilbageholdes, skal den sikrede afdeling udfærdige en liste over de genstande, der tilbageholdes. Den unge skal orienteres om tilbageholdelsen og have udleveret en kopi af listen.

Hvis en genstand tilhører den sikrede afdeling, kan den umiddelbart inddrages.

Om § 123 a, stk. 7

I bekendtgørelse om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet fastsætter socialministeren regler om gennemførelsen af undersøgelser af barnets eller den unges opholdsrum og person i de sikrede afdelinger. Det vil blandt andet indbefatte regler, om at lade den unge overvære undersøgelsen af den unges opholdsrum eller efter undersøgelsen give den unge tilbud om at få gennemgået undersøgelsen og dens resultat, med mindre særlige omstændigheder taler imod dette. Tilbud om at få gennemgået undersøgelsen skal gives til den unge straks. Tilbuddet kan eventuelt gives skriftligt samtidig med en orientering om, at undersøgelsen har fundet sted. Det bemærkes, at den sikrede afdeling på baggrund af forholdene i det konkrete tilfælde, herunder også på baggrund af personalemæssige forhold, kan afgøre, om den unge skal overvære undersøgelsen, eller om der skal gives tilbud om efterfølgende gennemgang af undersøgelsen. De to muligheder er således sidestillede.

Dernæst vil der blive fastsat reglerne om, at der altid skal deltage mindst to ansatte ved undersøgelsen af den unges opholdsrum. Hvis særlige omstændigheder gør det nødvendigt, kan en undersøgelse dog gennemføres af en enkelt ansat.

Endvidere vil reglerne omfatte retningslinier hvorledes institutionens leder eller dennes stedfortræder skal forholde sig i de tilfælde, hvor der foretages en undersøgelse af barnet eller den unges opholdsrum eller person. Institutionens leder eller dennes stedfortræder skal i disse tilfælde indenfor 24 timer blandt andet registrere tidspunktet for indgrebet, indgrebets art og begrundelse for indgrebet på et indberetningsskema udarbejdet til dette formål. Institutionens leder skal straks sende indberetningsskemaet til opholdskommunen.

Barnet eller den unge, der har været involveret i episoden, der udløste undersøgelsen af barnets eller den unges opholdsrum eller person, skal gøres bekendt med indberetningen og have lejlighed til at ledsage denne med sin egen redegørelse for episoden.