Serviceloven § 83 b
Gældende tekst efter LBK nr 641 af 01/07/2026.
Kapitel 16 – Personlig hjælp, omsorg og pleje samt plejetestamenter
§ 83 b.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde madservice til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan udføre madlavningen.
Kommunalbestyrelsen kan vælge at tilbyde ydelsen efter stk. 1 som hjælp eller støtte til madlavning i hjemmet.
Forud for vurderingen af behovet for hjælp efter stk. 1 skal kommunalbestyrelsen vurdere, om et tilbud efter § 83 a vil kunne forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter stk. 1.
I forbindelse med afslutning af et rehabiliteringsforløb efter § 83 a skal kommunalbestyrelsen vurdere modtagerens behov for hjælp efter stk. 1.
Vurderer kommunalbestyrelsen efter gennemførelse af et rehabiliteringsforløb efter § 83 a, at personen kan blive selvhjulpen i forhold til madlavning, kan kommunalbestyrelsen tilbyde et undervisningsforløb.
Undervisningsforløb kan tilrettelægges som kollektive forløb.
§ 81 finder ikke anvendelse ved vurderingen af behovet for hjælp efter denne bestemmelse.
Tilbuddene efter stk. 1 og 5 kan ikke gives som generelle tilbud efter § 79 eller som hjælp efter § 83, stk. 1, nr. 2.
Vælger kommunalbestyrelsen at tilbyde ydelsen efter stk. 1 som hjælp eller støtte til madlavning i hjemmet, har modtageren ret til selv at udpege en person til at udføre opgaverne, jf. § 94.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 641 af 01/07/2026 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 83 b.