Serviceloven

Serviceloven § 190

Gældende tekst efter LBK nr 641 af 01/07/2026.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 34 – Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

§§ 190-191.

(Udelades)

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 641 af 01/07/2026 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Forarbejder til Serviceloven § 190

Lovgivers oprindelige intention

Den oprindelige lovL 38 (2004-05, 2. samling) · bemærkning til § 190LOV nr 573 af 24/06/2005 · 24. juni 2005

Paragrafnummeret i lovforslaget kan have ændret sig siden. Tjek, at bemærkningen handler om samme bestemmelse.

Bestemmelsen er ny og en konsekvens af strukturaftalen.

Bestemmelsen skal fremme en fortsat glidende decentralisering, idet den fastsætter, at forberedelsesudvalgene og kommunalbestyrelserne/sammenlægningsudvalgene allerede inden 15. februar 2006 skal drøfte om amtskommunale tilbud mere hensigtsmæssigt kan overgå til en beliggenhedskommune allerede fra 1. januar 2007. Kommunalbestyrelsen/sammenlægningsudvalget, som fra den 1. januar 2007 fungerer som kommunalbestyrelse for den nye kommune, træffer endelig afgørelse om en beliggenhedskommunes overtagelse af et amtskommunalt tilbud. Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen vil kunne drive tilbuddet på økonomisk og fagligt forsvarlig vis.

Til stk. 2

Amtsrådet skal efter bestemmelsen udarbejde et udkast til aftale mellem amtsrådet og kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen om, hvilke aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte, der skal overføres i forbindelse med overtagelsen af et tilbud efter stk. 1. Med hensyn til beliggenhedskommuner, der oprettes ved sammenlægning af flere kommuner den 1. januar 2007, skal aftalen indgås mellem amtsrådet og sammenlægningsudvalget for den pågældende beliggenhedskommune.

Delingsrådet træffer efter bestemmelsen beslutning om fordelingen af aktiver og passiver m.v., såfremt beliggenhedskommunen og amtskommunen ikke inden den 1. april 2006 kan blive enige herom. Delingsrådets beslutning herom skal efter bestemmelsen træffes inden den 15. juni 2006. Delingsrådet kan ikke træffe afgørelse om selve tilbuddets overtagelse.

Til stk. 3

Bestemmelsen fastslår, at de vilkår, der gælder i henhold til § 186, stk. 2-7, også gælder her. Det vil bl.a. sige, at det tilbud, der er overført, fortsat skal indgå i den årlige rammeaftale, og at tilbuddet skal modtage personer fra andre kommuner i det omfang, det fastlægges i rammeaftalen. Ligeledes gælder reglerne i § 186, stk. 4-6 om personaleoverdragelse tilsvarende ved personaleoverførsler i forbindelse med en beliggenhedskommunes overtagelse af tilbud efter stk. 1.

Bestemmelsen fastslår endvidere, at reglerne i § 8, stk. 3, og §§ 13, stk. 5, og 14-16 i lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen finder tilsvarende anvendelse. Det indebærer, at det aftaleudkast, som amtsrådet udarbejder efter stk. 2, er fortroligt, indtil der er indgået en aftale mellem amtsrådet og kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen, eller indtil delingsrådet har truffet beslutning om fordelingen af aktiver og passiver m.v., jf. § 8, stk. 3, i lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen

Det indebærer endvidere, at delingsrådets beslutning ikke kan ændres, jf. § 13, stk. 5 og at delingsrådets beslutning ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 14 i lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen. Delingsrådets beslutninger vil kunne undergives domstolsprøvelse.

Desuden indebærer henvisningen til § 15 i lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen, at bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 4, 5 og 6 ikke finder anvendelse ved forhandlinger, aftaleindgåelse eller beslutninger efter § 190.

Henvisningen til § 16 i lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen, som fremsættes samtidigt med dette lovforslag, indebærer, at amtsrådet har pligt til at orientere de ansattes repræsentanter om aftaleudkastet for så vidt angår overførslen af ansatte inden forelæggelsen for kommunalbestyrelsen/sammenlægningsudvalget for beliggenhedskommunen, og at både amtsrådet og kommunalbestyrelsen (henholdsvis kommunalbestyrelserne i kommuner, der sammenlægges den 1. januar 2007) for så vidt angår overførslen af ansatte har pligt til at orientere de ansattes repræsentanter om et aftaleudkast, der er forelagt for kommunalbestyrelsen/sammenlægningsudvalget og om forløbet af forhandlingerne mellem amtsrådet og kommunalbestyrelsen/sammenlægningsudvalget. De ansattes repræsentanter har tavshedspligt vedrørende den nævnte orientering, jf. § 16, stk. 6, i lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen. Henvisningen indebærer endvidere, at amtsrådet og kommunalbestyrelsen (henholdsvis kommunalbestyrelserne i kommuner, der sammenlægges den 1. januar 2007) er forpligtet til at drøfte med de ansattes repræsentanter, hvorledes de ansatte mest hensigtsmæssigt kan informeres under forløbet. Amtsrådet skal desuden så hurtigt som muligt, efter en aftale er indgået, eller delingsrådet har truffet beslutning, orientere repræsentanter for de ansatte og de berørte ansatte om aftalen henholdsvis beslutningen, samt så hurtigt som muligt skriftligt orientere de enkelte berørte ansatte om, til hvilken myndighed den enkelte ansatte skal overføres, jf. § 16, stk. 3 og 5, i lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen.

Til stk. 4

Bestemmelsen er en undtagelse til § 193, der indebærer, at kommunerne fra 1. januar 2007 overtager amtskommunale døgntilbud til børn og unge med sociale eller adfærdsmæssige problemer. Forslaget til stk. 4 indebærer, at regionsrådet kan drive disse døgntilbud som en regional driftsopgave for de kommunalbestyrelser, som måtte ønske det. Spørgsmålet skal indgå i de drøftelser, der skal være i løbet af 2006 mellem forberedelsesudvalgene og kommunalbestyrelserne/sammenlægningsudvalgene, idet aftalen skal have virkning fra 1. januar 2007.

For de døgntilbud til børn og unge med sociale eller adfærdsmæssige problemer, som drives videre af et regionsråd efter denne bestemmelse, gælder de øvrige regler for regionalt drevne tilbud, herunder § 6 om rammeaftaler og § 8 om tilbudsportalen. Når en beliggenhedskommune ønsker at overtage tilbuddet gælder reglerne i § 186 om kommunal overtagelse af regionale tilbud.

Senere ændringer

ÆndringL 165 (2013-14) · bemærkning til § 1, nr. 14LOV nr 722 af 25/06/2014 · 25. juni 2014

Som konsekvens af forslaget i nr. 12 om indsættelse af nye stykker i § 186 foreslås en redaktionel ændring af henvisningen i § 190, stk. 4 i lov om social service til § 186, stk. 2 og 4-6.

ÆndringL 82 (2005-06) · bemærkning til § 1, nr. 4LOV nr 222 af 22/03/2006 · 22. marts 2006

Der er tale om en præcisering af bestemmelsen, således at det tydeligt fremgår, at også de tilbud, som kommunerne overtager fra amtskommunerne allerede den 1. januar 2007 skal indgå i den årlige rammeaftale og stå til rådighed for øvrige kommuner i det omfang det fastlægges i rammeaftalen, ligesom kommunalbestyrelserne overtager regionsrådets forpligtelse til at koordinere kapacitet og sammensætning af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud.

Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 190.