Serviceloven § 184

§ 184 i serviceloven vedrører forsøg. Efter bestemmelsens stk. 1 kan Social-, Bolig- og Ældreministeriet godkende, at der gennemføres forsøg med fravigelse af lovens bestemmelser. § 184, stk. 2, indeholder en opregning af forsøg, der ikke kan gives godkendelse til. Efter § 184, stk. 2, nr. 2, gælder, at der ikke kan gives godkendelse til forsøg om særlige dag- og klubtilbud til børn og unge med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. §§ 32 og 36, der medfører fravigelse af de almindelige regler om forældrenes egenbetaling.

§ 32 vedrører særlige dagtilbud til børn der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte, og § 36 vedrører særlige klubtilbud til større børn og unge, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem deltagelse i et af de tilbud, der er nævnt i §§ 65 og 66 i dagtilbudsloven.

Det foreslås, at § 184, stk. 2, nr. 2, i serviceloven ophæves.

Med den foreslåede ophævelse vil det ikke fremgå af serviceloven, at der ikke kan gives godkendelse til forsøg om særlige dag- og klubtilbud til børn og unge med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der medfører fravigelse af de almindelige regler om forældrenes egenbetaling.

Den foreslåede ændring er begrundet i, at hjælp og støtte til børn og unge, der i dag fremgår af serviceloven med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås udskilt i en særskilt lov – barnets lov. Dette vil medføre, at § 184, stk. 1, om muligheden for at give godkendelse til forsøg, der fraviger servicelovens bestemmelser ikke vil finde anvendelse for tilbud og bestemmelser, der vedrører hjælp og støtte til børn og unge, da de ikke vil fremgå af serviceloven. Den foreslåede ændring skal endvidere ses i sammenhæng med, at §§ 32 og 36 i serviceloven med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås ophævet og med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås videreført som §§ 82-84 i barnets lov. Bestemmelserne om forsøg, der efter gældende ret fremgår af § 184, stk. 1, foreslås med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført med alene tekniske ændringer som § 206 i barnets lov. Samtidigt foreslås med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov bestemmelsen om, at der ikke kan gives godkendelse til forsøg om særlige dag- og klubtilbud til børn og unge med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der medfører fravigelse af de almindelige regler om forældrenes egenbetaling, videreført med alene sproglige ændringer som § 207, nr. 2 i barnets lov. Den foreslåede ophævelse af § 184, stk. 2, nr. 2, i serviceloven vil således ikke medføre materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 14, til §§ 82-84, 206 og 207 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og til dette lovforslags almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.

Det fremgår af § 184, stk. 1, i serviceloven, at for at fremme forsøgsvirksomhed og udvikling på det sociale område kan Social- og Ældreministeriet efter ansøgning fra en kommunalbestyrelse, et regionsråd eller et privat tilbud give godkendelse til, at lovens bestemmelser fraviges i forbindelse med et forsøg. Godkendelse gives for en afgrænset forsøgsperiode. Det er en betingelse for godkendelse, at forsøget evalueres. Det fremgår af § 184, stk. 3, godkendelse efter § 184, stk. 1 til forsøg, der indebærer fravigelse af servicelo‍vens §§ 79, 79 a, 81 a, 83, 83 a, 84, 86, 88, 90-94 a og 119-122, § 139, stk. 2, § 161, stk. 1, 3 og 4, og §§ 192 og 192 a, gives af Social- og Ældreministeriet.

Det fremgår af kongelig resolution af 21. januar 2021 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene, at det bestemmes, at følgende under Sundheds- og Ældreministeriet hørende områder henlægges til Social- og Indenrigsministeriet: ressortansvaret for sager vedrørende ældreområdet, herunder tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp, forebyggelse, rehabilitering og genoptræning mv., samt ressortansvaret for sager vedrørende plejehjem og beskyttede boliger. Det fremgår endvidere, at det bestemmes, at betegnelsen for social- og indenrigsministeren fremover skal være social- og ældreminister, og at sundheds- og ældreministeren fremover skal betegnes som sundhedsminister.

Henvisningen til Social- og Ældreministeriet i § 184, stk. 3, i serviceloven var indtil den 21. januar 2021 til Sundheds- og Ældreministeriet, og de i bestemmelsen opregnede bestemmelser i serviceloven vedrører ældreområdet. Dette område blev med kongelig resolution af 21. januar 2021 overført til social- og ældreministerens ressort. Det er derfor Social- og Ældreministeriet, der efter § 184, stk. 3, i serviceloven godkender forsøg, der indebærer fravigelse af servicelovens §§ 79, 79 a, 81 a, 83, 83 a, 84, 86, 88, 90-94 a og 119-122, § 139, stk. 2, § 161, stk. 1, 3 og 4, og §§ 192 og 192 a, ligesom Social- og Ældreministeriet efter § 184, stk. 1, giver godkendelse til forsøg, der i øvrigt fraviger servicelovens bestemmelser.

Henvisninger til ministerie- og ministerbetegnelser ændres ved kongelige resolutioner. Dette gælder dog ikke, når der er tale om bestemmelser, der indeholder andre elementer end minister- eller ministeriebetegnelsen såsom i § 184 i serviceloven.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 184 i serviceloven konsekvensændres som følge af ressortændringen, sådan at stk. 3 ophæves, og at henvisningen til stk. 3 i stk. 1 udgår. Den foreslåede ændring er af teknisk karakter og vil ikke medføre materielle ændringer.

Reglerne om forsøg på det sociale område fremgår af § 184 i serviceloven. Det fremgår af stk. 1 i denne bestemmelse, at børne- og socialministeren kan godkende, at der for en forsøgsperiode oprettes andre tilbud end dem, der er omtalt i serviceloven. Det fremgår endvidere af § 184, stk. 2, i serviceloven, at børne- og socialministeren kan godkende forsøgsordninger, der fraviger reglerne om visitation, ydelser og finansiering. Der kan dog ikke gives godkendelse til forsøg vedrørende særlige dag- og klubtilbud, som medfører fravigelse af de almindelige regler om forældrenes egenbetaling. Forsøgsgodkendelse efter både § 184, stk. 1 og 2, gives efter indstilling af en kommunalbestyrelse.

Det foreslås med § 184, stk. 1, at Børne- og Socialministeriet efter ansøgning fra en kommunalbestyrelse, et regionsråd eller et privat tilbud kan give godkendelse til, at ansøgeren i forbindelse med et forsøg fraviger en eller flere bestemmelser i serviceloven. Godkendelse gives for en afgrænset forsøgsperiode, og det er en betingelse, at forsøget evalueres.

Med den foreslåede bestemmelses 1. pkt. udvides kredsen, der kan ansøge om en forsøgsgodkendelse, fra hidtil alene at være kommunalbestyrelserne til fremover også at være regionsråd og private tilbud. Ønsket med ændringen er at åbne mulighederne for, hvilke aktører der kan gennemføre sociale tilbud til særligt også at omfatte private aktører. Ved privat tilbud forstås en privat organisation, der leverer ydelser. Tilbuddet behøver ikke være en selvstændig juridisk enhed, men kan være ejet af andre. Begrebet "privat tilbud" omfatter bl.a. selvejende institutioner, tilbud oprettet som fonde og tilbud, der indgår i en koncern eller en koncernlignende konstruktion.

Det foreslås, at en forsøgsgodkendelse som hidtil gives efter ansøgning. Ansøgningen skal bl.a. indeholde en detaljeret beskrivelse af forsøget, angivelse af hvilke bestemmelser i serviceloven der ønskes forsøgsgodkendelse til fravigelse af og behovet herfor, beskrivelse af hvordan kravet om evaluering opfyldes, og hvorledes kravene i den foreslåede bestemmelse i § 184, stk. 2, opfyldes. Forsøgsgodkendelse gives af Børne- og Socialministeriet. Forsøgsgodkendelsen skal indeholde en beskrivelse af det forsøg, der gives godkendelse til, herunder hvilke bestemmelser i serviceloven der kan fraviges i medfør af godkendelsen samt begrundelsen herfor. Af godkendelsen skal endvidere fremgå forsøgsperioden. Der kan i forsøgsgodkendelsen fastsættes vilkår for godkendelsen, herunder, men ikke udelukkende, for forsøgets indhold, gennemførelse og evaluering. Manglende overholdelse af vilkårene for forsøgsgodkendelsen kan efter omstændighederne føre til forsøgsgodkendelsens bortfald.

Det foreslås med bestemmelsens 2. pkt., at forsøgsgodken‌delse kun kan gives for en afgrænset forsøgsperiode. Dette krav skal ses i sammenhæng med bestemmelsens foreslåede formål om, at muligheden for forsøgsgodkendelse skal medvirke til at fremme forsøgsvirksomhed og udvikling på det sociale område. Forsøgsgodkendelse kan dermed alene gives til reelle forsøg og ikke til f.eks. særlige typer af tilbud, som ønskes etableret permanent. I disse tilfælde skal hjemlen etableres ved en lovændring. Der foreslås ikke indsat en fast grænse i lovgivningen for, hvor lang en forsøgsperiode kan være. Dette vil bero på en konkret vurdering af, bl.a. hvor lang tid implementeringen af forsøget vil tage. Forsøgsperioden kan dog som udgangspunkt ikke udstrække sig udover 4 år. Ligeledes kan der kun i helt særlige tilfælde gives fornyet forsøgsgodkendelse efter udløbet af en forsøgsperiode. Dette vil kunne være aktuelt, hvor et forsøg ikke er blevet igangsat før sent i forsøgsperioden. Derimod kan der ikke gives en ny forsøgsgodkendelse efter udløbet af forsøgsperioden til forsøg, som er forløbet og implementeret planmæssigt.

Det foreslås med bestemmelsens 3. pkt., at det er et krav, at forsøget evalueres. Formålet hermed er at sikre, at forsøget kan medvirke til længerevarende udvikling på det sociale område. Der stilles ikke med den foreslåede bestemmelse specifikke krav til form eller omfang af evalueringen. Dette vil afhænge af det konkrete forsøg. Der kan som en del af vilkårene for forsøgsgodkendelsen stilles specifikke krav til evalueringen af det konkrete forsøg.

Der foreslås med § 184, stk. 2, en afgrænsning af, hvad der ikke kan gives forsøgsgodkendelse til. Begrundet i retssikkerhedsmæssige hensyn foreslås for det første, at der ikke kan gives godkendelse til forsøg, som indebærer, at borgere omfattet af forsøget stilles dårligere end efter de almindelige regler i serviceloven. Retssikkerhedsmæssige hensyn har hidtil været et sagligt kriterie i vurderingen af, hvorvidt der skal gives en forsøgsgodkendelse efter den gældende § 184 i serviceloven. Da det foreslås, at der fremover kan gives forsøgsgodkendelse til fravigelse af bestemmelser i hele serviceloven, findes det relevant, at hensynet til den enkelte borgers retssikkerhed indsættes som et krav i loven.

Overordnet betyder kravet bl.a., at borgere, der omfattes af forsøget, skal have dækket deres behov for hjælp i samme omfang, som efter servicelovens almindelige regler, egenbetaling må ikke have et omfang, der overstiger, hvad der følger af servicelovens almindelige regler, og der kan ikke anvendes magt over for borgeren i videre omfang, end hvad der følger af servicelovens almindelige regler.

Ved vurderingen af om et forsøg stiller en borger dårligere end efter loven, skal der foretages en helhedsvurdering set fra borgerens perspektiv. Der skal som led i helhedsvurderingen foretages en nøje vurdering af hvert enkelt element i forsøget og dets mulige konsekvenser. Såfremt et enkelt element i forsøget indebærer, at borgere stilles dårligere end efter loven, kan der ikke gives en forsøgsgodkendelse. Ministeriet bør i stedet gå i dialog med ansøgeren om, hvorvidt forsøget kan etableres uden det pågældende element. Kravet skal fortolkes udvidende, således kan der i tilfælde, hvor der er tvivl om, hvorvidt et forsøg vil stille borgerne dårligere, ikke gives forsøgsgodkendelse.

For forsøg med f.eks. oprettelse af nye typer af tilbud eller nye typer af ydelser, betyder kravet, at der kan gives godkendelse til forsøg, hvor borgerens behov opfyldes i samme omfang i den nye type tilbud eller med den nye type ydelse, som med den type hjælp borgeren normalt vil modtage efter serviceloven. Omvendt betyder kravet om, at borgeren ikke må stilles dårligere, at der ikke kan gives godkendelse til forsøg, hvor borgerens behov for støtte og hjælp dækkes dårligere, end hvad der er tilfældet efter servicelovens almindelige bestemmelser. Som eksempel vil der ikke kunne gives godkendelse til forsøg, der indebærer, at en borger, der har behov for stofmisbrugsbehandling, ikke modtager denne behandling. Der kan eksempelvis heller ikke gives godkendelse til forsøg, der indebærer, at en borger modtager et fastsat kontant tilskud til køb af et hjælpemiddel, fremfor at der foretages en konkret og individuel vurdering, såfremt der er en risiko for, at det kontante tilskud for en eller flere borgere vil medføre, at det hjælpemiddel, borgeren kan anskaffe sig, ikke opfylder borgerens behov i samme omfang, som det hjælpemiddel borgeren ville få efter de almindelige regler. Der kan endvidere ikke gives godkendelse til forsøg, hvor en borgers valgmuligheder indskrænkes.

For forsøg med sagsbehandlingsregler m.v. betyder kravet om, at borgeren ikke må stilles dårligere, at der i forsøget skal tages de samme retssikkerhedsmæssige hensyn, som sikres med de almindelige regler. Det betyder, at der f.eks. kan gives godkendelse til et forsøg med fravigelse af bestemmelsen om børnesamtale i servicelovens § 48, hvis barnets ret til at blive hørt bliver tilgodeset i mindst samme omfang i forsøget. Der kan omvendt ikke gives godkendelse til et forsøg, hvor barnet ikke høres, eller hvor måden eller tidspunktet for samtalen med barnet medfører, at barnets synspunkter tillægges eller kan risikere at blive tillagt mindre vægt. Kravet betyder endvidere, at der ikke kan gives godkendelse til forsøg, der indebærer tvang eller magtanvendelse, udover hvad der i øvrigt følger af servicelovens regler. Dette betyder f.eks., at der ikke kan gives godkendelse til forsøg, der indebærer, at der kan træffes afgørelse om, at en borger skal flytte ud af et botilbud, ind i et botilbud eller mellem botilbud i videre omfang, end hvad der følger af servicelovens almindelige regler. Der kan f.eks. heller ikke gives godkendelse til forsøg, hvor bestemmelser om flytning uden samtykke skrives ind i lejekontrakter eller boligdokumenter.

Der foreslås for det andet en videreførelse af, at der ikke kan gives godkendelse til forsøg om særlige dag- og klubtilbud til børn og unge med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne efter §§ 32 eller 36 i serviceloven, hvor forsøget medfører fravigelse af de almindelige regler om forældrenes egenbetaling. Denne bestemmelse fremgår i dag af § 184, stk. 2, 2. pkt., i serviceloven. Der er ikke tiltænkt en ændring af gældende ret.

For det tredje foreslås, at der ikke kan gives godkendelse til forsøg, som medfører statslige merudgifter. Af forarbejderne til den gældende bestemmelse i § 184 i serviceloven fremgår, at forsøgene ikke må medføre statslige merudgifter (almindelige bemærkninger til L 229, Folketingstidende 1996-97, tillæg A, spalte 4906). Det er fundet hensigtsmæssigt, at dette krav fremgår af loven. Der er ikke tiltænkt en ændring af gældende ret.

Det foreslås for det fjerde, at der ikke kan gives godkendelse til forsøg, som indebærer fravigelse af reglerne om tilsyn. Det driftsmæssige og personrettede tilsyn er essentielt for, at den enkelte borger modtager den nødvendige indsats i gode og sikre tilbud af høj kvalitet. Af hensyn til den enkelte borgers retssikkerhed findes det derfor ikke, at der bør være mulighed for at gennemføre forsøg, der vedrører hverken det driftsorienterede eller det personrettede tilsyn.

Endelig foreslås, at der ikke kan gives godkendelse til forsøg, som indebærer fravigelse af reglerne om klage. Adgangen til at klage og sagsbehandlingsmæssige krav knyttet hertil, som skal sikre, at klageadgangen er reel, er grundlæggende retssikkerhedsgarantier. Det findes på den baggrund ikke, at der bør være mulighed for at gennemføre forsøg inden for dette område. Bestemmelsen skal ikke fortolkes indskrænkende, men dækker alle regler knyttet til klageadgang, såsom bl.a. bestemmelser om hvilken personkreds der er klageberettiget, ret til at få dækket transportudgifter ved møder i Ankestyrelsen, retten til at kræve en afgørelse indbragt for retten og børns ret til at klage.

Det foreslås med § 184, stk. 3, at der på samme måde som efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1 og under de samme betingelser som foreslået med stk. 2, gives mulighed for, at Sundheds- og Ældreministeriet vil kunne give godkendelse til forsøg, der indebærer fravigelse af de regler i servicelo‌ven, som henhører under Sundheds- og Ældreministeriets ressort.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 skal ses i lyset af den kongelige resolution af 28. juni 2015, hvorved blev bestemt, at ressortansvaret for sager vedrørende ældreområdet, herunder tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp, forebyggelse, rehabilitering og genoptræning m.v., overførtes til Sundheds- og Ældreministeriet, samt i lyset af den kongelige resolution af 28. november 2016, hvorved blev bestemt, at ressortansvaret for sager vedrørende plejehjem og beskyttede boliger overførtes til Sundheds- og Ældreministeriet. Det er således Sundheds- og Ældreministeriet, der giver godkendelse til forsøg, der indebærer fravigelse af servicelovens §§ 79, 79 a, 81 a, 83, 83 a, 84, 86, 88, 90-94 a, 119-122, § 139, stk. 2, § 161, stk. 1, 3 og 4, samt §§ 192 og 192 a.

I tilfælde, hvor der ønskes gennemført forsøg med fravigelse af servicelovens regler inden for både Børne- og Socialministeriets og Sundheds- og Ældreministeriets ressort, skal der opnås godkendelse fra begge ministerier.

Det foreslås med § 184, stk. 4, at børne- og socialministeren en gang årligt offentligør en status for anvendelsen af forsøg på det sociale område. Statusoversigten skal indeholde oplysninger om forsøg, der er iværksat eller afsluttede, siden offentliggørelsen af den seneste status. Der skal i oversigten være særligt fokus på den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet for forsøg og de nye krav til forsøg, der foreslås indført i § 184, stk. 2. Der skal endvidere være oplysninger om, hvordan afsluttede forsøg er evaluerede, samt hvad evalueringerne har vist. Statusoversigten skal dermed kunne danne grundlag for en drøftelse af implementeringen af de foreslåede ændringer af forsøgsbestemmelsen samt mere generelt af forsøgsvirksomhed på det sociale område. Børne- og socialministeren skal indhente bidrag til redegørelsen fra ældreministeren, såfremt der er iværksat eller afsluttet forsøg på ældreområdet siden den seneste oversigt.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4. i de almindelige bestemmelser.