Serviceloven § 136

Det fremgår af § 136 i serviceloven, at bestemmelserne i dette kapitel (24) gælder for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som ikke er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse, der får personlig og praktisk hjælp eller socialpædagogisk bistand m.v. efter §§ 83-87, behandling efter §§ 101 og 102 eller aktiverende tilbud efter §§ 103 og 104, og som ikke samtykker i en foranstaltning efter § 136 a. Det er en forudsætning, at der foreligger den fornødne faglige dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne.

Det foreslås, at der i § 136, 1. pkt., efter »104« indsættes: »i denne lov eller §§ 10, 16 og 17 i ældreloven«.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at det med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven bl.a. er hensigten, at magtanvendelsesreglerne i afsnit VII i serviceloven fortsat vil skulle finde anvendelse for borgere på ældreområdet. Det er derfor nødvendigt i § 136, 1. pkt., i serviceloven at indsætte en henvisning til §§ 10, 16 og 17 i ældreloven.

Der henvises til §§ 10, 16 og 17 og bemærkningerne hertil i det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter gældende ret fremgår alle regler om magtanvendelse over for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne af servicelovens kapitel 24 (bortset fra reglerne om magtanvendelse over for domfældte, som fremgår af servicelovens kapitel 24 a). Enkelte regler i servicelovens kapitel 24 gælder kun for personer, hvor den nedsatte funktionsevne er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse (f.eks. personer med demens). Disse regler er servicelovens § 125, stk. 2, om alarm- og pejlesystemer og servicelovens § 129, stk. 2, om flytning uden samtykke.

Det foreslås, at servicelovens kapitel 24 opdeles i fire kapitler, nemlig kapitel 24, kapitel 24 a, kapitel 24 b og kapitel 24 c. Reglerne i kapitel 24 skal gælde for alle personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Reglerne i kapitel 24 a skal kun gælde for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som ikke er en konsekvens af demens eller anden erhvervet og fremadskridende mental svækkelse (f.eks. personer med udviklingshæmning). Reglerne i kapitel 24 b skal kun gælde for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af demens eller anden erhvervet og fremadskridende mental svækkelse. Endeligt skal kapitel 24 c indeholde de gældende regler i §§ 137 a-137 d om besøgsrestriktioner. Der foreslås ikke ændringer i sidstnævnte bestemmelser. Etablering af kapitel 24 c sker således udelukkende som en konsekvens af opsplitningen af reglerne i kapitel 24. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 25 og 27).

Baggrunden for opdelingen af magtanvendelsesreglerne i fire kapitler er et ønske om at gøre magtanvendelsesreglerne tydeligere, end de er i dag. Det vurderes i den forbindelse, at der på nogle områder kan være forskellige hensyn at tage til de to målgrupper bestående af på den ene side personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, hvor den nedsatte funktionsevne ikke er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse (f.eks. personer med udviklingshæmning) og på den anden side personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, hvor den nedsatte funktionsevne er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse (f.eks. personer med demens).

Det er vigtigt at tydeliggøre, at der er forskel på målgrupperne for de foreslåede regler i hhv. kapitel 24 a og kapitel 24 b. Derfor foreslås det, at overskriften til kapitel 24 a bliver ”Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som ikke er en konsekvens af demens eller anden erhvervet og fremadskridende mental svækkelse”. I forlængelse deraf foreslås det, at overskriften til kapitel 24 b bliver ”Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af demens eller anden erhvervet og fremadskridende mental svækkelse”.

Efter servicelovens § 124 a gælder bestemmelserne i servicelovens §§ 124-137 for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der får personlig og praktisk hjælp eller socialpædagogisk bistand m.v. efter §§ 83-87, behandling efter §§ 101 og 102 eller aktiverende tilbud efter §§ 103 og 104, og som ikke samtykker i en foranstaltning efter §§ 125-129 a. Det er en forudsætning, at der foreligger den fornødne faglige dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne.

Servicelovens kapitel 24 indeholder ikke regler, der alene gælder for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som ikke er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse (f.eks. personer med udviklingshæmning).

Kapitel 24 a

Det foreslås, at der indsættes et nyt kapitel 24 a om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som ikke er en konsekvens af demens eller anden erhvervet og fremadskridende mental svækkelse. I dette kapitel foreslås samlet de bestemmelser om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten som kun gælder for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som ikke er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse. Således vil mennesker med demens f.eks. ikke være omfattet af kapitlet, mens f.eks. mennesker med udviklingshæmning vil være omfattet.

I den foreslåede § 136 beskrives målgruppen for det foreslåede kapitel 24 a, således at de foreslåede bestemmelser i kapitlet gælder for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som ikke er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse, der får personlig og praktisk hjælp eller socialpædagogisk bistand m.v. efter servicelovens §§ 83-87, behandling efter servicelovens §§ 101 og 102 eller aktiverende tilbud efter servicelovens §§ 103 og 104, og som ikke samtykker i en foranstaltning efter servicelovens § 136 a. I den foreslåede § 136, 2. pkt., foreslås endvidere, at det er en forudsætning, at der foreligger den fornødne faglige dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne.

Bestemmelsen svarer den til den gældende bestemmelse i § 124 a med tilføjelsen af det yderligere krav om, at den betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne ikke er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse.

Med den foreslåede bestemmelse tydeliggøres det, at den foreslåede bestemmelse i § 136 a om kortvarig fastholdelse i personlige hygiejnesituationer alene gælder for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som ikke er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse. Det er endvidere en betingelse for, at bestemmelsen finder anvendelse, at personen modtager personlig og praktisk hjælp eller socialpædagogisk bistand m.v. efter de opremsede bestemmelser i serviceloven.

Af hensyn til borgernes retssikkerhed stilles der endelig krav om, at der foreligger den fornødne faglige dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne. Kravet indebærer, at der skal foreligge en fyldestgørende redegørelse for borgerens nedsatte psykiske funktionsevne. Det vil typisk være i form af en lægeerklæring eller et dokument udstedt af borgerens handlekommune.

Baggrunden for forslaget er et ønske om at gøre magtanvendelsesreglerne tydeligere, end de er i dag.

Kortvarig fastholdelse i personlige hygiejnesituationer i kapitel 24 a

Efter servicelovens § 126 a kan kommunalbestyrelsen undtagelsesvist for en afgrænset periode træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en borger, hvis dette må anses for en absolut nødvendighed for at varetage omsorgspligten i nærmere bestemte hygiejnesituationer.

Det følger af § 4, stk. 1, i magtanvendelsesbekendtgørelsen, at fysisk magt i form af fastholdelse kan tillades i følgende hygiejnesituationer: Tandbørstning, barbering, hårvask, badning, tøjskift, klipning af hår og negle, skiftning af bleer og bind, pleje af hud, fjernelse af madrester i kindpose og mundhule.

En tilladelse til fastholdelse i forbindelse med hygiejnesituationer kan gives i en periode på indtil 3 måneder, men der er mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan forlænge perioden i op til 6 måneder, jf. magtanvendelsesbekendtgørelsens § 4, stk. 4.

Bestemmelsen kan anvendes over for mennesker med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, herunder mennesker med demens.

Det foreslås med bestemmelsen i § 136 a, stk. 1, at personalet kortvarigt skal kunne fastholde en person i personlige hygiejnesituationer, når dette er nødvendigt for at sikre personens omsorg, sikkerhed eller værdighed. Indgrebet vil have karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed.

Hvorvidt fastholdelse er nødvendigt for at sikre personens omsorg, sikkerhed eller værdighed, vil afhænge af en konkret og individuel vurdering i den enkelte situation.

Bestemmelsen vil, jf. den foreslåede bestemmelse i § 136, alene kunne anvendes over for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som ikke er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse, der får personlig og praktisk hjælp eller socialpædagogisk bistand m.v. efter servicelovens §§ 83-87, behandling efter servicelovens §§ 101 og 102 eller aktiverende tilbud efter servicelovens §§ 103 og 104, og som ikke samtykker i den fysiske guidning. Bestemmelserne vil kunne anvendes i botilbud (f.eks. efter servicelovens §§ 107 og 108 og almenboliglovens § 5, stk. 2) og i dagtilbud (f.eks. efter servicelovens § 104). Bestemmelserne vil også kunne anvendes i borgerens eget hjem, i tilfælde hvor borgeren ikke bor på botilbud eller opholder sig i et dagtilbud, men modtager hjælp og støtte i sit eget hjem.

Kortvarig fastholdelse efter bestemmelsen vil først kunne ske, når personalet forgæves har forsøgt at løse situationen med en socialpædagogisk indsats. Fastholdelsen skal være så kortvarig som muligt og må ikke være af mere indgribende karakter end nødvendigt for at forhindre den forestående fare, jf. servicelovens § 124.

Med kortvarig fastholdelse i personlige hygiejnesituationer menes, at personalet f.eks. kortvarigt kan holde en borger fysisk fast for at skifte personens ble for at forhindre, at borgeren får udslæt på huden. Et andet eksempel er, at personalet kortvarigt kan holde en borgers mund åben for at børste borgerens tænder for at forhindre, at borgeren får huller i tænderne. De hygiejnesituationer, som bestemmelsen vil kunne anvendes i, vil – ligesom i dag – fremgå af den reviderede magtanvendelsesbekendtgørelse. Listen over hygiejnesituationer vil blive udvidet, så den afspejler behovet i praksis. Listen vil blive fastlagt i forbindelse med den forestående ændring af magtanvendelsesbekendtgørelsen.

Etablering af en sådan hjemmel skal forebygge situationer, hvor personalet enten anvender magt uden hjemmel eller undlader at handle, hvilket kan føre til omsorgssvigt af en sårbar målgruppe.

Kortvarig fastholdelse efter bestemmelsen vil skulle registreres og indberettes til personalelederen, som skal sørge for at videresende indberetningen til kommunalbestyrelsen og tilsynet, jf. den foreslåede bestemmelse i § 135 a. Det skal gennem handleplanen, jf. den foreslåede bestemmelse i § 135 a, stk. 4, søges sikret, at magtanvendelse i personlige hygiejnesituationer i fremtiden kan undgås.

Personalets anvendelse af reglerne vil kunne påklages til kommunalbestyrelsen efter de foreslåede bestemmelser i § 133, stk. 1 og 3.

Baggrunden for forslaget er, at de gældende regler gør det meget vanskeligt for personalet i praksis at sikre omsorgen for borgerne i personlige hygiejnesituationer. Særligt kravet om forudgående afgørelse fra kommunalbestyrelsen og reglerne om, at afgørelsen kun kan træffes for en periode på 3 måneder (og i særlige tilfælde forlænges op til 6 måneder), gør det svært for personalet at varetage omsorgspligten over for den enkelte borger. Derudover oplever personalet, at den liste med hygiejnesituationer, der fremgår af magtanvendelsesbekendtgørelsens § 4, stk. 1, ikke er udtømmende i forhold til de hygiejnesituationer, som borgere og personale oplever i praksis.

Det foreslås endvidere med bestemmelsen i § 136 a, stk. 2, 1. pkt., at personalelederen på baggrund af indberetningen efter den foreslåede bestemmelse i § 135 a, stk. 1, skal vurdere, om der er behov for at anmode kommunalbestyrelsen om at træffe afgørelse om tilladelse til kortvarig fastholdelse i personlige hygiejnesituationer.

Det foreslås med bestemmelsen i § 136 a, stk. 2, 2. pkt. , at er der anvendt kortvarig fastholdelse efter stk. 1 mere end én gang inden for 6 måneder over for den pågældende borger, er personalelederen forpligtet til at anmode kommunalbestyrelsen om en sådan afgørelse.

Bestemmelserne i de foreslåede § 136 a, stk. 2, 1. og 2. pkt., skal ses i forlængelse med den foreslåede bestemmelse i § 136 a, stk. 1. Med stk. 2 sikres det, at personalet ikke gentagne gange anvender kortvarig fastholdelse uden, at kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse herom. Personalelederen skal således allerede første gang, der anvendes kortvarig fastholdelse i personlige hygiejnesituationer, tage stilling til, om det er sandsynligt, at der på et senere tidspunkt vil være behov for at foretage et lignende indgreb over for den pågældende borger. Hvis dette er tilfældet, skal personalelederen anmode kommunalbestyrelsen om at træffe en afgørelse. Såfremt personalelederen ikke vurderer, at der er behov for på et senere tidspunkt at foretage et lignende indgreb over for den pågældende borger, og dette viser sig at være forkert, kan personalet fastholde kortvarigt endnu engang efter stk. 1, hvorefter personalelederen vil være forpligtet til at anmode kommunalbestyrelsen om at træffe afgørelse. Idet borgerens funktionsniveau og behov kan ændre sig over tid, foreslås det, at personalelederens pligt til at anmode om en afgørelse kun aktiveres, hvis der er foretaget indgreb efter stk. 1 to gange inden for 6 måneder. Det vil kun være de indgreb, der fremgår af magtanvendelsesbekendtgørelsens liste over hygiejnesituationer, som vil være omfattet af bestemmelsen. Til gengæld vil indgreb i to forskellige hygiejnesituationer i løbet af de 6 måneder udløse den netop omtalte pligt hos personalelederen.

Baggrunden for forslaget er, at det er vigtigt for borgernes retssikkerhed, at gentagen fastholdelse i personlige hygiejnesituationer kræver forudgående afgørelse fra kommunalbestyrelsen.

Det foreslås endeligt med bestemmelsen i § 136 a, stk. 3, at kommunalbestyrelsen efter anmodning fra personalelederen efter den foreslåede bestemmelse i § 136 a, stk. 2, skal kunne træffe en tidsbegrænset afgørelse om, at personalet kortvarigt kan fastholde en person i personlige hygiejnesituationer, når dette er nødvendigt for at sikre personens omsorg, sikkerhed eller værdighed. Det skal samtidig gennem handleplanen, jf. den foreslåede bestemmelse i § 135 a, stk. 4, søges sikret, at magtanvendelse i personlige hygiejnesituationer i fremtiden kan undgås.

Bestemmelsen har samme anvendelsesområde som den foreslåede bestemmelse i § 136 a, stk. 1, jf. ovenfor.

Når kommunalbestyrelsen modtager en anmodning om at træffe en afgørelse om kortvarig fastholdelse i personlige hygiejnesituationer, skal kommunalbestyrelsen vurdere om betingelserne for at træffe en sådan afgørelse er opfyldt. Kommunalbestyrelsen skal således vurdere, om den pågældende borger er omfattet af målgruppen i den foreslåede § 136, samt om det er nødvendigt for at sikre borgerens omsorg, sikkerhed eller værdighed at give tilladelse til, at personalet kortvarigt kan fastholde borgeren i personlige hygiejnesituationer.

Det er hensigten, at det vil fremgå af magtanvendelsesbekendtgørelsen, som træder i kraft samtidig med dette lovforslag, at kommunalbestyrelsens afgørelse træffes for en periode på 12 måneder, hvorefter personalelederen kan anmode kommunalbestyrelsen om at træffe en ny afgørelse.

Når kommunalbestyrelsen træffer afgørelse, skal den gennem handleplanen, jf. den foreslåede bestemmelse i § 135 a, stk. 4, søge sikret, at magtanvendelse i personlige hygiejnesituationer i fremtiden kan undgås.

Fastholdelsen vil alene kunne være kortvarig, og fastholdelse vil først kunne ske, når personalet forgæves har forsøgt at løse situationen med en socialpædagogisk indsats – også selvom der foreligger en afgørelse fra kommunalbestyrelsen. Fastholdelsen skal være så kortvarig som muligt og må ikke være af mere indgribende karakter end nødvendigt for at forhindre det forestående omsorgssvigt. Fastholdelsen vil kun kunne ske i de hygiejnesituationer, der vil fremgå af listen i magtanvendelsesbekendtgørelsen.

Det forventes endvidere i forhold til personer, hvor den nedsatte funktionsevne ikke er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse, at magtanvendelsesbekendtgørelsens liste over hygiejnesituationer udvides, så den afspejler behovet i praksis. Listen vil blive fastlagt i forbindelse med den forestående ændring af magtanvendelsesbekendtgørelsen.

Kortvarig fastholdelse, som anvendes på baggrund af kommunalbestyrelsens afgørelse, vil skulle registreres og indberettes til personalelederen, som skal sørge for at videresende indberetningen til kommunalbestyrelsen og tilsynet, jf. den foreslåede bestemmelse i § 135 a.

Afgørelser efter bestemmelsen vil kunne påklages til Ankestyrelsen efter de foreslåede bestemmelser i § 133, stk. 2 og 3.

Baggrunden for forslaget er, at det er vigtigt for borgernes retssikkerhed, at gentagen fastholdelse i personlige hygiejnesituationer kræver forudgående afgørelse fra kommunalbestyrelsen. Det vurderes imidlertid, at den periode, som kommunalbestyrelsens afgørelse kan træffes for, bør forlænges, da der med denne målgruppe er tale om borgere, hvis funktionsevne sjældent ændrer sig over kort tid.

Efter § 11, stk. 1, i lov om anvendelse at tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile kan overlægen eller overtandlægen beslutte, at en patient, der er tvangsindlagt efter lovens § 10, og som ikke selv er i stand til at varetage nødvendig personlig hygiejne, skal have foretaget personlig hygiejne under anvendelse af tvang, hvis dette er nødvendigt af hensyn til patienten selv eller af hensyn til medpatienter eller personale. I overlægens eller overtandlægens fravær kan beslutningen tages af en anden læge eller tandlæge med faglig indsigt på området, jf. lovens § 11, stk. 2, 1. pkt., og overlægen eller overtandlægen skal snarest muligt tage stilling til den anden læges eller tandlæges beslutning, jf. lovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Det er ikke hensigten med den foreslåede bestemmelse i § 136 a, at ændre i reglerne om gennemførelse af personlig hygiejne på tvangsindlagte patienter i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.8. i de almindelige bemærkninger.

Kapitel 24 b

Efter de gældende regler beskrives målgruppen for servicelovens kapitel 24 i lovens § 124 a. Efter servicelovens § 124 a gælder bestemmelserne i servicelovens §§ 124-137 for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, der får personlig og praktisk hjælp eller socialpædagogisk bistand m.v. efter servicelovens §§ 83-87, behandling efter servicelovens §§ 101 og 102 eller aktiverende tilbud efter servicelovens §§ 103 og 104, og som ikke samtykker i en foranstaltning efter servicelovens §§ 125-129 a. Det er en forudsætning, at der foreligger den fornødne faglige dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne.

De gældende bestemmelser i servicelovens § 125, stk. 2, og § 129, stk. 2, gælder dog alene for personer, hvis funktionsnedsættelse er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse (f.eks. personer med demens).

Det foreslås, at der indsættes et nyt kapitel 24 b om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af demens eller anden erhvervet og fremadskridende mental svækkelse. I dette kapitel foreslås samlet de bestemmelser om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, som kun gælder for denne målgruppe.

I den foreslåede § 136 b beskrives målgruppen for den foreslåede kapitel 24 b således, at de foreslåede bestemmelser i kapitlet gælder for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse (f.eks. personer med demens), der får personlig og praktisk hjælp eller socialpædagogisk bistand m.v. efter servicelovens §§ 83-87, behandling efter servicelovens §§ 101 og 102 eller aktiverende tilbud efter servicelovens §§ 103 og 104, og som ikke samtykker i en foranstaltning efter servicelovens §§ 136 c-136 f. I den foreslåede § 136 b, 2. pkt., foreslås endvidere, at det er en forudsætning, at der foreligger den fornødne faglige dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne.

Den foreslåede bestemmelse svarer den til den gældende bestemmelse i § 124 a med tilføjelsen af det yderligere krav om, at den betydelig og varigt nedsat psykiske funktionsevne er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse (f.eks. personer med demens).

Med den foreslåede bestemmelse tydeliggøres det, at de foreslåede bestemmelser i kapitel 24 b (de foreslåede §§ 136 c-136 f) alene gælder for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse (f.eks. personer med demens). Det er endvidere en betingelse for at bestemmelsen finder anvendelse, at personen modtager personlig og praktisk hjælp eller socialpædagogisk bistand m.v. efter §§ 83-87, behandling efter §§ 101 og 102 eller aktiverende tilbud efter §§ 103 og 104, og at vedkommende ikke samtykker i en foranstaltning efter §§ 136 c-136 f.

Af hensyn til borgernes retssikkerhed stilles der endelig krav om, at der foreligger den fornødne faglige dokumentation for den nedsatte psykiske funktionsevne. Kravet indebærer, at der skal foreligge en fyldestgørende redegørelse for borgerens nedsatte psykiske funktionsevne. Det vil typisk være i form af en lægeerklæring eller et dokument udstedt af borgerens handlekommune.

Baggrunden for forslaget er et ønske om at gøre magtanvendelsesreglerne tydeligere, end de er i dag.

Kortvarig fastholdelse i personlige hygiejnesituationer i kapitel 24 b

Efter de gældende regler om kortvarig fastholdelse i personlige hygiejnesituationer i servicelovens § 126 a kan kommunalbestyrelsen undtagelsesvis for en afgrænset periode træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person, hvis dette må anses for en absolut nødvendighed for at varetage omsorgspligten, jf. servicelovens § 82, stk. 1, i personlige hygiejnesituationer. Det skal samtidig gennem handleplanen, jf. servicelovens § 136, stk. 2, søges sikret, at magtanvendelse i personlige hygiejnesituationer i fremtiden kan undgås.

Det følger af magtanvendelsesbekendtgørelsens § 4, stk. 1, at fysisk magt i form af fastholdelse kan tillades i følgende hygiejnesituationer: Tandbørstning, barbering, hårvask, badning, tøjskift, klipning af hår og negle, skiftning af bleer og bind, pleje af hud, fjernelse af madrester i kindpose og mundhule.

En tilladelse til fastholdelse i forbindelse med hygiejnesituationer kan gives i en periode på indtil 3 måneder, men der er mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan forlænge perioden i op til 6 måneder, jf. magtanvendelsesbekendtgørelsens § 4, stk. 4.

Bestemmelsen kan anvendes over for mennesker med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, herunder mennesker med demens.

Efter den foreslåede § 136 c, stk. 1 , kan personalet kortvarigt fastholde en person i personlige hygiejnesituationer, når dette er nødvendigt for at sikre personens omsorg, sikkerhed eller værdighed. Indgrebet vil have karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed.

Hvorvidt fastholdelse er nødvendigt for at sikre personens omsorg, sikkerhed eller værdighed, vil afhænge af en konkret og individuel vurdering i den enkelte situation.

Bestemmelsen vil, jf. den foreslåede bestemmelse i § 136 b, alene kunne anvendes over for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse (f.eks. personer med demens), der får personlig og praktisk hjælp eller socialpædagogisk bistand m.v. efter servicelovens §§ 83-87, behandling efter servicelovens §§ 101 og 102 eller aktiverende tilbud efter servicelovens §§ 103 og 104, og som ikke samtykker foranstaltningen efter § 136 c. Bestemmelserne vil kunne anvendes i botilbud (f.eks. efter servicelovens §§ 107, 108 og 192 og almenboliglovens § 5, stk. 2) og i dagtilbud (f.eks. efter servicelovens §§ 84 og 104). Bestemmelserne vil også kunne anvendes i borgerens eget hjem, i tilfælde hvor borgeren ikke bor på botilbud eller opholder sig i et dagtilbud, men modtager hjælp og støtte i sit eget hjem.

Det forventes endvidere, at bestemmelsen om listen over personlige hygiejnesituationer i magtanvendelsesbekendtgørelsen ophæves i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse (f.eks. personer med demens). Det vil betyde, at det er personalet, som i den konkrete situation vil skulle vurdere, om der er tale om en hygiejnesituation.

Kortvarig fastholdelse efter den foreslåede bestemmelse vil skulle registreres og indberettes til personalelederen, som skal sørge for at videresende indberetningen til kommunalbestyrelsen og tilsynet, jf. den foreslåede bestemmelse i § 135 a.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 136 c, stk. 2, skal det gennem handleplanen, jf. den foreslåede § 135 a, stk. 4, søges sikret, at magtanvendelse i personlige hygiejnesituationer i fremtiden kan undgås.

Personalets anvendelse af kortvarig fastholdelse i personlige hygiejnesituationer vil kunne påklages til kommunalbestyrelsen efter de foreslåede bestemmelser i § 133, stk. 1 og 3.

Baggrunden for forslaget er, at de gældende regler gør det meget vanskeligt for personalet i praksis at sikre omsorgen i personlige hygiejnesituationer. Særligt kravet om forudgående afgørelse fra kommunalbestyrelsen og reglerne om, at afgørelsen kun kan træffes for en periode på tre måneder (og i særlige tilfælde forlænges op til seks måneder), gør det svært for personalet at varetage omsorgspligten over for den enkelte borger. Derudover oplever personalet, at den udtømmende liste med hygiejnesituationer, der fremgår af magtanvendelsesbekendtgørelsens § 4, stk. 1, ikke er dækkende i forhold til de hygiejnesituationer, som borgere og personale oplever at stå i i praksis.

Efter § 11, stk. 1, i lov om anvendelse at tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile kan overlægen eller overtandlægen beslutte, at en patient, der er tvangsindlagt efter lovens § 10, og som ikke selv er i stand til at varetage nødvendig personlig hygiejne, skal have foretaget personlig hygiejne under anvendelse af tvang, hvis dette er nødvendigt af hensyn til patienten selv eller af hensyn til medpatienter eller personale. I overlægens eller overtandlægens fravær kan beslutningen tages af en anden læge eller tandlæge med faglig indsigt på området, jf. lovens § 11, stk. 2, 1. pkt., og overlægen eller overtandlægen skal snarest muligt tage stilling til den anden læges eller tandlæges beslutning, jf. lovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Det er ikke hensigten med den foreslåede bestemmelse i§ 136 c, at ændre i reglerne om gennemførelse af personlig hygiejne på tvangsindlagte patienter i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.8. i de almindelige bemærkninger.

Fastholdelse m.v. i kapitel 24 b

Efter de gældende regler om fastholdelse m.v. i servicelovens § 126 kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om at anvende fysisk magt i form af at fastholde en person eller føre denne til et andet opholdsrum, når der er nærliggende risiko for, at personen udsætter sig selv eller andre for at lide væsentlig personskade, og forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet.

Det foreslås med § 136 d , at personalet skal kunne fastholde, tilbageholde eller føre en person tilbage til boligen eller til et andet opholdsrum, hvis det er nødvendigt for at sikre en eller flere andres tryghed, værdighed og sikkerhed, når personen udviser en adfærd, der er meget grænseoverskridende eller meget konfliktskabende i forhold til de øvrige personer på bo- og dagtilbuddet, eller i situationer, hvor en beboer er gået ind i en anden beboers egen bolig, uden at den anden beboer ønsker det. Indgrebet vil have karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed.

Hvorvidt fastholdelse m.v. er nødvendigt for at sikre en eller flere andres tryghed, værdighed og sikkerhed, vil afhænge af en konkret og individuel vurdering i den enkelte situation. Ligeledes vil det afhænge af en konkret og individuel vurdering, om personen udviser en adfærd, der er meget grænseoverskridende eller meget konfliktskabende.

Bestemmelsen vil, jf. den foreslåede bestemmelse i § 136 b, alene kunne anvendes over for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse (f.eks. personer med demens), der får personlig og praktisk hjælp eller socialpædagogisk bistand m.v. efter servicelovens §§ 83-87, behandling efter servicelovens §§ 101 og 102 eller aktiverende tilbud efter servicelovens §§ 103 og 104, og som ikke samtykker i foranstaltningen efter § 136 d.

Den foreslåede bestemmelse vil kunne anvendes på bo- og dagtilbud, som f.eks. et plejecenter eller et aktivitetstilbud, idet der både på bo- og dagtilbud er et hensyn at tage til fællesskabet. Bestemmelsen vil derimod ikke kunne anvendes i en borgers eget hjem i tilfælde, hvor borgeren ikke bor på botilbud eller opholder sig i dagtilbud.

Bestemmelsen gælder både i forhold til fællesarealer og borgerens egen bolig i botilbuddet. Borgerens egen bolig er borgerens selvstændige bolig, som anvendes til boligformål. Det vil f.eks. efter almenboliglovens § 110 omfatte toilet, bad og evt. køkken. Fællesarealerne er de arealer, som anvendes til fælles aktiviteter for beboerne.

Med ”hensynet til fællesskabet på bo- eller dagtilbuddet” menes hensynet til, at beboerne på botilbuddet eller brugere af dagtilbuddet kan deltage i fælles aktiviteter sammen. Aktiviteter kan være alt fra almindeligt samvær til spisning og andre aktiviteter, hvor flere af beboerne/brugerne er sammen.

”Andre” kan være alle, som opholder sig i bo- eller dagtilbuddet, f.eks. andre beboere eller personalet.

Med fastholdelse menes, at personalet kan holde en borger fysisk fast. Med tilbageholdelse menes, at personalet kan holde en borger fysisk tilbage. Med føren tilbage til boligen menes, at personalet kan føre en borger fysisk tilbage til borgerens egen bolig på botilbuddet. Med føren til et andet op

Med de foreslåede ændringer i § 1, nr. 9-12 af § 123, stk. 4, § 133, stk. 2, og § 36, stk. 1, i serviceloven gennemføres princippet om, at det er kommunalbestyrelsen i den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for borgerens ophold i tilbuddet jf. §§ 9 og 9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, herunder vurdere klager over magtanvendelse efter servicelovens § 126 i medfør af retssikkerhedslovens § 66.

Med forslagene foreslås, at dette også skal gælde i forhold til magtanvendelse over for borgere, der har ophold i regionale tilbud eller i private tilbud, der drives efter aftale med et regionsråd. Som konsekvens heraf foreslås § 133, stk. 3, i serviceloven ophævet.

Ændringen er en konsekvens af de ændrede opholds- og handlekommune regler, der følger af lov nr. 550 af 26. maj 2010 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om social service (Sammenhæng mellem visitationskompetence og finansieringsansvar på det specialiserede socialområde).

Indberetning og registrering af foretagne magtanvendelse skal ske under iagttagelse af de almindelige regler i forvaltningsloven og persondataloven. Der henvises til afsnit. 2.3.1.2-2.3.1.3 i de almindelige bemærkninger til forslag til lov om socialtilsyn.

Det foreslås i § 136, stk. 1, at optagelse i botilbud efter servicelovens § 129 og enhver form for magtanvendelse, herunder magtanvendelse i forbindelse med foranstaltninger efter §§ 125-128 i serviceloven, fortsat skal indberettes til den kommunalbestyrelse, der har ansvar for borgerens ophold i tilbuddet, §§ 9 og 9 b i retssikkerhedsloven.

Det foreslås samtidig, at indberetningen også skal sendes til socialtilsynet, jf. § 2 i forslag til lov om socialtilsyn, eller den kommunalbestyrelse, der fører driftsorienteret tilsyn med det pågældende tilbud, jf. § 148 a i serviceloven, jf. forslagets § 1, nr. 19.

Med den samtidige indberetning til henholdsvis den ansvarlige kommunalbestyrelse og til socialtilsynet sikres det, at både de ansvarlige myndigheder for det personrettede tilsyn og for det driftsorienterede tilsyn kan reagere i forhold til den foretagne magtanvendelse:

1) Den ansvarlige kommunalbestyrelse for det personrettede tilsyn i forhold til overvejelser om at yde ankevejledning m.v., herunder ankevejledning i forbindelse med akutindgreb efter servicelovens § 126, og i forhold til at vurdere, om den foretagne magtanvendelse giver anledning til fornyede overvejelser eller beslutninger om den støtte, der gives. 2) Socialtilsynet i forhold til, om den foretagne magtanvendelse giver anledning til for eksempel at påpege behov for ændringer i tilrettelæggelsen af arbejdet i tilbuddet, så anvendelsen af magt reduceres mest muligt.

Den ansvarlige kommunalbestyrelse for det personrettede tilsyn i forhold til overvejelser om at yde ankevejledning m.v., herunder ankevejledning i forbindelse med akutindgreb efter servicelovens § 126, og i forhold til at vurdere, om den foretagne magtanvendelse giver anledning til fornyede overvejelser eller beslutninger om den støtte, der gives.

Socialtilsynet i forhold til, om den foretagne magtanvendelse giver anledning til for eksempel at påpege behov for ændringer i tilrettelæggelsen af arbejdet i tilbuddet, så anvendelsen af magt reduceres mest muligt.

Finder magtanvendelsen sted i et regionalt eller kommunalt tilbud, skal tilbuddet efter forslaget desuden orientere den kommunale eller regionale driftsherre om magtanvendelsen Forslaget skal bidrage til, at driftsherren så tidligt som muligt kan foretage en vurdering af, om magtanvendelsesforløbet giver anledning til ændringer i driften af tilbuddet. . Der skal ikke træffes afgørelse om lovligheden af den akutte brug af magtanvendelse.

Servicelovens regler om kommunalbestyrelsens afgørelser om magtanvendelse følger som hovedregel retssikkerhedslovens generelle regler om handlekommune. Den foreslåede § 9, stk. 7, i retssikkerhedsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, indebærer således, at den oprindelige opholdskommune som handlekommune efter serviceloven har forpligtelsen også i relation til eventuelle afgørelser om magtanvendelse.

Det følger dog af servicelovens § 136, at enhver magtanvendelse i et botilbud af botilbuddet skal indberettes til den kommunalbestyrelse, (eller det regionsråd) der fører tilsyn med botilbuddet efter servicelovens § 148 a, dvs. den stedlige kommunalbestyrelse, hvor boformen ligger. Denne bestemmelse ændres ikke. Indberetning af magtanvendelse skal således fortsat ske til den stedlige kommunalbestyrelse. Denne kommune skal imidlertid efter den gældende § 136, stk. 1, 2. pkt., i serviceloven orientere borgerens opholdskommune, der i dag efter § 148, stk. 2, altid har det personrettede tilsyn med borgeren med hensyn til de tilbud, som kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om. Da det personrettede tilsyn ved § 2, nr. 3 og 4, (jf. også bemærkningerne til § 1, nr. 2) foreslås at skulle foretages af den kommune, der er handlekommunen efter serviceloven, i de tilfælde, hvor opholdskommunen ikke er handlekommune, foreslås ved § 2, nr. 2, i konsekvens heraf, at servicelovens § 136, stk. 1, 2. pkt., ændres således, at orienteringen om magtanvendelse skal gives til den kommune, der efter retssikkerhedslovens §§ 9-9b er borgerens handlekommune efter serviceloven, uanset om denne kommune er borgerens opholdskommune efter retssikkerhedslovens §§ 9-9b.

Som en konsekvens af den foreslåede opdeling af tilsynsforpligtelsen i et personrelateret tilsyn og et institutionelt tilsyn, foreslås det i § 136, at tilsyn med magtanvendelse og anden opfølgning på magtanvendelse efter §§ 125 og 128 skal behandles af den stedlige kommune. I regionale tilbud skal opfølgningen på magtanvendelse dog fortsat behandles af regionsrådet, hvilket allerede fremgår af § 5, stk. 7. Kompetencen til at behandle indberetninger om magtanvendelse foreslås henlagt til kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen, da denne kommune er personaleansvarlig over for ansatte i de pågældende kommunale tilbud og for en generel aftale indgået med tilsvarende private tilbud. Opfølgning på indberetninger om magtanvendelse kan have personaleretlige konsekvenser. Kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen eller regionsrådet skal orientere borgerens opholdskommune om indberetninger, som omhandler den pågældende borger.

I § 136, stk. 2 er henvisningen til reglerne om handleplaner ændret fra henvisning til § 140 til henvisning til § 141. Der er tale om en teknisk korrektion, idet der fejlagtigt var henvist til reglerne om handleplaner på børneområdet.