Serviceloven § 129 a

Det fremgår af § 136 f, stk. 1, i serviceloven, at for personer, der ikke modsætter sig flytning, men som mangler evnen til at give informeret samtykke til en flytning, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om optagelse i et bestemt botilbud, hvis kommunalbestyrelsens indstilling tiltrædes af den pågældendes værge eller fremtidsfuldmægtige, når 1) ophold i et botilbud med tilknyttet service er påkrævet, for at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, og 2) det i det konkrete tilfælde vurderes omsorgsmæssigt at være mest hensigtsmæssigt for den pågældende.

Efter lovens § 136 f, stk. 2, skal det indgå i kommunalbestyrelsens vurdering efter stk. 1, hvis en eventuel ægtefælle, samlever eller anden pårørende ikke længere kan varetage den nødvendige hjælp til og opsyn med den person, som kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om efter stk. 1.

Efter lovens § 136 f, stk. 3, 1. pkt., kan kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 påklages til Familieretshuset.

Der gælder ikke en tilsvarende mulighed for optagelse i særlige botilbud for den del af målgruppen for § 129 i serviceloven, som ikke er omfattet af anvendelsesområdet for § 136 f, stk. 1, dvs. personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som ikke er en konsekvens af demens eller anden erhvervet og fremadskridende mental svækkelse, jf. § 136 b.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til punkt 2.6.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i serviceloven under overskriften »Optagelse i særlige botilbud med samtykke fra værge eller fremtidsfuldmægtig« indsættes en ny bestemmelse som § 129 b .

Det foreslås, at der som § 129 b, stk. 1, i serviceloven indsættes en bestemmelse om, at for personer, der ikke modsætter sig flytning, men som mangler evnen til at give informeret samtykke til flytning, kan kommunalbestyrelsen, jf. dog § 136 f, træffe afgørelse om optagelse i et bestemt botilbud m.v. som nævnt i § 129, stk. 1, og om nødvendigt om udskrivelse fra et botilbud, når optagelsen tiltrædes af den pågældendes værge eller fremtidsfuldmægtige, hvis dennes kompetence omfatter disse forhold, og når 1) ophold i botilbuddet er påkrævet, for at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, og 2) det i det konkrete tilfælde vurderes omsorgsmæssigt at være mest hensigtsmæssigt for den pågældende.

Forslaget vil betyde, at kommunalbestyrelsen vil få hjemmel til at træffe afgørelse om, at personer, der ikke modsætter sig flytning, men som mangler evnen til at give informeret samtykke til en flytning, vil kunne optages i et særligt botilbud m.v. og om nødvendigt vil kunne udskrives fra et botilbud, når optagelsen tiltrædes af den pågældendes værge eller fremtidsfuldmægtige, hvis dennes kompetence omfatter disse forhold, og når det er påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, og det vurderes omsorgsmæssigt at være mest hensigtsmæssigt.

Med forslaget vil kommunalbestyrelsens hjemmel svare til hjemlen efter § 136 f, stk. 1, idet dog anvendelsesområdet for forslaget er den del af målgruppen for servicelovens § 129, som ikke er omfattet af anvendelsesområdet for § 136 f, stk. 1, dvs. personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som ikke er en konsekvens af demens eller anden erhvervet og fremadskridende mental svækkelse.

På samme vis som efter de gældende regler i servicelovens § 136 f, stk. 1, vil en afgørelse efter den foreslåede § 129 b, stk. 1, forudsætte, at personen mangler evnen til at give informeret samtykke. Gyldigheden af et samtykke vil forudsætte, at det foreligger, inden den handling eller undladelse, der er givet samtykke til, udføres, og at vedkommende forstår, hvad samtykket vil indebære. Der vil kun kunne opstilles meget overordnede retningslinjer for, hvornår den, der samtykker, kan siges at have forståelse for samtykket, dvs. være habil i forhold til det, vedkommende giver samtykke til. Vurderingen af den enkeltes habilitet vil bero på en konkret vurdering af personens fysiske og psykiske tilstand og vil også være afhængig af foranstaltningens karakter og intensitet.

På samme vis som efter den gældende retstilstand, vil det være et krav for at anvende den foreslåede § 129 b, stk. 1, at den pågældende ikke positivt modsætter sig flytning. Modsætter den pågældende sig flytning, eller tiltræder den pågældendes værge eller fremtidsfuldmægtige ikke optagelsen, vil en afgørelse om optagelse i et særligt botilbud skulle træffes efter servicelovens § 129, stk. 1.

Endelig bemærkes, at den foreslåede henvisning til § 136 f i serviceloven vil betyde, at spørgsmål om optagelse i botilbud med samtykke fra værge eller fremtidsfuldmægtig i relation til personer, der er omfattet af målgruppen for kapitel 24 b i serviceloven, fortsat vil skulle behandles efter § 136 f.

Det foreslås videre, at der som § 129 b, stk. 2, i serviceloven indsættes en bestemmelse om, at det skal indgå i kommunalbestyrelsens vurdering efter stk. 1, hvis en eventuel ægtefælle, samlever eller anden pårørende ikke længere kan varetage den nødvendige hjælp til og opsyn med den person, som kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om efter stk. 1.

Forslaget vil betyde, at det vil skulle indgå i kommunalbestyrelsens vurdering efter den foreslåede § 129 b, stk. 1, hvis en eventuel ægtefælle, samlever eller anden pårørende ikke længere kan varetage den nødvendige hjælp til og opsyn med den person, som kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om efter stk. 1.

På samme vis som efter servicelovens § 136 f, stk. 2, vil kommunalbestyrelsen i de tilfælde, hvor en eventuel ægtefælle, samlever eller anden pårørende hidtil har bidraget med varetagelse af den nødvendige hjælp til samt opsyn med den pågældende, og hvor en ægtefælle, samlever eller anden pårørende ikke længere føler sig i stand til at kunne løfte denne byrde, skulle lade et hensyn hertil indgå i afgørelsen om optagelse i et særligt botilbud. Der vil således skulle indgå et hensyn til en eventuel ægtefælles, samlevers eller anden pårørendes mulighed for at føre en normal tilværelse uden at blive påført store belastninger.

Det foreslås endvidere, at der som § 129 b , stk. 3, i serviceloven indsættes en bestemmelse om, at kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 kan påklages til Familieretshuset.

Forslaget vil betyde, at kommunalbestyrelsens afgørelse efter den foreslåede § 129 b, stk. 1, vil kunne påklages til Familieretshuset.

Med de foreslåede bestemmelser i § 129 b, stk. 1-3, i serviceloven vil hjemlen, med visse redaktionelle ændringer, svare til hjemlen efter lovens § 136 f, stk. 1, stk. 2 og stk. 3, 1. pkt. Dog er målgruppen for forslaget ikke den samme, da målgruppen for § 136 f er personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som er en konsekvens af demens eller anden erhvervet og fremadskridende mental svækkelse. For persongruppen for servicelovens kapitel 24 b vil der ikke ske indholdsmæssige ændringer til reglerne efter servicelovens § 136 f, herunder bestemmelserne efter § 136 f, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, idet der dog henvises til lovforslagets § 1, nr. 20, hvorefter det foreslås, at Familieretshuset afgørelseskompetence i sager efter § 136 f, stk. 3, 2. pkt., overføres til Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse overfor Borgere med Handicap.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.6.1 i de almindelige bemærkninger.

Det fremgår af § 129 a i serviceloven, at kommunalbestyrelsen kan indstille til Familieretshuset at træffe afgørelse om, at en person med en betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne som følge af en sindslidelse, der modsætter sig flytning, eller som mangler evnen til at give informeret samtykke heri, i særlige tilfælde skal optages i et bestemt botilbud efter denne lovs § 108, når 1) den pågældende er til væsentlig fare for eller udviser en særligt truende eller en særligt chikanerende adfærd over for øvrige beboere eller personale, 2) det er uforsvarligt over for øvrige beboere eller personalets sikkerhed ikke at sørge for flytning, 3) forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet, og 4) det kan godtgøres, at det nye botilbud er bedre egnet til at imødekomme den pågældendes støttebehov.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til punkt 2.6.2.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås for det første, at i § 129 a i serviceloven udgår »som følge af en sindslidelse«.

Forslaget vil indebære, at anvendelsesområdet for § 129 a i serviceloven vil blive udvidet til at omfatte alle beboere på botilbud, der har en betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, uanset hvad der er årsagen til den nedsatte funktionsevne. Bestemmelsen vil således eksempelvis også finde anvendelse for beboere, hvis betydelige og varigt nedsat psykisk funktionsevne skyldes demens eller anden erhvervet og fremadskridende mental svækkelse.

Det overordnede kriterium for at være omfattet af servicelovens regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, jf. servicelovens § 124 a, vil i overensstemmelse med de gældende regler være, at der vil skulle foreligge en betydelig og varig nedsættelse af den psykiske funktionsevne, og at den pågældende derfor vil være ude af stand til at handle fornuftsmæssigt eller overskue konsekvenserne af sine handlinger. Det er graden af den enkeltes funktionsnedsættelse, der vil være det afgørende element i vurderingen af den pågældende i den konkrete situation. Der vil derfor skulle foretages et individuelt og fagligt forsvarligt skøn over graden af funktionsnedsættelse og dens følger, når det overvejes at gøre indgreb i selvbestemmelsesretten.

Kravet om, at den psykiske funktionsnedsættelse vil skulle være både betydelig og varig, vil i overensstemmelse med de gældende regler indebære, at anvendelsesområdet ikke vil omfatte tilfælde, hvor den pågældende alene lider af en forbigående forvirringstilstand og ej heller personer, som har demens i lettere grad.

Forslaget vil ikke ændre de øvrige betingelser for at anvende bestemmelsen.

Det foreslås for det andet, at i servicelovens § 129 a indsættes »udskrives fra sit botilbud og« efter »i særlige tilfælde skal«.

Forslaget vil betyde, at en afgørelse efter servicelovens § 129 a vil udgøre hjemmelsgrundlaget for såvel udskrivelse fra den pågældendes aktuelle botilbud efter lovens §§ 107 eller 108 som optagelse i et bestemt botilbud efter lovens § 108.

Begrundelsen for forslaget om at udvide anvendelsesområdet for servicelovens § 129 a er at forebygge vold og trusler og højne sikkerheden for beboere og personalet på botilbud med henblik på at sikre gode rammer for, at der kan ydes den nødvendige hjælp og støtte efter bestemmelserne i serviceloven.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.6.2 i de almindelige bemærkninger.