Serviceloven § 101

§ 101 i serviceloven vedrører social stofmisbrugsbehandling. § 101 indgår i afsnit V i serviceloven, der har titlen voksne. Det fremgår dog af § 101, stk. 12, at social- og boligministeren fastsætter regler om behandling efter § 101, stk. 1 og 4, af børn og unge under 18 år med et stofmisbrug i særlige tilfælde. Af § 101, stk. 1, fremgår, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde social behandling til personer med et stofmisbrug, og af stk. 4 fremgår, at dette skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen.

Efter § 101, stk. 9, kan kommunalbestyrelsen i forbindelse med tilbud om behandling efter § 101, stk. 1, og under behandlingsforløbet anvende gavekort med henblik på at fastholde personen i behandling. Med et gavekort forstås et elektronisk eller fysisk tilgodebevis på et bestemt beløb til at kunne købe varer i en forretning. Efter § 101, stk. 10, finder bestemmelsen i § 101, stk. 9, tilsvarende anvendelse som led i behandlingen af børn og unge under 18 år med et stofmisbrug, der får behandling efter regler fastsat i medfør af stk. 12 eller er i et tilbud efter § 52, stk. 3.

Det foreslås, at § 101, stk. 10 og 12, ophæves.

Med de foreslåede ændringer vil social- og boligministeren ikke efter § 101, stk. 12, kunne fastsætte regler om behandling efter § 101, stk. 1 og 4, af børn og unge under 18 år med et stofmisbrug i særlige tilfælde, og bestemmelsen i § 101, stk. 9, om anvendelsen af gavekort vil ikke finde tilsvarende anvendelse som led i behandlingen af børn og unge under 18 år med et stofmisbrug, der får behandling efter regler fastsat i medfør af § 101, stk. 12, eller er i et tilbud efter § 52, stk. 3.

Den foreslåede ophævelse af § 101, stk. 10 og 12, er begrundet i, at hjælp og støtte til børn og unge, der i dag fremgår af serviceloven, med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås udskilt i en særskilt lov – barnets lov. Det foreslås således med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, at bestemmelserne om stofmisbrugsbehandling, og herunder brugen af gavekort i § 101, stk. 10 og 12, i serviceloven, videreføres som § 33 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov. Den foreslåede ophævelse af § 101, stk. 10 og 12, vil således ikke medføre materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 33 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og til dette lovforslags almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.

Servicelovens § 101 indeholder regler om kommunernes pligt til at tilbyde social behandling af stofmisbrug. Efter bestemmelsens stk. 1, skal kommunalbestyrelsen tilbyde behandling af stofmisbrugere.

Med bestemmelsens stk. 2, følgeren behandlingsgaranti, hvormed tilbud om social behandling af stofmisbrug skal være iværksat inden for 14 dage efter borgerens henvendelse til kommunen. Garantien indebærer en ret for borgeren til at modtage og en pligt for kommunen til at iværksætte social stofmisbrugsbehandling inden for fristen.

Social- og indenrigsministeren er efter stk. 3, bemyndiget til i en bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler om social behandling af stofmisbrug og behandlingsgaranti for stofmisbrugere under 18 år i særlige tilfælde.

Med bestemmelsens stk. 4, følger et frit valg for borgere, som er visiteret til social behandling af stofmisbrug, hvormed borgere kan vælge at blive behandlet i et andet offentligt eller privat behandlingstilbud end det, kommunalbestyrelsen har visiteret til. Det er kommunen, der foretager en vurdering af, om det valgte behandlingstilbud er af tilsvarende karakter. Det følger af bestemmelsens stk. 5, at behandlingsgarantiens frist for iværksættelse af behandling inden for 14 dage kan fraviges i det tilfælde, at borgeren har gjort brug af frit valg. Dette skyldes, at det ikke altid vil være muligt for kommunen at iværksætte en behandling inden for fristen, hvis der f.eks. er ventetid til det ønskede behandlingstilbud, som kommunen ikke har indflydelse på.

Det følger af bestemmelsens stk. 6, at borgerens ret til at vælge et andet behandlingstilbud, end det kommunalbestyrelsen har visiteret til, kan begrænses, hvis hensynet til borgeren taler for det. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor borgere med psykoser, svære personlighedsforstyrrelser eller andre psykiske lidelser i nogle tilfælde kan savne evnen til at træffe et rationelt valg i en sådan grad, at borgerens valg ikke tilgodeser behandlingsbehovet.

Der er ikke efter servicelovens § 101 eller efter andre bestemmelser i serviceloven hjemmel til at udstede gavekort til personer, der er i behandling for et stofmisbrug.

Efter § 30 i lov om aktiv socialpolitik skal der som hovedregel foretages fradrag for alle indtægter ved udmåling af borgerens integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det gælder uanset om indtægterne stammer fra arbejde eller fra andre indtægtskilder, og uanset hvordan indtægterne behandles skattemæssigt.

De foreslåede ændringer medfører, at servicelovens § 101 nyaffattes med henblik på at tydeliggøre og præcisere rammerne for kommunalbestyrelsens pligt til at tilbyde social behandling af stofmisbrug, særligt i forløbet fra en borger henvender sig om behandling, og til behandlingen skal være iværksat senest 14 dage senere.

Der er i vidt omfang tale om en videreførelse af gældende ret.

Forslaget om nyaffattelse indbefatter således både en omstrukturering af de gældende bestemmelser og mindre redaktionelle ændringer i disse.

Som nyt i bestemmelsen tilføjes nye stykker, som tydeliggør, hvordan kommunalbestyrelsen skal tilbyde social behandling af stofmisbrug, herunder at der skal træffes afgørelse på baggrund af en afdækning af borgerens problemer og behov og udarbejdelse af behandlingsplan.

Derudover foreslås det, at der tilføjes et nyt stykke til servicelovens § 101, der vil give kommunalbestyrelsen hjemmel til at anvende gavekort i forbindelse med behandlingen af personer med et stofmisbrug.

De foreslåede ændringer har samlet set til formål at styrke den gældende behandlingsgaranti for social behandling af stofmisbrug ved at tydeliggøre retstilstanden for borgeren, herunder krav til den kommunale behandlingsindsats, samt sikre udbredelsen af effektive behandlingsmetoder.

Med det foreslåede § 101, stk. 1, i serviceloven, vil kommunalbestyrelsen skulle tilbyde social behandling af personer med et stofmisbrug.

Målgruppen for servicelovens § 101 er personer med et behandlingskrævende stofmisbrug. Kendetegnende for de personer, der modtager behandling efter § 101, er, at de ofte har brug for en helhedsorienteret og koordineret indsats. Stofmisbruget ses typisk i kombination med andre komplekse sociale problemer, som gør, at de ofte har behov for andre sociale indsatser ud over stofmisbrugsbehandling. Se mere om målgruppen i de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2.

Behandlingen vil være funderet i en socialpædagogisk eller terapeutisk indsats, som bl.a. kan bestå af individuelle samtaleforløb og gruppebehandling. Behandlingen vil bero på motivation og frivillighed og afhængigt af årsagen til misbruget og konsekvenserne heraf i forhold til borgerens fysiske eller psykiske funktionsevne samt det metodiske udgangspunkt have store variationer og forskellige grader af intensitet. Behandlingen vil endvidere kunne gives som døgnbehandling, dagbehandling eller ambulant behandling med differentierede målsætninger, ambitions- og kravniveau.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende ret i servicelovens § 101, stk. 1, med en redaktionel ændring, så ordet stofmisbruger ændres til personer med et stofmisbrug med henblik på at opdatere sprogbruget for målgruppen for behandling af stofmisbrug. Der foretages ingen indholdsmæssige ændringer i bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.1.

Med det foreslåede § 101, stk. 2, vil kommunalbestyrelsen skulle træffe afgørelse om behandling efter stk. 1, på baggrund af en helhedsorienteret afdækning af personens problemer og behov.

Afdækningen har til formål at understøtte, at kommunalbestyrelsens afgørelse om den konkrete indsats skal tage udgangspunkt i en konkret individuel vurdering af borgerens behov.

Afdækningen er en forudsætning for at træffe afgørelse om tilbud om social behandling af stofmisbrug, og at behandlingen først kan iværksættes efter, at kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse på baggrund af afdækningen. Afdækningen har til formål at sikre, at borgeren får den behandling af stofmisbrug, som, det er vurderet på baggrund af afdækningen, bedst kan løse borgerens problemer og behov. Afdækningen vil også kunne bidrage til en vurdering af, om borgeren har behov for anden hjælp og støtte efter serviceloven eller anden lovgivning, f.eks. ved at opspore behov for yderligere udredning af en ikke diagnosticeret eller ubehandlet psykisk diagnose i behandlingspsykiatrien, jf. servicelovens §§ 10 og 12.

Det er et formål med det foreslåede stk. 2, at gøre det tydeligere, hvad behandlingsgarantien indebærer i og med, at afdækningen af borgeren skal foretages inden for behandlingsgarantiens 14 dage med henblik på, at borgeren kan visiteres til et behandlingstilbud og påbegynde sin behandling inden for behandlingsgarantiens frist.

Afdækningen af borgerens problemer og behov vil ligge til grund for kommunalbestyrelsens afgørelse om, hvorvidt der er grundlag for at iværksætte behandling, og hvad behandlingen bør indeholde ud fra de problemer og behov, der er afdækket. Afdækningen er således en del af kommunens sagsbehandling. Afgørelsen vil ligesom det er tilfældet i dag, jf. servicelovens § 3, stk. 2, skulle indeholde en kort beskrivelse af, hvordan afgørelsen vil blive udmøntet i praksis, og hvad formålet med indsatsen er. Afgørelsen kan f.eks. indeholde oplysninger om, hvorvidt indsatsen leveres som dagtilbud eller døgntilbud, om hensigten er at støtte borgerens mulighed for sociale kontakter, eller at borgeren får mulighed for at afbryde kontakten med misbrugsmiljøet m.v. Afgørelsen vil danne grundlag for de valg, borgeren kan foretage, af offentlige eller private behandlingstilbud af tilsvarende karakter end det, kommunalbestyrelsen har visiteret til, jf. det foreslåede § 101, stk. 5, i serviceloven.

Der findes i dag flere validerede redskaber, som er udviklet til formålet, og som er målrettet flere forskellige målgrupper med rusmiddelproblematikker, herunder ASI, UngMAP, VoksenMAP, MATE m.v. Der kan med fordel benyttes ét eller flere af disse redskaber i tilrettelæggelsen af den lokale behandlingsindsats.

Bestemmelsen er en videreførelse af gældende ret. Ændringen skyldes et ønske om præcisering.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.3.

Med det foreslåede § 101, stk. 3 , i serviceloven, vil kommunalbestyrelsen kunne anmode et behandlingstilbud om at foretage afdækningen af personens problemer og behov, som nævnt i det foreslåede § 101, stk. 2, i serviceloven.

Det foreslås hermed, at afdækningen vil kunne foretages af behandlingstilbuddene, som har kendskab til målgruppen og ekspertisen i forhold til behandling af stofmisbrug. Kompetencen til at træffe afgørelse om behandling fastholdes hos kommunalbestyrelsen. Det er derfor vigtigt, at afdækningen alene indeholder faktuelle beskrivelser og faglige vurderinger og således ikke f.eks. indstillinger om behandling, der er en del af myndighedsafgørelsen.

Hvis en borger henvender sig til et behandlingstilbud i stedet for til kommunen med ønske om at komme i behandling, vil behandlingstilbuddet skulle kontakte borgerens handlekommune, jf. §§ 9 og 9b i retssikkerhedsloven, med henblik på, at kommunen kan anmode behandlingstilbuddet om at foretage afdækningen af borgerens problemer og behov. Kommunen vil kunne indgå aftaler med et eller flere behandlingstilbud om udførelse af afdækningen.

Bestemmelsen er en videreførelse af gældende ret. Ændringen skyldes et ønske om tydeliggørelse af muligheden for kommunalbestyrelsen at anmode et behandlingstilbud om at foretage afdækningen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.3.

Med de foreslåede § 101, s tk. 4-7 , i serviceloven, videreføres de gældende bestemmelser i servicelovens § 101, stk. 2 og 4-6, med redaktionelle ændringer som følge af forslagets omstrukturering af servicelovens § 101. Der foretages ingen indholdsmæssige ændringer i bestemmelserne.

Med det foreslåede § 101, stk. 4 , i serviceloven, vil social behandling af stofmisbrug skulle iværksættes senest 14 dage efter borgerens henvendelse til kommunen.

Bestemmelsen indeholder en behandlingsgaranti. Behandlingsgarantien indebærer en ret for borgeren til at modtage og en pligt for kommunen til at iværksætte social behandling inden for fristen på 14 dage. Det betyder, at der skal foretages en afklaring af behandlingsindsatsen inden for fristen, hvor borgeren på baggrund af en faglig vurdering visiteres til et konkret behandlingstilbud.

Bestemmelsen viderefører gældende ret i servicelovens § 101, stk. 2.

Med det foreslåede § 101, stk. 5 , i serviceloven, vil en person, der er visiteret til behandling, kunne vælge at blive behandlet i et andet offentligt eller privat behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, der er visiteret til efter det foreslåede § 101, stk. 1 og 2, i serviceloven.

Bestemmelsen giver borgeren ret til at vælge mellem offentlige og private godkendte behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, kommunen har visiteret til. Det er kommunen, der foretager denne vurdering.

Bestemmelsen viderefører gældende ret i servicelovens § 101, stk. 4.

Med det foreslåede § 101, stk. 6 , i serviceloven, vil behandlingsgarantiens frist på de 14 dage kunne fraviges, hvis borgeren vælger at blive behandlet i et andet offentligt eller privat behandlingstilbud end det, kommunalbestyrelsen har visiteret til efter det foreslåede § 101, stk. 1 og 2, i serviceloven.

Med undtagelsesbestemmelsen er der taget hensyn til, at det ikke altid vil være muligt for kommunen at iværksætte en behandling inden for fristen, når borgeren benytter sig af retten til frit valg efter det foreslåede § 101, stk. 5, i serviceloven.

Bestemmelsen viderefører gældende ret i servicelovens § 101, stk. 5.

Med det foreslåede § 101, stk. 7 , i serviceloven, vil retten til at vælge et andet behandlingstilbud efter det foreslåede § 101, stk. 5, kunne begrænses, hvis hensynet til borgeren taler for det.

Med undtagelsesbestemmelsen er der taget hensyn til situationer, hvor borgere med psykoser, svære personlighedsforstyrrelser eller andre psykiske lidelser i nogle tilfælde kan savne evnen til at træffe et rationelt valg i en sådan grad, at borgerens valg ikke tilgodeser behandlingsbehovet. Eller situationer, hvor en person med et stofmisbrug savner evnen til at overskue eller gennemføre et meningsfyldt behandlingsforløb.

Bestemmelsen viderefører gældende ret i servicelovens § 101, stk. 6.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.1 og 2.2.3.

Med det foreslåede nye § 101, stk. 8 , i serviceloven, skal kommunalbestyrelsen sørge for, at behandlingstilbuddet ved behandlingens start udarbejder en behandlingsplan, der har til formål at sikre sammenhæng mellem de problemer og behov, jf. det foreslåede § 101, stk. 2, i serviceloven, og den behandling der iværksættes.

Ordningen medfører, at når kommunalbestyrelsen har henvist borgeren til et konkret behandlingstilbud, skal der umiddelbart efter indskrivning på behandlingstilbuddet og ved behandlingens start udarbejdes en behandlingsplan i samarbejde med borgeren med henblik på at modsvare dennes behandlingsbehov og -ønsker.

Med en behandlingsplan for den sociale stofmisbrugsbehandling skal forstås en nedskrevet, individuel plan for et behandlingsforløb, som kan fungere som et aktivt værktøj for behandlingsindsatsen. Behandlingsplanen vil skulle indeholde en beskrivelse af formål og indhold i behandlingen, herunder forventet varighed og intensitet, sammenhæng mellem behandlingen og de problemer og behov, der er afdækket, jf. det foreslåede § 101, stk. 2, i serviceloven, samt evt. hvordan der følges op på borgerens behandlingsplan senest 1 og 6 måneder efter, at behandlingsforløbet er afsluttet, jf. kvalitetsstandard om social behandling af stofmisbrug efter § 101 i lov om social service. Det forudsættes, at behandlingsplanen løbende vil skulle vurderes og justeres efter behov sammen med borgeren med henblik på at sikre den hjælp og støtte, som bedst modsvarer borgerens problemer og behov.

Den behandlingsplan, som efter Sundhedsstyrelsens vejledning til læger, der behandler opioidafhængige patienter med substitutionsbehandling, skal udarbejdes i forbindelse med lægelig stofmisbrugsbehandling, jf. sundhedslovens § 142, bør tænkes sammen med behandlingsplanen for den sociale stofmisbrugsbehandling med henblik på at sikre en sammenhæng i indsatsen.

Såfremt der udarbejdes en handleplan, jf. servicelovens § 141, vil behandlingsplanen fortsat med fordel kunne koordineres med denne, så der sikres en sammenhæng mellem de forskellige indsatser, borgeren modtager.

Med det foreslåede stk. 8, vil kommunalbestyrelsen fortsat skulle føre tilsyn med, at indsatsen på behandlingstilbuddene er i overensstemmelse med formålet med at tilbyde social behandling af stofmisbrug efter serviceloven, herunder at der ved behandlingens start udarbejdes en behandlingsplan.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.3.

Med det foreslåede nye § 101, stk. 9, 1. pkt. , i serviceloven, vil kommunalbestyrelsen i forbindelse med tilbud om behandling efter stk. 1, og under behandlingsforløbet kunne anvende gavekort med henblik på at fastholde personen i behandling.

Bestemmelsen vil give kommunalbestyrelsen hjemmel til i forbindelse med tilbud om social behandling af stofmisbrug og under behandlingsforløbet at anvende gavekort med henblik på at fastholde personen i behandling.

Bestemmelsen foreslås på baggrund af resultaterne med anvendelse af gavekort i projektet Metodeprogram på stofmisbrugsområdet i regi af Stofmisbrugspakken fra 2012.

Det er kommunalbestyrelsen, der vil skulle tage stilling til, hvorvidt den enkelte kommune skal have mulighed for at anvende gavekort som led i behandling af personer med et stofmisbrug. Det vil således være kommunalbestyrelsen, der afgør omfang af og retningslinjer for brugen af gavekort, herunder hvorvidt alle borgere i behandling skal modtage gavekort eller grupper af borgere i behandling, f.eks. børn og unge fra 15 til 25 år, som er målgruppen i metodeprogrammet. Dermed betragtes muligheden for at kunne anvende gavekort også som en del af det generelle serviceniveau. Det følger af § 60, stk. 3, i retssikkerhedsloven, at beslutninger om det generelle serviceniveau ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.3.

Med det foreslåede nye § 101, stk. 9, 2. pkt. , i serviceloven, vil et gavekort skulle forstås, som et elektronisk eller fysisk tilgodebevis på et bestemt beløb til at kunne købe varer i en forretning.

Det foreslås at give en forklaring på, hvad der menes med gavekort i lovteksten, med det formål at give en bedre forståelse af gavekort for forvaltninger og borgere.

Gavekortet kan f.eks. anvendes til at købe mad, sportstøj eller et biografbesøg for.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.2.

Med det foreslåede nye § 101, stk. 10 , i serviceloven, vil kommunalbestyrelsen få mulighed for at anvende gavekort som led i behandlingen af børn og unge under 18 år med et stofmisbrug, der får behandling efter regler fastsat i medfør af det foreslåede § 101, stk. 12, eller er i et tilbud efter § 52, stk. 3.

Bestemmelsen vil give kommunalbestyrelsen hjemmel til også at anvende gavekort til denne målgruppe. I projektet Metodeprogram på stofmisbrugsområdet var unge under 18 år en del af målgruppen og det foreslås derfor, at gavekort også kan anvendes til denne målgruppe.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.3.

Med det foreslåede nye § 101, stk. 11 , i serviceloven, vil værdien af gavekort efter forslagets stk. 9, ikke fradrages i offentlige forsørgelsesydelser som kontanthjælp eller i andre indkomstafhængige offentlige ydelser.

Det betyder, at der ved tildeling af offentlige sociale ydelser vil skulle ses bort fra værdien af gavekort. Der vil tillige skulle ses bort fra værdien af gavekort ved vurdering af eksempelvis ansøgninger om behovsbestemte enkeltydelser efter kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik.

Med den foreslåede bestemmelse er det dels hensigten at sikre effekten af gavekortene ved, at kommunerne ikke skal fradrage værdien af gavekortet, hvis en borger modtager en offentlig forsørgelsesydelse eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser. Dels er hensigten at sikre, at gavekort ikke skal have betydning for borgerens ret til anden hjælp.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.3.

Med det foreslåede nye § 101, s tk. 12 , i serviceloven, vil social- og indenrigsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om behandling efter stk. 1 og 4, af børn og unge under 18 år med et stofmisbrug i særlige tilfælde.

Social- og indenrigsministeren vil således i en bekendtgørelse kunne fastsætte regler om social stofmisbrugsbehandling af børn og unge under 18 år.

Bestemmelsen er en videreførelse den gældende bestemmelse i servicelovens § 101, stk. 3, med redaktionelle ændringer som følge af forslagets omstrukturering af servicelovens § 101. Derudover ændres ordet stofmisbrugere til børn og unge med et stofmisbrug med henblik på at opdatere sprogbruget for målgruppen for social behandling af stofmisbrug. Der foretages ingen indholdsmæssige ændringer i bestemmelsen.

Kommunalbestyrelsen vil således med det foreslåede stk. 12, fortsat være forpligtet til at tilbyde social behandling af stofmisbrug senest 14 dage efter henvendelsen til børn og unge under 18 år, som på grund af et stofmisbrug har alvorlige sociale og adfærdsmæssige problemer, der medfører, at de ikke kan fungere i forhold til familie, uddannelse, arbejde eller skole.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.1.

Med det foreslåede nye § 101, stk. 13 , i serviceloven, vil social- og indenrigsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om kommunens afdækning af borgerens problemer og behov efter forslagets stk. 2, og anvendelse af gavekort efter forslagets stk. 9.

Social- og indenrigsministeren vil således i en bekendtgørelse kunne fastsætte nærmere regler om, hvad afdækningen af borgerens problemer og behov skal omfatte, herunder borgerens forbrug af rusmidler, sociale netværk og familiemæssige forhold, fysiske og psykiske helbred, arbejde og/eller uddannelse samt andre relevante forhold. Social- og indenrigsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om anvendelse af gavekort, hvis det bliver nødvendigt f.eks. at fastsætte en grænse for antal af gavekort eller beløbets størrelse. Med det foreslåede stk. 13, sikres således en fleksibilitet i reguleringen af de nævnte bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.3 og 2.4.3.

I § 101 a, stk. 1, foreslås det at forpligte kommunalbestyrelsen til at tilbyde anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling. Forslaget henvender sig til en ny afgrænset målgruppe, der typisk ikke har opsøgt behandling efter de eksisterende regler om stofmisbrugsbehandling, og som ikke har andre sociale problemer, hvortil der ydes hjælp efter servicelovens afsnit V.

I stk. 2 foreslås det, at kommunalbestyrelsen skal indgå aftale med to eller flere leverandører af tilbud om anonym, ambulant behandling af stofmisbrug. Der skal indgås aftaler på en sådan måde, at det sikres, at borgeren har mulighed for at benytte mindst ét tilbud, som er beliggende uden for hjemkommunen. Der kan f.eks. indgås aftale med en anden kommunes eller regionernes behandlingstilbud, med et privat behandlingstilbud eller oprettes egne tilbud under forudsætning af, at leverandøren af tilbuddet kan sikre, at borgerens ønske om anonymitet i forbindelse med behandlingen, herunder mulighed for diskret adgang til behandlingsstedet, kan imødekommes. Der vil herunder kunne oprettes tilbud, der organisatorisk hænger sammen med f.eks. den kommunale stofmisbrugsbehandling efter § 101 under forudsætning af, at behandlingen foregår adskilt fra behandlingstilbud efter § 101 og på en sådan måde, at formålet med anonymitet opnås. Det vil for blandt andre kommuner med få borgere i målgruppen kunne være hensigtsmæssigt at samarbejde med omkringliggende kommuner om tilbud og indgåelse af aftaler med leverandører heraf med henblik på at opnå fagligt og økonomisk bæredygtige tilbud.

Da behandlingen efter forslaget er anonym, og målgruppen ikke kendes af kommunen, kan kommunen ikke informere de enkelte relevante borgere individuelt om muligheden for at benytte ordningen. Kommunen skal efter det foreslåede stk. 3 imidlertid via hjemmeside informere om ordningen og skabe adgang til, at borgeren kan henvende sig nemt og diskret via mail eller telefon, hvis de ønsker at modtage anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at telefoniske henvendelser f.eks. kan ske inden for et nærmere afgrænset tidsrum eller ved brug af telefonsvarer, hvorved borgeren efterfølgende vil blive kontaktet af en medarbejder. Det vil herudover være op til den enkelte kommune at håndtere formidlingen af tilbuddet. Erfaringerne fra forsøgsprojektet viser, at det er hensigtsmæssigt at overveje muligheder for annoncering og formidling i forhold til at nå ud til målgruppen, der ikke typisk vil blive informeret herom via de kommunale tilbud, idet de typisk sjældent har kontakt til kommunen.

Erfaringerne fra forsøgsprojektet viser, at henvendelser til tilbuddet i første gang typisk sker via telefon eller mail. Eksempelvis har forsøgsprojektet etableret en hjemmeside, der har fungeret som primær indgang for alle henvendelser. Disse første henvendelser har ført til, at der bliver aftalt tid til en afklaringssamtale, hvor det afgøres, om borgeren tilhører målgruppen. I forsøgsprojektet er der en andel, der allerede ved den første henvendelse bliver henvist til andet tilbud. Det har ofte været borgere, som har haft behov for social støtte udover deres stofmisbrug, eller for hvem anonymiteten ikke har været afgørende.

Hvis borgeren opsøger en leverandør, som borgerens egen kommune ikke har indgået aftale med om behandling, skal den pågældende leverandør henvise borgeren til hjemkommunens hjemmeside, hvor borgeren kan finde oplysninger om mulighederne for at modtage anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling i den pågældende kommune.

Når der via mail eller telefon er indgået aftale med borgeren om en afklarende samtale om borgerens behov for behandling, vil borgeren i forbindelse med samtalen skulle oplyse sin hjemkommune. Hvis det vurderes, at borgeren kommer fra en anden kommune, skal borgeren eksempelvis fremvise sit sygesikringskort uden cpr-nummer og navn synligt eller på anden vis dokumentere sin hjemkommune.

Borgeren skal have diskret adgang til den afklarende samtale, så borgeren ikke vil kunne blive identificeret i forbindelse hermed. Konkret vil dette kunne sikres ved, at den afklarende samtale med borgeren finder sted inden for almindelig åbningstid på f.eks. det lokale bibliotek, på Borgerservice eller hos selve behandlingstilbuddet.

Efter det foreslåede stk. 4 træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om anonym, ambulant behandling, hvorefter borgeren henvises til de behandlingstilbud, der er indgået aftale med. Det sker på baggrund af den afklarende samtale med borgeren, hvor det vurderes, om borgeren tilhører målgruppen, herunder om borgerens behov for behandling kan imødekommes af et anonymt, ambulant tilbud.

Den afklarende samtale skal dermed afdække, hvorvidt borgeren tilhører målgruppen efter stk. 1 for tilbuddet om anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling, herunder om borgeren er socialt belastet, dvs. har særlige sociale problemer udover stofmisbruget, samt om borgeren har en relativ tæt tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. En del af samtalen har således til formål at afgøre borgerens aktuelle sociale belastningsgrad. Heraf følger, at en borger ikke kan udelukkes fra behandlingstilbuddet, selvom borgeren tidligere har opsøgt eller været i behandling efter servicelovens § 101 om behandling af stofmisbrugere, så længe borgerens aktuelle sociale belastningsgrad efter en vurdering falder inden for kriterierne for at indgå i målgruppen for behandlingstilbuddet efter det foreslåede stk. 1. Såfremt det vurderes, at borgeren kan have behov for anden social indsats, som misbrugsbehandlingen hensigtsmæssigt bør tænkes sammen med for at kunne opnå en helhedsorienteret indsats for borgeren, og dermed evt. bør være omfattet af servicelovens § 141 om handleplaner, skal borgeren henvises til yderligere rådgivning og vejledning, jf. servicelovens §§ 10 og 12.

Som hjælp til afklaringen kan der anvendes det internationale stofmisbrugsbelastningsindeks ASI (European Addiction Severity Index). En ASI-vurdering betyder, at der udregnes en ASI-score ved brug af en standardiseret interviewmetode. Den samlede ASI-score er en samlet beregning af borgerens belastning inden for følgende områder: Stof- og alkoholforbrug, kriminalitet, job, økonomi, familieforhold, sociale forhold, psykisk og somatisk helbred. ASI-scoren kan i samspil med øvrige vurderingsfaktorer være med til at bestemme målgruppens sociale belastningsgrad.

Det besluttes således, om borgeren opfylder kriterierne for at indgå i behandlingen, på baggrund af en samlet vurdering af forskellige faktorer, hvoraf ASI-vurderingen kan indgå som et parameter.

Efter det foreslåede stk. 5 kan kommunalbestyrelsen beslutte, at de tilbud, der er indgået aftale med om anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling, skal varetage opgaven med at sikre, at borgeren kan henvende sig via hjemmeside og telefonisk, samt selv skal træffe afgørelse om behandling.

Kommunalbestyrelsen kan således beslutte, at de leverandører, der er indgået aftale med, også driver hjemmeside og har den eventuelle indledende telefoniske kontakt med borgere, der ønsker at modtage anonym behandling. Endvidere kan kommunalbestyrelsen vælge at delegere afgørelseskompetence til leverandører, der er indgået aftale med, hvorefter leverandøren gennemfører den afklarende samtale med borgeren og beslutter, hvorvidt borgeren falder inden for målgruppen og dermed kan påbegynde et behandlingsforløb.

Såfremt kommunalbestyrelsen beslutter at lade opgaven med at tage imod henvendelser fra borgere overgå til en leverandør samt at delegere sin afgørelseskompetence, påhviler det fortsat kommunalbestyrelsen at tilse, at den indledende kontakt med borgeren, den afklarende samtale, afgørelse om og gennemførelse af behandlingen lever op til formålet med at tilbyde anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling efter stk. 1.

Borgeren vil efter det foreslåede stk. 6 ikke kunne indbringe afgørelsen for anden administrativ myndighed, idet borgeren for det første ønsker at være anonym og for det andet vil kunne modtage behandling efter § 101, hvis det vurderes, at borgeren ikke falder inden for målgruppen efter § 101 a. Såfremt det vurderes, at borgeren ikke tilhører målgruppen, herunder at borgerens behov for behandling ikke kan imødekommes i et anonymt, ambulant tilbud, og at borgeren evt. også har behov for anden støtte og hjælp efter serviceloven, afvises borgeren, og der henvises i stedet til rådgivning og vejledning om øvrige tilbud, jf. servicelovens §§ 10 og 12 om kommunens rådgivnings- og vejledningsforpligtigelse.

Afgørelser om behandling efter den foreslåede § 101 a truffet på baggrund af en delegation fra kommunalbestyrelsen vil dog kunne indbringes for den delegerende kommunalbestyrelse, som har tilsynet med delegationens udøvelse.

Efter det foreslåede stk. 7 skal behandlingen foregå på en sådan måde, at borgerens ønske om anonymitet kan opfyldes. Der vil herunder kunne benyttes tilbud, der organisatorisk hænger sammen med f.eks. den kommunale stofmisbrugsbehandling efter § 101, men under forudsætning af, at behandlingen foregår adskilt fra behandlingstilbud efter § 101 og på en sådan måde, at formålet med anonymitet opnås. Borgeren skal således have diskret adgang til stedet og ikke kunne identificeres i forbindelse med, at behandlingen finder sted, f.eks. ved at der sikres en separat indgang til behandlingen, eller at behandlingen foregår i andre lokaler, som kommunen råder over. Borgeren skal endvidere kunne vælge at benytte et tilbud beliggende uden for borgerens hjemkommune, som der er indgået aftale med en leverandør om.

Efter det foreslåede stk. 8 skal behandlingen udgøre et afgrænset forløb af kortere varighed og bestå af gruppebaserede forløb med en behandler, sådan som det kendes fra Projekt Anonym Stofmisbrugsbehandling, hvor borgeren tilbydes en ugentligt session. Erfaringerne fra evalueringen af forsøgsprojektet viser, at et forløb på 16 uger har været dækkende for behandlingsbehovet hos denne målgruppe, som forslaget henvender sig til. Kommunalbestyrelsen beslutter som en del af den aftale, der indgås med tilbuddet, indenfor hvilke åbningstider deres borgere kan deltage i sessioner.

Med forslaget i stk. 8 foreslås kerneelementet i behandlingen at bestå af en metodisk tilgang i form af gruppebehandling i sammensatte grupper, idet der i forvejen er tale om en afgrænset målgruppe, som forventes at kunne profitere af sådanne gruppeforløb, som erfaringerne fra Projekt Anonym Stofmisbrugsbehandling viser. Erfaringerne fra forsøgsprojektet viser tillige, at deltagerne har tillagt det stor værdi, at de i grupperne har mødt personer, de har kunnet identificere sig med, og at gruppeforløbet herved har haft positiv betydning for deres behandlingsresultater. Endvidere skal leverandøren af tilbuddet give mulighed for en individuel, afsluttende samtale, jf. forslaget i stk. 8. Den eventuelle individuelle, afsluttende samtale er som udgangspunkt en samtale af f.eks. en halv times varighed af ikke behandlingsmæssig karakter, og kan blandt andet omfatte vejledning til borgeren om tiden efter afsluttet behandling.

De foreslåede ændringer i servicelovens § 101, stk. 4 og 5, er alene en konsekvens som følge af, at det foreslås at ophæve servicelovens § 144 om godkendelse af private botilbud og private behandlingstilbud, jf. lovforslagets § 1, nr. 12.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at lov nr. 331 af 18. maj 2005 om ændring af lov om social service (Bemyndigelse til socialministeren til at fastsætte regler om garanti for social behandling for stofmisbrug af unge under 18 år i særlige tilfælde) blev behandlet i Folketinget sideløbende med behandling af lov nr. 573 om social service med ikrafttræden 1. januar 2007. De ved lov nr. 331 vedtagne ændringer blev vedtaget i den nuværende servicelov. Ændringerne til lov nr. 331 indarbejdes hermed i den nye servicelov. Vedrørende L 331 henvises til folketingsåret 2005-06, 2. samling, FF 465, 2632 og 2774, A 2096, B 303 og C 106.

Endvidere er der sket redaktionelle ændringer, jf. afsnit 3 i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at lov nr. 331 af 18. maj 2005 om ændring af lov om social service (Bemyndigelse til socialministeren til at fastsætte regler om garanti for social behandling for stofmisbrug af unge under 18 år i særlige tilfælde) blev behandlet i Folketinget sideløbende med behandling af lov nr. 573 om social service med ikrafttræden 1. januar 2007. De ved lov nr. 331 vedtagne ændringer blev vedtaget i den nuværende servicelov. Ændringerne til lov nr. 331 indarbejdes hermed i den nye servicelov. Vedrørende L 331 henvises til folketingsåret 2005-06, 2. samling, FF 465, 2632 og 2774, A 2096, B 303 og C 106.

Endvidere er der sket redaktionelle ændringer, jf. afsnit 3 i de almindelige bemærkninger.