Serviceloven § 1

§ 1 i serviceloven er en formålsbestemmelse. Det fremgår således af § 1, stk. 1, at formålet med serviceloven er at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer, at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Hjælp og støtte efter serviceloven er, medmindre andet følger af den enkelte bestemmelse, ikke aldersbegrænset. Formålsbestemmelsen i § 1, stk. 1, i serviceloven finder således anvendelse for børn, unge, voksne og ældre i det omfang, det er relevant.

Det foreslås, at der i § 1, stk. 1, indsættes en afgrænsning til personer, der er fyldt 18 år.

Med den foreslåede ændring vil formålet med serviceloven være til personer, der er fyldt 18 år, at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer, at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Det vil således ikke være et formål med serviceloven at tilbyde sådanne ydelser til børn og unge under 18 år.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den i lovforslagets § 1, nr. 2, foreslåede ændring af § 2, stk. 1, i serviceloven, hvorved servicelovens anvendelsesområde foreslås begrænset til personer, der er fyldt 18 år. Ændringen er begrundet i, at hjælp og støtte til børn og unge under 18 år, der i dag fremgår af serviceloven, med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås udskilt i en særskilt lov – barnets lov. Formålet med serviceloven vil derfor ikke være at yde hjælp og støtte til børn og unge under 18 år, hvilket bør afspejles i bestemmelsen i § 1 i serviceloven om lovens formål.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, og de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.

Servicelovens § 1 beskriver lovens formål og bl.a., hvordan afgørelser skal træffes. Det fremgår af servicelovens § 1, stk. 3, 2. pkt., at hjælpen tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte.

Det foreslås, at der i servicelovens § 1, stk. 3, 2. pkt., indsættes », jf. dog § 117 a«.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med, at der indsættes en undtagelse i § 117 a, og det vil betyde, at afgørelser i sager om § 117 a ikke skal træffes på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte.

Servicelovens § 1 fastslår lovens generelle formål. Formålet med serviceloven er efter § 1, stk. 1, at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer, at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og at tilgodese behov, der følger af nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer. Formålet med hjælpen efter serviceloven er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten, jf. § 1, stk. 2.

Det foreslås, at det i servicelovens § 1, stk. 2 , indføjes, at et formål med hjælpen efter loven også er at fremme den enkeltes mulighed for at udvikle sig. Herved understreges det, at der ved tildeling af hjælp efter serviceloven skal være opmærksomhed på positiv udvikling (habilitering og rehabilitering) for den enkelte borger.

En habiliterende indsats retter sig mod borgere med funktionsnedsættelse, som enten gennem hele livet eller på grund af et erhvervet handicap, har varierende behov for støtte til at udvikle, bevare og bruge deres evner og potentialer bedst muligt. Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagpersoner. Rehabilitering består af en række indsatser ikke blot på det sociale område, men også på beskæftigelses-, sundheds-, og undervisningsområdet, som har til formål at sætte den enkelte i stand til at opnå og vedligeholde den bedst mulige fysiske, sansemæssige, intellektuelle, psykologiske og sociale funktionsevne. Rehabilitering baseres på borgerens samlede livssituation og beslutninger og giver borgere med nedsat funktionsevne de redskaber, der er nødvendige for at opnå uafhængighed og selvbestemmelse.

Det (re)habiliterende sigte understreger vigtigheden af, at indsatser skal have til formål at styrke borgerens ressourcer og selvhjulpenhed, og at borgeren har et medansvar for, at indsatsernes formål opnås. Samtidig skal borgerne sikres en social indsats, der modsvarer deres konkrete behov og hjælper borgeren til en positiv udvikling i retning af størst mulig selvstændighed og uafhængighed.

De øvrige formål med hjælpen efter loven videreføres uændret. Sammen med den foreslåede øgede opmærksomhed på den enkelte borgers mulighed for at udvikle sig vil det derfor fortsat være et formål med hjælpen efter loven at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.

Der ændres ikke med forslaget på de grundlæggende principper, som dansk handicappolitik er udformet på baggrund af (kompensationsprincippet, ligebehandlingsprincippet, princippet om sektoransvar og solidaritetsprincippet).

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.3. i de almindelige bemærkninger.

Det fremgår af servicelovens § 1, stk. 3, at hjælpen efter serviceloven bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Afgørelse efter serviceloven træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn.

Det foreslås, at det i servicelovens § 1, stk. 3 , indføjes, at hjælpen efter loven udover at bygge på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie også bygger på den enkeltes ansvar for at udvikle sig og udnytte egne potentialer i det omfang, det er muligt for den enkelte. Hermed understreges, at formålet med hjælpen er at understøtte den enkelte borgers ansvar for at udnytte egne udviklingsmuligheder. Dermed tydeliggøres det, at der skal lægges større vægt på borgerens egne muligheder og eget ansvar for positiv udvikling – hjælp til selvhjælp.

Der ændres ikke med forslaget på, at hjælpen skal tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Kommunalbestyrelsen skal derfor uændret inddrage den enkelte borger ved tilrettelæggelsen af hjælpen. Endvidere skal der også uændret træffes afgørelse på baggrund af faglige og økonomiske hensyn.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.3. i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1. Der henvises til bemærkningerne hertil. Efter vedtagelsen af lov nr. 647 af 8. juni 2016 har det vist sig, at der har været behov for at foretage enkelte ændringer og præciseringer i forhold til servicelovens §§ 63 a – 63 c om anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede afdelinger, sikrede døgninstitutioner samt særligt sikrede afdelinger. Af lovtekniske grunde er §§ 63 a - 63 c dog nyaffattet i sin helhed i dette lovforslags § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil med indarbejdelse af ovennævnte ændringer og tilføjelser gengivet på ny nedenfor, samtidig med at § 1, nr. 5, i lov nr. 647 af 8. juni 2016 ophæves.

Det er ved lov nr. 495 af 21. maj 2013 om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Kriminalpræventive sociale indsatser) vedtaget, at den gældende lov om social service § 13, stk. 6 skal ophæves.

Som anført i bemærkninger til dette lovforslags § 1, nr. 5, foreslås den vedtagne ophævelse af § 13, stk. 6, af lovtekniske årsager, ophævet ved lovforslagets § 11 og genindsat uændret i § 1, nr. 5.

§ 66 a i lov om social service er af lovtekniske årsager affattet i sin helhed for at sikre korrekt sammenhæng i bestemmelserne i § 66 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Som en konsekvens heraf foreslås det at ophæve § 1, nr. 11, i lov nr. 651 af 12. juni 2013 om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om forpligtende kommunale samarbejder (Konsekvensændringer som følge af lov om socialtilsyn m.v.). Der henvises til punkt 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.

Det foreslås, at der sker en lovfæstelse af gældende uskreven ret, så det af formålsbestemmelsen i servicelovens § 1, stk. 3, tydeligt kommer til at fremgå, at hjælpen skal tilrettelægges efter en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger. Der er tale om en præcisering af gældende ret, hvorfor der henvises til de almindelige bemærkninger herom i afsnit 2.2.1.

Det foreslås, at der sker en lovfæstelse af gældende uskreven ret, så det af formålsbestemmelsen i servicelovens § 1, stk. 3, tydeligt kommer til at fremgå, at afgørelse træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn. Der er tale om en præcisering af gældende ret, hvorfor der henvises til de almindelige bemærkninger herom i afsnit 2.1.1.

I forbindelse med inddragelse af faglige og økonomiske hensyn skal kommunen, i overensstemmelse med god forvaltningsskik i de enkelte afgørelser beskrive de centrale elementer, der indgår i beslutningsgrundlaget for afgørelsen.