Serviceloven § 143
Gældende tekst efter LBK nr 641 af 01/07/2026.
Kapitel 26 – Opfølgning, tilsyn og betaling for tilsynet
§§ 143-147.
(Ophævet)
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 641 af 01/07/2026 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Forarbejder til Serviceloven § 143
Lovgivers oprindelige intention
Den oprindelige lovL 38 (2004-05, 2. samling) · bemærkning til § 143LOV nr 573 af 24/06/2005 · 24. juni 2005
Paragrafnummeret i lovforslaget kan have ændret sig siden. Tjek, at bemærkningen handler om samme bestemmelse.
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 49 b, 1. pkt., i lov om social service med redaktionelle ændringer, jf. afsnit 4 i de almindelige bemærkninger.
Hjemlen til at fastsætte regler om tilsyn med plejefamilier, netværksplejefamilier, egne værelser og opholdssteder i servicelovens § 49 b, 2 pkt. flyttes med dette lovforslag til § 149.
Senere ændringer
ÆndringL 178 (2009-10) · bemærkning til § 1, nr. 73LOV nr 628 af 11/06/2010 · 11. juni 2010
Af de gældende regler, jf. lovens § 143, stk. 1 og 2, fremgår det, at socialministeren kan fastsætte regler om godkendelse og tilsyn for opholdssteder og plejefamilier.
Som konsekvens af forslagene til ændring af godkendelsesreglerne, jf. lovforslagets § 1, nr. 67-70, præciseres bemyndigelsesbestemmelsen, så indenrigs- og socialministeren fremover kan fastsætte nærmere regler om godkendelse af og tilsyn med plejefamilier, kommunale plejefamilier og netværksplejefamilier.
ÆndringL 177 (2009-10) · bemærkning til § 1, nr. 11LOV nr 629 af 11/06/2010 · 11. juni 2010
Den foreslåede ændring i servicelovens § 143, stk. 1, er alene en konsekvens som følge af, at det foreslås at ophæve servicelovens § 144 om godkendelse af private botilbud og private behandlingstilbud, jf. lovforslagets § 1, nr. 12 og samtidig indsætte en ny hjemmel i § 148 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 14.
ÆndringL 48 (2006-07) · bemærkning til § 1, nr. 6LOV nr 1585 af 20/12/2006 · 20. december 2006
Bestemmelsen i § 143 samler bemyndigelserne til at fastsætte regler om godkendelse af plejefamilier og opholdssteder og til at fastsætte regler om tilsyn med plejefamilier og opholdssteder. Herudover viderefører bestemmelsen i stk. 2, den gældende § 149 om tilsyn med netværksplejefamilier.
Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 143.