Udbudsloven § 131
Gældende tekst efter LBK nr 116 af 03/02/2025.
Kapitel 10 – Offentliggørelse og gennemsigtighed · Offentliggørelse på nationalt plan
§ 131.
En ordregiver kan offentliggøre en forhåndsmeddelelse i sin køberprofil, jf. dog stk. 2.
En ordregiver kan først offentliggøre forhåndsmeddelelsen i køberprofilen, når meddelesen herom er sendt til EU’s publikationskontor.
Meddelelsen om offentliggørelse af forhåndsmeddelelsen i en køberprofil skal indeholde de i bilag V, del A, til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65) anførte oplysninger.
Når en forhåndsmeddelelse er offentliggjort i en køberprofil, kan ordregiveren efterfølgende offentliggøre meddelelsen på anden vis.
Forhåndsmeddelelser, der offentliggøres på anden vis, må ikke indeholde andre oplysninger end dem, der er indeholdt i forhåndsmeddelelsen, der er offentliggjort i køberprofilen.
I den forhåndsmeddelelse, der offentliggøres på anden vis, skal ordregiveren anføre datoen for afsendelse af meddelelsen om offentliggørelse i køberprofilen til EU’s publikationskontor.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 116 af 03/02/2025 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 131.