Udbudsloven

Udbudsloven § 157

Gældende tekst efter LBK nr 116 af 03/02/2025 og 3 publikationer om bestemmelsen.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 12 – Dokumentation angående udelukkelse, minimumskrav til egnethed og udvælgelse · Kvalitetssikringsstandarder og miljøledelsesstandarder

§ 157.

En ordregiver kan kræve, at en ansøger eller en tilbudsgiver fremlægger certifikater fra uafhængige organer til bekræftelse af, at ansøgeren eller tilbudsgiveren opfylder bestemte kvalitetssikringsstandarder.

Kræver ordregiveren opfyldelse af bestemte kvalitetssikringsstandarder, skal ordregiveren henvise til kvalitetssikringssystemer, som bygger på de relevante europæiske standardserier, der er certificeret af godkendte organer.

Stk. 2.

En ordregiver skal acceptere tilsvarende certifikater fra organer i andre medlemsstater.

Stk. 3.

En ordregiver skal altid acceptere anden passende dokumentation, hvis

  1. 1)

    en ansøger eller tilbudsgiver ikke har mulighed for at få det krævede certifikat for en kvalitetssikringsstandard eller et tilsvarende certifikat inden for den gældende frist af årsager, der ikke kan tilskrives den pågældende, eller

  2. 2)

    en ansøger eller tilbudsgiver ikke har det krævede certifikat for en kvalitetssikringsstandard, selv om det har været muligt at opnå det inden for den gældende frist, og ordregiveren kan konstatere, at de foreslåede kvalitetssikringsforanstaltninger svarer til foranstaltningerne, der kræves i forhold til den krævede kvalitetssikringsstandard, uden at de ressourcer, som ordregiveren skal bruge på dette, efter en konkret vurdering i uhensigtsmæssigt omfang overstiger de ressourcer, som ordregiveren ville skulle bruge på at konstatere, at tilbudsgiveren er i besiddelse af den krævede kvalitetssikringsstandard.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 116 af 03/02/2025 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Fra myndigheder og nævn

Klagenævnet for Udbud · 29. august 2023

Scania Danmark A/S mod I/S REFA

Ved udbudsbekendtgørelse nr. 2022/S 101-279143 af 20. maj 2022 udbød I/S REFA (herefter REFA), som offentligt udbud efter udbudsloven, en kontrakt om levering af 7 stk. renovationsbiler samt servicering og reparation af renovationsbilerne til Guldborgsund og Lolland kommuner. Af udbudsbetingelserne fremgår, at kontrakten startede den 2. januar 2023 og slutter den 31. januar 2031 uden mulighed for forlængelse. Tildelingskriteriet var det økonomisk mest fordelagtige tilbud baseret på bedste forhold mellem pris og kvalitet med underkriterierne ”Tilbudt pris” (50 %), ”Leveringstid på renovationsbiler” (25 %), ”Kvalitet og service – service og reparation af renovationsbiler” (5 %), ”Miljø og arbejdsmiljø – service og reparation af renovationsbiler” (10 %) og ”Renovationsbilernes ydre indretning” (10 %). REFA modtog tilbud fra Ejner Hessel A/S (herefter Hessel) og Scania Danmark A/S (herefter … Emne: Materielle kendelser. Henvisninger: Udbudsloven § 2; Udbudsloven § 159; Lov om Klagenævnet for Udbud § 6; Udbudsloven § 152; Udbudsloven § 151; Udbudsloven § 155; Udbudsloven § 157; Udbudsloven § 158; Lov om Klagenævnet for Udbud § 10

Klagenævnet for Udbud · 17. maj 2023

Eurofins Miljø Luft A/S mod Ørsted Bioenergy & Thermal Power A/S

Klagen er efterfølgende tilbagekaldt. Delkendelsen er derfor klagenævnets endelige afgørelse. K E N D E L S E Eurofins Miljø Luft A/S (advokat Anders Jakobsen og advokat Annelouise Dalgaard Pedersen, Hel- lerup) mod Ørsted Bioenergy & Thermal Power A/S (advokat Jeppe Lefevre Olsen, Aarhus) Klagenævnet har den 17. april 2023 modtaget en klage fra Eurofins Miljø Luft A/S (herefter Eurofins). Eurofins har anmodet om, at klagenævnet tillægger klagen opsættende virk- ning. Ørsted Bioenergy & Thermal Power A/S (herefter Ørsted) har protesteret mod, at der tillægges klagen opsættende virkning. Klagenævnet har truffet afgørelse vedrørende opsættende virkning på det fo- reløbige grundlag, der foreligger, nemlig klageskrift med bilag 1 – 5, svar- skrift med bilag A – E, replik med bilag 6 – 7 og duplik. Klagens indhold Eurofins har nedlagt følgende påstande: ”Påstand 1: Klagenævnet skal konstatere … Emne: Kendelser om opsættende virkning. Henvisninger: Udbudsloven § 155; Udbudsloven § 157; Lov om Klagenævnet for Udbud § 12

Klagenævnet for Udbud · 25. august 2022

Hørkram Foodservice A/S mod Region Syddanmark

Ved udbudsbekendtgørelse nr. 2021/S 191-494470 af 28. september 2021, som blev offentliggjort den 1. oktober 2021, udbød Region Syddanmark som offentligt udbud efter udbudsloven en rammeaftale om levering af kød og helt kødpålæg til sygehusene og regionens kantine i Region Syddanmark til en værdi af 30 mio. kr. eksklusive moms og med en varighed på 48 måneder uden mulighed for forlængelse. Ved udløbet af fristen for afgivelse af tilbud den 8. november 2021 havde Region Syddanmark modtaget tilbud fra Hørkram Foodservice A/S (”Hørkram”), Dansk Cater A/S og BF-OKS A/S (”BF-OKS”). Den 3. december 2021 besluttede Region Syddanmark at indgå kontrakt med BF-OKS, og kontrakt blev herefter indgået den 17. december 2021. Den 4. april 2022 indgav Hørkram klage til Klagenævnet for Udbud over Region Syddanmark. Klagen har været behandlet på skriftligt grundlag. Hørkram har nedlagt følgende påstande: … Emne: Materielle kendelser. Henvisninger: Udbudsloven § 160; Udbudsloven § 2; Udbudsloven § 170; Udbudsloven § 171; Lov om Klagenævnet for Udbud § 6; Udbudsloven § 157