Udbudsloven

Udbudsloven § 180

Gældende tekst efter LBK nr 116 af 03/02/2025 og én publikation om bestemmelsen.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 15 – Kontraktens gennemførelse · Ændring af kontrakter m.v.

§ 180.

Ændringer af en kontrakt eller rammeaftale anses ikke som ændringer af grundlæggende elementer, når værdien af ændringerne er lavere end

  1. 1)

    tærskelværdierne i § 6 og

  2. 2)

    10 pct. af værdien af den oprindelige kontrakt, for så vidt angår tjenesteydelses- og vareindkøbskontrakter, eller lavere end 15 pct. af værdien af den oprindelige kontrakt, for så vidt angår bygge- og anlægskontrakter.

Stk. 2.

Er der foretaget flere ændringer af samme kontrakt eller rammeaftale, skal værdien af ændringerne lægges sammen ved beregningen.

Stk. 3.

Ændringer i henhold til stk. 1 må dog ikke ændre kontraktens eller rammeaftalens overordnede karakter.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 116 af 03/02/2025 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Fra myndigheder og nævn

Klagenævnet for Udbud · 14. maj 2024

SundVikar AS mod Fællesindkøb Fyn ved Faaborg-Midtfyn Kommune

Ved udbudsbekendtgørelse nr. 2019/S 123-300617 af 25. juni 2019 udbød Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S (herefter ”SKI”) som offentligt udbud efter udbudsloven en rammeaftale om vikarydelser. Rammeaftalen var opdelt i 8 delaftaler, herunder delaftale 3 om levering af sundheds- og omsorgsvikarer til SKI’s kunder på Fyn (inkl. Det Sydfynske Øhav). Delaftalen havde en anslået værdi på 126.000.000 kr., og den havde en varighed på 24 måneder med mulighed for forlængelse 2 gange 12 måneder. SundVikar A/S (herefter ”SundVikar”) vandt udbuddet og indgik delaftale 3 med SKI med virkning fra den 1. december 2019, og de kommuner, der indgår i Fællesindkøb Fyn, indgik herefter kontrakter med SundVikar. Den 4. april 2022 opsagde SKI delaftale 3 med SundVikar med virkning fra den 15. maj 2022. Den 19. april 2022 orienterede SKI kommunerne herom. Den 3. maj 2022 indgik Fællesindkøb Fyn på vegne … Emne: Materielle kendelser. Henvisninger: Udbudsloven § 2; Udbudsloven § 80; Lov om Klagenævnet for Udbud § 17; Lov om Klagenævnet for Udbud § 19; Lov om Klagenævnet for Udbud § 6; Udbudsloven § 180; Lov om Klagenævnet for Udbud § 4; Udbudsloven § 187; Udbudsloven § 83; Lov om Klagenævnet for Udbud § 18