Udbudsloven

Udbudsloven § 35

Gældende tekst efter LBK nr 116 af 03/02/2025 og 3 publikationer om bestemmelsen.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 5 – Beregning af kontraktens værdi

§ 35.

Ved vareindkøbs- eller tjenesteydelseskontrakter, der indgås med regelmæssige mellemrum, eller som skal fornyes inden for et bestemt tidsrum, er grundlaget for beregning af kontraktens anslåede værdi

  1. 1)

    den samlede faktiske værdi af lignende successive kontrakter, der er tildelt i løbet af de foregående 12 måneder eller det foregående regnskabsår, så vidt muligt korrigeret for alle forventede ændringer i mængde eller værdi i løbet af de 12 måneder, der følger efter indgåelsen af den indledende kontrakt, eller

  2. 2)

    den samlede anslåede værdi af de successive kontrakter, der vil blive tildelt i løbet af de 12 måneder, der følger efter den første levering, eller i løbet af regnskabsåret, når dette er over 12 måneder.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 116 af 03/02/2025 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Fra myndigheder og nævn

Klagenævnet for Udbud · 16. maj 2024

Nuuday A/S mod Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S

Ved udbudsbekendtgørelse nr. 2023/S 038-113036 af 17. februar 2023 udbød Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S (herefter SKI) som begrænset udbud efter udbudsloven en rammeaftale angående levering af kommunikationsprodukter opdelt i to delaftaler. Delaftale 1 vedrører ”Unified Communications- og telefoniprodukter”, og delaftale 2 vedrører ”Netværksprodukter”. Den 11. april 2023 besluttede SKI at prækvalificere følgende virksomheder: Delaftale 1: Atea A/S Best-AV A/S COMM2IG A/S Jansson - AV Center - Globe Systems (konsortium) Nuuday A/S Delaftale 2: Atea A/S COMM2IG A/S Conscia Danmark A/S Edgemo Wingmen Nuuday A/S Tilbudsgiverne blev efterfølgende opfordret til at afgive tilbud med tilbudsfrist den 7. juni 2023. SKI modtog tilbud fra alle de prækvalificerede tilbudsgivere. SKI meddelte den 5. juli 2023, at SKI forventede at overgå til udbud med forhandling i medfør af udbudslovens § … Emne: Materielle kendelser. Henvisninger: Udbudsloven § 61; Lov om Klagenævnet for Udbud § 12; Udbudsloven § 2; Udbudsloven § 98; Udbudsloven § 99; Lov om Klagenævnet for Udbud § 6; Udbudsloven § 159; Udbudsloven § 62; Udbudsloven § 66; Udbudsloven § 45; Udbudsloven § 160; Udbudsloven § 35; Udbudsloven § 121; Lov om Klagenævnet for Udbud § 13; Lov om Klagenævnet for Udbud § 17; Lov om Klagenævnet for Udbud § 16; Udbudsloven § 80

Klagenævnet for Udbud · 28. juni 2023

MED-EL Nordic AB mod Region Hovedstaden (Indbragt for domstolene)

Klagenævnets kendelse er stadfæstet ved Retten i Hillerød dom af 7. maj 2025 (BS-41833/2023-HIL). Emne: Indbragt for retten, Materielle kendelser. Henvisninger: Udbudsloven § 2; Lov om Klagenævnet for Udbud § 17; Lov om Klagenævnet for Udbud § 19; Lov om Klagenævnet for Udbud § 6; Udbudsloven § 8; Lov om Klagenævnet for Udbud § 1; Udbudsloven § 32; Udbudsloven § 6; Udbudsloven § 35; Udbudsloven § 30; Udbudsloven § 29; Lov om Klagenævnet for Udbud § 10

Klagenævnet for Udbud · 12. maj 2023

Intervare A/S mod Køge Kommune

Sagen angår, hvorvidt Køge kommune var forpligtet til at udbyde kontrakterne i henhold til udbudslovens afsnit III og i givet fald konsekvenserne af kommunens undladelse heraf. Af en intern e-mailkorrespondance mellem Køge Kommunes udbudskonsulenter den 30. november 2020 fremgår bl.a.: ”Ifølge CPV-koden er kontrakten en light-ydelse, men den er ikke over 5.5 mio. kr. – så jeg svarer nej Der er ikke klar grænseoverskridende interesse – så nej igen Kontrakten er på mere end 500.000 – så svaret er ja og så ender vi i afsnit 5, hvor vi blot skal sikre os, at indkøbet foregår på markedsmæssige vilkår, fx ved at indhente to tilbud. Så selvom kontrakten (muligvis) er over tærskelværdien på kr. 1.595.391 kan vi ende i afsnit 5, fordi vi tager udgangspunkt i Light-regimet. Er det korrekt forstået? Hvis det er korrekt, er det ’bare’ at høre, om de er tilfredse med aftalen i VF og så indhente tilbu … Emne: Materielle kendelser. Henvisninger: Serviceloven § 83; Udbudsloven § 7; Lov om Klagenævnet for Udbud § 17; Lov om Klagenævnet for Udbud § 19; Lov om Klagenævnet for Udbud § 6; Udbudsloven § 29; Udbudsloven § 30; Udbudsloven § 35; Serviceloven § 112; Udbudsloven § 24; Serviceloven § 91; Udbudsloven § 39; Udbudsloven § 193; Udbudsloven § 160; Lov om Klagenævnet for Udbud § 4; Lov om Klagenævnet for Udbud § 18