Udbudsloven

Udbudsloven § 57

Gældende tekst efter LBK nr 116 af 03/02/2025 og 7 publikationer om bestemmelsen.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 7 – Udbudsprocedurer og projektkonkurrencer · Offentligt udbud

§ 57.

En ordregiver skal fastsætte en passende frist for modtagelse af tilbud, jf. § 93.

Stk. 2.

Fristen skal som minimum være 35 dage fra dagen efter udbudsbekendtgørelsens afsendelse.

Stk. 3.

Har ordregiveren anvendt en forhåndsmeddelelse, er minimumsfristen dog 15 dage, når

  1. 1)

    forhåndsmeddelelsen indeholder alle oplysninger i bilag V, del B, afsnit I, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65), i det omfang disse oplysninger forelå ved forhåndsmeddelelsens offentliggørelse, og

  2. 2)

    forhåndsmeddelelsen er sendt til offentliggørelse mindst 35 dage og højst 12 måneder inden afsendelsen af udbudsbekendtgørelsen.

Stk. 4.

Accepterer ordregiveren, at tilbud kan indgives via elektroniske midler i overensstemmelse med regler udstedt af erhvervsministeren i henhold til § 194, stk. 1, kan den frist, der er nævnt i stk. 2, afkortes med 5 dage.

Stk. 5.

Gør et akut behov hos ordregiver det ikke muligt at overholde den frist, der er fastsat i stk. 2, kan ordregiveren fastsætte en frist, der ikke er mindre end 15 dage fra dagen efter udbudsbekendtgørelsens afsendelse.

Stk. 6.

Ordregiveren skal offentliggøre det øvrige udbudsmateriale på datoen for offentliggørelse af udbudsbekendtgørelsen, jf. § 132.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 116 af 03/02/2025 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Fra myndigheder og nævn

Klagenævnet for Udbud · 15. maj 2024

Acapulka AS mod Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Acapulka AS (advokat Betina Wichmann, København) mod Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (advokat Niels Karl Heilskov Rytter, København) Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (herefter FMI) offentliggjorde den 31. marts 2023 bekendtgørelse om indgåede kontrakter af 28. marts 2023 vedrørende et indkøb uden forudgående udbud af pulke hos Fjellpulken AS (herefter Fjellpulken) til en værdi af ca. 1.021.000 kr. Den 12. maj 2023 indgav Acapulka AS (herefter Acapulka) klage til Klagenævnet for Udbud over FMI. Acapulka har nedlagt følgende påstande: Påstand 1 Klagenævnet skal konstatere, at FMI har handlet i strid med ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet i udbudslovens § 2 sammenholdt med udbudslovens § 6, stk. 2, 1. pkt., samt udbudslovens § 55 ved at have tildelt kontrakt om levering af pulke direkte til Fjellpulken AS uden forudgående offentliggørelse af ud … Emne: Materielle kendelser. Henvisninger: Udbudsloven § 2; Udbudsloven § 6; Udbudsloven § 55; Udbudsloven § 80; Udbudsloven § 191; Udbudsloven § 192; Lov om Klagenævnet for Udbud § 13; Lov om Klagenævnet for Udbud § 19; Lov om Klagenævnet for Udbud § 17; Lov om Klagenævnet for Udbud § 6; Udbudsloven § 57; Udbudsloven § 23; Udbudsloven § 129

Klagenævnet for Udbud · 10. april 2024

DiaLab, Dansk Diagnostika- og Laboratorieforening mod Region Midtjylland

DiaLab, Dansk Diagnostika- og Laboratorieforening (advokat Anders Nørgaard og advokat Nick Bronstein, København) mod Region Midtjylland (advokat Jens Bødtcher-Hansen, advokat Christina Heiberg-Grevy og advokat Madeeha Ali, København) Indholdsfortegnelse 1. Indledning og påstande .........................................................................4 2. Sagens nærmere omstændigheder..........................................................5 2.1 Coronapandemien…….……………….................................................5 2.2 Teststrategi............................................................................................9 2.3 Region Midtjyllands rolle som indkøber…........................................ 17 2.4 Indkøb af hurtigtests februar 2021…………………………………...18 2.5 Etableringen af det dynamiske indkøbssystem………………………19 2.6 Første udbud via det dynamiske indkøbssystem……………………..31 … Emne: Materielle kendelser. Henvisninger: Udbudsloven § 55; Udbudsloven § 80; Lov om Klagenævnet for Udbud § 13; Lov om Klagenævnet for Udbud § 17; Lov om Klagenævnet for Udbud § 18; Lov om Klagenævnet for Udbud § 6; Udbudsloven § 101; Udbudsloven § 103; Udbudsloven § 57; Lov om Klagenævnet for Udbud § 185; Lov om Klagenævnet for Udbud § 4

Klagenævnet for Udbud · 11. maj 2023

Dustin A/S mod Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S

Ved udbudsbekendtgørelse nr. 2022/S 107-296365 af 30. maj 2022, offentliggjort den 3. juni 2022, udbød Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S (SKI) som offentligt udbud efter udbudsloven en rammeaftale vedrørende computere og it-tilbehør til administrativt brug og skolebrug. Rammeaftalen var opdelt i delaftale 1, der omfatter computere til administrative arbejdspladser, og delaftale 2, der omfatter basis- og skolecomputere. Hver delaftale skulle tildeles én leverandør. I udbudsbekendtgørelsen var den anslåede værdi af begge delaftaler angivet til at være i alt 3,237 mia. kr. Den maksimale værdi var angivet til at være i alt 4,657 mia. kr. Tildelingskriteriet var Pris. Udbuddet blev gennemført ved brug af det elektroniske udbudssystem ETHICS. Ved udløbet af tilbudsfristen den 13. juli 2022 havde SKI modtaget tilbud fra fire tilbudsgivere på delaftale 1 og tre tilbudsgivere på delaftale … Emne: Materielle kendelser. Henvisninger: Lov om Klagenævnet for Udbud § 12; Udbudsloven § 2; Udbudsloven § 93; Udbudsloven § 42; Lov om Klagenævnet for Udbud § 13; Lov om Klagenævnet for Udbud § 6; Udbudsloven § 41; Udbudsloven § 47; Udbudsloven § 134; Udbudsloven § 130; Udbudsloven § 128; Udbudsloven § 127; Udbudsloven § 40; Udbudsloven § 95; Udbudsloven § 100; Udbudsloven § 159; Udbudsloven § 57; Udbudsloven § 71; Udbudsloven § 24

Klagenævnet for Udbud · 25. april 2023

KN Rengøring v/Henrik Krogstrup Nielsen mod Herlev Kommune

Ved udbudsbekendtgørelse nr. 2020/S 135-332591 af 13. juli 2020, offentliggjort den 15. juli 2020, udbød Herlev Kommune som offentligt udbud en kontrakt om udførelse af rengøringsservice og vinduespolering på forventeligt ca. 68 lokationer i Herlev Kommune, herunder på skoler, plejecentre, i daginstitutioner og døgninstitutioner. Værdien af kontrakten var anslået til 96.000.000 kr., og den havde en varighed på 4 år med mulighed for forlængelse i op til 24 måneder. Herlev Kommune modtog 12 tilbud, og den 27. oktober 2020 meddelte kommunen, at KN Rengøring v/Henrik Krogstrup Nielsen (herefter KN Rengøring) ville blive tildelt kontrakten. Kontrakten blev indgået den 11. november 2020 og havde en værdi på 83.491.374 kr., svarende til en årlig kontraktsum på 13.915.229 kr. Ved brev af 19. august 2021 ophævede Herlev Kommune kontrakten som følge af væsentlig misligholdelse. Herlev Kommune indg … Emne: Materielle kendelser. Henvisninger: Udbudsloven § 55; Udbudsloven § 80; Lov om Klagenævnet for Udbud § 17; Lov om Klagenævnet for Udbud § 18; Lov om Klagenævnet for Udbud § 6; Udbudsloven § 57; Udbudsloven § 145; Udbudsloven § 93; Lov om Klagenævnet for Udbud § 4; Udbudsloven § 59; Udbudsloven § 60

Klagenævnet for Udbud · 24. april 2023

Meldgaard Miljø A/S mod Afatek A/S

Ved udbudsbekendtgørelse nr. 2023/S 030-083882 af 6. februar 2023 og ved udbudsbekendtgørelse nr. 2023/S 030-084783 af 7. februar 2023 udbød Afa- tek A/S som offentlige udbud med anvendelse af hasteprocedure tjeneste- ydelsesopgaver om afsætning af 25.000 tons affaldsforbrændingsslagge (her- efter kaldet slagge) til genanvendelse. Tildelingskriteriet var laveste pris. Det fremgår af udbudsbekendtgørelserne under pkt.VI.1), at der er tale om et tilbagevendende offentligt udbud. Frist for afgivelse af tilbud var fastsat til den 22. februar, henholdsvis den 23. februar 2023. Efter evaluering af indkomne tilbud konstaterede Afatek A/S (Afatek), at Meldgaard Miljø A/S (Meldgaard) i begge udbud havde afgivet tilbuddene med den laveste pris. Afatek anmodede derfor den 24. februar 2023 Meld- gaard om at fremsende dokumentation for ESPD – oplysningerne ved frem- sendelse af serviceattest og kopi … Emne: Materielle kendelser. Henvisninger: Udbudsloven § 57; Udbudsloven § 2; Udbudsloven § 140; Lov om Klagenævnet for Udbud § 6; Miljøbeskyttelsesloven § 19; Udbudsloven § 128; Udbudsloven § 142; Udbudsloven § 151; Udbudsloven § 185

Klagenævnet for Udbud · 18. januar 2023

FieldSense A/S mod Vejdirektoratet

Ved udbudsbekendtgørelse nr. 2022/S 107-296163 af 3. juni 2022 udbød Vejdirektoratet som offentligt udbud efter udbudsloven en kontrakt om ny- indkøb af glatførestationer over hele Danmark med undtagelse af Bornholm, det såkaldte VIN6-udbud. Kontraktens anslåede værdi var 4,5 mio. kr. Tilde- lingskriteriet var pris. Inden fristen for modtagelse af tilbud den 30. juni 2022 modtog Vejdirekto- ratet dels et tilbud fra Brdr. Jørgensen Instruments A/S på 3.100.425 kr., dels tilbud fra FieldSense A/S på 3.937.643 kr. og fra Strøm Hansen A/S på 3.785.000 kr. Tilbuddet fra Brdr. Jørgensen Instruments A/S var ukonditi- onsmæssigt. Ved mail af 4. juli 2022 oplyste Vejdirektoratet FieldSense A/S om, at Vej- direktoratet på denne baggrund agtede at indgå kontrakt med Strøm Hansen A/S. Den 13. juli 2022 indgav FieldSense A/S klage til Klagenævnet for Udbud over Vejdirektoratet. FieldSense A/S fremsat … Emne: Materielle kendelser. Henvisninger: Lov om Klagenævnet for Udbud § 12; Udbudsloven § 57; Udbudsloven § 2

Klagenævnet for Udbud · 27. juli 2022

Edora A/S mod Københavns Kommune og Aalborg Kommune

Ved udbudsbekendtgørelse nr. 2021/S 048-120829 af 5. marts 2021 udbød Københavns Kommune og Aalborg Kommune (”kommunerne”) en kontrakt om levering af en borgerbookingløsning. Borgerbooking er et selvbetjenings- tilbud til borgere, der modtager ydelser fra kommunerne. Der er tale om en 8-årig kontrakt, som kan forlænges 2 gange i op til 12 måneder med en for- ventet værdi på 26.039.996 kr. Edora A/S og Systematic A/S afgav tilbud, og den 23. april 2021 tildelte kommunerne kontrakten til Systematic. Den 3. maj 2021 indgav Edora klage til Klagenævnet for Udbud over kom- munerne. Edora fremsatte ved klagen anmodning om, at klagenævnet i med- før af lov om Klagenævnet for Udbud § 12, stk. 2, skulle beslutte, at klagen skulle have opsættende virkning. Den 2. juni 2021 besluttede klagenævnet, at klagen ikke skulle have opsættende virkning. Kommunerne indgik herefter kontrakt med Systematic. Kl … Emne: Materielle kendelser. Henvisninger: Lov om Klagenævnet for Udbud § 12; Udbudsloven § 2; Lov om Klagenævnet for Udbud § 13; Lov om Klagenævnet for Udbud § 6; Udbudsloven § 57