Udbudsloven

Udbudsloven § 163

Gældende tekst efter LBK nr 116 af 03/02/2025 og 4 publikationer om bestemmelsen.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 13 – Fremgangsmåde ved tildeling af kontrakter · Kriterier for tildeling af kontrakter

§ 163.

Anvender en ordregiver underkriterier, skal disse være forbundet med kontraktens genstand.

Stk. 2.

Underkriterier er forbundet med kontraktens genstand, når de relaterer sig til de bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, der skal leveres i henhold til kontrakten, for så vidt angår ethvert aspekt og ethvert trin i deres livscyklus, herunder faktorer, der indgår i

  1. 1)

    den specifikke proces med fremstilling eller levering af eller handel med de pågældende bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser eller

  2. 2)

    en specifik proces for en anden fase i deres livscyklus.

Stk. 3.

Stk. 2 gælder, selv om sådanne faktorer ikke udgør en del af indkøbets materielle indhold.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 116 af 03/02/2025 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Fra myndigheder og nævn

Klagenævnet for Udbud · 27. februar 2026

Takeda Pharma A/S mod Amgros I/S

Ved udbudsbekendtgørelse nr. 304032-2024 af 21. maj 2024, offentliggjort den 23. maj 2024, udbød Amgros I/S (herefter ”Amgros”) som offentligt udbud efter udbudsloven en rammeaftale vedrørende afhentning af plasma fra de danske blodcentre og levering af lægemidler baseret på plasma til sygehusapotekerne i Danmark samt eventuelt Færøerne og Grønland. Udbuddet blev gennemført som et hovedudbud til udbudsgruppe 2025 - 1.1001.b (supplementsudbud), og gennemførelsen af udbuddet var betinget af en vellykket gennemførelse af udbudsgruppe 2025 - 1.1001.b. Den 2. oktober 2024 besluttede Amgros at indgå kontrakt med CSL Behring ApS (herefter ”CSL”). Den 5. november 2024, inden for den forlængede stand still-periode, indgav Takeda Pharma A/S (herefter ”Takeda”) klage til Klagenævnet for Udbud over Amgros. Takeda fremsatte ved klagens indgivelse anmodning om, at klagenævnet i medfør af lov om Klagen … Emne: Materielle kendelser. Henvisninger: Lov om Klagenævnet for Udbud § 12; Lov om Klagenævnet for Udbud § 11; Udbudsloven § 2; Udbudsloven § 160; Udbudsloven § 163; Udbudsloven § 95; Udbudsloven § 185; Lov om Klagenævnet for Udbud § 6; Udbudsloven § 80; Lov om Klagenævnet for Udbud § 14 a; Udbudsloven § 159

Klagenævnet for Udbud · 15. august 2025

Balmung Medical Handel GmbH mod Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Sjælland

om forelæggelse af præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen Balmung Medical Handel GmbH (advokat Rikke Munk Rye Andersen og advokat Annelouise Dalgaard Pedersen, Hellerup) mod Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Sjælland (erhvervsjuridisk rådgiver Malene Gry-Jensen, København) Intervenient: Becton Dickinson Denmark A/S (advokat Anders Worsøe og advokat Ea Meyer, København) 1. Klagenævnet for Udbud behandler en klage, der er indbragt af Balmung Medical Handel GmbH mod Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Sjælland. 2. Udfaldet af sagen beror blandt andet på en fortolkning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF, EU-tidende 2014 L 94, s. 65-242 (herefter ”udbudsdirektivet”). 3. Klagenævnet for Udbud har besluttet at udsætte sagen med henb … Emne: Øvrige. Henvisninger: Udbudsloven § 2; Udbudsloven § 162; Udbudsloven § 163; Udbudsloven § 176

Klagenævnet for Udbud · 27. november 2024

Saint-Gobain Distribution Denmark A/S mod Aarhus Kommune

Ved udbudsbekendtgørelse nr. 660560-2023 af 30. oktober 2023 udbød Aarhus Kommune som et offentligt udbud en rammeaftale om levering af støbejernsprodukter, dvs. rendestensriste, dæksler og karme til vejafvandingsarbejder. Rammeaftalen havde en anslået værdi på 8 mio. kr. Tildelingskriteriet for rammeaftalen var det økonomisk mest fordelagtige tilbud baseret på det bedste forhold mellem pris og kvalitet med underkriterierne ”Pris” (vægtet 40 %), ”Kvalitet” (vægtet 40 %) og ”Organisation” (vægtet 20 %). Ved tilbudsfristens udløb havde Aarhus Kommune modtaget fire tilbud, herunder fra Saint-Gobain Distribution Denmark A/S (herefter ”SGDD”) og Stark Danmark A/S (herefter ”Stark”). Den 8. januar 2024 underrettede Aarhus Kommune tilbudsgiverne om, at kontrakten ville blive tildelt Stark. Kontrakten blev indgået den 26. januar 2024. Den 15. februar 2024 indgav SGDD klage til Klagenævnet for Ud … Emne: Materielle kendelser. Henvisninger: Udbudsloven § 2; Udbudsloven § 163; Lov om Klagenævnet for Udbud § 6; Udbudsloven § 1; Udbudsloven § 160; Udbudsloven § 164

Klagenævnet for Udbud · 22. november 2022

Sahva AS mod Fællesudbud Sjælland v/ Solrød Kommune

Klagen er efterfølgende tilbagekaldt. Delkendelsen er derfor klagenævnets endelige afgørelse K E N D E L S E Sahva A/S (advokat Andreas Christensen og advokat Anders Jacobsen, København) mod Fællesudbud Sjælland v/Solrød Kommune (advokat Anders Nørgaard og advokat Nick Bronstein, København) Klagenævnet har den 24. oktober 2022 modtaget en klage fra Sahva A/S. Sahva A/S har anmodet om, at klagenævnet tillægger klagen opsættende virkning. Fællesudbud Sjælland v/Solrød Kommune har protesteret mod, at der tillægges klagen opsættende virkning. Klagenævnet har truffet afgørelse vedrørende opsættende virkning på det foreløbige grundlag, der foreligger, nemlig klageskrift med bilag 1 - 7, svarskrift med bilag A - G, replik med bilag 8 - 14 og duplik. Klagens indhold Sahva A/S har nedlagt følgende påstande: Påstand 1 Klagenævnet for Udbud skal konstatere, at kommunen har handlet i strid med princ … Emne: Kendelser om opsættende virkning. Henvisninger: Udbudsloven § 2; Udbudsloven § 160; Udbudsloven § 163; Udbudsloven § 171; Udbudsloven § 154; Udbudsloven § 155; Lov om Klagenævnet for Udbud § 12