Udbudsloven

Udbudsloven § 61

Gældende tekst efter LBK nr 116 af 03/02/2025 og 14 publikationer om bestemmelsen.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 7 – Udbudsprocedurer og projektkonkurrencer · Udbud med forhandling

§ 61.

En ordregiver kan anvende udbud med forhandling i følgende tilfælde:

  1. 1)

    Ved bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser, der opfylder et eller flere af følgende kriterier:

    1. a)

      Ordregiverens behov kan ikke imødekommes uden tilpasning af allerede tilgængelige løsninger,

    2. b)

      kontrakten omfatter design eller innovative løsninger,

    3. c)

      kontrakten kan på grund af særlige omstændigheder med hensyn til dens art, kompleksitet eller de retlige og finansielle forhold eller risici i forbindelse hermed, herunder et behov for tilpasning af tilbuddene til kontraktens særlige omstændigheder, ikke tildeles uden forudgående forhandling, eller

    4. d)

      ordregiveren kan ikke fastlægge de tekniske specifikationer tilstrækkelig præcist med henvisning til en standard, en europæisk teknisk vurdering, en fælles teknisk specifikation eller en teknisk reference, jf. punkt 2-5 i bilag VII til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65).

  2. 2)

    Når der i forbindelse med et offentligt eller begrænset udbud kun afgives ikkeforskriftsmæssige eller uacceptable tilbud, jf. stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Ved ikkeforskriftsmæssige tilbud efter stk. 1, nr. 2, forstås navnlig tilbud, hvor

  1. 1)

    tilbuddet ikke lever op til kravene i udbudsmaterialet,

  2. 2)

    tilbuddet er modtaget for sent,

  3. 3)

    der foreligger bevis for ulovlig samordning eller bestikkelse eller

  4. 4)

    ordregiveren har konstateret, at tilbuddet er unormalt lavt.

Stk. 3.

Ved uacceptable tilbud efter stk. 1, nr. 2, forstås navnlig tilbud, som

  1. 1)

    er indgivet af tilbudsgivere, som ikke lever op til de fastsatte minimumskrav til egnethed, eller

  2. 2)

    overstiger det af ordregiveren på forhånd fastsatte budget.

Stk. 4.

Når en ordregiver udnytter muligheden i stk. 1, nr. 2, er ordregiveren ikke forpligtet til at offentliggøre en udbudsbekendtgørelse, når proceduren omfatter alle de tilbudsgivere, og kun dem, der under det forudgående offentlige eller begrænsede udbud har afgivet tilbud i overensstemmelse med udbudsprocedurens formelle krav samt opfylder kravene i § 159, stk. 2, 2. pkt., nr. 1-3.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 116 af 03/02/2025 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Fra myndigheder og nævn

Klagenævnet for Udbud · 13. juli 2026

HSHansen A/S mod Bygningsstyrelsen

HSHansen A/S (advokat Frederik André Bork og advokat Alexandra Morais, København) mod Bygningsstyrelsen (advokat Rasmus Holm Hansen, København) Bygningsstyrelsen udbød ved udbudsbekendtgørelse nr. 78647-2025 af 3. februar 2025, offentliggjort den 5. februar 2025, som udbud med forhandling efter udbudslovens §§ 61-66 en totalentreprise vedrørende udskiftning af 5.900 m2 facade på IT-Universitetet beliggende Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S. Tildelingskriteriet var bedste forhold mellem Pris og Kvalitet, hvor underkriteriet Pris vægtede 35 %, mens de kvalitative underkriterier Kvalitet og udførelse vægtede 40 % og Organisation vægtede 25 %. Den anslåede værdi af kontrakten var 58.000.000 kr. Bygningsstyrelsen besluttede at prækvalificere virksomhederne HSHansen A/S (HSHansen), Enemærke & Petersen A/S (Enemærke og Petersen) og Kai Andersen A/S (Kai Andersen), som alle afgav indledend … Emne: Materielle kendelser. Henvisninger: Udbudsloven § 61; Udbudsloven § 66; Lov om Klagenævnet for Udbud § 12; Udbudsloven § 160; Udbudsloven § 164; Udbudsloven § 2; Lov om Klagenævnet for Udbud § 13; Lov om Klagenævnet for Udbud § 6

Klagenævnet for Udbud · 11. februar 2026

Primetime Kommunikation P/S mod Styrelsen for Danske Fængsler

Klagen er efterfølgende tilbagekaldt. Delkendelsen er derfor klagenævnets endelige afgørelse K E N D E L S E Primetime Kommunikation P/S (advokat Sebastian Asbjørn Pedersen, København) mod Styrelsen for Danmarks Fængsler (tidligere Direktoratet for Kriminalforsorgen) (advokat Kristian Hartlev, København) Intervenient: Signifly A/S (advokat Hans Henrik Banke, Odense) Klagenævnet for Udbud har den 12. januar 2026 modtaget en klage fra Primetime Kommunikation P/S (”Primetime Kommunikation”). Primetime Kommunikation har anmodet om, at klagenævnet tillægger klagen opsættende virkning. Styrelsen for Danmarks Fængsler (”SDF”) har protesteret mod, at der tillægges klagen opsættende virkning. Klagenævnet har truffet afgørelse vedrørende opsættende virkning på det foreløbige grundlag, der foreligger, nemlig klageskrift med bilag 1-10, svarskrift med bilag A-C, replik med bilag 11-12, duplik med bi … Emne: Kendelser om opsættende virkning. Henvisninger: Udbudsloven § 2; Udbudsloven § 5; Udbudsloven § 160; Tilbudsloven § 11; Tilbudsloven § 7 a; Offentlighedsloven § 30; Udbudsloven § 66; Udbudsloven § 1; Udbudsloven § 61; Udbudsloven § 67; Tilbudsloven § 7; Tilbudsloven § 1; Lov om Klagenævnet for Udbud § 12; Udbudsloven § 161

Klagenævnet for Udbud · 23. januar 2026

IBM Danmark ApS mod Region Sjælland

Ved udbudsbekendtgørelse nr. 780307-202 af 19. december 2024 udbød Region Sjælland som udbud med forhandling efter udbudsloven en kontrakt om ”opsætning, tilpasning, implementering og support og vedligeholdelse af Oracle ERP Cloud platform” til regionen. Efter udløbet af fristen for anmodning om prækvalifikation den 20. januar 2025 sendte Region Sjælland den 30. januar 2025 et underretningsbrev om prækvalifikation til IBM Danmark ApS (herefter ”IBM”), hvoraf det fremgik, at IBM’s ansøgning om prækvalifikation var blevet afvist, og at Knowit Solutions Miracle A/S (herefter ”Knowit Solutions”) var blevet prækvalificeret og opfordret til at afgive et indledende tilbud. Den 19. februar 2025 indgav IBM klage til Klagenævnet for Udbud over Region Sjælland. IBM fremsatte ved klagens indgivelse anmodning om, at klagenævnet i medfør af lov om Klagenævnet for Udbud § 12, stk. 1, skulle tillægge kl … Emne: Materielle kendelser. Henvisninger: Lov om Klagenævnet for Udbud § 12; Udbudsloven § 2; Udbudsloven § 159; Lov om Klagenævnet for Udbud § 10; Udbudsloven § 61; Udbudsloven § 66; Udbudsloven § 145; Lov om Klagenævnet for Udbud § 6; Lov om Klagenævnet for Udbud § 13

Klagenævnet for Udbud · 17. oktober 2025

OneMed A/S mod Region Syddanmark

Ved udbudsbekendtgørelse nr. 306020-2025 af 8. maj 2025, der blev offentliggjort den 13. maj 2025, udbød Region Syddanmark en rammeaftale om køb af forbrugsvarer til praktiserende læger og speciallæger i Region Syddanmark. Af udbudsbekendtgørelsen fremgår blandt andet: ”2.1 Procedure Titel: Udbud af Forbrugsvarer til Praktiserende Læger og Speciallæger i Region Syddanmark Beskrivelse: Udbuddet omhandler køb af forbrugsvarer på Positivlisten, til Praktiserende Læger og Speciallæger i Region Syddanmark. Aftalen, der agtes indgået med en leverandør, er opdelt i 53 varegrupper, hvor der skal bydes ind på samtlige positioner på tilbudslisten. Der er ca. 400 leveringsadresser på aftalen, jf. Kontraktbilag 7 - Leveringsadresser. Aftalen løber i 48 måneder, med undtagelse af varegruppe 43, som ophører efter 24 måneder. … Udbudsprocedure: Offentligt udbud … Hovedpunkterne i proceduren: Udbuddet e … Emne: Kendelser om opsættende virkning. Henvisninger: Udbudsloven § 2; Lov om Klagenævnet for Udbud § 6; Udbudsloven § 159; Udbudsloven § 61; Lov om Klagenævnet for Udbud § 12; Udbudsloven § 66

Klagenævnet for Udbud · 25. september 2025

Zeppelin Danmark A/S mod Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Zeppelin Danmark A/S (advokat Litha Skjolden, Kolding) mod Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (erhvervsjuridisk rådgiver Paw Vindahl, København) Indholdsfortegnelse Indledning og påstande ................................................................................. 3 Sagens nærmere omstændigheder.................................................................. 5 Markedsdialog - 2020/2021......................................................................... 5 Udbud nr. 1.................................................................................................. 6 Markedsdialog - 2021.................................................................................. 9 Udbud nr. 2................................................................................................ 11 Forhandlinger med Volvo............................................................... … Emne: Materielle kendelser. Henvisninger: Udbudsloven § 2; Udbudsloven § 80; Lov om Klagenævnet for Udbud § 6; Udbudsloven § 159; Lov om Klagenævnet for Udbud § 7; Udbudsloven § 61; Udbudsloven § 16; Udbudsloven § 24; Lov om Klagenævnet for Udbud § 18; Lov om Klagenævnet for Udbud § 17; Udbudsloven § 185; Udbudsloven § 171; Lov om Klagenævnet for Udbud § 4; Lov om Klagenævnet for Udbud § 13; Lov om Klagenævnet for Udbud § 10; Lov om Klagenævnet for Udbud § 19

Klagenævnet for Udbud · 11. juli 2025

Ketner-Utsch A/S mod Skatteforvaltningen v/Motorstyrelsen”

Ved udbudsbekendtgørelse nr. 87361-2025 af 6. februar 2025, offentliggjort den 10. februar 2025, udbød Skatteforvaltningen v/Motorstyrelsen (”Motorstyrelsen”) som udbud med forhandling efter udbudslovens afsnit II en kontrakt om produktion og levering af nummerplader og tilknyttede ydelser. Inden for tilbudsfristen den 2. juni 2025 modtog Motorstyrelsen tilbud fra bl.a. Ketner-Utsch A/S (”Ketner”). Ved brev af 4. juni 2025 til Ketner meddelte Motorstyrelsen, at styrelsen havde besluttet at indgå en 10-årig kontrakt med Systemafspærring ApS. Den 13. juni 2025 indgav Ketner klage til Klagenævnet for Udbud over Motorstyrelsen. Ketner fremsatte ved klagens indgivelse anmodning om, at klagenævnet i medfør af lov om Klagenævnet for Udbud § 12, stk. 2, skulle beslutte, at klagen skulle have opsættende virkning. Klagenævnet har efter parternes anmodning besluttet ikke at tage stilling til påstan … Emne: Materielle kendelser. Henvisninger: Lov om Klagenævnet for Udbud § 12; Udbudsloven § 61; Udbudsloven § 66; Udbudsloven § 42; Udbudsloven § 2; Udbudsloven § 95; Lov om Klagenævnet for Udbud § 13; Lov om Klagenævnet for Udbud § 6; Udbudsloven § 39; Udbudsloven § 24; Udbudsloven § 41; Udbudsloven § 55; Udbudsloven § 4; Udbudsloven § 67

Klagenævnet for Udbud · 2. juli 2025

Greenbyte ApS mod Københavns Kommune”

Ved udbudsbekendtgørelse nr. 203564-2025 af 28. marts 2025, offentliggjort den 31. marts 2025, udbød Københavns Kommune som udbud med forhandling efter udbudslovens afsnit II en kontrakt om et system til forenkling af arbejdstid på det pædagogiske område til kommunen. Inden fristen for anmodning om prækvalifikation, der udløb den 28. april 2025, modtog Københavns Kommune fem ansøgninger, herunder fra Greenbyte ApS (herefter ”Greenbyte”). Den 30. april 2025 meddelte Københavns Kommune Greenbyte afslag på Greenbytes ansøgning om prækvalifikation. Den 17. maj 2025 indgav Greenbyte klage til Klagenævnet for Udbud over Københavns Kommune. Greenbyte fremsatte den 28. maj 2025 anmodning om, at klagenævnet i medfør af lov om Klagenævnet for Udbud § 12, stk. 1, skulle beslutte, at klagen skulle have opsættende virkning. Klagenævnet har den 6. juni 2025 besluttet ikke at tage stilling til påstande … Emne: Materielle kendelser. Henvisninger: Lov om Klagenævnet for Udbud § 12; Udbudsloven § 2; Udbudsloven § 61; Udbudsloven § 171; Udbudsloven § 185; Lov om Klagenævnet for Udbud § 10; Udbudsloven § 45; Udbudsloven § 44; Udbudsloven § 143; Udbudsloven § 155; Udbudsloven § 43; Udbudsloven § 40; Udbudsloven § 148; Udbudsloven § 159; Udbudsloven § 174; Lov om Klagenævnet for Udbud § 3

Klagenævnet for Udbud · 9. januar 2025

Würth Danmark A/S mod Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Ved udbudsbekendtgørelse nr. 2023/S 076-229937 af 13. april 2023, offentliggjort den 18. april 2023, udbød Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (herefter ”FMI”) som offentligt udbud en rammeaftale om indkøb af en række produkter inden for håndværktøj, værkstedsmaskiner, befæstelse, kemi- og olieprodukter samt arbejds- og sikkerhedsbeklædning i professionel kvalitet til brug for understøttelse af behovet hos alle operative enheder og styrelser under Forsvarsministeriet. Rammeaftalen havde en anslået samlet værdi på 125 mio. kr. med en maksimal værdi på 250 mio. kr. Tildelingskriteriet var bedste forhold mellem pris og kvalitet, hvor pris vægtede 40 %, og kvalitet vægtede 60 %. Ved udløbet af fristen for at afgive tilbud den 30. maj 2023 havde FMI modtaget tilbud fra Lemvigh-Müller A/S (herefter ”Lemvigh-Müller”), Stark Danmark A/S, Sanistål A/S, Saint-Gobain Distribution Denm … Emne: Materielle kendelser. Henvisninger: Udbudsloven § 170; Udbudsloven § 61; Lov om Klagenævnet for Udbud § 12; Udbudsloven § 128; Udbudsloven § 2; Udbudsloven § 171; Lov om Klagenævnet for Udbud § 17; Lov om Klagenævnet for Udbud § 6; Udbudsloven § 159; Udbudsloven § 164; Udbudsloven § 66; Udbudsloven § 80; Udbudsloven § 172

Klagenævnet for Udbud · 5. november 2024

Bruker Nordic AB mod Syddansk Universitet

Ved bekendtgørelse nr. 00673099-2023 af 3. november 2023 udbød Syddansk Universitet (herefter ”SDU”) som offentligt udbud efter udbudslovens afsnit II en kontrakt om levering af et ”Simultaneous Preclinical PET+7 Tesla MR system”, der er et system til scanningsudstyr til små dyr i forskningsøjemed. Tildelingskriteriet var det økonomisk bedste forhold mellem pris og kvalitet, hvor pris vægtede 10 %, og kvalitet vægtede 90 %. Tilbudsfristen var den 4. december 2023. Ved tilbudsfristens udløb havde SDU modtaget et tilbud fra Bruker Nordic AB (herefter ”Bruker Nordic”). SDU havde også modtaget et tilbud fra ”MR Solutions Group” med angivelse af selskabsnummer 9717382. SDU meddelte den 20. december 2023, at kontrakten ville blive tildelt MR Solutions Group, og kontrakt blev herefter indgået den 5. januar 2024. Klagenævnet bemærker, at der i sagen for klagenævnet optræder to koncernforbundne s … Emne: Materielle kendelser. Henvisninger: Udbudsloven § 61; Udbudsloven § 2; Udbudsloven § 94; Lov om Klagenævnet for Udbud § 17; Lov om Klagenævnet for Udbud § 6; Udbudsloven § 159; Udbudsloven § 170; Udbudsloven § 147; Udbudsloven § 80; Udbudsloven § 144; Lov om Klagenævnet for Udbud § 4; Udbudsloven § 140; Udbudsloven § 143; Lov om Klagenævnet for Udbud § 10

Klagenævnet for Udbud · 26. september 2024

Silkeborg Jordemoderhus ApS mod Region Syddanmark

Ved udbudsbekendtgørelse nr. 2023/S 017-045690 af 19. januar 2023, offentliggjort den 24. januar 2023, udbød Region Syddanmark som udbud med forhandling efter udbudslovens afsnit III en privat fødeklinik i Kolding med maksimalt 240 visiterede fødsler pr. år. Der var forventet kontraktstart i december 2023, og kontrakten havde en varighed på 5 år. Ved udløbet af fristen for anmodning om prækvalifikation den 20. februar 2023 havde Silkeborg Jordemoderhus ApS (herefter ”Silkeborg Jordemoderhus”) som eneste virksomhed anmodet om prækvalifikation. Den 25. september 2023 annullerede Region Syddanmark udbuddet. Den 13. november 2023 indgav Silkeborg Jordemoderhus klage til Klagenævnet for Udbud over Region Syddanmark. Silkeborg Jordemoderhus har nedlagt følgende påstande: Påstand 1 Klagenævnet for Udbud skal konstatere, at Region Syddanmark har handlet i strid med ligebehandlingsprincippet, gen … Emne: Materielle kendelser. Henvisninger: Udbudsloven § 2; Udbudsloven § 61; Lov om Klagenævnet for Udbud § 13; Udbudsloven § 66; Lov om Klagenævnet for Udbud § 6; Udbudsloven § 188; Udbudsloven § 186; Lov om Klagenævnet for Udbud § 10

Klagenævnet for Udbud · 16. maj 2024

Nuuday A/S mod Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S

Ved udbudsbekendtgørelse nr. 2023/S 038-113036 af 17. februar 2023 udbød Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S (herefter SKI) som begrænset udbud efter udbudsloven en rammeaftale angående levering af kommunikationsprodukter opdelt i to delaftaler. Delaftale 1 vedrører ”Unified Communications- og telefoniprodukter”, og delaftale 2 vedrører ”Netværksprodukter”. Den 11. april 2023 besluttede SKI at prækvalificere følgende virksomheder: Delaftale 1: Atea A/S Best-AV A/S COMM2IG A/S Jansson - AV Center - Globe Systems (konsortium) Nuuday A/S Delaftale 2: Atea A/S COMM2IG A/S Conscia Danmark A/S Edgemo Wingmen Nuuday A/S Tilbudsgiverne blev efterfølgende opfordret til at afgive tilbud med tilbudsfrist den 7. juni 2023. SKI modtog tilbud fra alle de prækvalificerede tilbudsgivere. SKI meddelte den 5. juli 2023, at SKI forventede at overgå til udbud med forhandling i medfør af udbudslovens § … Emne: Materielle kendelser. Henvisninger: Udbudsloven § 61; Lov om Klagenævnet for Udbud § 12; Udbudsloven § 2; Udbudsloven § 98; Udbudsloven § 99; Lov om Klagenævnet for Udbud § 6; Udbudsloven § 159; Udbudsloven § 62; Udbudsloven § 66; Udbudsloven § 45; Udbudsloven § 160; Udbudsloven § 35; Udbudsloven § 121; Lov om Klagenævnet for Udbud § 13; Lov om Klagenævnet for Udbud § 17; Lov om Klagenævnet for Udbud § 16; Udbudsloven § 80

Klagenævnet for Udbud · 30. november 2023

Assemble A/S mod Hørsholm Kommune

Ved udbudsbekendtgørelse nr. 2022/S 243-701111 af 12. december 2022, offentliggjort den 16. december 2022, udbød Hørsholm Kommune som udbud med forhandling efter udbudslovens § 61 en kontrakt om levering af pladsanvisningsløsning. Ved udløbet af fristen for anmodning om prækvalifikation den 11. januar 2023 havde Assemble A/S (herefter ”Assemble”) og KMD A/S (herefter ”KMD”) anmodet om prækvalifikation. Den 12. januar 2023 besluttede Hørsholm Kommune at prækvalificere Assemble og KMD. Ved udløbet af fristen for afgivelse af tilbud den 6. februar 2023 havde begge de prækvalificerede virksomheder afgivet indledende tilbud. På baggrund af disse blev der den 21. februar 2023 afholdt forhandlingsmøder med begge tilbudsgivere. Det reviderede udbudsmateriale blev offentliggjort den 23. februar 2023, og ved tilbudsfristens udløb havde både Assemble og KMD afgivet tilbud. Hørsholm Kommune beslutte … Emne: Materielle kendelser. Henvisninger: Udbudsloven § 61; Udbudsloven § 66; Udbudsloven § 2; Lov om Klagenævnet for Udbud § 6; Udbudsloven § 24

Klagenævnet for Udbud · 28. november 2023

ABB A/S mod Udviklingsselskabet By og Havn I/S

Klagen er efterfølgende tilbagekaldt. Delkendelsen er derfor klagenævnets endelige afgørelse K E N D E L S E ABB A/S (advokat Betina Wichmann, Hellerup) mod Udviklingsselskabet By og Havn I/S (advokat Jesper Kaltoft og advokat Sofie Fischermann, København) Klagenævnet har den 9. oktober 2023 modtaget en klage fra ABB A/S (herefter ”ABB”). ABB har anmodet om, at klagenævnet tillægger klagen opsættende virkning. Udviklingsselskabet By og Havn I/S (herefter ”By og Havn”) har protesteret mod, at klagen tillægges opsættende virkning. Klagenævnet har truffet afgørelse vedrørende opsættende virkning på det foreløbige grundlag, der foreligger, nemlig klageskrift med bilag 1-21, supplerende klageskrift med bilag 22-24 og svarskrift med bilag A-O. Klagens indhold Klageskriftet indeholder følgende påstande: ”Påstand 1 Klagenævnet for Udbud skal konstatere, at Indklagede har handlet i strid med lige … Emne: Kendelser om opsættende virkning. Henvisninger: Lov om Klagenævnet for Udbud § 13; Udbudsloven § 61; Udbudsloven § 2; Udbudsloven § 24; Lov om Klagenævnet for Udbud § 12

Klagenævnet for Udbud · 7. marts 2022

Albertslund Tømrer og Snedker A/S, VVS & Varmeteknik A/S samt HRH EL A/S mod Albertslund Kommune (Indbragt for domstolene)

Klagenævnets kendelse er ændret ved Retten i Glostrups dom af 29. december 2023 (BS-16664/2022-GLO) Emne: Indbragt for retten, Materielle kendelser. Henvisninger: Lov om Klagenævnet for Udbud § 12; Udbudsloven § 55; Udbudsloven § 61; Udbudsloven § 66; Lov om Klagenævnet for Udbud § 13; Lov om Klagenævnet for Udbud § 17; Lov om Klagenævnet for Udbud § 19; Udbudsloven § 2; Lov om Klagenævnet for Udbud § 6; Udbudsloven § 143; Lov om Klagenævnet for Udbud § 7; Udbudsloven § 171; Udbudsloven § 144; Udbudsloven § 151; Udbudsloven § 142; Udbudsloven § 49; Udbudsloven § 128; Udbudsloven § 160; Udbudsloven § 174; Udbudsloven § 24; Udbudsloven § 40; Udbudsloven § 41; Udbudsloven § 3; Udbudsloven § 67; Udbudsloven § 62