Udbudsloven

Udbudsloven § 127

Gældende tekst efter LBK nr 116 af 03/02/2025 og én publikation om bestemmelsen.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 10 – Offentliggørelse og gennemsigtighed · Forhåndsmeddelelser

§ 127.

En ordregiver kan offentliggøre en forhåndsmeddelelse for at tilkendegive, hvilke indkøb ordregiveren har til hensigt at foretage.

Stk. 2.

Forhåndsmeddelelser skal indeholde oplysninger, der er anført i bilag V, del B, afsnit I, til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65).

Stk. 3.

Forhåndsmeddelelser offentliggøres ved elektronisk fremsendelse til EU’s publikationskontor, jf. stk. 5, eller i ordregiverens køberprofil.

Når ordregiveren offentliggør en forhåndsmeddelelse i sin køberprofil, skal ordregiveren forud for offentliggørelse i køberprofilen sende en meddelelse om offentliggørelse til EU’s publikationskontor i overensstemmelse med bilag VIII til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65).

Meddelelsen skal indeholde de oplysninger, der fremgår af bilag V, del A, til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65).

Stk. 4.

Forhåndsmeddelelser må højst dække en periode på 12 måneder fra den dato, hvor forhåndsmeddelelsen blev sendt til offentliggørelse.

I forbindelse med indkøb af sociale og andre specifikke tjenesteydelser, jf. § 187, kan forhåndsmeddelelser dog dække en periode, der er længere end 12 måneder.

Stk. 5.

Forhåndsmeddelelsen skal udarbejdes i Europa-Kommissionens standardformularer, sendes elektronisk til EU’s publikationskontor og offentliggøres i overensstemmelse med bilag VIII til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65).

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 116 af 03/02/2025 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Fra myndigheder og nævn

Klagenævnet for Udbud · 11. maj 2023

Dustin A/S mod Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S

Ved udbudsbekendtgørelse nr. 2022/S 107-296365 af 30. maj 2022, offentliggjort den 3. juni 2022, udbød Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S (SKI) som offentligt udbud efter udbudsloven en rammeaftale vedrørende computere og it-tilbehør til administrativt brug og skolebrug. Rammeaftalen var opdelt i delaftale 1, der omfatter computere til administrative arbejdspladser, og delaftale 2, der omfatter basis- og skolecomputere. Hver delaftale skulle tildeles én leverandør. I udbudsbekendtgørelsen var den anslåede værdi af begge delaftaler angivet til at være i alt 3,237 mia. kr. Den maksimale værdi var angivet til at være i alt 4,657 mia. kr. Tildelingskriteriet var Pris. Udbuddet blev gennemført ved brug af det elektroniske udbudssystem ETHICS. Ved udløbet af tilbudsfristen den 13. juli 2022 havde SKI modtaget tilbud fra fire tilbudsgivere på delaftale 1 og tre tilbudsgivere på delaftale … Emne: Materielle kendelser. Henvisninger: Lov om Klagenævnet for Udbud § 12; Udbudsloven § 2; Udbudsloven § 93; Udbudsloven § 42; Lov om Klagenævnet for Udbud § 13; Lov om Klagenævnet for Udbud § 6; Udbudsloven § 41; Udbudsloven § 47; Udbudsloven § 134; Udbudsloven § 130; Udbudsloven § 128; Udbudsloven § 127; Udbudsloven § 40; Udbudsloven § 95; Udbudsloven § 100; Udbudsloven § 159; Udbudsloven § 57; Udbudsloven § 71; Udbudsloven § 24