Udbudsloven

Udbudsloven § 56

Gældende tekst efter LBK nr 116 af 03/02/2025 og 10 publikationer om bestemmelsen.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 7 – Udbudsprocedurer og projektkonkurrencer · Offentligt udbud

§ 56.

Ved offentligt udbud kan enhver økonomisk aktør afgive tilbud som svar på udbudsbekendtgørelsen.

Udbudsbekendtgørelsen skal indeholde de oplysninger, der er anført i bilag V, del C, til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 65).

Ordregiveren skal anvende standardformularen, jf. § 128, stk. 3.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 116 af 03/02/2025 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Fra myndigheder og nævn

Klagenævnet for Udbud · 31. oktober 2024

Sunrise Medical ApS mod Fællesudbud Sjælland

Ved udbudsbekendtgørelse nr. 722137/2023 af 27. november 2023 udbød Fællesudbud Sjælland v/Holbæk Kommune (herefter: Fællesudbud Sjælland) som offentligt udbud efter udbudslovens § 56 en rammeaftale om indkøb og levering af genbrugshjælpemidler. Udbuddet omfattede 20 delaftaler, og klagesagen vedrører delaftale 5 – Kørestol aktiv krydsramme. Ved udløbet af fristen for afgivelse af tilbud den 7. december 2023 havde Sunrise Medical ApS, Invacare A/S og Etac A/S afgivet tilbud på delaftale 5. Den 12. februar 2024 besluttede Fællesudbud Sjælland at indgå kontrakt med Etac A/S. Den 18. marts 2024 indgav Sunrise Medical ApS klage til Klagenævnet for Udbud over Fællesudbud Sjælland. Sunrise Medical ApS har nedlagt følgende påstande: Påstand 1 Klagenævnet for Udbud skal konstatere, at Fællesudbud Sjælland har handlet i strid med principperne om ligebehandling og gennemsigtighed i udbudslovens § … Emne: Materielle kendelser. Henvisninger: Udbudsloven § 56; Udbudsloven § 2; Udbudsloven § 160; Udbudsloven § 171; Lov om Klagenævnet for Udbud § 13; Lov om Klagenævnet for Udbud § 6; Lov om Klagenævnet for Udbud § 10

Klagenævnet for Udbud · 12. april 2024

Plandent A/S mod Indkøbscirkel Øst ved Gentofte Kommune

Klagen er efterfølgende tilbagekaldt. Delkendelsen er derfor klagenævnets endelige afgørelse K E N D E L S E Plandent A/S (advokat Jeppe Lefevre Olsen, Aarhus) mod Indkøbscirkel Øst v/Gentofte Kommune (advokat Andreas Christensen og advokat Sidsel Marcussen, Hellerup) Intervenient: Dansk Nordenta A/S (selv) Klagenævnet for Udbud har den 15. marts 2024 modtaget en klage fra Plandent A/S (herefter ”Plandent”). Plandent har anmodet om, at klagenævnet tillægger klagen opsættende virkning. Indkøbscirkel Øst v/Gentofte Kommune (herefter ”ICØ”) har protesteret mod, at klagen tillægges opsættende virkning. Klagenævnet har truffet afgørelse vedrørende opsættende virkning på grundlag af klageskriftet med bilag 1-8, svarskrift med bilag A-F, replik med bilag 9-10 og duplik. Klagens indhold Klageskriftet og replikken indeholder foruden anmodningen om opsættende virkning følgende påstande: Påstand 1 … Emne: Kendelser om opsættende virkning. Henvisninger: Udbudsloven § 2; Udbudsloven § 56; Udbudsloven § 128; Udbudsloven § 140; Lov om Klagenævnet for Udbud § 13; Lov om Klagenævnet for Udbud § 6; Udbudsloven § 45; Lov om Klagenævnet for Udbud § 3; Udbudsloven § 152; Udbudsloven § 153; Lov om Klagenævnet for Udbud § 12

Klagenævnet for Udbud · 10. november 2023

Onemed A/S mod Fællesudbud Sjælland c/o Indkøbskontoret

Klagen er efterfølgende tilbagekaldt. Delkendelsen er derfor klagenævnets endelige afgørelse K E N D E L S E OneMed A/S (advokat Søren Hammer Westmark, Aarhus) mod Fællesudbud Sjælland v/ Slagelse Kommune (advokat Anders Nørgaard, København) Intervenient: Kirstine Hardam A/S (advokat Peter E. Stassen, København) Klagenævnet har den 13. oktober 2023 modtaget en klage fra OneMed A/S. OneMed A/S har anmodet om, at klagenævnet tillægger klagen opsættende virkning. Fællesudbud Sjælland v/ Slagelse Kommune har protesteret mod, at der tillægges klagen opsættende virkning. Klagenævnet har truffet afgørelse vedrørende opsættende virkning på det foreløbige grundlag, der foreligger, nemlig klageskrift med bilag 1-10, svarskrift med bilag A-E, replik med bilag 11-13 og duplik, samt indlæg fra intervenienten. Klagens indhold Klageskriftet indeholder følgende påstande: ”Påstand 1: Klagenævnet for Udbu … Emne: Kendelser om opsættende virkning. Henvisninger: Udbudsloven § 159; Udbudsloven § 2; Udbudsloven § 56; Udbudsloven § 128; Udbudsloven § 160; Serviceloven § 112; Udbudsloven § 24; Lov om Klagenævnet for Udbud § 12

Klagenævnet for Udbud · 26. september 2023

Konsortiet Abena A/S og Coloplast Danmark A/S mod Esbjerg Kommune m.fl.

Ved udbudsbekendtgørelse nr. 2022/S 010-017717 af 10. januar 2022, offentliggjort den 14. januar 2022, udbød Esbjerg Kommune, Middelfart Kommune, Vejle Kommune, Herning Kommune, Fanø Kommune, Vejen Kommune, Varde Kommune og Billund Kommune (herefter ”kommunerne”) som offentligt udbud en rammeaftale om indkøb af stomiprodukter til borgere med bevilling efter servicelovens § 112 med direkte levering til borgeren. Det fremgår af udbudsbekendtgørelsen, at der på tidspunktet for udbuddet var tale om 1.691 bevillinger, og at omfanget af forbruget af produkter ville være afhængig af de til enhver tid udstedte bevillinger til borgere i henhold til servicelovens § 112. Det fremgår desuden, at borgerne som udgangspunkt ville have frit valg af leverandør, men at der på området var erfaring for, at borgerne anvendte kommunens leverandør. Der kunne derfor ikke garanteres en bestemt volumen på aftalen … Emne: Materielle kendelser. Henvisninger: Serviceloven § 112; Udbudsloven § 2; Lov om Klagenævnet for Udbud § 6; Udbudsloven § 137; Udbudsloven § 142; Udbudsloven § 143; Udbudsloven § 155; Udbudsloven § 24; Udbudsloven § 128; Udbudsloven § 135; Udbudsloven § 136; Udbudsloven § 56

Klagenævnet for Udbud · 28. februar 2023

Mediq Danmark A/S mod Aarhus Kommune

Ved udbudsbekendtgørelse nr. 2021/S 0079-200180 af 20. april 2021, offent- liggjort den 23. april 2021, udbød Aarhus Kommune som offentligt udbud efter udbudsloven en rammeaftale om levering af urologi- og afføringsinkon- tinensprodukter til borgere med en § 112-bevilling fra Aarhus Kommune samt til sygeplejedepoterne i kommunen. Derudover skulle tilbudsgiverne stille et IT-baseret bestillings-/bevillingssystem til rådighed for kommunen til håndtering af borgernes bevillinger. Ved udløbet af fristen for afgivelse af tilbud den 25. maj 2021 havde Aarhus Kommune modtaget tilbud fra tre tilbudsgivere: Abena A/S (herefter Abena), OneMed A/S og Mediq Danmark A/S (herefter Mediq). Den 21. juni 2021 underrettede Aarhus Kommune Mediq om, at kommunen havde besluttet at indgå kontrakt med Abena, og den 30. august 2021 blev kontrakten indgået. Mediq indgav den 16. december 2021 klage til Klagenævne … Emne: Materielle kendelser. Henvisninger: Lov om Klagenævnet for Udbud § 13; Udbudsloven § 97; Lov om Klagenævnet for Udbud § 6; Serviceloven § 112; Udbudsloven § 2; Udbudsloven § 32; Udbudsloven § 185; Lov om Klagenævnet for Udbud § 21; Udbudsloven § 56; Udbudsloven § 128

Klagenævnet for Udbud · 24. maj 2022

Netcompany A/S mod Arbejdstilsynet

Ved udbudsbekendtgørelse 2021/S 196-509793 udbød Arbejdstilsynet den 8. oktober 2021 som begrænset udbud efter udbudsloven en rammeaftale med en enkelt aktør om udvikling, vedligeholdelse, applikationsdrift og rådgivning i forbindelse med Arbejdstilsynets fagsystemer. Arbejdstilsynet modtog tilbud fra tre tilbudsgivere: Edora A/S, Netcompany A/S (herefter ”Netcompany”) og Visma Consulting A/S (herefter ”Visma”). Den 2. februar 2022 besluttede Arbejdstilsynet at indgå kontrakt med Visma. Den 13. februar 2022 indgav Netcompany klage til Klagenævnet for Udbud over Arbejdstilsynet. Netcompany fremsatte ved klagens indgivelse anmodning om, at klagenævnet i medfør af lov om Klagenævnet for Udbud § 12, stk. 2, skulle beslutte, at klagen skulle have opsættende virkning. Den 15. marts 2022 besluttede klagenævnet ikke at tillægge klagen opsættende virkning. Klagen har været behandlet skriftligt. N … Emne: Materielle kendelser. Henvisninger: Lov om Klagenævnet for Udbud § 12; Udbudsloven § 160; Udbudsloven § 164; Udbudsloven § 2; Udbudsloven § 161; Lov om Klagenævnet for Udbud § 2; Udbudsloven § 171; Lov om Klagenævnet for Udbud § 13; Udbudsloven § 56; Udbudsloven § 128

Klagenævnet for Udbud · 5. maj 2022

Peab Asfalt A/S mod Øresundsbro Konsortiet I/S

Ved udbudsbekendtgørelse nr. 2021/S 176-458127 af 7. september 2021, der blev offentliggjort den 10. september 2021, udbød Øresundsbro Konsortiet I/S (”konsortiet”) som offentligt udbud efter udbudsloven en rammeaftale vedrørende belægningsarbejder. Ved udløbet af fristen for afgivelse af tilbud den 19. oktober 2021 havde konsortiet modtaget tre tilbud, herunder fra Peab Asfalt A/S (”Peab”). Den 12. november 2021 underrettede konsortiet tilbudsgiverne om, at NCC Industry Aktiebolag ville blive tildelt rammeaftalen. Den 22. november 2021 indgav Peab klage til Klagenævnet for Udbud over konsortiet. Peab fremsatte ved klagens indgivelse anmodning om, at klagenævnet i medfør af lov om Klagenævnet for Udbud § 12, stk. 2, skulle beslutte, at klagen skulle have opsættende virkning. Den 24. november 2021 besluttede klagenævnet ikke at tillægge klagen opsættende virkning, da betingelsen om uopsæt … Emne: Materielle kendelser. Henvisninger: Lov om Klagenævnet for Udbud § 12; Udbudsloven § 56; Udbudsloven § 128; Udbudsloven § 2; Udbudsloven § 160; Udbudsloven § 171; Lov om Klagenævnet for Udbud § 14 a; Lov om Klagenævnet for Udbud § 6; Udbudsloven § 185; Lov om Klagenævnet for Udbud § 10

Klagenævnet for Udbud · 6. januar 2022

Mediq Danmark A/S mod Ringkøbing-Skjern Kommune

Ved udbudsbekendtgørelse nr. 2021/S 0253-054681 af 29. januar 2021 ud- bød Ringkøbing-Skjern Kommune som offentligt udbud efter udbudsloven en rammeaftale med 1 leverandør om levering af diabeteshjælpemidler til en anslået værdi af 10,5 mio. kr. Kommunen modtog 3 tilbud, heriblandt fra Mediq Danmark A/S (Mediq) og OneMed A/S (OneMed). Den 6. april 2021 besluttede Ringkøbing-Skjern Kommune at indgå kontrakt med OneMed, og kontrakt blev herefter indgået den 13. maj 2021. Den 16. juli 2021 indgav Mediq klage til Klagenævnet for Udbud over Ring- købing-Skjern Kommune. Klagen har været behandlet skriftligt. Mediq har nedlagt følgende påstande: Påstand 1 Klagenævnet for Udbud skal konstatere, at Ringkøbing-Skjern Kommune har handlet i strid med ligebehandlingsprincippet og gennemsigtighedsprincippet i udbudslovens § 2 ved at tildele rammeaftale til OneMed, uanset at tilbuddet fra OneMed ikke v … Emne: Materielle kendelser. Henvisninger: Udbudsloven § 2; Udbudsloven § 164; Lov om Klagenævnet for Udbud § 17; Udbudsloven § 56; Serviceloven § 112; Offentlighedsloven § 12; Serviceloven § 10

Klagenævnet for Udbud · 9. november 2021

Simonsen & Weel A/S mod Region Nordjylland og Region Syddanmark

Ved udbudsbekendtgørelse nr. 2019/S 086-205406 af 30. april 2019 udbød Region Nordjylland og Region Syddanmark (herefter ”regionerne”) som of- fentligt udbud efter udbudsloven en rammeaftale med en enkelt aktør om le- vering af sonderemedier til hjemmepatienter og institutioner. Under udbuddet modtog regionerne tre konditionsmæssige tilbud, herunder tilbud fra Simonsen & Weel A/S (”Simonsen & Weel”) og Nutricia A/S (”Nutricia”). Den 9. august 2019 meddelte regionerne, at tilbuddet fra Nutri- cia efter det fastsatte tildelingskriterium (bedste forhold mellem pris og kva- litet) blev anset for at være det mest fordelagtige, og at Nutricia dermed havde vundet udbuddet. Den 19. august 2019 indgav Simonsen & Weel klage til Klagenævnet for Udbud, blandt andet med påstand om, at klagenævnet skulle konstatere, at regionerne havde handlet i strid med udbudslovens § 56 og § 128, stk. 2, og ligebeh … Emne: Materielle kendelser. Henvisninger: Udbudsloven § 56; Udbudsloven § 128; Udbudsloven § 2; Lov om Klagenævnet for Udbud § 12; Lov om Klagenævnet for Udbud § 14 a; Lov om Klagenævnet for Udbud § 6; Udbudsloven § 132; Udbudsloven § 45; Udbudsloven § 178; Udbudsloven § 182; Udbudsloven § 185; Udbudsloven § 197; Lov om Klagenævnet for Udbud § 10

Klagenævnet for Udbud · 15. juli 2021

Fineman A/S mod Region Hovedstaden

Ved udbudsbekendtgørelse nr. 2020/S 252-634965 af 23. december 2020 ud- bød Region Hovedstaden som offentligt udbud efter udbudslovens afsnit II en kontrakt vedrørende levering af 28,9 mio. stk. type IIR masker (mund- bind) til levering i perioden den 19. februar 2021 til den 30. april 2021 med option på yderligere 15 mio. stk. masker. Udbuddet gennemføres som led i etablering af et EU-nødlager for katastrofemedicinsk udstyr. Den 18. februar 2021 indgav Fineman A/S (herefter Fineman) klage til Kla- genævnet for Udbud over Region Hovedstaden. Fineman fremsatte anmod- ning om, at klagenævnet i medfør af lov om Klagenævnet for Udbud § 12, stk. 2, skulle beslutte, at klagen skulle have opsættende virkning. Den 23. marts 2021 besluttede klagenævnet ikke at tillægge klagen opsættende virk- ning. Klagen har været behandlet skriftligt. Fineman har nedlagt følgende påstande: Påstand 1 Klagenævnet … Emne: Materielle kendelser. Henvisninger: Lov om Klagenævnet for Udbud § 12; Udbudsloven § 56; Udbudsloven § 159; Lov om Klagenævnet for Udbud § 6; Udbudsloven § 24; Udbudsloven § 2; Udbudsloven § 154; Udbudsloven § 93; Udbudsloven § 151; Udbudsloven § 153; Udbudsloven § 135; Lov om Klagenævnet for Udbud § 10