Udbudsloven

Udbudsloven § 140

Gældende tekst efter LBK nr 116 af 03/02/2025 og 16 publikationer om bestemmelsen.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 11 – Udelukkelse, egnethed og udvælgelse · Krav til ansøgeres eller tilbudsgiveres egnethed

§ 140.

En ordregiver kan fastsætte krav til ansøgeres eller tilbudsgiveres egnethed i forhold til

  1. 1)

    udøvelse af det pågældende erhverv, jf. § 141,

  2. 2)

    økonomisk og finansiel formåen, jf. § 142, eller

  3. 3)

    teknisk og faglig formåen, jf. § 143.

Stk. 2.

Ordregiveren skal fastsætte egnethedskravene som minimumskrav i udbudsbekendtgørelsen.

Ordregiveren kan kun anvende de minimumskrav til egnethed, der er relevante for at sikre, at ansøgere eller tilbudsgivere er egnede til at udøve det pågældende erhverv og har økonomisk og finansiel samt teknisk og faglig formåen til at gennemføre den pågældende kontrakt.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 116 af 03/02/2025 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Fra myndigheder og nævn

Klagenævnet for Udbud · 23. april 2026

Sedgwick Danmark A/S mod Københavns Kommune

Ved udbudsbekendtgørelse nr. 859109-2025 af 19. december 2025 udbød Københavns Kommune som offentligt udbud en kontrakt om skadebehandling af motor-, bygnings-, løsøre- og ansvarsskader. Kontrakten var opdelt i tre delaftaler, hvor delaftale 1 vedrører motorskader, delaftale 2 vedrører ansvarsskader og delaftale 3 vedrører bygnings-/løsøreskader. Af udbudsbekendtgørelsen fremgår for hver delaftale derudover: ”… 5.1.9. Udvælgelseskriterier Kilder til udvælgelseskriterier: Bekendtgørelse Kriterium: Finansielt forhold Beskrivelse af udvælgelseskriterium: Tilbudsgiver skal i ESPD’et angive sin egenkapital i det seneste disponible regnskabsår. Såfremt tilbudsgiver baserer sig på andre enheders formåen, skal dette anføres i ESPD’et, jf. i øvrigt punkt.VI.3) Yderligere oplysninger nedenfor. Den eller de andre enheder skal hver udfylde et særskilt ESPD med de krævede oplysninger. Enheden som til … Emne: Kendelser om opsættende virkning. Henvisninger: Udbudsloven § 159; Udbudsloven § 2; Udbudsloven § 140; Udbudsloven § 144; Udbudsloven § 171; Lov om Klagenævnet for Udbud § 12; Lov om Klagenævnet for Udbud § 10

Klagenævnet for Udbud · 16. april 2026

Forsler & Stjerna Konsult AB mod Nordjyllands Trafikselskab, Midttrafik, Sydtrafik, Fynbus og BAT - Din bus på Bornholm

Ved udbudsbekendtgørelse nr. 515681-2025 af 5. august 2025, offentliggjort den 6. august 2025, udbød Nordjyllands Trafikselskab, Midttrafik, Sydtrafik, Fynbus og BAT – Din bus på Bornholm (Trafikselskabernes IT-samarbejde, herefter ”TITSAM”) som udbud med forhandling efter forsyningsvirksomhedsdirektivet en kontrakt vedrørende etablering, drift, vedligeholdelse og support af et køreplanlægningssystem som en service for offentlig transport. Den samlede værdi eksklusive moms blev anført til 5.360.000 EUR. Ved udløbet af fristen for anmodning om prækvalifikation den 5. september 2025 havde TITSAM modtaget otte konditionsmæssige ansøgninger, herunder fra Forsler & Stjerna Konsult AB (herefter ”Forsler”). Den 14. oktober 2025 besluttede TITSAM at prækvalificere følgende tre virksomheder: Goal Systems S.L., INIT Mobility Software Solutions GmbH og MAIOR SRL. Den 3. november 2025 indgav Forsler … Emne: Materielle kendelser. Henvisninger: Udbudsloven § 2; Udbudsloven § 140; Udbudsloven § 171; Udbudsloven § 160; Lov om Klagenævnet for Udbud § 13; Lov om Klagenævnet for Udbud § 2

Klagenævnet for Udbud · 17. december 2025

KONE A/S mod DSB

Ved udbudsbekendtgørelse nr. 26183-2025 af 13. januar 2025 udbød DSB som udbud med forhandling med forudgående indkaldelse af tilbud efter direktiv 2014/25/EU (forsyningsvirksomhedsdirektivet) en landsdækkende rammeaftale om teknisk vedligehold af elevatorer, rulletrapper og handicaplifte. KONE A/S havde ikke indgivet ansøgning om prækvalifikation, da fristen herfor udløb den 13. februar 2025. Den 4. april 2025 indgav KONE klage til Klagenævnet for Udbud over DSB. Udbuddet var på daværende tidspunkt ikke afsluttet. DSB modtog kun tilbud fra TK Elevator Denmark A/S (herefter ”TK Elevator”), og den 24. juni 2025 besluttede DSB at indgå kontrakt med TK Elevator. Kontrakt blev herefter indgået den 30. juni 2025. Klagenævnet har ved kendelse af 14. juli 2025 truffet afgørelse om, at klagen ikke afvises. KONE har nedlagt følgende påstande: Påstand 1 Klagenævnet skal konstatere, at DSB har hand … Emne: Materielle kendelser. Henvisninger: Udbudsloven § 160; Lov om Klagenævnet for Udbud § 13; Lov om Klagenævnet for Udbud § 17; Lov om Klagenævnet for Udbud § 6; Udbudsloven § 155; Lov om Klagenævnet for Udbud § 10; Udbudsloven § 140

Klagenævnet for Udbud · 24. januar 2025

Kyndryl Danmark ApS mod Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Ved udbudsbekendtgørelse nr. 2022/S 086-234523 af 28. april 2022, offentliggjort den 3. maj 2022, udbød Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (”FMI”) som udbud med forhandling efter forsvars- og sikkerhedsdirektivet (direktiv 2009/81/EF) en kontrakt om drift og teknisk vedligehold samt øvrige løbende ydelser til Forsvarets Koncernfælles Sags- og Dokumenthåndteringssystem (KESDH). Kontrakten har en varighed på 7 år med mulighed for forlængelse 3 gange på hver 12 måneder. Kontraktens anslåede værdi er mellem 125 mio. kr. og 175 mio. kr. Inden for fristen for anmodning om prækvalifikation den 31. maj 2022 modtog FMI tre ansøgninger, henholdsvis fra KMD A/S (”KMD”), NNIT A/S (”NNIT”) og Kyndryl Danmark ApS (”Kyndryl”). Den 20. juni 2022 besluttede FMI at prækvalificere alle tre virksomheder. Inden for tilbudsfristen den 23. februar 2023 modtog FMI tilbud fra NNIT og Kyndryl. Den … Emne: Materielle kendelser. Henvisninger: Lov om Klagenævnet for Udbud § 12; Udbudsloven § 159; Udbudsloven § 144; Udbudsloven § 155; Udbudsloven § 182; Udbudsloven § 147; Udbudsloven § 140; Udbudsloven § 23

Klagenævnet for Udbud · 5. november 2024

Bruker Nordic AB mod Syddansk Universitet

Ved bekendtgørelse nr. 00673099-2023 af 3. november 2023 udbød Syddansk Universitet (herefter ”SDU”) som offentligt udbud efter udbudslovens afsnit II en kontrakt om levering af et ”Simultaneous Preclinical PET+7 Tesla MR system”, der er et system til scanningsudstyr til små dyr i forskningsøjemed. Tildelingskriteriet var det økonomisk bedste forhold mellem pris og kvalitet, hvor pris vægtede 10 %, og kvalitet vægtede 90 %. Tilbudsfristen var den 4. december 2023. Ved tilbudsfristens udløb havde SDU modtaget et tilbud fra Bruker Nordic AB (herefter ”Bruker Nordic”). SDU havde også modtaget et tilbud fra ”MR Solutions Group” med angivelse af selskabsnummer 9717382. SDU meddelte den 20. december 2023, at kontrakten ville blive tildelt MR Solutions Group, og kontrakt blev herefter indgået den 5. januar 2024. Klagenævnet bemærker, at der i sagen for klagenævnet optræder to koncernforbundne s … Emne: Materielle kendelser. Henvisninger: Udbudsloven § 61; Udbudsloven § 2; Udbudsloven § 94; Lov om Klagenævnet for Udbud § 17; Lov om Klagenævnet for Udbud § 6; Udbudsloven § 159; Udbudsloven § 170; Udbudsloven § 147; Udbudsloven § 80; Udbudsloven § 144; Lov om Klagenævnet for Udbud § 4; Udbudsloven § 140; Udbudsloven § 143; Lov om Klagenævnet for Udbud § 10

Klagenævnet for Udbud · 12. april 2024

Plandent A/S mod Indkøbscirkel Øst ved Gentofte Kommune

Klagen er efterfølgende tilbagekaldt. Delkendelsen er derfor klagenævnets endelige afgørelse K E N D E L S E Plandent A/S (advokat Jeppe Lefevre Olsen, Aarhus) mod Indkøbscirkel Øst v/Gentofte Kommune (advokat Andreas Christensen og advokat Sidsel Marcussen, Hellerup) Intervenient: Dansk Nordenta A/S (selv) Klagenævnet for Udbud har den 15. marts 2024 modtaget en klage fra Plandent A/S (herefter ”Plandent”). Plandent har anmodet om, at klagenævnet tillægger klagen opsættende virkning. Indkøbscirkel Øst v/Gentofte Kommune (herefter ”ICØ”) har protesteret mod, at klagen tillægges opsættende virkning. Klagenævnet har truffet afgørelse vedrørende opsættende virkning på grundlag af klageskriftet med bilag 1-8, svarskrift med bilag A-F, replik med bilag 9-10 og duplik. Klagens indhold Klageskriftet og replikken indeholder foruden anmodningen om opsættende virkning følgende påstande: Påstand 1 … Emne: Kendelser om opsættende virkning. Henvisninger: Udbudsloven § 2; Udbudsloven § 56; Udbudsloven § 128; Udbudsloven § 140; Lov om Klagenævnet for Udbud § 13; Lov om Klagenævnet for Udbud § 6; Udbudsloven § 45; Lov om Klagenævnet for Udbud § 3; Udbudsloven § 152; Udbudsloven § 153; Lov om Klagenævnet for Udbud § 12

Klagenævnet for Udbud · 10. januar 2024

Powercare A/S mod Region Hovedstaden

Ved udbudsbekendtgørelse nr. 2023/S 065-193400 af 28. marts 2023, offentliggjort den 31. marts 2023, udbød Region Hovedstaden som offentligt udbud efter udbudslovens afsnit III parallelle rammeaftaler vedrørende rekruttering af sundhedsfaglige vikarer til regionens hospitaler og psykiatrien. Ved udløbet af fristen for at afgive tilbud den 27. april 2023 havde 10 virksomheder afgivet tilbud, herunder Powercare A/S, MG-V ApS, Carelink A/S, ActivCare A/S og SOS VIKAR A/S. Region Hovedstaden besluttede den 23. juni 2023 at indgå kontrakt med MG-V ApS, Carelink AS, ActivCare AS og SOS VIKAR AS. Den 3. juli 2023 indgav Powercare A/S (”Powercare”) klage til Klagenævnet for Udbud over Region Hovedstaden. Powercare anmodede i den forbindelse om, at klagenævnet i medfør af lov om Klagenævnet for Udbud § 12, stk. 1, skulle beslutte, at klagen skulle have opsættende virkning. Den 5. juli 2023 beslut … Emne: Materielle kendelser. Henvisninger: Lov om Klagenævnet for Udbud § 12; Udbudsloven § 2; Lov om Klagenævnet for Udbud § 13; Lov om Klagenævnet for Udbud § 6; Udbudsloven § 187; Udbudsloven § 140; Udbudsloven § 186; Udbudsloven § 7

Klagenævnet for Udbud · 9. januar 2024

Helsebemanning AS mod Region Sjælland

Ved udbudsbekendtgørelse nr. 2023/S 204-640709 af 18. oktober 2023 udbød Region Sjælland efter udbudslovens afsnit III (light-regimet) en rammeaftale om lægevikarydelser til Region Sjællands hospitaler. I udbudsbekendtgørelsens pkt. II.1.4) står der: ”Udbuddet vedrører vikarlæger til Region Sjællands sygehuse inden for somatik, det nære sundhedsvæsen og psykiatri for både korttids og langtids vikariater.” Rammeaftalen er opdelt i 16 delaftaler. For hver delaftale indeholder udbudsbekendtgørelsen en kort beskrivelse, fx for delaftale 15: ”II.2) Beskrivelse II.2.1) Betegnelse Delaftale 15 - Psykiatri, langtidsvikariater, Område Vest … II.2.4) Beskrivelse af udbuddet Denne delaftale dækker læge-langtidsvikarer til Region Sjællands hospitaler inden for psykiatri i område Vest (Holbæk, Slagelse, Ringsted, Faxe, Haslev, Sorø, Kalundborg, NKS). II.2.6) Anslået værdi Værdi eksklusive moms: 75000 … Emne: Kendelser om opsættende virkning. Henvisninger: Udbudsloven § 187; Udbudsloven § 2; Lov om Klagenævnet for Udbud § 13; Udbudsloven § 140; Udbudsloven § 186; Udbudsloven § 188; Udbudsloven § 171; Lov om Klagenævnet for Udbud § 12; Lov om Klagenævnet for Udbud § 10

Klagenævnet for Udbud · 21. september 2023

Bravida Danmark A/S mod Københavns Kommune – Økonomiforvaltningen

Ved udbudsbekendtgørelse nr. 2023/S 062-183141 af 23. marts 2023, offentliggjort den 28. marts 2023, udbød Københavns Kommune som offentligt udbud efter udbudsloven fem rammeaftaler på op til fire år om hovedentrepriser vedrørende renovering og etablering af bygningers tekniske installationer til en anslået værdi af 348 mio. kr. og en maksimal værdi af 768 mio. kr. Udbuddet var opdelt i fem geografiske distrikter, hvor kommunen ønskede at tildele én rammeaftale med én økonomisk aktør per distrikt. Tildelingskriteriet var bedste forhold mellem pris og kvalitet med angivne underkriterier. Tilbudsfristen var den 26. april 2023. Københavns Kommune tildelte den 6. juni 2023 rammeaftalerne til CH Byg A/S, Andersen & Heegaard El A/S, Wicotec Kirkebjerg A/S, Finn L. & Davidsen A/S og Combi Byg VVS A/S. Københavns Kommune meddelte den 6. juni 2023, at Bravida Danmark A/S (Bravida) ikke var tildel … Emne: Materielle kendelser. Henvisninger: Lov om Klagenævnet for Udbud § 12; Udbudsloven § 140; Udbudsloven § 2; Udbudsloven § 151; Udbudsloven § 152; Udbudsloven § 148; Udbudsloven § 142; Udbudsloven § 154; Lov om Klagenævnet for Udbud § 13; Lov om Klagenævnet for Udbud § 6; Udbudsloven § 144; Selskabsloven § 88; Årsregnskabsloven § 138; Udbudsloven § 28; Udbudsloven § 143; Udbudsloven § 18

Klagenævnet for Udbud · 24. april 2023

Meldgaard Miljø A/S mod Afatek A/S

Ved udbudsbekendtgørelse nr. 2023/S 030-083882 af 6. februar 2023 og ved udbudsbekendtgørelse nr. 2023/S 030-084783 af 7. februar 2023 udbød Afa- tek A/S som offentlige udbud med anvendelse af hasteprocedure tjeneste- ydelsesopgaver om afsætning af 25.000 tons affaldsforbrændingsslagge (her- efter kaldet slagge) til genanvendelse. Tildelingskriteriet var laveste pris. Det fremgår af udbudsbekendtgørelserne under pkt.VI.1), at der er tale om et tilbagevendende offentligt udbud. Frist for afgivelse af tilbud var fastsat til den 22. februar, henholdsvis den 23. februar 2023. Efter evaluering af indkomne tilbud konstaterede Afatek A/S (Afatek), at Meldgaard Miljø A/S (Meldgaard) i begge udbud havde afgivet tilbuddene med den laveste pris. Afatek anmodede derfor den 24. februar 2023 Meld- gaard om at fremsende dokumentation for ESPD – oplysningerne ved frem- sendelse af serviceattest og kopi … Emne: Materielle kendelser. Henvisninger: Udbudsloven § 57; Udbudsloven § 2; Udbudsloven § 140; Lov om Klagenævnet for Udbud § 6; Miljøbeskyttelsesloven § 19; Udbudsloven § 128; Udbudsloven § 142; Udbudsloven § 151; Udbudsloven § 185

Klagenævnet for Udbud · 31. marts 2023

HLT Service ApS mod Rigspolitiet

Klagen er efterfølgende tilbagekaldt. Delkendelsen er derfor klagenævnets endelige afgørelse K E N D E L S E HLT Service ApS (advokat Johanne Berner Hansen, Taastrup) mod Rigspolitiet (selv) Klagenævnet har den 3. marts 2023 modtaget en klage fra HLT Service ApS (”HLT”). HLT har anmodet om, at klagenævnet tillægger klagen opsættende virkning. Rigspolitiet har protesteret mod, at der tillægges klagen opsættende virkning. Klagenævnet har truffet afgørelse vedrørende opsættende virkning på det fo- reløbige grundlag, der foreligger, nemlig klageskrift med bilag 1 - 10, svar- skrift med bilag A - C, replik, duplik med bilag D - G. Klagens indhold Klageskriftet indeholder følgende påstande: ”Påstand 1: Klagenævnet for Udbud skal konstatere, at Rigspolitiet har handlet i strid med udbudslovens § 2, herunder de grundlæggende principper om gen- nemsigtighed, ligebehandling og proportionalitet og … Emne: Kendelser om opsættende virkning. Henvisninger: Udbudsloven § 2; Udbudsloven § 152; Udbudsloven § 151; Udbudsloven § 159; Udbudsloven § 155; Udbudsloven § 164; Udbudsloven § 144; Udbudsloven § 140; Udbudsloven § 40; Udbudsloven § 143; Lov om Klagenævnet for Udbud § 12; Lov om Klagenævnet for Udbud § 10

Klagenævnet for Udbud · 31. marts 2023

Robert Bosch A/S mod Rigspolitiet

Klagen er efterfølgende tilbagekaldt. Delkendelsen er derfor klagenævnets endelige afgørelse K E N D E L S E Robert Bosch A/S (advokat Johanne Berner Hansen, Taastrup) mod Rigspolitiet (selv) Intervenient: Ejner Hessel A/S (Steen Jensen, Fredericia) Klagenævnet har den 3. marts 2023 modtaget en klage fra Robert Bosch A/S (”Bosch”). Bosch har anmodet om, at klagenævnet tillægger klagen opsættende virk- ning. Rigspolitiet har protesteret mod, at der tillægges klagen opsættende virkning. Klagenævnet har truffet afgørelse vedrørende opsættende virkning på det fo- reløbige grundlag, der foreligger, nemlig klageskrift med bilag 1 - 10 og svar- skrift med bilag A - C, replik, duplik med bilag D - N og indlæg fra den tilbudsgiver der er tildelt rammeaftale på delaftale nr. 9, 17, 19, 24, 25, 27 og 28. Klagens indhold Klageskriftet indeholder følgende påstande: ”Påstand 1: Klagenævnet for Udbud s … Emne: Kendelser om opsættende virkning. Henvisninger: Udbudsloven § 2; Udbudsloven § 152; Udbudsloven § 151; Udbudsloven § 159; Udbudsloven § 155; Udbudsloven § 164; Udbudsloven § 144; Udbudsloven § 140; Udbudsloven § 40; Udbudsloven § 143; Lov om Klagenævnet for Udbud § 12; Lov om Klagenævnet for Udbud § 10

Klagenævnet for Udbud · 31. marts 2023

Ketner A/S mod Rigspolitiet

Klagen er efterfølgende tilbagekaldt. Delkendelsen er derfor klagenævnets endelige afgørelse K E N D E L S E Ketner A/S (advokat Johanne Berner Hansen, Taastrup) mod Rigspolitiet (selv) Intervenient: Ejner Hessel A/S (Steen Jensen, Fredericia) Klagenævnet har den 3. marts 2023 modtaget en klage fra Ketner A/S (”Ket- ner”). Ketner har anmodet om, at klagenævnet tillægger klagen opsættende virk- ning. Rigspolitiet har protesteret mod, at der tillægges klagen opsættende virkning. Klagenævnet har truffet afgørelse vedrørende opsættende virkning på det fo- reløbige grundlag, der foreligger, nemlig klageskrift med bilag 1 - 10, svar- skrift med bilag A - C, replik, duplik med bilag D - K og indlæg fra den tilbudsgiver der er tildelt rammeaftale på delaftale nr. 2, 4 og 6. Klagens indhold Klageskriftet indeholder følgende påstande: ”Påstand 1: Klagenævnet for Udbud skal konstatere, at Rigspolit … Emne: Kendelser om opsættende virkning. Henvisninger: Udbudsloven § 2; Udbudsloven § 152; Udbudsloven § 151; Udbudsloven § 159; Udbudsloven § 155; Udbudsloven § 164; Udbudsloven § 144; Udbudsloven § 140; Udbudsloven § 40; Udbudsloven § 143; Lov om Klagenævnet for Udbud § 12; Lov om Klagenævnet for Udbud § 10

Klagenævnet for Udbud · 31. marts 2023

Aktieselskabet Carl Christensen mod Rigspolitiet

Aktieselskabet Carl Christensen (advokat Johanne Berner Hansen, Taastrup) mod Rigspolitiet (selv) Intervenient: Ejner Hessel A/S (Steen Jensen, Fredericia) Klagenævnet har den 3. marts 2023 modtaget en klage fra Aktieselskabet Carl Christensen (”Carl Christensen”). Carl Christensen har anmodet om, at klagenævnet tillægger klagen opsættende virkning. Rigspolitiet har protesteret mod, at der tillægges klagen opsættende virkning. Klagenævnet har truffet afgørelse vedrørende opsættende virkning på det foreløbige grundlag, der foreligger, nemlig klageskrift med bilag 1 – 8, svarskrift med bilag A – D, replik, duplik med bilag E – Q og indlæg fra intervenienten. Klagens indhold Klageskriftet indeholder følgende påstande: ”Påstand 1: Klagenævnet for Udbud skal konstatere, at Rigspolitiet har handlet i strid med udbudslovens § 2, herunder de grundlæggende principper om gennemsigtighed, ligebehan … Emne: Kendelser om opsættende virkning. Henvisninger: Udbudsloven § 2; Udbudsloven § 40; Udbudsloven § 143; Udbudsloven § 155; Udbudsloven § 152; Udbudsloven § 151; Udbudsloven § 159; Udbudsloven § 140; Lov om Klagenævnet for Udbud § 12; Lov om Klagenævnet for Udbud § 10

Klagenævnet for Udbud · 25. maj 2022

Aktieselskabet Carl Christensen mod Rigspolitiet

Udbuddet er efterfølgende annulleret af Rigspolitiet og klagen herefter tilbagekaldt, således at delkendelsen er klagenævnets endelige afgørelse. K E N D E L S E Aktieselskabet Carl Christensen (advokat Johanne Berner Hansen, Taastrup) mod Rigspolitiet (Selv) Klagenævnet har den 25. april 2022 modtaget en klage fra Aktieselskabet Carl Christensen. Aktieselskabet Carl Christensen har anmodet om, at klagenævnet tillægger klagen opsættende virkning. Rigspolitiet har protesteret mod, at der tillægges klagen opsættende virkning. Klagenævnet har den 27. april 2022 meddelt de vindende tilbudsgivere, Au- tocentralen.com Holding ApS på delaftale 8, Ejner Hessel A/S på delafta- lerne 2, 4, 6, 9, 17, 19, 26, 27, 29 og 30, SDKbiler A/S på delaftale 1, Semler Retail A/S på delaftalerne 3 og 28, Semler Retail Holbæk A/S på delaftale 18, Sølvsten Biler A/S på delaftale 5, og Tåstrup Motor Center A/S på … Emne: Kendelser om opsættende virkning. Henvisninger: Lov om Klagenævnet for Udbud § 6; Udbudsloven § 2; Udbudsloven § 160; Udbudsloven § 143; Udbudsloven § 159; Udbudsloven § 144; Lov om Klagenævnet for Udbud § 1; Udbudsloven § 40; Lov om Klagenævnet for Udbud § 12; Udbudsloven § 140; Lov om Klagenævnet for Udbud § 10; Udbudsloven § 42

Klagenævnet for Udbud · 9. september 2021

ABB Power Grids Denmark A/S mod Femern Bælt A/S

Klagen er efterfølgende tilbagekaldt. Delkendelsen er derfor nævnets ende- lige afgørelse. K E N D E L S E (Visse oplysninger i kendelsen er på klagers begæring ikke offentliggjort) ABB Power Grids Denmark A/S (advokat Jesper Fabricius, Hellerup) mod Femern Bælt A/S (advokat Kristian Hartlev og advokat Christian Clausen, København) Klagenævnet har den 14. juli 2021 modtaget en klage fra ABB Power Grids Denmark A/S (”ABB Power Grids”). ABB Power Grids har anmodet om, at klagenævnet tillægger klagen opsæt- tende virkning. Femern Bælt A/S (”Femern”) har protesteret mod, at der tillægges klagen opsættende virkning. Klagenævnet har truffet afgørelse vedrørende opsættende virkning på det fo- reløbige grundlag, der foreligger, nemlig klageskrift med bilag 1 - 8, svar- skrift med bilag A - D, replik og duplik. Klagens indhold: Klageskriftet og replikken indeholder følgende påstande: Påstand 1 Kl … Emne: Kendelser om opsættende virkning. Henvisninger: Udbudsloven § 154; Udbudsloven § 148; Udbudsloven § 140; Udbudsloven § 142; Udbudsloven § 159; Udbudsloven § 147; Udbudsloven § 2; Årsregnskabsloven § 15; Lov om Klagenævnet for Udbud § 13; Lov om Klagenævnet for Udbud § 12