Udbudsloven

Udbudsloven § 179

Gældende tekst efter LBK nr 116 af 03/02/2025 og 2 publikationer om bestemmelsen.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 15 – Kontraktens gennemførelse · Ændring af kontrakter m.v.

§ 179.

Ændringer af en kontrakt eller en rammeaftale, der er forudset i udbudsmaterialet i klare, præcise og entydige klausuler, betragtes ikke som ændringer af grundlæggende elementer.

Klausulerne skal fastsætte omfanget og arten af eventuelle ændringer eller ændringsmuligheder og betingelserne for deres anvendelse og må ikke ændre kontraktens eller rammeaftalens overordnede karakter.

Stk. 2.

Ændringer af en kontrakt eller en rammeaftale, der opfylder betingelserne i stk. 1, kan omfatte:

  1. 1)

    Prisindeksering.

  2. 2)

    Udskiftning af kommunikationsudstyr, der f.eks. leveres over en given periode, så det fortsat er egnet, også i tilfælde af skiftende kommunikationsprotokoller eller andre teknologiske ændringer.

  3. 3)

    Imødekommelse af tekniske vanskeligheder, der er opstået under drift eller vedligeholdelse.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 116 af 03/02/2025 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Fra myndigheder og nævn

Klagenævnet for Udbud · 16. januar 2026

Stena Recycling A/S mod Andel Holding A/S

Udbuddet er efterfølgende annulleret af Andel Holding A/S og klagen herefter tilbagekaldt, således at delkendelsen er klagenævnets endelige afgørelse. K E N D E L S E Stena Recycling A/S (advokat Jesper Strøh og erhvervsjuridisk rådgiver Cindy Riberholt Thorhauge, København) mod Andel Holding A/S (advokat Rasmus Horskjær Nielsen og advokatfuldmægtig Defne Lara Sahin, Svinninge) Klagenævnet har den 1. december 2025 modtaget en klage fra Stena Recycling A/S (herefter ”Stena”). Stena har anmodet om, at klagenævnet tillægger klagen opsættende virkning. Andel Holding A/S (herefter ”Andel”) har protesteret mod, at der tillægges klagen opsættende virkning. Klagenævnet har truffet afgørelse vedrørende opsættende virkning på det foreløbige grundlag, der foreligger, nemlig klageskrift og replik med bilag 1-9 samt svarskrift og duplik med bilag A-O. Klagens indhold Klageskriftet indeholder følgende … Emne: Kendelser om opsættende virkning. Henvisninger: Udbudsloven § 179; Udbudsloven § 134; Lov om Klagenævnet for Udbud § 12; Udbudsloven § 169

Klagenævnet for Udbud · 8. februar 2022

Atea A/S mod Udenrigsministeriet

Ved udbudsbekendtgørelse nr. 2020/S 066-157524 af 31. marts 2020 udbød Udenrigsministeriet som begrænset udbud efter udbudsloven en rammeaftale om kabling og adgangssikring. Fire virksomheder indgav anmodning om prækvalifikation, og den 6. maj 2020 besluttede Udenrigsministeriet at prækvalificere Telesikring A/S, Atea A/S (”Atea”) og TPA Solutions ApS (”TPA”). Atea og TPA afgav tilbud, og den 10. november 2020 besluttede Udenrigsministeriet at indgå kontrakt med TPA. Kontrakt blev herefter indgået den 27. november 2020. Den 21. december 2020 indgav Atea klage til Klagenævnet for Udbud over Udenrigsministeriet. Klagen har været behandlet skriftligt. Atea har nedlagt følgende påstande: Påstand 1 Klagenævnet for Udbud skal konstatere, at Udenrigsministeriet har handlet i strid med principperne om ligebehandling og gennemsigtighed i udbudslovens § 2, stk. 1, og udbudslovens § 178, stk. 1, jf … Emne: Materielle kendelser. Henvisninger: Udbudsloven § 2; Udbudsloven § 178; Lov om Klagenævnet for Udbud § 17; Lov om Klagenævnet for Udbud § 18; Lov om Klagenævnet for Udbud § 6; Udbudsloven § 179; Udbudsloven § 183; Lov om Klagenævnet for Udbud § 19; Lov om Klagenævnet for Udbud § 10; Udbudsloven § 185