Udbudsloven

Udbudsloven § 191

Gældende tekst efter LBK nr 116 af 03/02/2025 og 3 publikationer om bestemmelsen.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

§ 191.

En ordregiver skal forud for indgåelse af vare- og tjenesteydelseskontrakter med klar grænseoverskridende interesse, jf. § 10, annoncere kontrakten.

Stk. 2.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om annoncering som nævnt i stk. 1.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 116 af 03/02/2025 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Fra myndigheder og nævn

Klagenævnet for Udbud · 10. april 2025

Dubex A/S mod DSB

Dubex A/S (selv) mod DSB (advokat Jeppe Lefevre Olsen og advokatfuldmægtig Victor Ditlev Kunde, Århus) DSB iværksatte den 1. oktober 2023 i henhold til udbudslovens afsnit IV (om offentlige indkøb under tærskelværdierne med klar grænseoverskridende interesse) indhentning af tilbud vedrørende en MDR-service (Managed Detection and Response-service), der skulle integrere med DSB’s eksisterende Azure Sentinel-løsning og øvrige Microsoft sikkerhedsprodukter. Ved udløbet af fristen den 13. oktober 2023 for afgivelse af tilbud havde DSB modtaget indledende tilbud fra virksomhederne Dubex A/S (”Dubex”), CSIS Security Group A/S (”CSIS”) og Truesec A/S (”Truesec”). Efter de tre tilbudsgivere havde afgivet endelige tilbud, meddelte DSB ved tildelingsbeslutning af 6. november 2023, at Truesec ville blive tildelt kontrakten, og den 23. november 2023 indgik DSB kontrakt med Truesec. Den 16. april 2024 … Emne: Materielle kendelser. Henvisninger: Udbudsloven § 2; Lov om Klagenævnet for Udbud § 10; Lov om Klagenævnet for Udbud § 6; Lov om Klagenævnet for Udbud § 7; Udbudsloven § 171; Udbudsloven § 192; Udbudsloven § 191; Lov om Klagenævnet for Udbud § 3; Udbudsloven § 170

Klagenævnet for Udbud · 15. maj 2024

Acapulka AS mod Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Acapulka AS (advokat Betina Wichmann, København) mod Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (advokat Niels Karl Heilskov Rytter, København) Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (herefter FMI) offentliggjorde den 31. marts 2023 bekendtgørelse om indgåede kontrakter af 28. marts 2023 vedrørende et indkøb uden forudgående udbud af pulke hos Fjellpulken AS (herefter Fjellpulken) til en værdi af ca. 1.021.000 kr. Den 12. maj 2023 indgav Acapulka AS (herefter Acapulka) klage til Klagenævnet for Udbud over FMI. Acapulka har nedlagt følgende påstande: Påstand 1 Klagenævnet skal konstatere, at FMI har handlet i strid med ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet i udbudslovens § 2 sammenholdt med udbudslovens § 6, stk. 2, 1. pkt., samt udbudslovens § 55 ved at have tildelt kontrakt om levering af pulke direkte til Fjellpulken AS uden forudgående offentliggørelse af ud … Emne: Materielle kendelser. Henvisninger: Udbudsloven § 2; Udbudsloven § 6; Udbudsloven § 55; Udbudsloven § 80; Udbudsloven § 191; Udbudsloven § 192; Lov om Klagenævnet for Udbud § 13; Lov om Klagenævnet for Udbud § 19; Lov om Klagenævnet for Udbud § 17; Lov om Klagenævnet for Udbud § 6; Udbudsloven § 57; Udbudsloven § 23; Udbudsloven § 129

Klagenævnet for Udbud · 26. august 2021

HydroCharting ApS mod Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

HydroCharting ApS (selv) mod Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (advokat Nikolaj Lysebjerg Hansen og advokat Niels Karl Heilskov Rytter, København) Intervenient: EIVA A/S (selv) Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (herefter ”FMI”) iværk- satte den 17. februar 2021 indhentning af tilbud på anskaffelse af software til oprensning af sonardata (hydrografiske data). Anskaffelsen blev annonceret på hjemmesiden www.udbud.dk. Ved udløbet af fristen for afgivelse af tilbud den 5. marts 2021 havde FMI modtaget tilbud fra virksomhederne HydroCharting ApS (herefter ”Hy- droCharting”) og EIVA A/S (herefter ”EIVA”). Den 26. marts 2021 med- delte FMI til HydroCharting, at FMI havde vurderet, at tilbuddet fra Hy- droCharting var ukonditionsmæssigt. Det fremgår af sagens oplysninger, at FMI har tildelt kontrakten til EIVA. Den 5. april 2021 indgav HydroCharting klage til Klag … Emne: Materielle kendelser. Henvisninger: Udbudsloven § 2; Lov om Klagenævnet for Udbud § 6; Udbudsloven § 11; Udbudsloven § 193; Udbudsloven § 191; Udbudsloven § 6; Lov om Klagenævnet for Udbud § 10; Udbudsloven § 1