Udbudsloven

Udbudsloven § 50

Gældende tekst efter LBK nr 116 af 03/02/2025 og 2 publikationer om bestemmelsen.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 6 – Forberedelse af udbud · Alternative tilbud

§ 50.

En ordregiver kan acceptere eller kræve alternative tilbud fra en tilbudsgiver.

Alternative tilbud skal have tilknytning til kontraktens genstand.

De valgte kriterier for tildeling skal kunne anvendes i forbindelse med både ordinære og alternative tilbud.

Stk. 2.

Accepterer eller kræver en ordregiver alternative tilbud, skal det angives i udbudsbekendtgørelsen.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 116 af 03/02/2025 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Fra myndigheder og nævn

Klagenævnet for Udbud · 20. december 2022

Tunstall A/S mod Frederikssund Kommune

Tunstall A/S (advokat Asser Rung-Hansen, Holte) mod Frederikssund Kommune (advokat Anders Nørgaard Jensen og Nick Bronstein, København) Frederikssund Kommune besluttede den 12. september 2022 at tildele Intel- ligentCare v/Access Technology A/S (IntelligentCare) en kontrakt vedrø- rende nødkaldssystem til kommunens omsorgscentre uden forudgående ud- bud. Klagenævnet har den 3. oktober 2022 modtaget en klage fra Tunstall A/S (Tunstall). Tunstall har anmodet om, at klagenævnet tillægger klagen opsættende virk- ning i medfør af lov om Klagenævnet for Udbud § 12, stk. 1. Den 6. oktober 2022 traf klagenævnet sålydende afgørelse: ”… Efter lov om Klagenævnet for Udbud § 12, stk. 1, kan en klage tillægges opsættende virkning, hvor særlige grunde taler herfor. Det fremgår af sagens oplysninger, at indklagede primo 2022 indledte en markedsafdækning om udbud af et system, der integrerer elektronisk … Emne: Materielle kendelser. Henvisninger: Lov om Klagenævnet for Udbud § 12; Udbudsloven § 6; Udbudsloven § 2; Udbudsloven § 29; Udbudsloven § 30; Udbudsloven § 49; Lov om Klagenævnet for Udbud § 6; Udbudsloven § 193; Udbudsloven § 55; Udbudsloven § 50; Udbudsloven § 8; Lov om Klagenævnet for Udbud § 10

Klagenævnet for Udbud · 12. januar 2022

Norsk Luftambulanse AS mod Region Nordjylland m.fl.

Udbuddet er efterfølgende annulleret af regionerne og klagen herefter tilbagekaldt. Delkendelsen er således klagenævnets endelige afgørelse K E N D E L S E Norsk Luftambulanse AS (advokat Annelouise Dalgaard Pedersen og advokat Sidsel Marcussen, Hellerup) mod Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden (advokat Tina Braad og advokat Mette Høgh, Aarhus) Klagenævnet har den 13. december 2021 modtaget en klage fra Norsk Luftambulanse AS (”NLA”). NLA har anmodet om, at klagenævnet tillægger klagen opsættende virkning. Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark, Region Sjælland og Region Hovedstaden (”regionerne”) har protesteret mod, at der tillægges klagen opsættende virkning. Klagenævnet har truffet afgørelse vedrørende opsættende virkning på det foreløbige grundlag, der foreligger, nemlig klageskrift med bilag 1-9, svarskrift m … Emne: Kendelser om opsættende virkning. Henvisninger: Udbudsloven § 2; Udbudsloven § 53; Udbudsloven § 66; Udbudsloven § 93; Udbudsloven § 160; Udbudsloven § 50; Udbudsloven § 162; Lov om Klagenævnet for Udbud § 12; Udbudsloven § 24